| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Forbrugerredegørelse 2007

Kapitel 4 Når familien vokser

• 4.1 Sammenfatning og anbefalinger
• 4.2 Introduktion til kapitlet – fokus på brud og overgange
• 4.3 Kontakten med myndigheder og offentlige tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel
• 4.4 Når familien køber børneudstyr
• 4.5 Valg af dagtilbud
• Bilag 4.1 Figuroversigt – spørgsmål der knytter sig til figurerne

Er vi tilfredse med børnenes dagtilbud? Er rådgivningen vi får, når vi for første gang køber børneudstyr, i orden? Er servicen hos læge og jordemoder tilfredsstillende? Det er nogle af de spørgsmål, som Forbrugerstyrelsen stiller i dette kapitel. At få det første barn opleves af mange som en stor omvæltning. Den lille ny familie står over for nogle helt ukendte udfordringer: Hvor meget børneudstyr skal der købes, kan man selv vælge fødested, og hvor skal barnet passes?

Dette kapitel giver et billede af de udfordringer, som førstegangsforældre møder, når de bliver nye forbrugere på en række markeder.

4.1 Sammenfatning og anbefalinger

Der bliver hvert år født omkring 65.000 børn i Danmark. Omkring 27.000 af dem er børn af førstegangsforældre. Hver gang et barn bliver født, er forældrene i kontakt med mange forskellige myndigheder og offentlige tilbud og skal samtidig træffe beslutninger om en lang række ting, lige fra valg af fødested over køb af barnevogn og børneudstyr til valg af dagtilbud.

For mange familier er det at blive forældre for første gang forbundet med lige dele glæde og usikkerhed. Familierne bliver forbrugere på nye og hidtil ukendte markeder, når de venter deres første barn, og en lang række overvejelser om alverdens ting trænger sig på. Det er ikke nødvendigvis den enkelte beslutning, der er svær, men derimod mængden af beslutninger, der skal træffes, der kan gøre oplevelsen af at være ny børnefamilie kompleks.

Forbrugerstyrelsen fokuserer i dette kapitel på erfaringer med markeder, myndigheder og offentlige tilbud samt forbrugsvalg inden for tre områder:

• Kontakten med myndigheder og offentlige tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel
• Køb af udstyr
• Valg af dagtilbud.

Forbrugerundersøgelser 2007^[1] viser, at de nybagte forældre forholder sig positivt til det forløb, de tilbydes i forbindelse med en familieforøgelse. Familierne oplever god information på hospitalet, sammenhæng i graviditets- og fødselsforløbet og er samlet set tilfredse med den kontakt, de har haft til egen praktiserende læge, konsultationsjordemoderen, hospitalet, den kommunale sundhedsplejerske og det lokale kirkekontor.

Forbrugerne knytter særligt positive vurderinger til deres oplevelser med jordemoderkonsultationerne forud for fødslen og til kontakten med personalet på hospitalet i forbindelse med fødslen. Af kapitlet fremgår det, at det har en meget positiv og tryghedsskabende betydning for de fødende kvinder, at de kender den jordemoder de føder hos. Hvor jordemødrene topper undersøgelsen af de nye forældres oplevelse med de forskellige myndigheder og offentlige tilbud, placerer de praktiserende læger sig dårligst i undersøgelsen af de nye forældres kontakt med myndighederne og offentlige tilbud. At det særligt er de unge, der vurderer den praktiserende læge mindst positivt, vidner om, at der for de praktiserende læger kan ligge en udfordring i at kommunikere med den yngre generation.

I forbindelse med undersøgelsen af de nye forældres køb af børneudstyr ser det overordnet positivt ud, men der er mulighed for forbedring i forbindelse med forbrugernes tillid til markedet. Markedet for børneudstyr opnår således den tredje laveste tillidsværdi i årets ForbrugerForholdsIndeks.^[2] I undersøgelsen, der knytter sig til kapitlet, angiver 35 pct. endvidere, at de har købt udstyr, som de ikke har fået brugt, hvilket vidner om, at forbrugerne har en tendens til at forkøbe sig i forbindelse med, at de får deres første barn. Mange forbrugere bruger således flere penge end ”nødvendigt” i en i forvejen dyr periode i deres liv.

Forbrugerne lægger vægt på, at informationen er i orden, og at rådgivningen er uafhængig, når de køber udstyr – disse to parametre vurderes som centrale, når den gode service defineres af forbrugeren. Det er i den sammenhæng interessant, at undersøgelsen viser, at der er ubalance mellem forbrugernes forventninger til forretningernes service og den service, de oplevede, at de modtog i forbindelse med deres køb af børneudstyr. Forbrugerne har således højere serviceforventninger, end forretningerne tilbyder. Undersøgelsen viser også, at førstegangsforældre lægger endog meget stor vægt på sikkerhedsspørgsmålet, når de handler på markedet for børneudstyr. Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at langt de fleste forældre føler sig godt informeret om sikkerheden ved de produkter, de har erhvervet sig i forbindelse med familieforøgelsen, men der er en forskel på den betydning sikkerhedsspørgsmålet tillægges af forældrene og den informationen om sikkerhed, som de oplever i butikkerne.

Den sidste del af kapitlet fokuserer på forældrenes valg af dagtilbud. Den 1. august 2007 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at fleksibiliteten for forældrene øges, og det frie valg styrkes. Samlet set viser undersøgelsen, at forældrene er tilfredse med det dagtilbud, deres barn er indskrevet i. Alligevel er det væsentligt at bemærke, at der er en forskel på 10 procentpoint mellem de, der har ønsket kommunal dagpleje, og de der faktisk har børn i ordningen. Det betyder, at der er en række forbrugere, der ville have valgt et andet dagtilbud end den kommunale dagpleje, hvis de kunne vælge dagtilbud, uden at skæve til de ordninger deres kommune tilbyder. I kapitlet fremgår det endvidere, at forbrugerne efterspørger mere konkret information om de forskellige pasningstilbud i forbindelse med deres valg og mere tid til en uddybende samtale, når de besøger institutionerne.

Anbefalinger

• Styrke gennemsigtigheden og sikre en fortsat høj grad af sammenhæng mellem de forskellige offentlige tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel.
• Ruste forbrugerne bedre i forbindelse med køb af børneudstyr, så forbrugernes faktiske behov i højere grad kommer til at stemme overens med deres indkøb.
• Styrke forbrugernes adgang til konkret information om de forskellige dagtilbud i forbindelse med deres valg af pasningsordning

4.2 Introduktion til kapitlet – fokus på brud og overgange

En familie gennemlever mange brud og overgange igennem et helt liv. Nogle af dem er sørgmodige og præget af tab eller afsavn, andre er kendetegnet af usikkerhed og rådvildhed, mens andre igen er karakteriseret af forventningens glæde og lykkerus.

Note 1: Debat om en moderne familiepolitik, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 2007.

