Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige |

Appendiks B Forbrugerundersøgelser 2007

FFI-undersøgelser: Enkeltindeksene ”Forbrugertillid” og ”Gennemsigtighed”

Kapitel 1 i Forbrugerredegørelse 2007 tager udgangspunkt i ForbrugerForholdsIndekset. Indekset er konstitueret af tre enkeltindeks, hvoraf de to indeks baserer sig på en surveyundersøgelse blandt danske forbrugere. Til brug for FFI-enkeltindeksene ”Forbrugertillid” og ”Gennemsigtighed” har Forbrugerstyrelsen i perioden 7. marts - 12. april 2007 fået gennemført 5.410 interviews af analysevirksomheden Synovate.

Udvælgelsen af interviewpersoner er sket ved en tilfældig udvælgelse af husstande og personer i Danmark i alderen 18 år og opefter.[1]

Analysen er tilrettelagt med henblik på at kunne interviewe samme person om flere markeder, og hver interviewperson har i gennemsnit givet vurdering af 3,2 markeder. Dermed indebærer de 5.410 telefoninterviews, at der i alt er gennemført 17.061 markedsvurderinger. Dette svarer til, at der er foretaget godt 300 markedsvurderinger for hvert af de 57 markeder, som indgår i FFI-indekset.[2]

Interviewprocessen er i udgangspunktet tilrettelagt med henblik på, at et gennemsnitligt interview maksimalt har varet 15 minutter. Dette er gjort for at undgå, at der opstår ”træthedseffekter” i interviewprocessen. For at sikre, at alle markeder bliver repræsenteret ligeligt i undersøgelsen, er markederne i udgangspunktet roteret i tilfældig orden. Samtidig er det sikret, at vurderingen af et givent marked i FFI er baseret på mindst 300 respondentbesvarelser.[3] Respondenterne udvælges tilfældigt ved, at der spørges efter yngste tilstedeværende person (på 18 år og opefter, dog jf. fodnote 1) og efter rotation i forhold til køn.

Før undersøgelsens opstart identificerede Synovate sammen med Forbrugerstyrelsen 11 delmarkeder, som relativt få forbrugere kunne forventes at have erfaring med.[4] Disse 11 markeder blev prioriteret først igennem undersøgelsen, således at respondenter med erfaring fra de pågældende markeder altid blev stillet spørgsmål om disse markeder. Prioriteringsrækkefølgen blev løbende ændret gennem feltperioden, efterhånden som undersøgelsen viste, at enkelte markeder var nemmere at få respondenter på end antaget, mens andre markeder modsat var vanskeligere. De øvrige markeder blev i første omgang delt i fire lige store grupper, og respondenterne blev stillet screenings-spørgsmål for anvendelsen af markeder i disse blokke.

Undersøgelsen blev gennemført efter følgende fremgangsmåde:

Som udgangspunkt blev der etableret en bruttostikprøve baseret på en statistisk tilfældig udvælgelse af husstande og personer i Danmark i alderen 18 år og opefter.[5] Udvælgelsen fandt sted på baggrund af et udtræk fra TDC’s elektroniske database, der omfatter samtlige tilgængelige telefonnumre i Danmark.[6] I den forbindelse er der taget højde for, at nogle husstande kun har mobiltelefon. Samtidig er der også foretaget en stratificering af stikprøven med henblik på at sikre en ligelig regional fordeling af respondenterne.[7]

De respondenter, som indgår i bruttostikprøven er blevet ringet op og hver respondent er blevet stillet spørgsmål om tre til fire delmarkeder ud af de i alt 57 markeder.

Foruden bruttostikprøven blev der etableret to særlige stikprøver.

Den ene stikprøve blev etableret ved brug af Synovate Vilstrups webpanel.[8]

I dette panel blev der gennemført en online screening af de 11 markeder[9],

hvor det erfaringsmæssigt har vist sig vanskeligt at få fat i forbrugere med købserfaring. Online screeningen blev gennemført ved brug af samme screeningsspørgsmål som i telefoninterviewet. I de tilfælde, hvor forbrugerne kunne svare bekræftende på screeningsspørgsmålet, blev de efterfølgende kontaktet telefonisk, og interviewet blev gennemført, som var de kontaktet via en telefonstikprøve.

Den anden stikprøve blev etableret som en særlig stikprøve af unge i alderen 16-19 år. Stikprøven blev etableret på baggrund af demografiske data indsamlet ved tidligere gennemførte repræsentative undersøgelser. De udvalgte personer blev kontaktet telefonisk og blev her stillet spørgsmål vedrørende køreskoler og gymnasier.[10]

I de to særlige stikprøver er interviewpersonerne blevet stillet spørgsmål om fire til seks delmarkeder, eftersom der har været tale om færre screenings-spørgsmål.

Den samlede frafaldsstatistik for FFI-undersøgelser 2007 fremgår af tabel
6.1.

Tabel 6.1 Frafaldsstatistik for FFI-undersøgelser 2007
  Brancheanalyse 1. runde
Bruttostikprøve 11.326
Teknisk bortfald 1369
Ukvalificerede 502
Nettostikprøve 9.455
Nettostikprøve i % 100 %
Nægtere 22 %
Ikke hjemme 21 %
Gennemførte 57 % (57,22 %)

Specialundersøgelser 2007

Forbrugerredegørelse 2007 består, ud over den faste FFI-undersøgelse, også af tre specialkapitler. I den forbindelse har Forbrugerstyrelsen fået gennemført tre specialundersøgelser i form af telefoniske interviews med en række forbrugere, som har erfaring med de områder, som er i fokus i de tre kapitler.

