Kapitel 2 Markedet for køreundervisning – en udfordring for den uerfarne forbruger
- 2.1 Sammenfatning og anbefalinger
- 2.2 Markedet for køreundervisning
- 2.3 regulering af markedet for køreundervisning
- 2.4 Forbrugernes vurdering af markedet for køreundervisning
- 2.5 Før valget af køreskole
- 2.6 Når forbrugerne skal vælge køreskole
- 2.7 Forbrugernes køreskoleforløb og tilfredshed
Kørekortet er en vigtig investering for mange forbrugere, og de fleste tager kun kørekort én gang i livet. Samtidig er denne investering for de fleste forbrugere en, som foretages, mens de stadig er unge og relativt uerfarne forbrugere.
Dette kapitel gennemgår forbrugernes møde med markedet for køreundervisning; hvilken informationsindsamling lægger forbrugerne til grund for deres valg af køreskole, hvilke faktorer er afgørende, når de vælger køreskole, og hvor udbredt er det, at forbrugerne betaler forud og indgår skriftlige aftaler. Kapitlet kigger også på det samlede køreskoleforløb for at vurdere, om der er forskel på, hvor mange kørelektioner forskellige typer af forbrugere modtager, om nogle forbrugeres kørekort er dyrere end andres, og om forbrugernes forventninger generelt bliver indfriet.
Kapitlet giver desuden et billede af, hvordan markedet er reguleret, hvordan forbrugerne generelt vurderer gennemsigtigheden, hvor stor tillid de har til markedet, samt hvordan klageforholdene ser ud.
2.1 Sammenfatning og anbefalinger
Der findes ca. 1.700 køreskoler at vælge imellem for forbrugerne, når de skal erhverve sig et kørekort.[1] Mange af disse køreskoler (og de tilknyttede kørelærere) er organiseret i en af de tre brancheorganisationer, der findes på området. I alt udstedes der årligt over 300.000 kørekort her i landet, hvoraf ca.
65.000 er førstegangskørekort.[2]
I 2004 og 2005 befandt køreundervisning sig blandt den fjerdedel af markederne i ForbrugerForholdsIndekset (FFI), som forbrugerne vurderede mest positivt. De seneste år har markedet bevæget sig i negativ retning.
FFI viser, at markedet på gennemsigtighedsindekset i år placerer sig en anelse under gennemsnittet for alle målte FFI-markeder. På dette indeks opnår markedet for køreundervisning vurderingen 6,26, mens gennemsnittet er 6,39. Den mest markante afvigelse fra gennemsnittet inden for dette indeks er forbrugernes vurdering af konkurrencen på markedet. Når forbrugerne bliver bedt om at tage stilling til, hvor godt/dårligt konkurrencen på markedet sikrer en fair pris, vurderer de markedet for køreundervisning til 5,83, mens gennemsnittet på tværs af FFI-markederne er 6,09.
Tilsvarende placerer markedet sig en anelse under gennemsnittet på tillidsindekset, idet forbrugerne vurderer markedet for køreundervisning til 7,04, mens gennemsnittet for alle målte FFI-markeder er 7,16. Her er det særligt tilliden til, at køreskolernes markedsføring er troværdig og dækkende, som adskiller sig negativt fra gennemsnittet. Forbrugerne giver køreskolerne vurderingen 6,57, mens gennemsnittet er 6,79.
Forskellene mellem gennemsnittet for markedet for køreundervisning og det samlede gennemsnit for FFI-markederne på gennemsigtigheds- og tillidsindekset er dog ikke signifikante.
Til trods for, at forbrugernes vurdering af gennemsigtigheden på og tilliden til markedet for køreundervisning ligger under gennemsnittet, opnår markedet dog en samlet FFI-placering, der ligger lige over gennemsnittet. Dette skyldes, at klageforholdene på markedet vurderes mere positivt end gennemsnittet for alle FFI-markederne. Mens gennemsnittet for alle FFI-markeder er 4,66 på indekset for klageforhold, så vurderes markedet for køreundervisning til 5,15.
Samtidig med, at forbrugerne vurderer konkurrencen på markedet og køreskolernes markedsføring under det samlede gennemsnit, så viser Forbrugerundersøgelser 2008, at knap tre ud af fire forbrugeres forventninger indfries. Dette gælder både forventninger i forhold til kørekortets pris (72 pct.) og antallet af lektioner, som forbrugerne modtager (69 pct.). Ca. hver sjette forbruger angiver, at de havde forventet en lavere pris (16 pct.), og/eller at de skulle bruge færre lektioner (17 pct.), og får derfor ikke indfriet deres forventninger.
Forbrugerstyrelsens undersøgelser viser endvidere, at ca. halvdelen af forbrugerne (49 pct.) henter information fra venner og bekendte forud for valget af køreskole. En tredjedel (33 pct.) henter information fra hjemmesider. Størstedelen af forbrugerne (95 pct.) giver desuden udtryk for, at den information, som de søger, generelt er tilgængelig, hvilket umiddelbart står i modsætning til, at forbrugerne samtidig vurderer graden af troværdighed og dækning i køreskolernes markedsføring lidt lavere end gennemsnittet for alle FFI-markederne.
Undersøgelsen viser også, at under halvdelen (43 pct.) af forbrugerne sammenligner prisen på flere køreskoler, inden de beslutter sig for, hvilken køreskole de skal vælge. Forbrugerstyrelsens markedstjek af priser på kørekort viser imidlertid, at det i høj grad kan betale sig at sammenligne priser. Resultaterne fra markedstjekket viser, at der kan spares op til 5.310 kr. på kørekortet, idet det billigste kørekort i undersøgelsen koster 8.720 kr., mens det dyreste koster 14.030 kr.
Når under halvdelen af forbrugerne angiver, at de sammenligner priser på flere køreskoler, er det interessant, at 34 pct. af forbrugere samtidig vurderer den samlede pris som afgørende for valget af køreskole. 28 pct. af forbrugerne vælger køreskole ud fra venner og bekendtes anbefalinger, mens 16 pct. vurderer kørelærerens kvalifikationer som afgørende.
Den samlede pris er altså afgørende for mange forbrugeres valg af køreskole, men den pris, som forbrugerne i sidste ende kommer til at betale for kørekortet, er typisk højere end den pakkepris, køreskolerne reklamerer med. Resultaterne fra Forbrugerstyrelsens markedstjek viser, at forbrugerne i gennemsnit skal regne med at betale 1.125 kr. udover køreskolernes pakkepris. Visse køreskoler i markedstjekket opkræver dog op til 2.335 kr. ekstra for gebyrer, førstehjælpskursus mv. Tilsvarende er det værd for forbrugerne at holde sig for øje, at prisen på ekstra kørelektioner tillige varierer. Mens den billigste pris for en ekstra kørelektion i markedstjekket er 240 kr., så koster den dyreste 450 kr.
Undersøgelsen viser desuden, at når forbrugerne indgår aftale med en køreskole, så betaler 73 pct. af forbrugerne hele eller dele af kørekortet forud. Samtidig angiver 42 pct. af forbrugerne, at de indgår en skriftlig aftale med køreskolen.
Forbrugerundersøgelser 2008 viser desuden, at der er forskel på, hvor mange kørelektioner hhv. mænd og kvinder modtager. Ifølge forbrugernes egne oplysninger har 12 pct. af kvinderne modtaget mere end 10 ekstra lektioner, mens dette gælder for 3 pct. af mændene. Samtidig fremgår det, at flere mænd (78 pct.) end kvinder (68 pct.) består køreprøven første gang.