Af mange opleves det som en af de væsentligste overgange at få et barn. Det er ikke blot følelsesmæssigt, praktisk og planlægningsmæssigt udfordrende at blive forældre. For mange er det også en ny økonomisk situation, når barnevognen, bleerne og institutionspladsen skal betales. Det er vanskeligt at opgøre, hvad det helt præcist koster at få et barn, da udgifterne er meget afhængige af forældrenes individuelle valg og forbrugsmønstre. Der findes derfor heller ikke nogen samlet statistik over, hvad børn koster, og det er behæftet med stor usikkerhed at angive et gennemsnit over udgifterne.

Justitsministeriets Børnelovsudvalg afgav i år 2000 en betænkning om børns forsørgelse.^[3] I betænkningen sammenholdes en række forskellige undersøgelser af, hvad børn koster en familie. Udvalget anslog på den baggrund, at et barn i år 2000 i gennemsnit kostede mellem 3.000 og 5.000 kr. om måneden, hvilket svarer til mellem ca. 650.000 og 1 mio. kr. fra barnet bliver født til det fylder 18 år.^[4] Tallet er højere i dag end i år 2000. Det fremgår endvidere af betænkningen, at det første barn er relativt dyrere end eventuelle efterfølgende børn.

Tre erfaringsområder for familierne

De nye børnefamilier er helt nye forbrugere på en række markeder. De fleste familier gør sig derfor en række nye erfaringer i forbindelse med, at de bliver forældre for første gang. Kapitlet er inddelt i tre områder, som fokuserer på nogle af de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med en familieforøgelse.

Det første område er kontakten med myndigheder og offentlige tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel, hvordan regulerer lovgivningen rammerne for graviditet og fødsel, og hvordan ser et ”almindeligt” graviditetsforløb ud? En survey blandt godt 300 førstegangsforældre belyser forbrugernes syn på de offentlige tilbuds rolle i forbindelse med graviditet og fødsel.

De fleste familier har behov for at erhverve sig en del udstyr i forbindelse med familieforøgelsen. Anden del af kapitlet afdækker familiernes behov for børneudstyr i forhold til det faktiske forbrug. Hvordan orienterer familierne sig i forhold til sikkerhedsspørgsmålet, og hvordan defineres god service af forbrugerne på dette marked?

Når familien har fundet sine ben efter den første periode med et lille barn i hjemmet, er det for mange forbrugere tid til at vælge dagtilbud. Den tredje og sidste del af kapitlet indeholder en beskrivelse af pasningsområdet, og godt 300 forbrugere vurderer blandt andet informationsmulighederne i forbindelse med valg af dagtilbud.

4.3 Kontakten med myndigheder og offentlige tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel

I forbindelse med en graviditet er familien i kontakt med en række myndigheder og offentlige tilbud i statsligt, regionalt og kommunalt regi. Almindeligvis er den gravide og/eller hendes samlever i kontakt med sin egen praktiserende læge, en konsultationsjordemoder, hospitalet, den kommunale sundhedsplejerske og det lokale kirkekontor.

Det årlige ForbrugerForholdsIndeks (FFI), som er præsenteret i kapitel 1, viser, at både hospitaler og læger placerer sig lavt i indekset for fritvalgsydelser, hvilket skyldes, at gennemsigtigheden er meget lav for de to områder. Gennemsigtigheden for både læger og hospitaler ligger i lighed med de øvrige fritvalgsmarkeder betydeligt lavere end på de traditionelle markeder. Den lave gennemsigtighed gør sig i særlig grad gældende for læger, som har den laveste gennemsigtighed i hele undersøgelsen.^[5] De lave gennemsigtighedsværdier indikerer, at de forbrugere, der har været i kontakt med læger og hospitaler, oplever, at det i forhold til de traditionelle markeder er svært at få oplysninger om ydelsernes kvalitet, at det ikke nødvendigvis er konkurrencen på området, der sikrer høj kvalitet, og at det derfor er svært at sammenligne kvaliteten inden for områderne.

Værdierne i tillidsindekset ligger til gengæld meget tæt på det samlede gennemsnit for alle markederne, hvilket indikerer, at forbrugere, som har været i kontakt med læger og hospitaler inden for det seneste år, nærer tillid til, at ydelserne lever op til deres forventninger. Forbrugerne har tillid til, at informationsmaterialet inden for området er troværdigt, og at de regler, der skal beskytte brugerne, overholdes.^[6]

Sundhedsloven regulerer ydelser til den gravide

Svangreområdet er reguleret i sundhedsloven, der dels beskriver borgernes rettigheder og dels regioners og kommuners overordnede pligter i sundhedsvæsenet. Det er således sundhedsloven, der regulerer forbrugernes adgang til ydelser i sundhedssektoren i forbindelse med graviditet og fødsel.

Af loven fremgår det, at det er de fem regioner, der har ansvaret for, at gravide får tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser hos en praktiserende læge. Kvinder har ved graviditet ret til indtil fem forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge.^[7] I forbindelse med ukomplicerede graviditetsforløb anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den gravide tilbydes tre lægeundersøgelser forud for fødslen.

Derudover har regionen ansvaret for, at den gravide får tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen fra 1998 anbefales det, at den gravide tilbydes ca. syv kontakter med jordemoderen.

Gravide kan vælge at føde i hjemmet eller på et hospital. Gravide har frit hospitalsvalg og kan frit vælge mellem landets fødesteder. Et hospital kan dog på grund af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage en fødende fra en anden region.^[8]

Efter fødslen er det kommunens ansvar, at alle familier tilbydes gratis sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelse af barnet af en sundhedsplejerske. Det varierer fra kommune til kommune, hvordan denne ydelse konkret tilrettelægges.

Anmeldelse af fødsel

I lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald fremgår det, at alle fødsler skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger, eftersom det er et samfundsmæssigt behov at registrere, hvem der fødes og bor i landet.

Forældrene til et nyfødt barn skal derfor senest to uger efter fødslen foretage en sådan anmeldelse. Det kan ske enten ved at tage kontakt til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor moderen bor – enten ved personlig henvendelse eller pr. brev.^[9] Fødselsanmeldelsen har siden maj 2007 kunnet foretages over internettet ved at indtaste de nødvendige oplysninger på hjemmesiden www.personregistrering.dk og derefter underskrive ved brug af en digital signatur.

Om fritvalgsydelser knyttet til graviditetsforløb

Der findes i dag 31 fødesteder i Danmark. I 1982 var der 72. De store fødesteder står derfor i dag for en meget større andel af alle fødsler end tidligere.

Fra 1982 til 2006 er det gennemsnitlige antal fødte pr. fødeafdeling steget med 171 pct., hvilket vidner om, at ressourcerne er blevet centraliseret, kompetencerne specialiseret, og mange af de mindre, lokale fødesteder er blevet lukket siden 1980’erne. Langt de fleste børn fødes på et hospital. I 1982 fødte 97,4 pct. af alle kvinder på et hospital, mens tallet i 2006 var 98,8.

