| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Forbrugerredegørelse 2007

Kapitel 3 Danskernes adfærd og vaner på fødevaremarkedet

• 3.1 Sammenfatning og anbefalinger
• 3.2 Markedet for fødevarer
• 3.3 Købsadfærd og forbrugsmønstre
• 3.4 Tid – forbrugernes tidsforbrug på indkøb
• 3.5 Fremtiden på fødevaremarkedet
• Bilag 3.1 Figuroversigt – spørgsmål der knytter sig til figurerne

Fødevarer er en vigtig og nødvendig del af vores hverdag. Indkøb af fødevarer udgør en relativ stor del af forbrugernes udgifter, indkøbene tager en væsentlig del af forbrugernes fritid, og de er forbundet med mange enkeltstående valg. Markedet for fødevarer har derfor særlig betydning for alle forbrugere.

Dette kapitel ser på markedet for fødevarer og forbrugernes adfærd på markedet. Derudover ses der bl.a. på tidsforbrug, de muligheder forbrugerne har for at få bragt fødevarer hjem, markedet for e-handel, samt fremtiden på markedet for fødevarer.

3.1 Sammenfatning og anbefalinger

Danske forbrugere køber for ca. 85 mia. kr. fødevarer og drikkevarer om året. Det svarer i gennemsnit til, at hver dansker bruger ca. 1.315 kr. om måneden på fødevarer.^[1] Fødevarer i Danmark er på flere områder dyrere end i det øvrige EU. Ifølge Danmarks Statistiks prisniveauindeks fremgår det, at Danmark ligger på indeks 130 i forhold til gennemsnittet for EU-15, der er indeks 100.^[2]

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at fødevaremarkedet for tredje år i træk har en placering i 4. kvartil i ForbrugerForholdsIndekset.^[3] Fødevaremarkedet scorer 6,04 i FFI, hvor gennemsnittet for samtlige markeder er på 6,75. Forbrugerne oplever, at gennemsigtigheden på markedet er stor. Gennemsigtigheden er målt til 6,81 på fødevaremarkedet, som dermed placerer sig højere end gennemsnittet for alle markeder på 6,22. Tilliden til fødevaremarkedet scorer 6,54 hvilket indikerer, at forbrugerne har relativ høj tillid til markedet, selvom det scorer under gennemsnittet på 7,06. Årsagen til at fødevaremarkedet ligger i 4. kvartil i årets FFI skyldes primært klageforholdene. På dette enkeltindeks scorer fødevaremarkedet 3,04, hvor gennemsnittet er 4,67 for alle markeder. Den lave score på klageforholdene skyldes blandt andet det forhold, at der på klageområdet for fødevarer ikke er en formel udenretlig klagemyndighed, hvor forbrugerne kan henvende sig. Forbrugerne er, som systemet er bygget op i dag, henvist til at anvende civilt søgsmål.

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at forbrugerne især vægter kvalitet, pris og økologi/etik, når de handler fødevarer. Undersøgelsen viser ligeledes, at supermarkeder og discount-butikker er forbrugernes foretrukne indkøbssteder. 49 pct. af forbrugerne angiver, at de handler i supermarkederne, mens 38 pct. angiver, at de handler i discount-butikker. Færrest forbrugere handler hos købmanden og i specialbutikker som fx bagere og slagtere.

Tiden er en væsentlig faktor for mange forbrugere. Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at en del forbrugere gerne vil bruge mindre tid på indkøb. I gennemsnit bruges ca. to timer om ugen på indkøb pr. husstand. 75 pct. af forbrugerne angiver, at de er tilfredse med den tid, de bruger på indkøb, mens 20 pct. gerne vil bruge mindre tid på indkøb. Kun 3 pct. af forbrugerne ønsker at bruge mere tid.

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at de forbrugere, der primært ønsker at bruge mindre tid, er:

familier med børn under 18 år. store husstande.
forbrugere, der vægter kvalitet højt.

De forbrugere, der vægter kvalitet højt, handler i gennemsnit i flere butikker end øvrige forbrugere, hvilket formentligt hænger sammen med, at de også ønsker at bruge mindre tid på indkøb.

Forbrugerstyrelsen har gennemført et markedstjek for at undersøge forbrugernes muligheder for at få leveret dagligvarer hjem.^[4] Undersøgelsen viser, at mulighederne er gode. En fjerdedel af de adspurgte almindelige butikker oplyste, at de pakker og leverer varer til forbrugerne. Herudover har forbrugerne mulighed for at benytte internetbaserede forretninger til køb af dagligvarer. Der eksisterer dog kun én enkelt forretning, der kan betegnes som landsdækkende. Derudover eksisterer en række internetforretninger, der har begrænset deres sortiment til enkelte varegrupper, abonnementsordninger, eller som leverer i begrænsede geografiske område.

Resultatet af undersøgelserne viser, at fødevaremarkedet generelt er et velfungerende marked, hvor der er gode forhold for forbrugerne. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at der er mulighed for forbedring på visse områder. Der kan bl.a. skabes bedre forhold på markedet ved at sikre:

• Forbrugernes formelle mulighed for at klage. En mulighed for at forbedre forbrugernes forhold på fødevaremarkedet er ved at se på klageforholdene. Dette kan fx gøres ved at der oprettes et nævn, en frivillig brancheaftale eller lignende.
• Forbrugernes kendskab til mærkningsordninger. Forbrugerne lægger i dag vægt på, at de handler ansvarligt, bl.a. når det gælder miljøhensyn. På det danske marked findes der en række mærkningsordninger, som forbrugerne kan bruge som pejlemærker.

3.2 Markedet for fødevarer

Størrelse og omsætning

En stor del af danskernes samlede forbrug bliver brugt på fødevarer. Der bliver indkøbt for ca. 85 mia. kr. fødevarer og drikkevarer om året af danske forbrugere.^[5] Det svarer i gennemsnit til, at hver dansker bruger ca. 1.315 kr. om måneden på fødevarer og drikkevarer. Beløbet fordeler sig på følgende måde:^[6]

• 1.041 kr. på fødevarer
• 274 kr. på drikkevarer
• Af de 274 kr. bruges 105 kr. på ikke-alkoholiske drikkevarer og 169 kr. på øl, vin og spiritus pr. måned.