Endelig fremgår det, at forældrebetalte kørekort er dyrere end selvbetalte kørekort. Mens 2 pct. af de forældrebetalte kørekort koster under 8.000 kr., så gælder det for 11 pct. af de selvbetalte kørekort. 57 pct. af de forældrebetalte kørekort koster over 12.000 kr., mens dette gælder for 39 pct. af de selvbetalte kørekort.
Resultaterne af Forbrugerundersøgelser 2008 viser, at der er plads til forbedringer af forbrugerforholdene på markedet for køreundervisning til gavn for både forbrugere og køreskoler. Der kan skabes bedre forhold på området ved at:
- styrke forbrugernes kendskab til, hvilke oplysninger det er relevant at indhente forud for valget af køreskole – heriblandt understrege vigtigheden af at sammenligne flere køreskolers priser. Forbrugerforholdene vil kunne forbedres, hvis forbrugerne tager ansvar for at undersøge markedet, inden de træffer valg om køreskole.
- styrke tilgængeligheden til information om klageadgang samt om køreskoler og kørelærere, der ikke lever op til ankenævnets afgørelser
- ruste forbrugerne i forbindelse med indgåelse af aftale med en køreskole – herunder at oplyse om problemerne ved at betale store beløb forud samt skærpe opmærksomheden om, hvad forbrugerne indgår aftale om
- styrke forventningsafstemningen mellem køreskole og forbruger. Forbrugerforholdene vil kunne forbedres, hvis forbrugerne er mere opmærksomme på, at det tager tid at erhverve sig et kørekort, og hvis branchen i højere grad gør opmærksom på, at forbrugerne ikke skal forvente at kunne gennemføre uden at tage ekstra kørelektioner
- tilvejebringe et grundlag for at undersøge de kønsforskelle, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra Forbrugerstyrelsens undersøgelse
2.2 Markedet for køreundervisning
Når forbrugerne skal erhverve sig et kørekort, kan de vælge mellem ca. 1.700 køreskoler i Danmark. Hvor mange udbydere af køreundervisning, der reelt findes på markedet, er dog svært at fastslå. En optælling af udbydere af køreundervisning vanskeliggøres af, at nogle kørelærere kun har køreundervisning som bijob i et begrænset antal timer om ugen. Desuden findes en række passive kørelærere, der har udbudt køreundervisning tidligere, men som ikke underviser for øjeblikket.
Mange køreskoler og kørelærere er organiseret i en af de tre brancheorganisationer, der findes på området. Dansk Kørelærer-Union er langt den største med ca. 1.250 medlemmer, mens Danske Kørelæreres Landsforbund og Dansk Køreskole Forening har henholdsvis ca. 150 og 100 medlemmer.
Der udstedes hvert år over 300.000 kørekort i Danmark. Langt størstedelen udstedes i forbindelse med fornyelser af kørekort, ombytning af kørekort taget i udlandet mv. Ca. 65.000 af de udstedte kørekort er dog førstegangskørekort. En stor del af disse kørekort udstedes til henholdsvis almindelig personbil (kategori B) og motorcykel (kategori A).
Fra 1. januar 2007 overtog kommunerne behandlingen af ansøgninger om kørekort fra politiet. Det er således kommunerne, der afgør om betingelserne for at udstede og forny kørekort er opfyldt.[3] Visse ansøgninger skal dog videresendes til politiet til afgørelse. Fx skal politiet træffe afgørelse om, hvorvidt de helbredsmæssige krav for erhvervelse/opretholdelse/fornyelse af kørekort er opfyldt, hvis der foreligger oplysninger om sygdom hos ansøgeren vedrørende andet end synsstyrken. Det er også fortsat politiet, som har ansvaret for at afholde køreprøverne.
For at erhverve sig et førstegangskørekort til enten motorcykel eller almindelig personbil, er det lovpligtigt at følge et undervisningsforløb hos en godkendt kørelærer. Det årlige antal forbrugere på markedet for køreundervisning er derfor betydeligt. Der er samtidig tale om et marked, som mange forbrugere kun er i kontakt med én gang i deres liv. For selvom der de seneste par år er afholdt et stigende antal årlige kontrollerende køreprøver[4] i Danmark som følge af forudgående frakendelser, er der intet krav om at skulle tage køretimer hos en kørelærer, hvis man skal til kontrollerende køreprøve.[5]
Typisk er forbrugerne derfor kun i kontakt med en køreskole én gang i deres
liv. Derudover vil mange forbrugere erhverve kørekortet på et tidspunkt i livet, hvor de stadig er relativt uerfarne forbrugere.
Det betyder, at mange forbrugere handler på markedet for køreundervisning uden at have erfaringer fra tidligere at trække på. Dette kan gøre markedet vanskeligt at manøvrere på, hvilket gør det relevant at undersøge, hvilke problemstillinger det stiller forbrugerne overfor, samt hvordan forbrugerne generelt vurderer forholdene på markedet. Mens køreundervisning i 2004 og 2005 befandt sig blandt den fjerdedel af markederne, som forbrugerne vurderede mest positivt, så har markedet de seneste år placeret sig lavere i ForbrugerForholdsIndekset (herefter: FFI). Der er således sket en udvikling i negativ retning.
På baggrund af denne tendens i FFI undersøger Forbrugerstyrelsen i dette kapitel markedet for køreundervisning for således mere dybdegående at afdække, hvordan forbrugerne oplever mødet med dette marked, og hvilke problemstillinger det stiller dem overfor.[6]Der er i den forbindelse lavet en telefonsurvey med 300 respondenter, der alle har taget kørekort til almindelig personbil eller motorcykel inden for de seneste to år. Som supplement til surveyen er desuden udført et markedstjek af priserne på kørekort til almindelig personbil på en række køreskoler fordelt over hele landet.[7]
2.3 regulering af markedet for køreundervisning
Markedet for køreundervisning reguleres af en række regler. Måden, hvorpå køreskolerne markedsfører sig over for forbrugerne, er reguleret i markedsføringsloven, og den undervisning, som forbrugerne modtager, er reguleret i Justitsministeriets bekendtgørelse om kørekort og i bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen, udstedt i henhold til færdselsloven.[8]
Derudover har forbrugerne en række rettigheder, hvis de ønsker at klage over den ydelse, de har modtaget. Alle disse regler behandles i afsnittet herunder.
Når køreskolen markedsfører sig over for forbrugerne
Markedsføringsloven stiller krav om prisgennemsigtighed
Da køreundervisning er en tjenesteydelse, forpligter markedsføringsloven køreskolerne til at skilte med deres priser.[9]Ifølge markedsføringslovens § 13, stk. 2, skal der skiltes med den samlede pris for en ydelse. Hvor det ikke er muligt at oplyse den samlede pris, skal grundlaget for beregningen af prisen oplyses, så det bliver muligt for forbrugerne selv at beregne den endelige pris.
Da forbrugernes behov for køreundervisning er individuelt og derfor kan variere meget, kan det være vanskeligt for køreskolerne at angive en samlet pris for et kørekort til henholdsvis almindelig personbil og motorcykel. I stedet påbyder markedsføringsloven køreskolerne at skilte med prisen på bl.a. ekstra teori- og kørelektioner samt gebyrer for ekstra teori- og køreprøver i tilfælde af, at eleven ikke består prøverne. Dette giver forbrugerne et grundlag for at beregne den samlede pris for kørekortet.