Den gravide kan som udgangspunkt ikke frit vælge konsultationsjordemoder, ligesom det er kommunen, der anviser den sundhedsplejerske, som tilser mor og barn i månederne efter fødslen.

Jordemødre kan frit nedsætte sig med en privat praksis, men der er kun få privatpraktiserende jordemødre i Danmark.

På andre områder er der større frihedsgrader i forhold til frit valg i forbindelse med graviditet og fødsel. Eksempelvis kan de fødende kvinder i samråd med jordemoderen og lægen vælge mellem forskellige former for smertelindring i forbindelse med fødslen.

18 pct. af alle danske fødende kvinder fik en epiduralblokade i 2006,^[10] mens der til sammenligning i 1999 var fire pct., der fik en epiduralblokade. Tal fra sundhedskvalitet.dk viser, at der på landsplan er relativt store forskelle i brugen af epiduralblokader.

Konkret er der en variation fra fire pct. på Bornholm og på Hospital Thy-Mors i bunden til 24 pct. på Rigshospitalet, Hvidovre og Århus Hospital i toppen. Tendensen er således, at brugen af epiduralblokader forekommer oftere i de større danske byer end i de mere tyndt befolkede områder. Det kan både skyldes kulturforskelle hos personalet og forældrene, og at epiduralblokader anlægges af narkoselæger og derfor er ressourcekrævende. På de store fødesteder er narkoseafdelingerne typisk større, og der er flere narkoselæger i vagt. Det fremgår ikke af tallene, om der ligger et aktivt tilvalg af smertelindring fra kvindernes side bag forskellene.

Sundhedsstyrelsens opgørelse over fødsler viser, at flere danske kvinder i dag føder ved kejsersnit efter eget ønske og uden lægelig indikation. Langt de fleste af disse kvinder er flergangsfødende, som har haft en traumatisk fødselsoplevelse tidligere. I 2006 udgjorde kejsersnit på moderens eget ønske omkring 1,5 pct. af fødslerne.

14.000 kvinder fik foretaget kejsersnit i 2006, hvilket svarer til 22,3 pct. af alle fødsler på de danske hospitaler. I norden har Danmark rekord i kejsersnit, idet der kun er mellem 16 og 17 pct. der får foretaget kejsersnit i Norge, Sverige og Finland.^[11]

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at regionerne tilbyder gravide fødsels- og forældreforberedelse, men det er regionerne, der er ansvarlige for den konkrete udmøntning af hospitalvæsenets opgaver. Det er derfor op til de forskellige regioner at afgøre, om – og hvordan – de vil følge Sundhedsstyrelsens anbefaling. Regionerne har således råderum til at tilrettelægge fødsels- og forældreforberedelse på forskellig vis.

I 2003 gennemførte Sundhedsstyrelsen en undersøgelse blandt de daværende amter, som viste, at halvdelen tilbød fødsels- og forældreforberedelse i forbindelse med graviditet. Som illustreret i figur 4.1 tegner Forbrugerstyrelsens undersøgelse nogenlunde samme billede, idet 52 pct. angiver, at de fik tilbud om offentlig betalt fødselsforberedende undervisning i forbindelse med graviditeten.

Halvdelen af alle gravide får tilbudt offentlig betalt fødselsforberedelse i forbindelse med deres graviditet.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Et ukompliceret graviditetsforløb

Ikke to graviditetsforløb er ens, men sundhedsvæsenet har en række tilbud til alle borgerne i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Folketinget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen fastlægger de overordnede regler og retningslinjer. I praksis er det regionerne og kommunerne, der stiller tilbuddene til rådighed for de gravide, hvilket betyder, at tilbuddene kan variere fra region til region og fra kommune til kommune.

I forbindelse med et ”normalt” graviditetsforløb kunne et forløb frem til fødslen se ud som skitseret i figur 4.2.

Et almindeligt graviditetsforløb strækker sig over ca. 40 uger. De fem regioner tilbyder nakkefoldsskanninger omkring uge 12, mens misdannelsesskanningen er ved at blive implementeret i hele landet. I de kommende anbefalinger for svangreomsorgen, som træder i kraft den 1. januar 2008, vil tidspunkterne for konsultationerne hos læge og jordemoder blive ændret lidt.

Kilde: Illustrationen er udarbejdet med udgangspunkt i en figur fra Odense Universitetshospital i Region Syddanmark.

I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 2004^[12] skal alle gravide kunne tilvælge en nakkefoldsskanning i den første del af graviditeten, og kan herudover tilvælge en ultralydsscanning i uge 18-20 med henblik på at undersøge for eventuelle misdannelser.

Udgifterne til forebyggende helbredsundersøgelser hos læge og jordemoder og jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet og til ydelser, som regionen stiller til rådighed efter sundhedsloven, herunder ved fødsel på hospital, afholdes af regionen. Ydelserne er således gratis for kvinden.

Et sammenhængende graviditetsforløb

I forbindelse med et graviditetsforløb er de vordende forældre i kontakt med en række forskellige myndigheder og offentlige tilbud, som skal sikre, at graviditeten forløber så smidig og tryg som muligt. Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugernes oplevelser i forbindelse med den første familieforøgelse viser, at forbrugerne generelt har haft gode oplevelser i forbindelse med deres kontakt med myndighederne og de offentlige tilbud.

De nybagte forældre oplever deres graviditetsforløb som meget sammenhængende og vurderer den samlede kontakt med de forskellige myndigheder og offentlige tilbud som meget tilfredsstillende.^[13] Ved en nærmere analyse af tallene viser det sig, at gruppen af forbrugere, som selv karakteriserer deres graviditetsforløb som problematisk, er endnu mere tilfredse med deres kontakt med myndighederne og de offentlige tilbud end de forbrugere, som karakteriserer deres graviditetsforløb som uproblematisk. Det tyder altså på, at der i høj grad bliver taget hånd om de gravide, som har særlige problemer i forbindelse med graviditet og fødsel.

Også de forskellige myndigheder og offentlige tilbud, som forbrugerne er i kontakt med i forbindelse med graviditet og fødsel, opnår positive vurderinger. I figur 4.3 ses forbrugernes vurderinger af deres oplevelser med de forskellige myndigheder og offentlige tilbud.

Forbrugerne er generelt positive over for myndighederne og de offentlige tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel. Jordemoderkonsultationerne opnår den bedste vurdering af respondenterne.