Det svarer til, at den gennemsnitlige danske husstand hvert år bruger 33.921 kr. på fødevarer og drikkevarer. Heraf 4.354 kr. på øl, vin og spiritus.^[7]

Dette betyder, at danskerne i 2006 brugte 15 pct. af deres samlede forbrug på fødevarer, drikkevarer og tobak. Til sammenligning brugte danskerne 26 pct. af det samlede forbrug til boligen, opvarmning og el, 5 pct. til beklædning og fodtøj og 16 pct. til transport og kommunikation. Forbrug af fødevarer er således sammen med forbrug af transport og kommunikation, de største poster for forbrugerne, kun overgået af boligudgifter.

Andelen af danskernes udgifter til fødevarer og tobak er imidlertid faldende. Siden 1976 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra 25 pct., til at udgøre 15 pct. i 2006.^[8] Faldet i udgifter skyldes delvist, at priserne på fødevarer har udviklet sig langsommere end fx priserne på bolig, transport og kommunikation. I samme periode er det samlede forbrug steget.^[9]

Figuren illustrerer udviklingen i forbrug fra 1976 til 2006, i procent af det samlede forbrug.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2007, s. 200.

Butikstyper

Antallet af butikker i Danmark er stort, og der eksisterer mange forskellige typer af butikker. I dette afsnit skal dagligvarebutikker forstås som butikker, der fører et bredt sortiment af fødevarer og andre varer, som fx hårshampoo og køkkenruller. Fødevarebutikker eller specialbutikker skal forstås som butikker, der har specialiseret sig inden for salg af enkelte fødevarer, fx bagere, slagtere, fiskehandlere, ostehandlere eller grønthandlere. Kiosker skal forstås som butikker, der primært har et mindre sortiment af impulsvarer, fx aviser, tobak, slik og drikkevarer.

Der er sket en ændring i fordelingen af markedsandelene mellem de tre butikstyper - dagligvarebutikker, fødevarebutikker og kiosker. Tendensen er, at dagligvarebutikkerne har øget deres markedsandel markant fra ca. 15 pct. i 1970 til 40 pct. i 1990. Efter 1990 har markedsandelen for dagligvarebutikkerne været konstant og udgjorde i 1997 stadig ca. 40 pct. af markedet. Kioskernes markedsandel er gået tilbage fra ca. 20 pct. i 1970 til knap 10 pct. i 1990, hvorefter markedsandelen har ligget konstant. Det samme mønster tegner sig for fødevarebutikkernes markedsandel, der ligeledes er faldet fra ca. 20 pct. i 1990 til omkring 8 pct. i 1997.^[10] Efter 1997 har denne fordeling af markedsandelene holdt frem til i dag.^[11] Ifølge Dansk Dagligvareleverandør Forening udgjorde discountbutikkerne i 2006 ca. 36 pct. af dagligvarebutikkerne, mens supermarkederne udgjorde ca. 31 pct.^[12]

Ændringen i markedsandelene er blandt andet sket ved, at de små butikkers sortiment sælges samlet i supermarkederne, ofte til lavere priser. De fleste små fødevarebutikker er lukket, og de tilbageværende overlever i nicher, hvor de ikke konkurrerer direkte med de store dagligvarekæder. Sådanne nicher kan være høj kvalitet og service, eksklusivt sortiment eller nærhed. Kioskerne opfylder især kundernes behov for nærhed, supplerings- og impulskøb.^[13]

Antallet af supermarkeder og discountbutikker er steget på bekostning af de små specialiserede butikker og kiosker. Resultatet er, at der generelt er sket et fald i det samlede antal butikker i Danmark. Prognoser fra Dansk Dagligvareleverandør Forening viser, at denne tendens forventes at fortsætte fremover.^[14]

Udvalget af butikstyper har samtidig ændret sig over tid, i takt med at den teknologiske udvikling har givet nye muligheder, og efterspørgslen har ændret karakter. Købmandsforretningerne var særligt populære i 1960’erne, mens supermarkederne vandt markedsandele op gennem 1970’erne. I løbet af 1980’erne og 1990’erne kaprede discountbutikkerne markedsandele fra de større varehuse. I 1977 fik Danmark sin første discountbutik, en Aldi. Siden er discountmarkedet vokset støt. Vurderingen er, at discountbutikkernes andel af markedet vil fortsætte med at stige de kommende år.^[15]

Butikkerne vil i tiden fremover formentlig udbygge deres indbyrdes samarbejder gennem større og færre landsdækkende kæder, samt flere internationale samarbejder om indkøb. Det må formodes, at dette tættere samarbejde vil resultere i et fald i antallet af mindre specialbutikker og en stigende koncentration af dagligvaremarkedet.^[16] Samlet set er antallet af butikker, der forhandler fødevarer, faldende, og denne tendens antages at fortsætte. I 1995 var der omkring 4.000 dagligvarebutikker i Danmark, i 2006 var dette tal faldet til cirka 3.200. Frem til 2010 vurderes det, at antallet af dagligvarebutikker vil falde yderligere med omkring 300 butikker.^[17]

Markedet for fødevarer har ændret sig i retning af forholdsmæssigt flere større dagligvarebutikker, forholdsmæssigt færre specialbutikker, samt at discountbutikkerne har overtaget en større andel af markedet. Det betyder for forbrugerne, at de har gode muligheder for at handle discountvarer, men at de fremover formentlig ikke vil have så mange forskellige butikker at vælge imellem.