Specialundersøgelserne er gennemført i april 2007 af analysefirmaet Synovate på vegne af Forbrugerstyrelsen.

Hensigten med undersøgelserne har været at belyse vilkårene på følgende tre områder:

Telefoninterviewene på de tre områder er betragtet som selvstændige undersøgelser, og der er derfor foretaget et selvstændigt stikprøveudtag for hver af undersøgelserne.

Bruttostikprøverne er baseret på et stratificeret tilfældigt udtræk af telefonnumre fra TDC’s elektroniske database, som opdateres minimum fire gange årligt og omfatter samtlige tilgængelige telefonnumre i Danmark. Derudover er landet opdelt i 14 regioner, der ligger til grund for stratificeringen af den endelige stikprøve. Telefonnumrene har identifikation på postnummer, kommune og amt, og den forholdsmæssige rigtige andel af husstande, som kun har mobiltelefon, er inkluderet. Denne procedure betyder, at undersøgelserne er sikret fuld repræsentativitet.

Den samlede frafaldsstatistik for de tre specialundersøgelser fremgår af tabel 6.2:

Tabel 6.2
  Samlet frafaldsstatistik for specialundersøgelserne
Bruttostikprøve 3.567
Teknisk bortfald 230
Ukvalificerede 1218
Nettostikprøve 2.119
Nettostikprøve i % 100 %
Nægtere 9 %
Ikke hjemme 41 %
Gennemførte 50 % (50,33 %)

Generelt

Interviewene til de to typer Forbrugerundersøgelser er foretaget af Synovate i følgende perioder:

FFI-undersøgelser 2007:

Forbrugerundersøgelser 2007:

Interviewarbejdet er foretaget hverdage fra 16.30-21.00 samt lørdage og søndage kl. 11.00-18.00.

Undersøgelserne er gennemført med CATI-teknik (Computer Assisted Telephone Interviewing) fra Synovate Vilstrups CATI afdeling i København. Til ikke-svarende husstande er der foretaget mindst 10 genopkald, før de er blevet karakteriseret som “ikke hjemme”. Opkaldene er sket på forskellige tidspunkter og fordelt hen over ugen, således at undersøgelsens frafald (på grund af at personer ikke er hjemme) minimeres.

Både FFI-undersøgelserne og specialundersøgelserne er gennemført i overensstemmelse med etiske og øvrige regler fra ESOMAR (Foreningen af markedsanalyseinstitutter i Europa) og FMD (Foreningen af Markedsanalyseinstitutter i Danmark / Brancheforeningen).

Der er foretaget signifikanstest for de sammenhænge, som er præsenteret i Forbrugerredegørelse 2006. Dette omfatter Chi²-tests og gamma tests. Når data har tilladt det, er gamma tests anvendt, idet dette statistisk set er en mere robust test end Chi²-testen. Når Chi²-testen er anvendt, er det oplyst, hvis resultaterne er usikre som følge af, at respondentgrundlaget ikke er tilstrækkelig stort. Endvidere er der i forbindelse med FFI også anvendt envejs variansanalyse (ANOVA) til undersøgelse af forskelle afhængigt af placering på FFI samt multipel regression til identificering af kausale sammenhænge i forbindelse med tillægsundersøgelsen til FFI. I forbindelse med variansanalysen er der i forbindelse med varianshomogenitet blevet anvendt LSD og Bonferroni til post-hoc-test. Hvis der ikke har været varianshomogenitet er Tamhanes T2 anvendt i stedet.

Signifikansniveauet er fastsat til 0,05. Det skal bemærkes, at redegørelsens resultater bygger på ikke-vægtede data.


[1] Undtagelser er markederne for køreundervisning og gymnasium, hvor også 16 til 17-årige indgår.

[2] Se dog fodnote 3.

[3] På grund af væsentlige problemer med at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal respondenter er følgende markeder baseret på en mindre respondentgruppe: bedemandsvirksomhed (205), flytteforretning (225), gymnasium (258), køreundervisning (226) og ældrepleje (225).

[4] Markederne for: advokatbistand, bedemandsydelser, ejendomsmæglerydelser, flytteforretning, glarmesterarbejde, gymnasium, køreundervisning, malerarbejde, murerarbejde, rengøringshjælp, ældrepleje.

[5] Undtagelser er markederne for køreundervisning og gymnasium, hvor også 16 til 17-årige indgår.

[6] Databasen opdateres minimum 4 gange årligt.

[7] Denne stratificering er sket på baggrund af en opdeling af Danmark i 14 regioner, som alle indgår på repræsentativ vis i den samlede stikprøve.

[8] Synovate Vilstrups webpanel omfatter 30.200 personer, der på baggrund af udvælgelse i forbindelse med andre telefoniske interviews har givet Synovate Vilstrup lov til at kontakte dem via internettet i forbindelse med virksomhedens undersøgelser. Deltagerne er typisk tilknyttet panelet i 6-12 måneder, før de udskiftes. Endvidere bliver panelet vedligeholdt således, at panelet er repræsentativt med internetbefolkningen som pt. udgør ca. 90 pct. af den samlede befolkning.

[9] Markederne for: advokatbistand, bedemandsydelser, ejendomsmæglerydelser, flytteforretning, glarmesterarbejde, gymnasium, køreundervisning, malerarbejde, murerarbejde, rengøringshjælp, ældrepleje

[10] Synovate Vilstrup besidder en database indeholdende respondenter og deres tilhørende demografika. Denne database er etableret ved tidligere gennemførelse af repræsentative undersøgelser og er baseret på en repræsentativ stikprøve.

Top |

Denne side er bilag 2 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2007".
Version nr. 1.0 af 07-12-2007
© Forbrugerstyrelsen 2007