Note: Bemærk, at skalaen er beskåret. Vurderingen er givet på en skala fra 0-10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerne knytter særligt positive vurderinger til deres oplevelser med jordemoderkonsultationerne forud for fødslen og til kontakten med personalet på hospitalet i forbindelse med fødslen. Undersøgelsen viser samtidig, at forbrugerne generelt har følt sig godt informerede i forbindelse med fødslen på hospitalet.^[14]

En nærmere analyse af forbrugernes myndighedsvurderinger viser, at kvinder er mere positive end mænd over for deres oplevelse med kirkekontoret i forbindelse med anmeldelsen af barnets fødsel. Mens mænd vurderer tilfredsheden med kirkekontoret til 7,83 på en skala fra 0-10, vurderer kvinderne tilfredsheden med samme myndighed til 8,41.^[15]

Det interessante ved denne sammenhæng er, at det formentlig tidligere oftere var mænd end kvinder, der var i kontakt med det lokale kirkekontor, efter barnet er kommet til verden, eftersom anmeldelsen frem til maj 2007 skulle finde sted inden for de første to dage efter fødslen.^[16] I den periode er mange førstegangsfødende fortsat indskrevet på hospitalets barselsafsnit. Det er således den gruppe, som formodes at have haft den primære kontakt med kirkekontoret, som er mindst tilfreds med myndigheden.

De nye forældres oplevelse med de praktiserende læger placerer sig dårligst i undersøgelsen. Vurderingen er fortsat positiv, men der synes alligevel at være mulighed for forbedring – særligt når tallene analyseres i lyset af respondenternes alder. Det viser sig nemlig, at de unge på mellem 19 og 29 år vurderer den praktiserende læge lavere end gruppen af de ældre respondenter på mellem 30 og 39 år.^[17] Denne forskel vidner om, at der for de praktiserende læger kan ligge en udfordring i at være mere opmærksomme på behovet hos den yngre generation, end de er i dag.

Forbrugerpanelet: Der er et forbedringspotentiale

Forbrugerstyrelsen har i tillæg til Forbrugerundersøgelser 2007 gennemført en undersøgelse i styrelsens Forbrugerpanel med henblik på at få nuanceret billedet af forbrugernes oplevelser i forbindelse med graviditet og fødsel yderligere.^[18] Spørgsmålene peger i højere grad fremad end i Forbrugerundersøgelser 2007, idet respondenterne er blevet spurgt til, hvilke elementer der kunne have gjort graviditetsforløbet bedre.

Undersøgelsen i Forbrugerpanelet bekræfter i høj grad de øvrige resultater i kapitlet vedrørende graviditet og fødsel. Respondenterne udtrykker generelt meget stor tilfredshed med deres graviditetsforløb, som af flere beskrives som sammenhængende og trygt. Alligevel er der flere faktorer, som kan forbedre forbrugernes oplevelser. Helt generelt fremhæves det eksempelvis, at kommunikationen mellem den gravide og det faglige personale i forbindelse med selve fødslen kunne styrkes. Flere respondenter nævner endvidere, at de gerne ville have benyttet sig af et tilbud om fødselsforberedelse, hvis det havde været muligt. Andre mener, at deres graviditetsforløb ville have været bedre, hvis papirernes gang mellem de forskellige myndigheder og offentlige tilbud havde været mere sikker. I dag er det den gravides ansvar at medbringe sin vandrejournal, når hun besøger den praktiserende læge, konsultationsjordemoderen og andre offentlige tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel. Flere nævner, at der er risiko for, at relevante papirer bliver væk i løbet af de 40 uger, som et graviditetsforløb strækker sig over.

Forbrugerpanelet er også blevet spurgt om, hvilken betydning det havde, at de kendte den jordemoder de fødte hos. 13 pct. af respondenterne har født hos en jordemoder, de kendte i forvejen, og billedet er entydigt: Det har en meget tryghedsskabende og positiv betydning for de fødende, at de kender den jordemoder, de føder hos.^[19]

Generelt kan det dog sammenfattende konkluderes, at de nybagte forældre forholder sig positivt til det forløb, de tilbydes i forbindelse med en familieforøgelse. Familierne oplever god information på hospitalet og sammenhæng i graviditets- og fødselsforløb. De nye forældre er samlet set tilfredse med den kontakt, de har haft til egen praktiserende læge, konsultationsjordemoderen, hospitalet, den kommunale sundhedsplejerske og det lokale kirkekontor.

4.4 Når familien køber børneudstyr

Når en familie får det første barn, er der som regel et behov for, at der indkøbes forskellige nye ting til hjemmet. Nogle investerer i ”den store pakke” og nyerhverver sig alt fra barnevogn og overvågningssystem over puslebord og blespand til kørepose og vådservietvarmer. Andre vælger en billigere løsning, erhverver sig det mest nødvendige, køber brugt og låner sig frem. Fælles for langt de fleste nye familier er dog, at en del af udstyret til den nyfødte købes hos en af landets børneudstyrsforhandlere.

Markedet for babyudstyr og børnetøj har været et marked i kraftig vækst i de senere år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i dag bruger over dobbelt så mange penge på nyfødte end i år 2000.^[20]

Om markedet for børneudstyr

Der eksisterer næsten 600 børneudstyrsforhandlere på landsplan.^[21] Foruden de knap 600 fysiske butikker, findes der mere end 60 børneudstyrsforhandlere på nettet med onlinehandel. Der er sammenfald mellem enkelte af de almindelige butikker og netbutikkerne.

Der eksisterer tre store landsdækkende kæder på markedet for børneudstyr – Ønskebørn, Kære Børn og BabySam. Foruden de tre store kæder er der en lang række små uafhængige forretninger med børneudstyr, ligesom der også findes mindre kæder af forretninger, samt butikker på internettet, der forhandler børneudstyr. Desuden har en del stormagasiner og varehuse et begrænset sortiment inden for markedet.

Forbrugernes oplevelse af markedet

Markedet for børneudstyr har i de seneste tre år placeret sig i den bedre halvdel af ForbrugerForholdsIndekset (FFI) og ligger i år i det andet af de fire kvartiler.

FFI viser, at gennemsigtigheden på markedet vurderes relativt højt, mens forbrugertilliden relativt betragtet er lav.^[22] Et nyt barn i familien er en central begivenhed. Rollen som forbruger på et hidtil ukendt marked, som i vid udstrækning optager forældrenes tid og bevidsthed, kan muligvis påvirke forbrugerens tillid til markedet. I figur 4 nedenfor er tillidsindekset delt op og illustreret i forhold til gennemsnittet for de øvrige markeder.

Børneudstyrsprodukter lever ikke i samme grad som andre produkter op til forbrugernes generelle forventninger og til deres forventninger til, at markedsføringen er troværdig og dækkende, samt at branchen overholder de regler, der beskytter forbrugerne.

Note: Bemærk at skalaen er beskåret. Vurderingen er givet på en skala fra 0-10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Tilliden til en troværdig og dækkende markedsføring ligger under gennemsnittet i forhold til de øvrige markeder. Og forbrugernes tillid til at virksomhederne på markedet overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne, placerer sig i den nederste del af det 4. kvartil.