3.3 Købsadfærd og forbrugsmønstre

Udbud af varer

Forbrugerne stiller i dag større krav til udbuddet af varer, for de vil gerne have flere valgmuligheder når de handler, også selvom de ikke benytter sig af valgmulighederne. Denne efterspørgsel på valgmuligheder har teknologien i industrien gjort det muligt at imødekomme. Virksomhederne kan i dag have et stort antal af forskellige varer, uden at det går ud over indtjeningen.^[18]

Forbrugerne vil gerne have mere discount i sortimentet for dagligvarer. For at imødekomme dette ønske er der sket en stigning i andelen af private labels. Private labels er betegnelsen for de produkter, forretningskæderne sælger under eget navn. Produkterne kan være lavet af kendte mærkevareproducenter, men pakket ind i en anden emballage med et andet navn. Private labels produkterne er ofte billigere og mindre kendte end de varer, som producenterne sælger under eget navn. I Danmark var 13 pct. af dagligvaresalget i 2005 private labels varer. På verdensplan udgør private label 21 pct. og forventes at stige til 30 pct. i 2015.^[19]

Forbrug på fødevarer

Den gennemsnitlige danske forbruger bruger meget tæt på samme andel af husstandens samlede udgifter til fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som den gennemgennemsnitlige EU-borger.^[20]

Den gennemsnitlige danske forbruger bruger meget tæt på samme andel af husstandens samlede udgifter til fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer som den gennemgennemsnitlige EU-borger.

Note: Tallene er opgjort som pct. af de samlede udgifter til husholdningsforbrug. Kilde: Eurostat Yearbook 2006-07, side 120, figur 4.5.

Priserne på fødevarer i Danmark er høje. Danmark har nogle af de højeste forbrugerpriser i EU når det gælder fødevarer og drikkevarer uden alkohol. Af Danmarks Statistiks prisniveauindeks for de enkelte EU-lande fremgår det, at prisniveauindekset for Danmark er på indeks 130, i forhold til EU-15^[21] gennemsnittet på prisniveauindeks 100.^[22] Ses de danske priser på fødevarer derimod i forhold til EU-9^[23] gennemsnittet, ligger priserne i Danmark stadig højere på flere fødevarer og drikkevarer, men ikke så markant som i forhold til EU-15.^[24] Samtidig bruger forbrugerne i Danmark tæt på den samme andel af deres indkomst på fødevarer som den gennemsnitlige EU-forbruger, men da prisniveauet er højere i Danmark, kunne det tyde på, at de danske forbrugere formentlig får mindre for pengene.

Prisniveauet i Danmark er på en række områder højere, end i de øvrige EU9 lande. Indeks 100 = gennemsnit i EU9, 2003-2004.

Note: Prisen på mælk, smør og yoghurt er ikke EU-9 tal, men Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland, Holland og UK.

Kilde: Konkurrenceredegørelsen 2006, tabel 2.5.

Fødevaremarkedets placering i FFI

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at fødevaremarkedet for tredje år i træk har en placering i 4. kvartil i ForbrugerForholdsIndekset.

Fødevaremarkedet har en samlet score på FFI på 6,04, hvor gennemsnittet for alle markederne er på 6,75. Ses der separat på de tre elementer i FFI – gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold har fødemarkedet en relativ høj score på førstnævnte, forbrugertillid ligger et godt stykke under gennemsnittet, mens klageforholdene scorer lavest af de tre enkeltindeks.

I forhold til gennemsigtighed scorer fødevaremarkedet 6,81, hvilket er højere end gennemsnittet på 6,22 for dette enkeltindeks. Det afspejler, at forbrugerne generelt set oplever en god gennemsigtighed på fødevaremarkedet.

Ligeledes viser målingen på forbrugertillid, at forbrugerne generelt har tillid til fødevaremarkedet. På forbrugertillid scorer fødevaremarkedet 6,54, hvilket ligger under gennemsnittet på 7,06 for alle markeder, men stadig afspejler, at forbrugerne har relativ høj tillid til fødevaremarkedet.

Fødevaremarkedet placerer sig primært i 4. kvartil på grund af klageforholdene. På klageforhold scorer fødevaremarkedet 3,04 på FFI, hvor gennemsnittet for alle markeder er på 4,67.

På fødevareområdet har forbrugerne mulighed for at henvende sig til en af fødevareregionerne, hvis de mener, at en fødevare ikke overholder fødevarelovgivningen. Fødevareregionen foretager enten en vurdering af klagen over den konkrete fødevare, eller klagen indgår som et element i regionens kontrol af den virksomhed, der har produceret eller solgt fødevaren. Forbrugeren har herefter krav på at blive holdt orienteret om, hvad der sker i sagen, men har ikke mulighed for at klage over regionens afgørelse.

Der er fire forbrugerorganisationer^[25] i Danmark, som forbrugerne kan henvende sig til og bede dem klage over en afgørelse, som fødevareregionen har truffet på baggrund af en konkret henvendelse fra forbrugeren. Det er dog op til den enkelte forbrugerorganisation selv at afgøre, om de vil gå videre med forbrugerens klage.

Der eksisterer således ikke formelle klagemuligheder på fødevareområdet, der sikrer at forbrugerne kan få deres pene tilbage, hvis de berettiget har klaget over en fødevare. Krav om at få sine penge tilbage eller en eventuel erstatning er i første instans en sag mellem forbrugeren og den virksomhed, hvor varen er købt. Kan forbrugerne og virksomheden ikke selv opnå enighed, er forbrugerne henvist til at anlægge civilt søgsmål og få sagen afgjort ved en domstol.

Forbrugernes fødevarevalg

Af Forbrugerundersøgelser 2007 fremgår det, at forbrugerne især vægter de tre faktorer, kvalitet, pris, økologi/etik, når de handler fødevarer.^[26] Forbrugerne lægger i nogen grad vægt på sundhed, geografisk nærhed og sortiment, samt at det er muligt at købe danske varer eller friske varer/holdbarhed. Færre har nævnt, at de kender butikken i forvejen, tilgængelighed og åbningstider, jf. figur 3.4.