Det er god skik at oplyse om ekstrabetalinger
Forbrugerombudsmanden påpeger i sine retningslinjer for god skik for køreskoler, at køreskolerne skal fremhæve eventuelle ekstrabetalinger.[10]Køreskolerne skal i deres annoncer præcisere, hvori deres tilbud består, og at de står inde for de oplysninger, de giver. Køreskolerne skal derfor anføre, hvis eleverne udover de oplyste priser skal betale gebyr mv. i forbindelse med selve køreprøven. Tilsvarende skal køreskolerne oplyse, hvorvidt eleven skal betale ekstra for teoriundervisning, kørsel på øvelsesplads e.l.
Køreskoler skal i deres annoncer præcisere, hvori deres tilbud består, og at de indestår for de oplysninger, der gives.
- Hvis der annonceres med en fast pris for et kursus med et bestemt antal timer/lektioner, skal det præciseres, hvor mange af disse der er på øvelsesplads, på vej og køreteknisk anlæg samt teorilektioner.
- Annoncering med "kørekort", "førerbevis", e.l. i forbindelse med en samlet pris eller et bestemt timetal betyder, at køreskolen garanterer, at prøven kan bestås inden for den oplyste pris eller timetal.
- Skal der udover de oplyste priser betales gebyr mv. i forbindelse med selve køreprøven, skal dette anføres.
- Køreskolen må ikke bruge ordet "garanti" e.l., med mindre annoncøren tager ansvaret for, at eleven består prøven.
- Hvis køretimerne er kortere end 60 minutter, skal længden anføres.[11]
- Hvis der til den opgivne timepris skal betales yderligere for teoriundervisning, kørsel på øvelsesplads, eller andet, skal dette anføres.
- Udtrykket "gratis" må kun anvendes, hvis køreskolen ikke kræver nogen form for betaling af eleven.
- Hvis køreskolen reklamerer med, at den er tilsluttet ankenævn e.l., skal det oplyses, hvis ankenævnet ikke er godkendt.
Når forbrugeren modtager undervisning
rigspolitiets undervisningsplan for køreuddannelsen
Både den praktiske og teoretiske køreundervisning, som forbrugerne modtager, skal gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitiets undervisningsplan for køreuddannelsen.
Den lovpligtige undervisning omfatter for almindelig personbil (kategori B) i alt mindst 28 teorilektioner og 24 kørelektioner á 45 minutter, heraf 16 lektioner i manøvrer på vej, fire lektioner på lukket øvelsesplads (manøvrebane) og fire lektioner i manøvrer på køreteknisk anlæg. Samlet set skal der derfor undervises i mindst 52 lektioner. For motorcykel (kategori A) omfatter den lovpligtige undervisning i alt mindst 26 teorilektioner og 22 kørelektioner, heraf fire lektioner på manøvrebane og fem lektioner på køreteknisk anlæg. Samlet set skal der derfor undervises i mindst 48 lektioner.
Desuden skal undervisningsforløbet for både motorcykel og personbil strække sig over mindst 14 undervisningsdage. Ydermere skal alle, der efter den 1. oktober 2006 erhverver sig et kørekort for første gang, gennemgå et syvtimers færdselsrelateret førstehjælpskursus.
Kørelæreruddannelsen gennemføres i dag i privat regi og varetages af særligt godkendte kørelærere på kørelærerskoler rundt om i landet.[12] En arbejdsgrupperapport udarbejdet af Rigspolitiet i november 2002 har dog vist et behov for at revidere kørelæreruddannelsen.[13] Det er endnu ikke fastlagt, hvordan uddannelsen revideres, men kørelærerudvalget anbefaler bl.a. at inkorporere pædagogik i den nye uddannelse samt at overføre uddannelsen til offentligt regi ligesom det øvrige uddannelsessystem. Dette vil bl.a. give mulighed for at meritoverføre fag fra andre studier.[14] Det er intentionen, at den reviderede uddannelse lanceres i 2009.
Forbrugere og køreskoler har i 2008 udtrykt frustration over det de oplever som forlængede ventetider på henholdsvis teori- og køreprøver. Konsekvensen af ventetiderne er typisk, at forbrugerne må tage ekstra undervisningstimer for at holde deres erhvervede færdigheder ved lige, hvilket fordyrer deres kørekort. Køreskolerne oplever, at forbrugerne giver køreskolerne skylden for ventetiderne.
Det er politiet, der afholder teori- og køreprøver, og derfor tillige er ansvarlig for ventetiderne. Rigspolitiet opgør ventetiderne for teori- og køreprøver på månedsbasis. På grund af manglende indberetninger fra politikredsene har Rigspolitiet ikke ventetidstal for 2008, som er sammenlignelige med 2007-tallene. Det har derfor ikke været muligt at afgøre, hvor stort problemet omkring ventetiderne pt. er.
Når forbrugeren ønsker at klage
Ankenævn for Køreundervisning – forbrugernes officielle klagemulighed
Hvis ikke kørelæreren eller køreundervisningen lever op til forbrugerens forventninger, skal forbrugeren i første omgang henvende sig til den pågældende kørelærer eller ejeren af køreskolen. Hvis ikke der kommer noget ud af en sådan henvendelse, kan forbrugeren herefter henvende sig til Ankenævn for Køreundervisning, der er det godkendte ankenævn på området. Ankenævnet er oprettet af Forbrugerrådet og Dansk Kørelærer-Union og behandler klager fra forbrugere, der er utilfredse med kørelæreres teoretiske eller praktiske undervisning. Ankenævnet behandler også klager fra forbrugere, der ønsker at klage over en køreskole eller kørelærer, der ikke er medlem af Dansk Kørelærer-Union.
Udover dette godkendte ankenævn har Danske Kørelæreres Landsforbund også et ankenævn, som dog ikke er godkendt. Når ankenævnet ikke er godkendt af ministeren, er det derved heller ikke omfattet af lov om forbrugerklager, som indeholder regler om nævnets vedtægter, kompetence, sammensætning og habilitetskrav.
Dansk Kørelærer-Unions godkendte ankenævn modtager relativt få klager årligt. Gennem de seneste fem år har ankenævnet i gennemsnit behandlet knap 12 sager om året. I de seneste klagetal fra 2007 er tallet nede på otte klagesager. Heraf fik tre helt eller delvist medhold, mens to ikke fik medhold. De resterende tre klagesager blev afvist som uegnede til behandling, jf. vedtægternes § 10, idet sagerne ikke kunne afgøres på skriftligt grundlag. Flere forbrugere retter desuden henvendelse til sekretariatet, uden at der kommer en klagesag ud af det.
En gennemgang af afgørelser truffet af ankenævnet for køreundervisning i løbet af de sidste 2 år viser, at størstedelen af sagerne drejer sig om utilfredshed med undervisningen, herunder at eleven ikke har fået den lovede undervisning, den undervisning der kræves efter bekendtgørelsen, eller at kørerlæreren har opført sig på en ubehagelig måde.
I de fleste sager kræver eleven hel eller delvis tilbagebetaling af det betalte beløb som følge af mangler ved undervisningen. I andre sager har eleven opsagt aftalen, inden undervisningsforløbet var gennemført, og krævet det forudbetalte beløb tilbagebetalt.
Eleverne har fået medhold i de sager, hvor han eller hun har kunnet godtgøre, at undervisningen var mangelfuld. Eleven har også fået medhold, hvis kørelæreren ikke har opfyldt bekendtgørelsens krav til undervisningen. Har eleven uden forbehold underskrevet undervisningsplanen, kan eleven normalt ikke godtgøre, at den leverede ydelse er mangelfuld, og eleven får enten ikke medhold, eller sagen afvises som uegnet til behandling under henvisning til, at der er givet modstridende oplysninger om undervisningen. Der er ikke eksempler på, at en elev har fået medhold i, at eleven kunne opsige aftalen, uden at det er godtgjort, at ydelsen er mangelfuld, eller at en aftalt bindingsperiode tilsidesættes som urimelig.