Fokus på service

Undersøgelsen af den service, som børneudstyrsforhandlere leverer til deres kunder, viser, at der er mulighed for forbedring. De godt 300 førstegangsforældre, som deltog i undersøgelsen, mener, at værdien 7,08 (på en skala fra 0 til 10) i gennemsnit er rammende for balancen mellem deres forventninger og den faktiske service, de modtog i forbindelse med deres køb af børneudstyr. Førstegangsforældrene mener altså, at servicen lever op til deres forventninger, men at der er plads til forbedring.

Førstegangsforældrene er i undersøgelsen blevet bedt om at fremhæve, hvad de betragter som god service inden for denne branche. Som figur 4.5 illustrerer, angiver forbrugerne i undersøgelsen, at god information om produkterne er den bedste parameter for, hvad god service er inden for dette område.

Forbrugerne mener, at information om produkterne, god og uafhængig rådgivning om købsbehov samt højt vidensniveau om sikkerhed er de centrale parametre i vurderingen af god service.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Det er således vigtigt for førstegangsforældre at få rådgivning om, hvad de rent faktisk har behov for at anskaffe sig på markedet for børneudstyr – et marked, hvor de formentlig ikke tidligere har handlet og derfor ikke har de nødvendige forudsætninger for at skelne væsentlige investeringer fra uvæsentlige. Det er i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at 35 pct. af forbrugerne i undersøgelsen angiver, at de har købt udstyr, som de ikke har fået brugt. Prisen viser sig at være et mindre væsentligt serviceparameter for de forbrugere, som køber børneudstyr.

Sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsspørgsmålet er væsentligt at forholde sig til for både sælgere og købere af børneudstyr. Figur 4.5 ovenfor understreger dette, idet god information om produkterne og et højt vidensniveau om sikkerhed er afgørende, når forbrugerne skal vurdere, hvad god service er inden for dette område.

De godt 300 førstegangsforældre fra undersøgelsen angiver, at sikkerhedsspørgsmålet har meget stor betydning. Den gennemsnitlige vurdering af betydningen af sikkerhed i forbindelse med køb af børneudstyr ligger på 9,53 (på en skala fra 0 til 10). I forlængelse heraf kan det bemærkes, at langt de fleste forældre føler sig godt informeret om sikkerheden ved de produkter, de har erhvervet sig i forbindelse med familieforøgelsen, om end der er en forskel på halvandet point mellem den betydning sikkerhedsspørgsmålet tillægges af forældrene og den informationen om sikkerhed, som de oplever i butikkerne. Butikkernes informationsindsats i forbindelse med sikkerhedsspørgsmålet vurderes på en skala fra 0 til 10 til værdien 8.^[23]

Det er i dag muligt at indhente information om sikkerhed adskillige steder. Figur 4.6 illustrerer, hvor forbrugerne primært indhenter information om sikkerhed forud for køb af børneudstyr.

Forbrugerne anvender i meget høj grad internettet, når de orienterer sig om sikkerhed.

Note: På grund af afrunding er summen af besvarelserne ikke lig 100 pct. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

66 pct. af forbrugerne angiver, at de har indhentet information om sikkerheden ved børneudstyr på forskellige hjemmesider, herunder forbrug.dk og taenk.dk.^[24] 17 pct. angiver, at de fik deres sikkerhedsinformation i forretningen, hvor børneudstyret blev købt.

Samlet set kan det konkluderes, at selvom forbrugernes tillid til markedet for børneudstyr kunne være bedre, så har førstegangsforældrene generelt gode oplevelser med at handle på markedet. Forbrugerne lægger vægt på, at informationen og rådgivningen er i orden, når de køber udstyr. Samtidig viser undersøgelsen, at førstegangsforældre lægger endog meget stor vægt på sikkerhedsspørgsmålet, når de handler på markedet for børneudstyr.

4.5 Valg af dagtilbud

Når den første barselsperiode er overstået, og familien igen har fundet sine ben, er det som regel tid til at tage stilling til pasning af barnet. I mange kommuner er der en lang række dagtilbud, som familierne kan vælge imellem. Tilbuddene strækker sig fra vuggestuer og aldersintegrerede institutioner til dagpleje og private pasningsordninger.

I kapitel 1 fremgår det af den årlige undersøgelse af de seks fritvalgsmarkeder, at børnepasningsområdet ligger højt på tillidsparameteren, men lavt på gennemsigtighed.^[25] Det tyder altså på, at forbrugerne vurderer, at tilbuddene lever op til deres forventninger, men at forældrene som forbrugere har problemer med at overskue de valgmuligheder, der findes på dagtilbudsmarkedet.

Pasningsområdet reguleres i dagtilbudsloven

Pasningsområdet blev tidligere reguleret i serviceloven, men den 1. august 2007 blev alle regler vedrørende dag-, fritids- og klubtilbud samlet i en selvstændig lov – populært kaldet dagtilbudsloven.

Loven er i vid udstrækning en videreførelse af allerede gældende regler, men indeholder også en række nye initiativer. Blandt andet skal alle tre-årige børn tilbydes en sprogvurdering, ligesom kommunalbestyrelserne fremover kan beslutte at tilbyde økonomisk friplads til forældrebetalte madordninger i dagtilbud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

Dagtilbudsloven har også fokus på at øge fleksibiliteten for forældrene og at styrke det frie valg. Der gives blandt andet mulighed for at kombinere en plads i et dagtilbud med tilskud til privat pasning samt mulighed for at modtage tilskud til privat pasning, før barnet er 24 uger. Kommunerne har samtidig fået pligt til at offentliggøre en oversigt over deres tilbud og satser for økonomiske tilskud.

Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger dagtilbudsstrukturen i kommunen. Det er ikke alle kommuner, der har både vuggestuer, aldersintegrerede institutioner og dagplejere som pasningstilbud. Nogle kommuner tilbyder kun pasning af de 0 til 3-årige hos kommunale dagplejere, mens andre kommuner tilbyder pasning i både vuggestuer, aldersintegrerede institutioner og hos kommunale dagplejere.