Danskerne vægter kvalitet, pris og økologi/etik højt i forbindelse med indkøb af fødevarer, mens åbningstider, tilgængelighed og at det er en butik forbrugeren kender i forvejen stort set ikke vægtes.

Note: Forbrugerne har besvaret spørgsmålet uhjulpet. I undersøgelsen var der mulighed for at nævne op til tre forhold, som forbrugeren lægger vægt på, derfor overstiger tallene tilsammen 100 pct.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen

Hvilke butikker handler forbrugerne i?

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at 49 pct. af forbrugerne handler i supermarkeder, 38 pct. i discount-butikker, 8 pct. hos købmænd/købmandskæder, 4 pct. i specialbutikker som fx bagere, slagtere, grønthandlere og 3 pct. angiver, at de handler andre steder.

Forbrugerne, der vægter pris højt, handler primært i discountbutikker (45 pct.) eller supermarkeder (46 pct.). Hvorimod de forbrugere, der vægter kvalitet, i højere grad vælger at handle i supermarkederne (54 pct.) frem for discountbutikkerne (32 pct.).

Danskernes foretrukne indkøbssteder for fødevarer er supermarkeder og discountbutikker.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Der er en sammenhæng mellem, hvor forbrugeren primært handler, og hvorvidt forbrugeren handler i flere butikker. De forbrugere, der primært handler i discountbutikker og specialbutikker, handler i flere butikker, end de forbrugere der primært handler i supermarkeder. Forbrugere, der primært handler i discountbutikker, handler i gennemsnit 2,1 andre steder i løbet af en uge. Forbrugere, der primært handler i specialbutikkerne, handler i gennemsnit 2,7 andre steder. Mest loyale er de kunder, der primært handler i købmandsbutikker. De handler kun 1,2 andre steder i løbet af ugen.

Forbrugere, der kun køber ind ét sted i løbet af ugen, udgør 10 pct., mens 27 pct. handler to steder. Mere end en tredjedel af forbrugerne køber ind tre steder i løbet af en uge, mens kun 1 pct. af forbrugerne køber ind mere end seks steder i løbet af ugen. Forbrugerne giver udtryk for, at de handler flere steder end primærbutikken af forskellige årsager. Årsagen er hovedsageligt på grund af manglende sortiment (33 pct.), butikkens geografiske nærhed (19 pct.), tilbudsvarer (12 pct.), kvaliteten (9 pct.) eller prisen (9 pct.).

Antallet af butikker hvor forbrugerne handler ud over den butik, hvor de primært foretager deres indkøb.

Note: På grund af afrunding er summen af besvarelserne ikke lig 100 pct. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

Der er en sammenhæng mellem valg af primærbutik, og hvor mange personer der bor i husstanden. I 50 pct. af husstande med 1-2 personer handles der i supermarkeder, mens lidt over 30 pct. primært handler i discountbutikker. Knap 10 pct. af husstandene med 1-2 personer handler hos købmanden. Når antallet af medlemmer i en husstand er tre personer eller flere, handler omkring 45 pct. primært i discountbutikker eller supermarkeder. Undersøgelsen viser, at husstande med flere personer oftere lægger vægt på pris end husstande med få personer.

Hvor meget bruger husstanden på fødevareindkøb om måneden?

Af Forbrugerundersøgelser 2007 fremgår det, at den gennemsnitlige husstand har et forbrug på 3.275 kr. om måneden. Det svarer til et gennemsnitligt forbrug pr. person på 1.208 kr. om måneden.^[27] I Forbrugerundersøgelser 2007 har en husstand i gennemsnit 2,7 forbrugere.

De danske husstandes forbrug på fødevareindkøb pr. måned. I undersøgelsen har en husstand i gennemsnit 2,7 forbrugere.

Note: På grund af afrunding er summen af besvarelserne ikke lig 100 pct. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at de forbrugere, der vægter økologi/etik højt, også er villige til at betale ekstra for disse produkter. 25 pct. af forbrugerne, der vægter økologi/etik højt, har generelt større udgifter til fødevarer, end dem der ikke vægter økologi/etik. Forbrugere, der vægter økologi/etik højt, bruger gennemsnitlig 3.996 kr. om måneden på køb af fødevare til husstanden, mens forbrugere, der ikke har angivet at de vægter økologi/etik, i gennemsnit bruger 3.063 kr. om måneden på fødevare, til husstanden.

Salget af økologiske fødevarer er steget markant i Danmark. I 2006 blev der omsat for 2,7 mia. kr. økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse i Danmark, en stigning på 18. pct. i forhold til 2005. Alle grupper af økologiske fødevarer er steget, men stigningen har været størst inden for økologisk frugt, der er steget med 41 pct., og økologisk kød, der er steget med 18. pct. Mælk, ost og æg udgør knap halvdelen af omsætningen af de økologiske fødevarer og drikkevarer. Frugt og grøntsager udgør 19 pct. af den samlede omsætning af økologiske fødevarer.^[28] Stigningen i salget understreger, at forbrugerne efterspørger økologiske fødevarer, også selvom de skal betale lidt ekstra for disse fødevarer.

Note 1: Hele undersøgelsen kan læses på www.fbr.dk/lokal
Note 2: Lokale fødevarer defineres i undesøgelsen af forbrugerne som: ”små danske producenters fødevareprodukter – og gerne fra mit eget lokalområde”.

3.4 Tid – forbrugernes tidsforbrug på indkøb

Tiden er en vigtig faktor for mange forbrugere. Derfor er der i Forbrugerundersøgelser 2007 undersøgt, hvor meget tid forbrugerne bruger i forbindelse med indkøb af fødevarer.