Hvis forbrugeren får medhold ved Ankenævn for Køreundervisning, betyder det ofte, at forbrugeren får et afslag i købesummen, eller at handlen hæves. Hvis køreskolen eller kørelæreren nægter at følge afgørelsen, er der mulighed for at gå til domstolene. At de erhvervsdrivende har mulighed for ikke at efterleve afgørelsen skyldes, at ankenævnets afgørelser ikke er eksigible, dvs. at forbrugerne ikke kan få afgørelsen fuldbyrdet i fogedretten. For at bidrage til at ankenævnets afgørelser efterleves, offentliggøres navnene på køreskoler og kørelærere, hvis ikke de efterlever afgørelserne. Listen kan findes på ankenævnets hjemmeside www.ankesag.dk.
Garantifond sikrer erstatning til sine medlemmers elever
Hvis den valgte køreskole er medlem af Dansk Kørelærer-Union, er køreundervisningen desuden omfattet af en garantiordning. Dette betyder, at en forbruger, der får medhold i sin klage, vil få sine penge, uanset at kørelæreren ikke efterlever afgørelsen. Hvis kørelæreren ikke er medlem og ikke følger ankenævnets afgørelse, er forbrugeren derimod nødt til at føre en civil retssag for at få erstatningen udbetalt.[15]
2.4 Forbrugernes vurdering af markedet for køreundervisning
Forbrugerstyrelsen har bedt forbrugerne vurdere markedet for køreundervisning. Resultaterne er overordnet delt i fire afsnit:
- Det første afsnit handler om forbrugernes generelle vurdering af markedet. Hvordan vurderer forbrugerne gennemsigtigheden på markedet? Og hvor stor er deres tillid til markedet? Dertil kommer en vurdering af klageforholdene på markedet.
- Andet afsnit fokuserer på de udfordringer forbrugerne møder på markedet, før de skal vælge køreskole: Hvilke informationskanaler benytter forbrugerne forud for deres valg af køreskole? Og hvilken informationsindsamling lægger de til grund for valget?
- Tredje afsnit handler om forbrugernes valg af køreskole: Hvad er vigtigt, når valget skal træffes? Hvor stor en andel af forbrugerne indgår en skriftlig aftale med køreskolen? Og hvor udbredt er det, at en del af kørekortet forudbetales?
- Fjerde afsnit behandler det samlede køreskoleforløb og forbrugernes vurdering af dette: Tager nogle forbrugere flere timer end andre? Er nogle forbrugeres kørekort dyrere end andres? Og bliver forbrugernes forventninger generelt indfriet?
Gennemsigtighed, tillid og klageforhold
Gennemsigtighed
Når forbrugerne skal vælge køreskole, er gennemsigtigheden et vigtigt parameter, idet et gennemsigtigt marked er en forudsætning for, at forbrugerne kan træffe et informeret valg. Et gennemsigtigt marked indebærer, at det er muligt for forbrugerne at få oplyst priser på de ydelser, som køreskolerne udbyder, samt at det er muligt at sammenligne pris og kvalitet på markedet og således vurdere, om forholdet mellem pris og kvalitet er bedre på én køreskole frem for en konkurrerende køreskole.
Markedet for køreundervisning er dog relativt komplekst for den enkelte forbruger. Når nogle forbrugere har brug for mere køreundervisning end andre, kan det være svært at gennemskue, hvad den endelige pris for et kørekort er. Samtidig kan det være vanskeligt at måle kvaliteten af køreundervisningen, inden valget af køreskole foretages. En egentlig sammenholdelse af pris og kvalitet vanskeliggøres derfor.
FFI-målingen i kapitel 1 viser da også, at forbrugernes vurdering af gennemsigtigheden på køreskoleområdet placerer sig en smule under det samlede gennemsnit for alle FFI-markederne. Den samlede vurdering af gennemsigtigheden på markedet for køreundervisning er 6,26, hvilket er en anelse lavere end gennemsnittet på tværs af FFI-markederne, der placerer sig på 6,39.
Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvor let eller svært det er for forbrugerne at sammenligne pris og kvalitet på markedet. Her giver forbrugerne køreskolerne karakteren 5,82, hvilket er næsten identisk med gennemsnittet på 5,86. Forbrugerne vurderer endvidere, hvor let eller svært det er at få oplysninger om ydelsens (køreundervisningens) pris på markedet. Her giver forbrugerne køreskolerne karakteren 7,12, hvilket tilsvarende er tæt på gennemsnittet på 7,22.
Endelig er det undersøgt, hvor godt eller dårligt forbrugerne vurderer, at konkurrencen på markedet sikrer en fair pris. Her anser forbrugerne køreskolerne for at være ringere end gennemsnittet, idet de giver markedet for køreundervisning karakteren 5,83, mens det samlede gennemsnit placerer sig på 6,09. Ingen af disse afvigelser fra FFI-gennemsnittene er dog statistisk signifikante.
| Køreundervisning | Gennemsnit på tværs af FFImarkederne | |
|---|---|---|
| Gennemsigtighed i alt | 6,26 | 6,39 |
| På en skala fra 0 til 10, hvor let eller svært er det at sammenligne pris og kvalitet på markedet for køreundervisning? | 5,82 | 5,86 |
| På en skala fra 0 til 10, hvor let eller svært er det at få oplysninger om en vare eller ydelses pris på markedet for køreundervisning, inden du køber? | 7,12 | 7,22 |
| På en skala fra 0 til 10, hvor godt eller dårligt synes du, at konkurrencen på markedet for køreundervisning sikrer en fair pris? | 5,83 | 6,09 |
FFI-målingen viser, at gennemsigtigheden på markedet for køreundervisning vurderes en smule lavere end gennemsnittet på tværs af FFI-markederne. Tallene viser, at forbrugerne finder det omtrent ligeså svært/let at få oplyst priser og at sammenligne pris og kvalitet som på de øvrige markeder. Endvidere viser tallene, at forbrugerne vurderer konkurrencen på markedet for køreundervisning lidt lavere end på det gennemsnitlige FFI-marked.
Note: Ingen af disse afvigelser fra FFI-gennemsnittet er dog signifikante. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Tillid
Forbrugerne har desuden vurderet deres tillid til markedet for køreundervisning. Tillid til markedet indebærer, at køreskolernes markedsføring er troværdig og dækkende, at køreskolerne overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne, samt at køreundervisningen generelt lever op til forbrugernes forventninger. At forbrugerne har tillid til markedet er en væsentlig forudsætning for et velfungerende marked og tilfredse forbrugere.
FFI-målingen viser, at forbrugernes tillid til markedet for køreundervisning placerer sig en smule under det samlede gennemsnit for FFI-markederne. Den samlede vurdering af tilliden til markedet er 7,04, mens gennemsnittet for alle FFI-markeder er 7,16.
Forbrugerne har vurderet, hvor godt eller dårligt ydelsen på markedet lever op til deres forventninger. Her giver forbrugerne køreskolerne karakteren 7,75, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet på 7,83. Derudover er det undersøgt, hvor stor eller lille tillid forbrugerne har til, at køreskolernes markedsføring er troværdig og dækkende. Her placerer køreskolerne sig under gennemsnittet på 6,79, idet de gives karakteren 6,57.