På dagtilbudsområdet er der pasningsgaranti, hvilket betyder, at kommunerne skal tilbyde forældre pasning af deres barn, fra barnet er 26 uger, og indtil barnet starter i skole. Pasningsgarantien betyder ikke, at forældre har ret til at få optaget deres barn i en bestemt institution eller dagpleje. Det er kommunen, der anviser plads, og for at opfylde pasningsgarantien kan det være nødvendigt for kommunen at tilbyde plads i andre institutioner end i den/de, forældrene har prioriteret.^[26]

Dagtilbudsområdet er delvist brugerfinansieret, men forælderens egenbetaling må ikke overstige mere end 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter i kommunerne, hvilket er en reduktion i forhold til, at egenbetalingen før 2006 måtte udgøre op til 33 pct. af driftsudgifterne.^[27]

Der er løbende en diskussion af, at mange kommuner ikke tilbyder pasning uden for den traditionelle åbningstid, hvor stadig flere arbejder. En undersøgelse gennemført af Projekt Børnepasning viser, at blandt de 176 kommuner der indgår i undersøgelsen har fem institutioner døgnåbent og 22 institutioner har åbent efter kl. 18.00.^[28] Det er dog ikke, på grundlag af den eksisterende viden, entydigt, hvorvidt der i befolkningen eksisterer en konkret efterspørgsel efter pasning uden for de almindelige åbningstider i landets dagtilbud.^[29]

Tal på pasningsområdet

I slutningen af 2006 blev knap 500.000 børn passet i landets 6.856 institutioner.^[30] Af de knap 7.000 institutioner er 73 pct. af institutionerne kommunale eller regionale, 23 pct. er selvejende, og 3 pct. er såkaldte puljeordninger, dvs. private ordninger, der kan drives af forældre, en forening eller virksomheder, der går sammen om at lave et dagtilbud. Endelig er 0,3 pct. af institutionerne private efter reglerne om private daginstitutioner, der trådte i kraft i oktober 2005. Ud over pasning i landets institutioner passes ca. 65.700 børn af kommunale dagplejere.

Af Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse fra oktober 2006 fremgår det, at 96 pct. af alle børn mellem 3 og 5 år passes i dagtilbud. De fleste går i børnehave og aldersintegrerede institutioner. Blot 15 pct. af børn under 1 år går i vuggestue, dagpleje mv., da de fleste forældre selv passer barnet under barselorloven. Kommunen kan give forældre mulighed for at få økonomisk tilskud til at passe deres eget barn efter barselorloven, men langt de fleste vælger at vende tilbage til arbejdsmarkedet og få passet deres barn i dagtilbud mv. Opgørelser viser dog, at forældre er på barselorlov i længere tid end tidligere. I 2005 var 150.141 forældre på barselorlov.^[31]

Af tabel 4.1 fremgår det, hvordan de 6.856 institutioner fordeler sig.

Tabel 4.1 Fordelingen af institutionstyper

Antal institutioner	I alt	Kommunal/ amts- kommunal	Selvejende	Pulje- ordning	Privat- institution
Vuggestue	471	322	119	28	2
Børnehave	2.257	1.491	663	94	9
Aldersintegreret institution	1.962	1.491	377	86	8
Skolefritidsordning	1.776	1.419	357	-	-
Fritidshjem	390	299	88	3	-
I alt	6.856	5.022	1.604	211	19
Antal indskrevne børn (ekskl. dagpleje)
I alt	497.674	400.403	91.141	5.643	487

Der er en række forskellige tilbud, som forældrene kan vælge imellem, når deres børn skal passes. 96 pct. af alle børn mellem 3 og 5 år passes i daginstitution

Kilde: Danmarks Statistik, Den Sociale Ressourceopgørelse, 22. februar 2007, nr. 77.

Den gennemsnitlige normering målt ved antal børn pr. fuldtidsansat varierer meget afhængigt af hvilket pasningstilbud, der er tale om. I fritidshjem var der i 2005 i gennemsnit knap ni børn pr. fuldtidsansat, mens der i vuggestuer gennemsnitligt var knap tre børn pr. fuldtidsansat. Normeringerne i børnehaver og aldersintegrerede institutioner placerer sig normalt midt imellem normeringen i vuggestuer og fritidshjem.

Pædagogiske læreplaner og børnemiljø

Landets dagtilbud udarbejder blandt andet skriftlige planer og evalueringer med henblik på at styrke kvaliteten i pasningstilbudene og gennemsigtigheden i forbindelse med forældrenes valg af dagtilbud. I dag er der lovkrav om, at dagtilbud, kommunale såvel som private, skal udarbejde følgende:

• Pædagogiske læreplaner, hvor mål, metoder og aktiviteter skal beskrives for de hhv. 0 til 2-årige og de 3 til 6-årige i forhold til temaerne: Personlige og sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og kultur.
• Børnemiljøvurderinger, der indeholder kortlægning af børnenes miljø samt en handlingsplan.

Personalet er det vigtigste

Pasningsområdet har både folkelig, mediemæssig og politisk bevågenhed. Der eksisterer derfor mange undersøgelser på området, som fokuserer på en række forskellige problemstillinger. Generelt viser undersøgelserne af pasningsområdet, at forbrugerne forholder sig positivt til dette område.

I juni 2005 undersøgte KL og Finansministeriet eksempelvis brugernes tilfredshed med dagpasnings-, skole- og ældreområdet. Undersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed blandt brugerne af serviceydelser på dagpasningsområdet, uanset hvilket dagpasningstilbud forældrene bruger. I såvel dagpleje og vuggestuer som børnehaver og integrerede institutioner er 9 ud af 10 forældre enten tilfredse eller meget tilfredse med servicen.

Undersøgelsen viser samtidig, at det overvejende er de faglige og sociale forhold, der har betydning for forældrenes tilfredshed. Denne konklusion underbygges af en anden undersøgelse, som KL gennemførte i løbet af sommeren 2005. Undersøgelsen viser, at veluddannet og engageret personale i daginstitutioner og skoler er de to vigtigste parametre for forbrugerne, når de bliver bedt om at vurdere landets servicetilbud.

Forbrugernes vurdering af hvad der kendetegner et godt dagtilbud afgøres i høj grad af, hvad de tillægger betydning, når de vælger dagtilbud til deres børn. En undersøgelse blandt 516 forældre, som familie- og forbrugerministeriet gennemførte i november 2006, viser, at foruden Geografi er det forældrenes indtryk af det pædagogiske personale, der har den største betydning, når de vælger dagtilbud.^[32]

Egenbetaling

Den delvise brugerfinansiering, som kendetegner pasningsområdet, indebærer, at forældre med børn i dagtilbud selv skal betale op til 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud. Kommunerne betaler de resterende 75 pct. De offentlige nettodriftsudgifter på børneområdet har i de seneste år udgjort 26,5 mia. kr. årligt.^[33] Hertil kommer forældrebetalingen, som udgør omkring syv mia. kr., hvilket betyder, at de årlige samlede bruttodriftsudgifter har udgjort knap 34 mia. kr. årligt fra 2001 til 2005.^[34]

Undersøgelser fra Danmarks Statistik viser, at der er store variationer mellem den dyreste og billigste vuggestueplads i landets kommuner. Samtidig viser undersøgelsen, at der fra 2001 til 2005 har fundet meget store stigninger sted i priserne på landets institutionspladser. I perioden fra 2001 til 2005 er prisen for at få sit barn passet i vuggestue eller børnehave steget med 19 pct. i gennemsnit. I den samme periode er det almindelige prisniveau steget med syv pct. Fra 2006 faldt egenbetalingen, eftersom regeringen sænkede loftet for forældrebetaling fra 33 til 25 pct. af de samlede udgifter.^[35]

Valg af dagtilbud

I kapitel 1 fremgår det, at forældrene typisk bruger mere end syv timer på at vælge dagtilbud til deres børn, hvilket er mere end den tid, forbrugerne anvender til at vælge læge, hospital og ældrepleje.