Indkøb:

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at forbrugerne i gennemsnit bruger ca. to timer på indkøb af fødevarer om ugen pr. husstand. Af nedenstående tabel fremgår det, at 15 pct. af forbrugerne angiver, at deres husstand bruger under en time om ugen på indkøb, 36 pct. bruger mellem en og to timer, 25 pct. angiver, at de bruger mellem to og tre timer, mens 22 pct. af forbrugerne vurderer, at deres husstand bruger over tre timer hver uge på at købe ind. De resterende tre pct. ved ikke, hvor lang tid de bruger om ugen på indkøb. Resultaterne i Forbrugerundersøgelser 2007 er baseret på forbrugerens egne skøn. Der er en sammenhæng mellem husstandens størrelse og den tid, der bruges på indkøb. Større husstande bruger mere tid på indkøb end mindre husstande.

En undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har foretaget i 2002, viser, at mænd i gennemsnit bruger to timer og 55 minutter om ugen på at købe ind, mens kvinder i gennemsnit bruger tre timer og 37 minutter om ugen på indkøb. Socialforskningsinstituttets undersøgelse er baseret på de oplysninger, som deltagerne i undersøgelsen har registreret i deres dagbøger.^[29]

Danskerne bruger mellem 1-2½ time om ugen på indkøb.

Note: På grund af afrunding er summen af besvarelserne ikke lig 100 pct. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2007, Forbrugerstyrelsen.

75 pct. af forbrugerne i undersøgelsen har det fint med den tid, de bruger på indkøb, mens 20 pct. gerne vil bruge mindre tid, kun tre pct. oplyser, at de gerne ville bruge mere tid på indkøb. Undersøgelsen viser, at jo ældre forbrugerne er, jo større er tendensen til, at man gerne ville bruge mere tid på indkøb, hvis det var muligt.

Forbrugerundersøgelser 2007 viser at forbrugere der vægter kvalitet højt, også ønsker at bruge mindre tid på indkøb. Dette kan muligvis hænge sammen med, at de forbrugere, der vægter kvalitet højt, også hører til blandt de forbrugere, der handler i flere butikker end primærbutikken.

Af Forbrugerundersøgelser 2007 fremgår det, at der er en gruppe af forbrugere der ønsker at bruge mindre tid på indkøb.

Vareudbringning og e-handel

Forbrugerundersøgelser 2007 viser, at de danske husstande i gennemsnit bruger ca. to timer på indkøb af fødevarer om ugen. I en travl hverdag kan udbringning af varer og handel via internettet derfor være et alternativ for forbrugerne, hvis de ønsker at bruge mindre tid på indkøb. Derudover kan levering af fødevarer også være en aflastning for fx ældre, hvor fragten af varerne kan være en udfordring.

Forbrugerstyrelsen har gennemført et markedstjek af forbrugernes muligheder for at få leveret dagligvarer hjem. Formålet med markedstjekket er at afdække forbrugernes muligheder for udbringning af varer samt at undersøge prisen for udbringning af fødevarer. Markedstjekket omfatter både almindelige dagligvarebutikker og fødevarebutikker samt internetbaserede fødevarebutikker.^[30]

De landsdækkende supermarkedskæder har indtil nu været tilbageholdende med at tilbyde landsdækkende ordninger omkring udbringning af fødevarer. I mange tilfælde er beslutningen om vareudbringning overladt den enkelte forretning. Siden den danske pioner på området ISO lukkede sin internetbaserede forretning i 2002, er der ikke andre supermarkedskæder, der har forsøgt sig med ordninger, der dækker et større geografisk areal. Derimod er der i dag flere rent internetbaserede fødevarebutikker, der ikke har nogen faste forretninger, men udelukkende baserer sig på online-bestilling og udbringning af varerne til forbrugeren.

Markedstjekket af vareudbringning viser, at forbrugerne har gode muligheder for at få fødevarer leveret hjem. En fjerdedel af de adspurgte butikker bringer varer ud. Der kan på baggrund af undersøgelsen ikke konstateres nogen geografiske forskelle i forbrugernes mulighed for at få varer bragt hjem.

Markedstjekket viser desuden, at der er store forskelle i den pris, butikkerne tager for udbringning. Af de udbringende butikker har 43 % oplyst, at udbringningen er en gratis service for deres kunder, mens den dyreste butik oplyste, at prisen er 120 kr. for udbringning. Den gennemsnitlige pris for udbringning er 24 kr.^[31]

Udover muligheden for at få leveret sine indkøb fra en fjerdedel af de almindelige dagligvareforretninger eksisterer der i dag en række internetbaserede fødevarebutikker. Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med markedstjekket identificeret syv internetbutikker, hvoraf dog kun en enkelt af disse kan betegnes som landsdækkende.

Note: Jyllandsposten, Forbrug, onsdag den 28. februar 2007.

Udbringningsgebyret hos internetsupermarkederne er signifikant dyrere end hos de almindelige dagligvareforretninger. Den gennemsnitlige pris er 61 kr., men dette dækker over store forskelle. Én udbyder bringer gratis ud, mens den dyreste tager 150 kr. for udbringning. At der er forskel på udbringning fra almindelige dagligvareforretninger og internetsupermarkeder, kan muligvis skyldes, at der er andre udgifter forbundet med at drive en internet-butik, fx opbyggelse af distributionskanaler og vedligeholdelse af hjemmesider.

Tabel 3.1 Priser på udbringning af fødevarer

	Gennemsnitspris	Minimumpris	Maksimumpris
Almindelige dagligvareforretninger	24 kr.	0 kr.	120 kr.
Internetsupermarkeder	61 kr.	0 kr.	150 kr

Derudover eksisterer der en række internetforretninger, der har specialiseret sig i særlige fødevarer. Her har forbrugerne eksempelvis mulighed for at bestille alt lige fra økologiske produkter, grøntsager, fisk og kød til råvarer tilpasset en eller flere middage.^[32] En del af disse udbydere baserer deres salg på abonnementsordninger, hvor kunden fx får en kasse med grøntsager leveret en gang om ugen, og hvor betalingen sker via Betalingsservice. Dermed repræsenterer disse udbydere endnu en mulighed for forbrugerne for at få deres fødevarer leveret til døren og dermed gøre det nemmere at spare tid på deres indkøb.