Endelig har forbrugerne vurderet, hvor stor eller lille tillid de har til, at køreskolerne overholder de regler, der skal beskytte dem. Her vurderer forbrugerne køreskolerne omtrent ligesom gennemsnittet for FFI-markederne, idet de giver markedet for køreundervisning karakteren 6,81, mens det samlede gennemsnit er 6,86. Ingen af disse forskelle fra FFI-gennemsnittene er dog statistisk signifikante.
| Køreundervisning | Gennemsnit på tværs af FFImarkederne | |
|---|---|---|
| Forbrugertillid i alt | 7,04 | 7,16 |
| På en skala fra 0 til 10, hvor godt eller dårligt synes du, at det du køber på markedet for køreundervisning lever op til dine forventninger? | 7,75 | 7,83 |
| På en skala fra 0 til 10, hvor stor eller lille er din tillid til, at køreskolernes markedsføring er troværdig og dækkende? | 6,57 | 6,79 |
| På en skala fra 0 til 10, hvor stor eller lille er din tillid til, at køreskoler overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne? | 6,81 | 6,86 |
FFI-målingen viser, at tilliden til markedet for køreundervisning er en smule lavere end det samlede FFI-gennemsnit. Forbrugernes vurdering af, om køreskolerne lever op til deres forventninger placerer sig en anelse under det generelle FFI-gennemsnit. Det samme gør sig gældende i forhold til forbrugernes tillid til, at køreskolernes markedsføring er troværdig og dækkende. Forbrugernes tillid til, at køreskolerne overholder forbrugerbeskyttende regler, placerer sig omtrent som FFI-gennemsnittet.
Note: Ingen af disse afvigelser fra FFI-gennemsnittet er dog signifikante.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Markedet for køreundervisning er derfor et marked, der ikke afviger markant fra FFI-gennemsnittet på gennemsigtigheds- og tillidsindekset. Dog vurderer forbrugerne konkurrencen på markedet lidt ringere end gennemsnittet for alle FFI-markederne. Tilsvarende vurderer forbrugerne, at køreskolernes markedsføring ikke er så troværdig og dækkende som gennemsnittet for alle markederne.
Klageforhold
På FFI opnår markedet for køreundervisning i år alligevel en samlet placering over det samlede gennemsnit for alle målte markeder, idet markedet får vurderingen 6,97, mens gennemsnittet for alle markederne er 6,87. At markedet opnår denne placering på trods af en gennemsigtigheds- og tillidsvurdering, der er under middel, skyldes, at klageforholdene på markedet er gode. Markedet for køreundervisning opnår 5,15 på klageforholdsindekset, mens gennemsnittet for alle markederne er 4,66.
| Køreundervisning | Gennemsnit på tværs af FFImarkederne | |
|---|---|---|
| Klageforhold | 5,15 | 4,66 |
FFI-målingen viser, at klageforholdene på markedet er bedre end gennemsnittet for alle målte FFImarkeder.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
2.5 Før valget af køreskole
Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvorfra forbrugerne fortrinsvis henter deres informationer forud for valget af køreskole, og i hvor høj grad forbrugerne sammenligner priser mellem flere køreskoler, inden de vælger.
Forbrugernes informationskanaler
Venner og bekendte udgør forbrugernes primære informationskanal
Af undersøgelsen fremgår det, at der særligt er to informationskanaler, som forbrugerne benytter sig af.[16]Knap halvdelen af de kommende forbrugere på markedet rådfører sig med tidligere eller nuværende forbrugere på markedet, idet 49 pct. svarer, at de indhenter information ved at spørge venner og bekendte, når de skal vælge køreskole. Om køreeleverne forlader køreskolen med et godt eller dårligt helhedsindtryk kan derfor få betydning for, hvorvidt elevens omgangskreds vælger samme køreskole eller foretrækker en konkurrerende køreskole. Den anden informationskanal, som mange forbrugere benytter, er hjemmesider på internettet. Her henter 33 pct. af forbrugerne i undersøgelsen deres oplysninger.
Derudover benytter forbrugerne telefonisk kontakt (9 pct.), annoncer i aviser/dagblade (7 pct.), annoncer på internettet (4 pct.), fremmøde på køreskolen (2 pct.) og pjecer eller opslag på uddannelsessteder, messer e.l. (ca. 1 pct.) til at erhverve sig information.
Der er desuden en ”Andet”-kategori på 10 pct. Denne kategori dækker bl.a., at nogle forbrugere i forvejen kendte køreskolen eller kørelæreren, eller at de vælger samme køreskole/kørelærer som deres søskende. Det skal dog bemærkes, at forbrugernes angivelse af, at de vælger samme køreskole som deres søskende, til dels er sammenfaldende med kategorien ”Adspurgte venner og bekendte”. Endvidere fremgår det også af ”Andet”-kategorien, at flere forbrugere blot benytter telefonbogen som informationskilde. Herudover svarer 7 pct. af forbrugerne, at de ingen information henter forud for deres valg af køreskole.
95 pct. af de forbrugere, der opsøgte information inden de valgte køreskole, giver samtidig udtryk for, at de informationer, de søgte, var tilgængelige.[17]
Venner og bekendtes personlige vurderinger ligger altså ofte til grund for de nye forbrugeres valg af køreskole, mens færre forbrugere søger efter faktuelle oplysninger for at besvare de eventuelle spørgsmål, de måtte have.
Forbrugerne henter primært informationer fra venner og bekendte samt hjemmesider, inden de vælger køreskole. En mindre andel benytter telefonisk kontakt, annoncer, fremmøde, pjecer og opslag som informationskilder.
Note: I undersøgelsen var der mulighed for at vælge flere svar. Derfor summerer tallene til mere end 100 pct.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Sammenligning af priser forud for valget
Størstedelen af forbrugerne sammenligner ikke priser fra flere køreskoler
Af de forbrugere, der indgår i Forbrugerstyrelsens undersøgelse, sammenligner under halvdelen (43 pct.) flere køreskolers priser, inden de beslutter sig for, hvilken køreskole de skal vælge[18]Dette er bemærkelsesværdigt, idet forbrugerne samtidig vurderer køreskolernes konkurrence lidt lavere end det samlede gennemsnit for alle markederne. Såfremt der kun findes én køreskole i lokalområdet, er det naturligt, at forbrugerne kun undersøger denne køreskole. Ofte findes der dog flere køreskoler, og det vil her være fordelagtigt for forbrugerne at sammenligne priser for at sikre sig, at den påtænkte køreskole udbyder en konkurrencedygtig pris.
Under halvdelen af forbrugerne sammenligner priser fra flere køreskoler, inden de vælger køreskole.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Det kan betale sig at sammenligne priser
Flere forhold taler dog for at sammenligne priser og ydelser inden valget af køreskole træffes. For det første vurderer forbrugerne, at konkurrencen på markedet for køreundervisning ikke sikrer en ligeså fair pris, som tilfældet er for et gennemsnitligt FFI-marked. For det andet viser FFI, at forbrugerne vurderer troværdigheden og dækningen af køreskolernes markedsføring lidt lavere end gennemsnittet. Dette burde samlet set skabe et incitament for forbrugerne til at undersøge de enkelte køreskolers priser nøjere.
Som supplement til survey-undersøgelsen har Forbrugerstyrelsen gennemført et markedstjek af priserne på kørekort.[19]Resultaterne fra markedstjekket viser, at det i høj grad kan betale sig for forbrugerne at undersøge og sammenligne priserne på kørekort. Ifølge de priser, som køreskolerne angiver, skal forbrugerne i gennemsnit betale 11.475 kr. for et kørekort. Det billigste kørekort i undersøgelsen koster 8.720 kr., mens det dyreste koster 14.030 kr. Ved at vælge den billigste køreskole i markedstjekket, kan der dermed spares op til .310 kr. Dog skal det bemærkes, at der kan være geografiske forskelle, og at besparelsen derfor kan være mindre inden for mere afgrænsede geografiske områder.