I forbindelse med valg af dagtilbud viser Forbrugerstyrelsens undersøgelse, at forældrene primært indhenter deres information om de forskellige dagtilbud via forskellige hjemmesider. Således angiver 45 pct., at de har benyttet kommunens hjemmeside i forbindelse med deres valg af dagtilbud, mens ni pct. har benyttet institutionens eller andre hjemmesider. 25 pct. af forbrugerne indhentede information fra familie og venner, inden de valgte dagtilbud, mens ni pct. besøgte institutionen i forbindelse med deres valg af dagtilbud.

Af figur 4.7 ses det, hvordan brugen af forskellige informationskanaler fordeler sig.

Forældre bruger kommunens hjemmeside og familie og venner, når de skal vælge pasning. Ni pct. besøgte institutionen og fik en konkret oplevelse af tilbuddet forud for deres valg.

Note: I undersøgelsen var der mulighed for at vælge flere svar, derfor overstiger tallene tilsammen 100 pct.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Undersøgelsen af forældrenes oplevelser på pasningsområdet fortæller, at langt de fleste forældre er tilfredse med den ordning, deres barn bliver passet i.

Tilfredshed med tilbud

Hovedparten af forældrene får tilbudt det ønskede dagtilbud. Dvs. de ville ikke have valgt en anden ordning, selvom den respektive kommune tilbød den. Figur 4.8 illustrerer, hvilket dagtilbud forældrene har valgt sammenholdt med, hvilket tilbud de ville have valgt, hvis de ikke skulle tage højde for, hvad kommunen rent faktisk tilbyder.

Mht. vuggestuer og andre dagtilbud får de fleste forældre det ønskede dagtilbud.

Note: På grund af afrunding er summen af besvarelserne ikke lig 100 pct. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Figur 4.8 viser, at til trods for at der er en høj grad af overensstemmelse mellem det faktiske og det ønskede tilbud, er der alligevel en forskel på 10 procentpoint mellem de, der har ønsket kommunal dagpleje, og de, der faktisk har børn i ordningen. Det betyder, at der er en række forbrugere, der ville have valgt et andet dagtilbud end den kommunale dagpleje, hvis de kunne vælge dagtilbud uden at skæve til de ordninger, den pågældende kommune tilbyder, og andre forhold. Samtidig ville tre pct. have valgt en vuggestue, hvis de havde haft mulighed for det. Denne ubalance kan skyldes, at nogle kommuner udelukkende tilbyder kommunal dagpleje til de 0 til 3-årige.

Samlet set viser undersøgelsen, at forældrene er tilfredse med det dagtilbud, deres barn er indskrevet i.

Bilag 4.1 Figuroversigt – spørgsmål der knytter sig til figurerne

Figur 4.1 Tilbud om offentlig betalt fødselsforberedelse

Figuren er baseret på spørgsmålet:

”Fik du tilbud om offentlig betalt fødselsforberedende undervisning i forbindelse med din graviditet?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, hvorefter forbrugernes svar er blevet kategoriseret i følgende kategorier:

• Ja
• Ved ikke

Figur 4.3 Forbrugerne er særligt positive over for jordemoderkonsultationerne forud for fødslen

Figuren er baseret på spørgsmålet:

”På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds var du så, samlet set, med de forskellige myndigheder du/barnets anden forælder var i kontakt med i forbindelse med graviditetsforløbet?”

Forbrugeren er blevet bedt om at vurdere følgende:

• Jordmoderkonsultationer
• Personalet på sygehuset
• Sundhedsplejerske
• Kirkekontoret i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel
• Praktiserende læge

Figur 4.4 Forbrugertilliden er lav på markedet for børneudstyr

Figuren er baseret på indekset for forbrugertillid for alle 57 markeder samt markedet for børneudstyr. De konkrete spørgsmål, der konstituerer forbrugertillid samt metoden for udregning, kan ses i bilag 1.2.

Figur 4.5 Forbrugernes vurdering af hvad der definerer god service
Figuren er baseret på svarfordelingerne for følgende spørgsmål:

”I forbindelse med, at du købte børneudstyr og andre varer til brug ved familieforøgelsen, vil jeg gerne høre om din oplevelse af den service du modtog ved købet. Hvad er god service for dig inden for dette område?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, hvor svarene er blevet placeret i følgende kategorier:

• Venlig og imødekommende betjening
• Personlig betjening under hele købet
• God information om produkterne
• Højt vidensniveau om sikkerhed
• God rådgivning om købsbehov
• God information om rettigheder
• Gode bytteforhold/betingelser
• Meget troværdig betjening
• God tid hos personalet
• Gode leveringforhold/betingelser
• Købte ikke noget udstyr
• Andet
• Ved ikke
• Pris
• Kvalitet

Figur 4.6 Forbrugerne henter primært deres information på nettet

Figuren er baseret på svarfordelingerne for følgende spørgsmål:

”Forud for købet af forskelligt udstyr, hvorfra indhentede du primært oplysninger om sikkerhed?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, der efterfølgende er blevet kategoriseret på følgende vis:

• Andre sider på internettet
• I forrretningen, hvor udstyret blev købt
• På forbrug.dk
• På tænk.dk
• Fra venner og bekendte
• Jeg søgte ikke oplysninger om sikkerhed
• I blade eller aviser
• I andet skriftligt materiale
• Tænk og Test VAREFAKTA-mærket
• Astma-Allergi-Forbundets mærke

Figur 4.7 Forældrenes brug af informationskanaler

Figuren er baseret på svarfordelingerne for følgende spørgsmål:

”Forud for dit valg af pasningsordning, hvor indhentede du information om ordningen henne?”

Der er tale om en uhjulpet flervalgsbesvarelse, der efterfølgende er blevet kategoriseret på følgende vis:

• Konkret oplevelse af institutionen
• Venner og bekendte
• Andre forældre til brugere af tilbuddet
• Informationsmøder
• www.borger.dk
• Kommunens hjemmeside
• Institutionens egen hjemmeside
• Andre hjemmesider
• Institutionens virksomhedsplan
• Pædagogiske læreplaner
• Andet skriftligt informationsmateriale
• Lokale medier, ugeaviser, lokalradio
• Landsdækkende medier
• Kendte tilbuddet fra tidligere
• Jeg indhentede ingen information forud for mit valg
• Andet
• Ved ikke

Figur 4.8 Valg af dagtilbud

Figuren er en kombination mellem de to nedenstående spørgsmål:

”Hvilken pasningsordning har du valgt/vil vælge, når forældrenes barselsorlov er slut?”