Forbrugernes erfaringer med indkøb af fødevarer
på internettet
Internethandel med fødevarer udgør en meget lille del af det samlede fødevaremarked. Ifølge Danmarks Statistik har 8 pct. af danske internetbrugere i 2006 benyttet internettet til at købe dagligvarer inden for de seneste 12 måneder.^[33] Ifølge en undersøgelse foretaget af Landbrugsraadet har 20 pct. af de danske husstande med tre personer eller flere prøvet at købe fødevare over internettet, hvorimod 10 pct. af husstandene med færre end tre personer har prøvet det. Undersøgelsen viser også, at det er de færreste forbrugere der bruger internettet jævnligt til indkøb af fødevarer, omkring 5 pct. af husstandene har handlet fødevarer mere end otte gange inden for det sidste år.^[34]

En undersøgelse af danske og svenske forbrugeres syn på e-handel med dagligvarer viser, at forbrugerne angiver, at de sparer meget tid, og at de bliver mindre afhængige af butikkernes åbningstider, som de to vigtigste fordele ved handel på internettet. De væsentligste ulemper set fra forbrugerside er, at online handel er mindre spændende end køb i supermarkedet, og at der ikke er adgang til at se og føle på varerne. Det er dog værd at bemærke, at det er de forbrugere, der ikke har handlet på nettet, der mest markant har denne holdning.^[35]

Blandt forbrugerne er der begrænset villighed til at betale gebyrer for levering af varer. En gebyrandel på 5-10 pct. af købsbeløbet vurderes dog af forbrugerne til at være acceptabel.^[36] Sammenlignes dette med markedstjekket,^[37] ville en gebyrandel på mellem kr. 25 og kr. 50 være acceptabel for forbrugerne. For levering fra en almindelig dagligvareforretning er den gennemsnitlige pris kr. 24 og dermed lige under den acceptable beløbsgrænse. Det modsatte gør sig gældende for varer købt i internetsupermarkeder, hvor den gennemsnitlige pris på kr. 61 ligger over den gennemsnitlige acceptable grænse for forbrugerne.

Muligheden for at få leveret fødevarer hjemme er til stede i Danmark. Dermed har forbrugerne mulighed for at bruge mindre tid på indkøb af fødevarer, hvis de benytter muligheden for at få leveret varer fra det lokale supermarked eller ved at benytte sig af én eller flere af de internetbaserede leverandører af fødevarer.

3.5 Fremtiden på fødevaremarkedet

Butikkernes udbud af fødevarer ser ud til at ændre sig i fremtiden. I verdens største og tredje største dagligvarekæde sælges der flere nonfood produkter end fødevarer. I de danske dagligvarekæder sælges der fortsat flest af de traditionelle dagligvarer, men væksten i salget af nonfood er større end væksten i salget af fødevarer. En af årsagerne til forskydningen i markedsandelene mellem varegrupperne er, at detailhandlen naturligt nok ønsker at øge omsætningen.^[38] Samtidig efterspørger forbrugerne muligheden for, at de kan købe flere forskellige typer af produkter som fx computere og tøj i de butikker, hvor de normalt handler fødevarer.^[39] På den måde bliver det lettere for forbrugerne, da de kan samle de fleste af deres indkøb i én butik.

Figuren viser, at der har været en stigning i detailhandlens omsætning for fødevarer og andre dagligvarer, men at denne stigning de seneste år ikke har været så stor som for detailhandlen i alt.

Note: År 2000 = indeks 100.

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken.dk, DETA21.

Varer bliver i stigende grad handlet på nettet. Internettet kan blive det helt store indkøbssted i fremtiden, også for fødevaremarkedet. E-handel med fødevarer kan bl.a. blive en succes, hvis distributionen bliver bedre end den er i dag.^[40] En undersøgelse viser, at et klart og gennemtænkt brand for hele ehandelsbutikken også er vigtig, så den ikke bare står som en kopi af den eksisterende butik. Undersøgelsen peger desuden på, at en fremtid for e-handel med dagligvarer vil være at støtte forbrugernes planlægning af måltiderne, fx fast ugentlige måltidspakker med alle ingredienser vedlagt og med fx én gratis ugentlig levering ved køb over et bestemt beløb. Gebyrfri levering af dagligvarer har vist sig vigtig for at få gang i e-handelen.^[41] Markedstjekket^[42] af vareudbringning og e-handel viste, at gebyrerne for at handle fødevarer via internettet i gennemsnit er på kr. 61, hvilket er væsentligt højere end ved udbringning fra almindelige dagligvareforretninger. Samtidig er dette beløb højere end den gebyrandel forbrugerne er villige til at betale.^[43] Dette kan være en medvirkende årsag til, at handlen med fødevarer via internettet ikke er så udbredt endnu.

Ifølge Landbrugsraadets analyse fra 2006, Nye tendenser i dagligvarehandlen, vil fremtiden byde på:^[44]

• Flere fødevarevirksomheder, som både kan levere et produkt og en god historie til forbrugerne
• Store dagligvarekæder vil vinde markedsandele
• De unge og de ældre får mere magt blandt fremtidens forbrugere
• Tidsbesparende løsninger bliver et vigtigt konkurrenceparameter
• Flere internationale dagligvarekæder i Danmark
• Der vil komme flere sundhedsprodukter på hylderne

RFID-teknologien

Det vurderes fra mange sider, at teknologien vil få stor indflydelse på detailhandlen – og specielt fødevarehandlen i de kommende år: Indkøbsvogne, der beskriver den korteste vej gennem butikken baseret på forbrugerens indkøbsseddel, næringsindholdet i en vare videregivet til forbrugeren via en lille skærm der sidder på kundevognen, selvbetjente kasser, hvor forbrugeren selv scanner varer ind eller blot kører hele vognen forbi en registrering. Teknologien, der kan føre til, at dette kan blive virkelighed, hedder RFID-teknologi.