Dog viser undersøgelsen, at der inden for afgrænsede geografiske områder også kan findes markante prisforskelle. I Storkøbenhavn er det eksempelvis muligt at spare knap 4.000 kr. ved at vælge én køreskole frem for en anden. Et kørekort i Storkøbenhavn koster i gennemsnittet 10.561 kr., hvor prisen på det billigste kørekort er 8.720 kr., mens det dyreste koster 12.645 kr.
Selvom der kan være store besparelser at hente ved at sammenligne priser fra flere køreskoler, er det som nævnt dog under halvdelen af forbrugerne, der benytter sig af dette. Der er derfor risiko for, at mange forbrugere ikke får kørekortet til den mest konkurrencedygtige pris. At en stor del af forbrugerne ikke sammenligner priser, er desuden bemærkelsesværdigt, når langt størstedelen af forbrugerne i undersøgelsen angiver, at de oplysninger, de søger, er nemt tilgængelige. Dette kunne tyde på, at forbrugerne ikke altid er klar over, hvilke oplysninger det er relevant at søge efter.
| Gennemsnitspris | Minimumspris | Maksimumspris | Prisforskel |
|---|---|---|---|
| 11.475 kr. | 8.720 kr. | 14.030 kr. | 5.310 kr. |
Tabellen viser, at der er store prisforskelle mellem køreskolerne.
Note: Inkluderet i den samlede pris for et kørekort er alle de lovpligtige ydelser, der kræves for at erhverve sig et kørekort. I priserne tages der dog ikke højde for eventuelle forskelle i services ud over de lovmæssige krav (fx gratis udlån af teoribøger, ekstratimer på manøvrebane mv.).
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
2.6 Når forbrugerne skal vælge køreskole
Efter en eventuel informationssøgning står forbrugerne over for at skulle indgå aftale med en køreskole. Forbrugerstyrelsen har i den forbindelse undersøgt, hvilke faktorer der er afgørende for valget af køreskole, samt hvor udbredt forudbetalinger og skriftlige aftaler er i forbindelse med indgåelsen af aftale med en køreskole.
Afgørende faktorer når valget skal træffes
Pris og beliggenhed er vigtigt for forbrugerne
Af undersøgelsen fremgår det, at den samlede pris for kørekortet samt køreskolens geografiske placering i nærområdet er afgørende for forbrugerne, når de skal vælge køreskole. Begge disse begrundelser vurderer 34 pct. af forbrugerne som vigtige for valget af køreskole.[20]Derudover svarer 28 pct., at de lægger vægt på venner og bekendtes anbefalinger, mens 16 pct. anser kørelærerens kvalifikationer for afgørende.
En langt mindre andel af forbrugerne anser tidspunktet for teoriundervisning (7 pct.), dumpeprocent (6 pct.) og teoriundervisningens indhold/forløb (4 pct.) for afgørende. Ca. 4 pct. af forbrugerne angiver desuden, at det afgørende er, hvilken køreskole forældrene vælger for dem.
Det skal endvidere bemærkes, at en række forbrugere har angivet, at det afgørende for deres valg var, at de kendte kørelæreren eller køreskolen. Disse svar er omfattet af kategorien ”Andet”.
Kun ca. 1 pct. af forbrugerne anser henholdsvis prisen på ekstra kørelektioner og øvrige gebyrer og betalinger, som køreskolen måtte opkræve, for afgørende for valget af køreskole.
Den samlede pris for kørekortet og køreskolens geografiske placering i nærområdet er de vigtigste begrundelser, når forbrugerne skal vælge køreskole.
Note: I undersøgelsen var der mulighed for at vælge flere svar. Derfor summerer tallene til mere end 100 pct.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Prisen på ekstra kørelektioner varierer meget
Det er bemærkelsesværdigt, at næsten ingen forbrugere fremhæver prisen på ekstra kørelektioner eller køreskolernes øvrige gebyrer og opkrævninger som afgørende for deres valg af køreskole. Forbrugerstyrelsens markedstjek viser, at det i høj grad kan betale sig at undersøge prisen på netop disse ydelser.
Mens den gennemsnitlige pris for en ekstra kørelektion på 45 minutter er 355 kr., så varierer prisen for den ydelse betydeligt. Den billigste pris for en ekstra kørelektion er i undersøgelsen 240 kr., mens den dyreste beløber sig til 450 kr. Ved at vælge den køreskole i markedstjekket, som har de billigste ekstratimer, kan der derfor spares op til 210 kr. på én enkelt kørelektion. Dog kan der være geografiske forskelle, og besparelsen kan derfor være mindre inden for mere afgrænsede geografiske områder.
I Storkøbenhavn varierer prisen på en ekstra kørelektion dog med op til 110 kr. En lektion koster i gennemsnittet 298 kr. i det storkøbenhavnske område, hvor prisen for en ekstra lektion på den billigste køreskole er 240 kr., mens den på den dyreste køreskole er 350 kr.
Da 62 pct. af forbrugerne ifølge undersøgelsen angiver at have modtaget ekstra kørelektioner, er der for mange forbrugere her et potentiale for besparelser. Dansk Kørelærer-Union vurderer endda procentandelen af forbrugere, der modtager ekstra lektioner, til at være langt højere. Dansk Kørelærer-Union vurderer, at en elev, som tager kørekort til almindelig personbil, i gennemsnit modtager mindst fire ekstra kørelektioner.[21]Da disse ekstra lektioner typisk ikke er inkluderet i køreskolernes tilbudte pakkepriser, kan eleverne ofte forvente en merpris i forhold til den oplyste pris.
Det kan derfor være værd for forbrugerne at overveje, om der er forskel på køreskolernes priser på ekstra kørelektioner. For en elev, som eksempelvis modtager fem ekstra lektioner, vil der ifølge Forbrugerstyrelsens markedstjek være en forskel på 1.000 kr. ved at vælge den køreskole med de billigste ekstra kørelektioner.
| Gennemsnitspris | Minimumspris | Maksimumspris | Prisforskel |
|---|---|---|---|
| 355 kr. | 240 kr. | 450 kr. | 210 kr. |
Tabellen viser, at der er store prisforskelle mellem køreskolerne på ekstra kørelektioner.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Mange forbrugere kan forvente meromkostninger udover den tilbudte pakkepris
Mange forbrugere opfatter de pakkepriser, som køreskolerne reklamerer med, som en samlet pris for kørekortet. Ofte er den samlede pris afgørende for forbrugernes valg af køreskole. Det er dog væsentligt at være opmærk som på, at den pris, der i sidste ende betales for kørekortet, ofte er højere end den pakkepris køreskolerne reklamerer med.
I det førnævnte markedstjek har Forbrugerstyrelsen undersøgt, hvor mange ekstra udgifter forbrugerne kan forvente at betale udover den tilbudte pakkepris. Resultaterne viser, at forbrugerne i gennemsnit skal regne med at betale 1.125 kr. udover køreskolernes pakkepris, mens visse køreskoler i markedstjekket tager op til 2.335 kr. udover pakkeprisen.[22]Disse omkostninger kan bl.a. omfatte ekstra betaling for førstehjælpskursus, gebyrer for køre- og teoriprøve, leje af bil til køreprøven, eventuelt af køreskolen krævede lektioner i forbindelse med prøven samt øvrige gebyrer. Det skal bemærkes, at der i de nævnte priser ikke er inkluderet eventuelle ekstra kørelektioner, som eleven måtte have brug for, udover det lovpligtige antal på 24 til personbil.