”Hvis du helt selv kunne vælge - uden at skæve til de ordninger din kommune tilbyder og andre forhold - hvordan ville du så helst have dit barn passet?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, hvor svarene er kategoriseret på følgende vis:

• Dagplejemor
• Vuggestue
• Integreret institution
• Privat pasningsordning
• Hjemmegående
• Bedsteforældre
• Andet
• Ved ikke

---

[1] Synovate Vilstrup har på vegne af Forbrugerstyrelsen gennemført en surveyundersøgelse blandt 302 forbrugere, som inden for de sidste 24 måneder har oplevet at blive forældre for første gang. For yderligere informationer om Forbrugerundersøgelser 2007 se Appendiks B.

[2] ForbrugerForholdsIndekset er beskrevet i kapitel 1.

[3] Betænkning nr. 1389 om børns forsørgelse (2000).

[4] Beløbet er udregnet med udgangspunkt i Forbrugerinformations standardbudget, som angav forbrug til almindelige løbende udgifter inkl. udgifter til sjældnere indkøb af varige forbrugsgoder. Beløbet inkluderer ligeledes udgifter til bolig.

[5] Gennemsigtighedsgennemsnittet for de 51 traditionelle markeder er 6,22, mens gennemsnittet for fritvalgsmarkederne er 4,66. Læger opnår værdien 3,68, hvilket er den laveste gennemsigtighedsværdi i undersøgelsen. Med værdien 4,92 opleves hospitaler som mere gennemsigtige end læger.

[6] Tillidsgennemsnittet for de 51 traditionelle markeder er 7,06, mens gennemsnittet for fritvalgsmarkederne er 6,94. Hospitaler opnår værdien 6,98, mens læger ligger lidt højere med en gennemsnitlig tillid på 7,04.

[7] Svangreomsorg – retningslinjer og redegørelse, Sundhedsstyrelsen, 1998. Sundhedsstyrelsen har den 6. juni 2007 sendt nye anbefalinger for svangreomsorgen i høring. De nye anbefalinger træder i kraft den 1. januar 2008.

[8] § 86, stk. 2, Sundhedsloven.

[9] Der gælder dog særlige regler herfor i Sønderjylland, hvor anmeldelse skal ske til personregisterføreren i moderens bopælskommune.

[10] www.sundhedsdata.sst.dk. Fødselsdata for 2006 er foreløbig.

[11] Tidsskrift for Jordemødre, nr. 6, 2007.

[12] Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik.

[13] På en skala fra 0 til 10 vurderes den gennemsnitlige tilfredshed med den samlede kontakt med myndighederne og offentlige tilbud til 7,97, mens sammenhængen i graviditetsforløbet gennemsnitligt vurderes til 7,69 på samme skala.

[14] På en skala fra 0 til 10 opnår informationsspørgsmålet en værdi på 7,73.

[15] Der er foretaget en Independent-Sample T-Test af sammenhængen. Sammenhængen er signifikant på et 95 % konfidensinterval. Det gælder i øvrigt, at alle beskrevne sammenhænge er statistisk signifikante på samme niveau med mindre andet er angivet.

[16] Fra maj 2007 er fristen for anmeldelse af fødsel blevet forlænget til to uger.

[17] De 19 til 29-årige vurderer lægen til værdien 7,37 på en skala fra 0-10, mens de 30 til 39-årige vurderer lægen til værdien 8,26 på samme skala.

[18] Forbrugerstyrelsen har i samarbejde med TNS Gallup etableret Forbrugerpanelet på forbrug.dk, som har 3.100 mulige respondenter. Undersøgelsen af forældrenes oplevelser med graviditets- og fødselsforløb (105 respondenter) og valg af daginstitution (247 respondenter) er gennemført i Forbrugerpanelet i maj måned.

[19] Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel, maj 2007.

[20] Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Deta 11, 2007.

[21] 39 pct. ligger i hovedstadsområdet, mens 45 pct. er placeret i Jylland og på Fyn. De resterende 14 pct. forhandlere har adresse på det øvrige Sjælland. Kilde : Eniro.dk

[22] Den gennemsnitlige gennemsigtighed for de 51 traditionelle markeder ligger på 6,22. Markedet for børneudstyr har værdien 6,48, hvilket betyder, at forbrugerne oplever markedet som mere gennemsigtigt end gennemsnittet for de øvrige traditionelle markeder. Tillidsgennemsnittet for de 51 traditionelle markeder er 7,06. Børneudstyr opnår værdien 6,51, hvilket placerer markedet blandt de 12 lavest vurderede markeder i forbindelse med målingen af forbrugertillid i årets Forbrugerundersøgelser.

[23] På en skala fra 0 til 10 opnår spørgsmålet: ”Hvor godt følte du dig informeret om sikkerheden ved de produkter du købte?” værdien 8.

[24] Endvidere er der information om sikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside (www.sik.dk).

[25] Gennemsigtighedsgennemsnittet for de 51 traditionelle markeder er 6,22, mens gennemsnittet for fritvalgsmarkederne er 4,66. Børnepasning opnår værdien 4,22. Tillidsgennemsnittet for de 51 traditionelle markeder er 7,06, mens gennemsnittet for fritvalgsmarkederne er 6,94. Børnepasning opnår værdien 7.

[26] Det er dog ikke kommunen, der anviser pladser i private tilbud.

[27] I de private institutioner er der ikke loft over forældrebetalingen.

[28] Se eksempelvis: ”Projekt Børnepasning – Åbningstidsundersøgelse 2006”.

[29] Undersøgelse gennemført af KL i april 2007.

[30] Talmaterialet i afsnittet Tal på pasningsområdet inkluderer ligeledes fritidshjem og skolefritidsordninger til trods for, at afsnit 4.4 udelukkende fokuserer på 0-6 års området.

[31] Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, tabel SOCDAG1.

[32] KL har i november 2006 gennemført en undersøgelse blandt 521 forældre, som understøtter resultatet. KL’s undersøgelse viser, at foruden Geografi er pædagogik det væsentligste parameter i forbindelse med valg af dagtilbud.

[33] Tallet er opgjort i faste 2005-priser.

[34] Tallet er opgjort i faste 2005-priser.

[35] En anden undersøgelse af betalingen for en vuggestueplads gennemført af Projekt Børnepasning, som er et interessefællesskab mellem 30 forskellige virksomheder og organisationer, viser, at den gennemsnitlige forældrebetaling pr. måned i 2006 var 2.385 kr. Den dyreste vuggestueplads kostede 3.139 kr., mens den billigste kostede
1.202 kr. Projekt Børnepasning er et interessefællesskab mellem 24 forskellige interesseorganisationer under ledelse af Daginstitutionernes Lands-Organisation DLO.

| Top |

Denne side er kapitel 5 af 5 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2007".
Version nr. 1.0 af 07-12-2007
© Forbrugerstyrelsen 2007