Det er ikke selve RFID-taggen, som fysisk indeholder informationerne, men derimod en database på internettet. RFID-taggen kan således via databasen give forbrugeren mange flere informationer om varen end den der allerede fremgår af produktet, som fx hvornår koen er malket, hvor mælken er forarbejdet og hvornår den er leveret i butikken. RFID-taggen kan give en allergiker en advarsel om, at en vare indeholder fx nødder, æg eller andet, som kan være livsnødvendigt for allergikeren at vide noget om.^{[45] [46]}

Der findes efterhånden mange forskellige RFID-tags på markedet, der kan fastsætte på langt de fleste materialer. RFID-tags varierer meget i størrelse og form, men fælles for dem alle er deres evne til at sende informationer trådløst via radiobølger. Nogle RFID-tags kan sende data over en distance på blot to cm, mens andre udgaver kan sende data flere hundrede meter.

Formålet med ”Fremtidens hjælpsomme mad” har været at demonstrere, hvordan RFID-tags og internettet til sammen udgør en ny og direkte kommunikationskanal mellem producent og forbruger. I dag er produktets etiket og emballage ofte den begrænsende faktor for mængden af information, der kan formidles om produktet fra producenten til forbrugeren. Med RFID-tags bliver etiketten også elektronisk og kan i princippet indeholde uanede mængder af information, der kan opdateres løbende, også efter at produktet har forladt producenten.^[47]

RFID-tags rummer derudover muligheden for at give fuld sporbarhed igennem hele salgskæden og kan dermed gøre det lettere for virksomheder at opfylde kravene til sporbarhed i lovgivningen. Sporbarhed er procedurer til at dokumentere fødevarers oprindelse og behandling gennem fødekæden.^[48]

Fremtidens forbruger

Forbrugerstyrelsen har stillet en række spørgsmål til Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel for at få en supplerende indikation af, hvordan forbrugerne forventer at agere på markedet for fødevarer i fremtiden.^[49] Af denne undersøgelse fremgår det, at sundhed og kvalitet er vigtige for forbrugerne. På spørgsmålet om, hvad forbrugerne savner på fødevaremarkedet i dag, er svarene bedre kvalitet, flere sunde varer på markedet og en bedre fødevaresikkerhed på fødevaremarkedet. Mindst savner forbrugerne flere færdigretter/ convinience, flere/andre butikstyper og et større udbud af varer.

Figuren viser hvad forbrugerne savner på fødevareområdet i dag.

Note: I undersøgelsen var der mulighed for at vælge flere svar, derfor overstiger tallene tilsammen 100 pct.

Kilde: Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel, maj 2007.

Forbrugernes egne vurderinger af, hvad de om fem år forventer at bruge flere penge på, stemmer overens med, hvad forbrugerne savner i dag. Forbrugerne forventer at bruge flere penge på fødevarer af god kvalitet og sunde fødevarer. 66 pct. angiver, at de i fremtiden vil bruge flere penge på sunde fødevarer, 57 pct. forventer at bruge flere penge på fødevarer af høj kvalitet, og 55 pct. vil bruge flere penge på økologiske produkter.

Samtidig skønner forbrugerne, at de vil bruge mere tid på madlavning, på at sætte sig ind i fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning og økologi. Derudover skønner en fjerdedel, at de vil spise oftere på restaurant.

Forbrugerne forventer at bruge flere penge på sunde fødevarer, fødevare af høj kvalitet og økologiske fødevarer.

Note: I undersøgelsen var der mulighed for at vælge flere svar, derfor overstiger tallene tilsammen 100 pct.

Kilde: Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel, maj 2007.

Oversigt over forbrugernes forventninger til tidsforbruget i fremtiden. Forbrugerne forventer især at bruge mere tid på madlavning og på at sætte sig ind i fødevarernes ernæringsmæssige sammenhæng.

Note: I undersøgelsen var der mulighed for at vælge flere svar, derfor overstiger tallene tilsammen 100 pct.

Kilde: Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel, maj 2007.

Over halvdelen af forbrugerne skønner desuden, at de i fremtiden vil bruge flere penge i specialbutikker. Viser denne tilkendegivelse sig at holde, vil markedsandelene for specialbutikkerne stige fremover. Supermarkederne er stadig det sted, hvor mange forbrugere forventer at handle i fremtiden. Værd at bemærke er, at hele 39 pct. forventer at købe fødevarer via netbutikker. Holder denne vurdering fra forbrugeren, vil vi i fremtiden se en øget internethandel med fødevarer, og formentlig vil mulighederne for køb af fødevare, via internettet derfor også blive flere og bedre.

Oversigt over hvor forbrugerne forventer at bruge flere penge i fremtiden.

Note: I undersøgelsen var der mulighed for at vælge flere svar, derfor overstiger tallene tilsammen 100 pct.

Kilde: Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel, maj 2007.

2 Lokale fødevarer defineres i undersøgelsen af forbrugerne som: ”små danske producenters fødevareprodukter – og gerne fra mit eget lokalområde”.

3 Jyllandsposten, Forbrug, onsdag d. 28. februar 2007.

4 Rapporten om Fremtidens hjælpsomme mad er udarbejdet af Syddansk Universitet og Innovation Lab. Projektet er finansieret med midler fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Bilag 3.1 Figuroversigt – spørgsmål der knytter sig til figurerne

Figur 3.4 Hvad vægtes i forbindelse med fødevareindkøb?

Figuren er baseret på spørgsmålet:

”Når du køber fødevarer til din husstand, hvad lægger du så vægt på. Du må nævne op til tre kriterier, der er vigtige for indkøb af fødevarer?”