Selvom den samlede pris for kørekortet for mange forbrugere er afgørende for valget af køreskole, så anser forbrugerne det sjældent for vigtigt, hvad prisen er på ekstra lektioner samt eventuelle gebyrer, som køreskolerne måtte have. Dette på trods af, at mange køreskoler opkræver gebyrer og øvrige ekstra betalinger, og at der er store prisforskelle på ekstra kørelektioner mellem de enkelte køreskoler. Dette kan tyde på, at forbrugerne ikke er klar over, hvilke informationer de skal søge efter i forbindelse med valget af køreskole og derfor heller ikke ved hvilke ekstra omkostninger, der kan være udover den annoncerede pakkepris.
Køreskolernes pakker, der ofte annonceres som såkaldte lovpakker, er ikke en standardpakke, men kan indeholde mange forskellige ydelser fra køreskole til køreskole. Det kan derfor være svært for forbrugerne at gennemskue, om de får alt det lovpligtige indhold, og om der er mulighed for, at pakken kan inkludere yderligere ydelser. Forbrugerstyrelsens markedstjek viser, at køreskolernes pakker sjældent inkluderer alle lovpligtige ydelser, som er:
Lovpligtige ydelser
- Lovpligtigt antal teorilektioner (26 og 28 lektioner for hhv. motorcykel og personbil)
- Lovpligtigt antal kørelektioner på vej (13 og 16 lektioner for hhv. motorcykel og personbil)
- Manøvrebanekursus (4 lektioner for både motorcykel og personbil)
- Glatbanekursus (5 og 4 lektioner for hhv. motorcykel og personbil)
- Færdselsrelateret førstehjælpskursus
- Prøvegebyrer (til teori- og køreprøve)
Dertil kommer en række ikke-lovpligtige ydelser, der i varierende omfang indgår i køreskolernes pakker, og som kan have væsentlig indflydelse på den samlede pris, forbrugeren skal betale for sit kørekort:
Ikke-lovpligtige ydelser
- Ekstra teorilektioner, fx omhandlende trafikrelaterede ulykker e.l.
- Ubegrænset antal teorilektioner indtil prøven er bestået (eventuelt begrænset til en fastsat periode på fx 6 eller 12 mdr.)
- Ekstra kørelektioner, fx på manøvrebane e.l.
- Ubegrænset antal kørelektioner indtil køreprøven er bestået (evt. øvre grænse)
- Eventuelt af køreskolen krævede kørelektioner i forbindelse med køreprøven
- Leje af bil til køreprøven
- Administrationsgebyrer ved bestilling af prøve o.l.
- Teoribøger og andet undervisningsmateriale
Indgåelse af aftale med køreskolen
Forbrugerstyrelsen har endvidere undersøgt, hvad der kendetegner forbrugernes indgåelse af aftale med den køreskole, de vælger. Undersøgelsen viser, at når forbrugerne skal indgå aftale, betaler 72 pct. af forbrugerne hele eller dele af kørekortet forud. Ifølge brancheorganisationerne kan sådanne forudbetalinger somme tider være kilde til tvister eller uoverensstemmelser mellem køreskolen og forbrugerne. Samtidig indgår 37 pct. en skriftlig aftale med køreskolen. Til sammenligning indgår 26 pct. af forbrugerne på markedet for malerydelser en skriftlig aftale.[23]Der er endvidere en tendens til, at de forbrugere, der betaler forud, også indgår skriftlige aftaler.[24]
Figuren viser, at knap tre ud af fire forbrugere betaler hele eller en del af kørekortet forud.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Figuren viser, at under halvdelen af forbrugerne indgår en skriftlig aftale med køreskolen.
Note: På grund af afrunding er summen af besvarelserne ikke lig 100 pct.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
2.7 Forbrugernes køreskoleforløb og tilfredshed
I de forrige afsnit er det gennemgået, hvordan forbrugerne agerer, inden de træffer valg om køreskole, og hvad der kendetegner selve indgåelsen af en aftale med en køreskole. Herefter er det relevant at undersøge, hvilke tendenser der er i forhold til selve køreskoleforløbet, dvs. hvem der tager flest timer, og hvem der betaler mest for deres kørekort. Samtidig er det centralt, hvordan forbrugerne efterfølgende vurderer køreskoleforløbet, og hvorvidt de mener, at deres forventninger er blevet indfriet.
Kønsmæssige forskelle i forbrugernes køreskoleforløb
Kvinder tager flere kørelektioner end mænd
Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvor mange ekstra kørelektioner forbrugerne modtager. Ifølge forbrugernes egne oplysninger er der forskel på antallet af kørelektioner for henholdsvis mænd og kvinder. 83 pct. af mændene angiver, at de gennemfører ved brug af nul til fem ekstra lektioner. For kvindernes vedkommende gælder dette 73 pct.[25]13 pct. af mændene angiver, at de bruger mellem seks og ti ekstra kørelektioner, mens 15 pct. af kvinderne angiver, at de bruger mellem seks og ti ekstra kørelektioner. Samtidig angiver 12 pct. af kvinderne, at de har modtaget mere end 10 ekstra kørelektioner, mens det for mændenes vedkommende er 4 pct.
Figuren viser, at kvinder tager flere ekstra kørelektioner end mænd.
Note: Kun forbrugere, der tager kørekort for første gang er medtaget i figuren. Endvidere er forbrugere, der tager motorcykelkørekort, frasorteret, idet disse sjældent har behov for ekstra kørelektioner. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Flest mænd består køreprøven første gang
Ifølge forbrugernes oplysninger er der desuden en tendens til, at mænd oftere end kvinder består køreprøven første gang. Mens 78 pct. af mændene angiver, at de består i første forsøg, er tallet for kvindernes vedkommende 68 pct. Der er derfor 22 pct. af mændene, som angiver, at de dumpede en eller flere gange til køreprøven, mens dette gælder for 32 pct. af kvinderne. Der er ingen kønsmæssige forskelle i forhold til beståelsen af teoriprøven.[26]
Figuren viser, at flere mænd end kvinder består køreprøven i første forsøg.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen
Da undersøgelsen viser, at kvinder modtager flere ekstratimer og går flere gange til køreprøve, er kvinders kørekort naturligt nok også dyrere end mænds. Mændene angiver, at de i gennemsnit betaler 10.562 kr., mens tallet for kvindernes vedkommende er 12.377 kr. Der er dermed en gennemsnitlig forskel på 1.815 kr. mellem prisen på mænd og kvinders kørekort. I gennemsnit angiver forbrugerne, at de betaler 11.379 kr. for deres kørekort. Dette beløb afviger fra beløbet fra Forbrugerstyrelsens markedstjek. Her fremgik det, at den samlede pris for et kørekort uden ekstratimer i gennemsnit var
11.475 kr.[27]
| Kvinder | Mænd | Gennemsnitlig prisforskel |
|---|---|---|
| 12.377 kr. | 10.562 kr. | 1.815 kr. |
Tabellen viser, at kvinder i gennemsnit betaler mere for deres kørekort end mænd gør.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Forældrebetalte kørekort er de dyreste
Prisen varierer desuden alt efter, hvem der betaler for kørekortet. Forbrugere, der angiver at have betalt kørekortet selv, betaler i gennemsnit 11.285 kr., mens forbrugere, der angiver, at forældrene har betalt, i gennemsnit betaler 12.039 kr. Forældrebetalte kørekort er derved i gennemsnittet 754 kr. dyrere end selvbetalte kørekort. Dette beløb svarer til 7 pct. af den samlede pris for et kørekort.
Forbrugerne er generelt godt tilfredse
Generel tilfredshed med kørelærernes pædagogiske evner
Forbrugerstyrelsen har endvidere undersøgt, hvordan forbrugerne vurderer deres teori- og kørelærers pædagogiske evner. De har angivet en vurdering fra 0 til 10, hvor pointene 0 til 3 er kategoriseret til at være under middel, pointene 4 til 6 som middel karakter, mens pointene 7 til 10 er kategoriseret som over middel. Langt størstedelen vurderer deres kørelærers pædagogiske evner til at være over middel (83 pct.). 12 pct. af forbrugerne giver deres kørelærers pædagogiske evner en middel karakter, mens 5 pct. vurderer dem til at være under middel. Langt de fleste forbrugere giver derfor deres teoriog kørelærer en pæn vurdering, mens der i en relativt lille gruppe, gives en meget ringe vurdering.
Figuren viser, at langt størstedelen af forbrugerne vurderer deres kørelærers pædagogiske evner til at være over middel.
Note: Forbrugerne har svaret på en skala fra 0 til 10. Under middel udgøres af pointene 0 til 3, middel udgøres af pointene 4 til 6, og pointene 7 til 10 udgør kategorien over middel.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Forbrugernes forventninger til pris og kørelektioner indfries ofte
I undersøgelsen har forbrugerne desuden vurderet, om det antal kørelektioner, de modtog, og den pris, de betalte for kørekortet, levede op til deres forventninger.
69 pct. af forbrugerne giver udtryk for, at antallet af kørelektioner lever op til deres forventninger. Samme tendens gør sig gældende med hensyn til prisen, hvor 72 pct. svarer, at de havde forventet den pris, som de betalte. Størstedelen af forbrugerne får derved deres forventninger indfriet i forhold til den endelige pris på kørekortet.
Det betyder dog, at ca. hver sjette forbrugers forventninger ikke indfries. 16 pct. angiver, at de havde forventet en lavere pris, og 17 pct. angiver, at de havde forventet at skulle bruge færre kørelektioner. At forventningerne ikke indfries, kan muligvis skyldes, at nogle forbrugere opfatter det lovpligtige antal kørelektioner som et maksimum snarere end et lovpligtigt minimum. I sådanne tilfælde vil forbrugerne angiveligt forvente et lavere timetal og en lavere pris, end det er realistisk muligt. En mindre del af forbrugerne havde forventet en højere pris (7 pct.) eller havde forventet flere kørelektioner (10 pct.).
Knap tre ud af fire forbrugeres forventninger til kørekortets pris bliver indfriet.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Knap tre ud af fire forbrugeres forventninger til antallet af kørelektioner bliver indfriet.
Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
Opsummerende kan det konstateres, at forbrugerne på markedet for køreundervisning overordnet set er godt tilfredse. Der kan dog være behov for forventningsafstemning mellem visse forbrugere og deres køreskole i forhold til, hvor mange timer (og dermed også hvilken pris for kørekortet) begge parter vurderer som realistisk.
[1] Danmarks Statistik – statistikbanken.dk (2008). Ifølge Danmarks Statistik er 1.700 dog i overkanten, da tallet tillige omfatter køretekniske anlæg samt skoler, der underviser med henblik på erhvervelse af fly- og skibscertifikat.
[2] Politiets Årstabel 2007.
[3] Politiet – politi.dk.
[4] Ifølge Politiets Årstabel for 2006 og 2007 er der afholdt hhv. 13.748 og 18.943 kontrollerende køreprøver.
[5] Dansk Kørelærer-Union oplyser, at der dog er den undtagelse, at såfremt frakendelsen af kørekortet sker inden for de tre første år efter kørekortet til kategori A eller B er erhvervet, så skal der gennemføres særlig køreundervisning (syv lektioners teoriundervisning og otte praktiske lektioner). Derudover er det meget almindeligt, at der modtages undervisning i forbindelse med kontrollerende køreprøver, selvom dette ikke er lovpligtigt.
[6] Kapitlet koncentrerer sig udelukkende om køreundervisning i forbindelse med kørekort til almindelig personbil og motorcykel, idet disse to køretøjer udgør langt størstedelen af markedet.
[7] 71 køreskoler indgik i markedstjekket, hvilket svarer til ca. 4 pct. af markedet. Der er således ikke tale om en egentlig stikprøve, men derimod om en indsamling af priseksempler. Markedstjekket kan findes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk.
[8] Bekendtgørelse nr. 1004 af 6. oktober 2006 (kørekort), bekendtgørelse nr. 735 af 6. august 1996 (motorcykel) og bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1995 (almindelig personbil).
[9] Lov om markedsføring: Lov nr. 1389 af 21. december 2005.
[10] Forbrugerombudsmandens retningslinjer er udformet i 1989 i relation til markedsføringslovens §§ 1 og 3. Retningslinjerne kan findes på www.forbrug.dk.
[11] I Bekendtgørelse nr. 1004 af 6. oktober 2006 (kørekortbekendtgørelsen) stilles krav om et obligatorisk minimumsantal lektioner af 4 minutter. De fleste køreskoler anvender derfor lektioner af 4 minutter fremfor 60 minutter.
[12] De nærmere bestemmelser om kørelæreruddannelsen og kørelærerprøven fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007.
[13] ”Rapport om kørelærere”, Rigspolitiet, 2002.
[14] ”Rapport om kørelærere”, Rigspolitiet, 2002.
[15] Dansk Kørelærer-Union – www.dku.dk.
[16] I undersøgelsen har forbrugerne haft mulighed for at angive mere end en informationskanal.
[17] Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
[18] De 43 pct. af forbrugerne, der undersøger flere køreskolers priser, undersøger typisk 2- køreskoler (Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen).
[19] I markedstjekket har køreskolerne oplyst priserne på alle de lovpligtige ydelser, der kræves for at erhverve sig et kørekort. Summen af disse ydelser udgør den samlede pris, forbrugeren skal betale køreskolen for kørekortet – dog eksklusiv eventuelle udgifter til ekstra kørelektioner, ekstra prøver samt teoribog. Derudover må forbrugeren påregne udgifter til lægeerklæring og eventuelt pasbillede-fotografering.
[20] Det har været muligt for forbrugerne at angive flere årsager som afgørende for deres valg af køreskole.
[21] For elever, der tager motorcykelkørekort, vurderer Dansk Kørelærer-Union dog, at de i mange tilfælde kan nøjes med det lovpligtige antal lektioner.
[22] I disse priser indgår ikke teoribøger, lægeerklæring samt pasbillede-fotografering, som der derfor skal påregnes yderligere betaling for.
[23] Forbrugerundersøgelser 2005, Forbrugerstyrelsen.
[24] Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
[25] Inklusiv i disse tal er altså også forbrugere, der gennemfører helt uden brug af ekstra kørelektioner. Det skal dog bemærkes, at andelen af forbrugere i undersøgelsen, der mener at kunne klare sig helt uden brug af ekstra kørelektioner, er langt højere end det antal, som Dansk Kørelærer-Union vurderer som svarende til virkeligheden.
[26] Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.
[27] Denne afvigelse kan have flere årsager. Bl.a. at forbrugerne angiver en lavere pris, end de reelt har givet for det samlede kørekort, eller at markedstjekket er en indsamling af priseksempler og ikke en egentlig stikprøve.