Der er tale om en uhjulpet flervalgsbesvarelse, hvorefter forbrugernes svar er blevet kategoriseret i følgende kategorier:

• Kvalitet
• Pris
• Økologi
• Sundhed
• Geografisk nærhed
• Sortiment
• Danske varer
• Friske varer/holdbarhed
• Tilbud
• Samspillet mellem pris og kvalitet
• Butikkens udseende
• Service
• Kender butikken i forvejen
• Tilgængelighed
• Åbningstider
• Ved ikke

Figur 3.5 Hvilke butikker handler forbrugerne i?

Figuren er baseret på spørgsmålet:

”Hvor handler husstanden primært, når der indkøbes fødevarer?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, hvorefter forbrugernes svar er blevet kategoriseret i følgende kategorier:

• Supermarkeder
• Discount-butikker
• Købmænd/købmandskæder
• Specialbutikker
• Andet

Figur 3.6 Hvor mange andre steder end det primære indkøbssted handles der i, i løbet af en uge?

Figuren er baseret på svarfordelingerne for følgende spørgsmål:

”Hvor mange andre steder, end hvor husstanden primært køber fødevarer, købes der typisk ind i løbet af en uge?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, der efterfølgende er blevet kategoriseret på følgende vis:

• Ingen andre steder
• 1 andet sted
• 2 andre steder
• 3 andre steder
• 4 andre steder
• 5 andre steder
• 6 andre steder
• Mere end 6 andre steder
• Ved ikke

Figur 3.7 Hvor meget bruger husstanden om måneden på fødevareindkøb?

Figuren er baseret på svarfordelingerne for følgende spørgsmål:

”Hvor meget bruger husstanden på fødevareindkøb om måneden ca.?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, der efterfølgende er blevet kategoriseret på følgende vis:

• Op til 1000 kr.
• 1000-1999 kr.
• 2000-2999 kr.
• 3000-3999 kr..
• 4000-4999 kr.
• 5000-5999 kr.
• 6000-6999 kr.
• 7000-7999 kr.
• 8000 kr. og derover
• Ved ikke

Figur 3.8 Hvor meget tid bruges der på indkøb i løbet af en uge?

Figuren er baseret på svarfordelingerne for følgende spørgsmål:

”Hvor meget tid bruger husstanden gennemsnitligt på at købe ind på en normal uge?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, der efterfølgende er blevet kategoriseret på følgende vis:

• 30-45 minutter
• 45-60 minutter
• 1-1½ timer
• 1½-2 timer
• 2-2½ timer
• 2½-3 timer
• 3½-4 timer
• Mere end 4 timer
• Ved ikke

Figur 3.10 Hvad savner forbrugerne på fødevaremarkedet i dag?

Figuren er baseret på svarfordelingerne for følgende spørgsmål:

”Hvad savner du på fødevaremarkedet i dag?”

Der er tale om en uhjulpet besvarelse, der efterfølgende er blevet kategoriseret på følgende vis:

• Større udbud af varer
• Flere sunde varer
• Bedre kvalitet
• Mere økologi
• Flere bæredygtige produkter
• Bedre fødevaresikkerhed
• Flere færdige retter/convenience
• Flere og andre butikstyper
• Bedre/mere viden om fødevarer
• Andet
• Ved ikke

Figur 3.11 Hvad forventer forbrugerne at bruge flere penge på om 5 år?

Figuren er baseret på svarfordelingerne for nedenstående spørgsmål. Der er tale om en hjulpet besvarelse flervalgsbesvarelse.

”Skønner du, at du i fremtiden (om 5 år - i sammenligning med i dag) vil bruge flere penge på fødevarer som er:”

• Økologiske
• Etisk producerede/Fair trade
• Bæredygtige fødevarer
• Sunde fødevarer
• På tilbud
• Har høj kvalitet
• Forbundet med en høj service i butikken
• Færdige (der blot skal varmes)
• Andet

Spørgsmålet er stillet til Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel i maj 2007.

Figur 3.12 Hvad forventer forbrugerne at bruge mere tid på om 5 år?

Figuren er baseret på svarfordelingerne for nedenstående spørgsmål. Der er tale om en hjulpet besvarelse flervalgsbesvarelse.

”Skønner du, at du i fremtiden (om 5 år - i sammenligning med i dag) vil:”

• Bruge mere tid på at lave mad
• Bruge mere tid på at købe ind
• Bruge mere tid på at sætte dig ind i fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning
• Spise oftere på restaurant
• Spise mere take away – mad
• Ved ikke

Spørgsmålet er stillet til Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel i maj 2007.

Figur 3.13 Hvor forventer forbrugerne at bruge flere penge om 5 år?

Figuren er baseret på svarfordelingerne for nedenstående spørgsmål. Der er tale om en hjulpet besvarelse flervalgsbesvarelse.

”Skønner du, at du i fremtiden (om 5 år - i sammenligning med i dag) vil bruge flere penge i:”

• Supermarkeder
• Discountbutikker
• Købmandsforretninger/lokale dagligvareforretninger
• Specialbutikker med fødevarer (fx bagere, slagtere, grønthandlere)
• Gårdbutikker
• Netbutikker
• Andet

Spørgsmålet er stillet til Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel i maj 2007.

---

[1] Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2007, beregninger foretaget ud fra tabel 12, tabel 40 og tabel 226.

[2] Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 9, 8. januar 2007. Danmarks Statistiks prisniveauindeks sammenholder købekraftpariteten med valutakursen, for dermed at få et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet mellem landene.

[3] For gennemgang af ForbrugerForholdsIndekset se kapitel 1.

[4] Markedstjek af udbringning af dagligvarer er tidligere blevet offentliggjort selvstændigt. For en mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsens metode henvises til www.forbrug.dk.

[5] Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2007, beregninger foretaget ud fra tabel 40 og tabel 226.

[6] Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2007, beregninger foretaget ud fra tabel 12, tabel 40 og tabel 226.

[7] Tal i ovenstående afsnit er eksklusiv udgifter til tobak. Nedenstående tal er opgjort inklusiv udgifter til tobak. Grunden til at nedenstående tal er inklusiv tobak er, at Danmarks Statistik opgør tallene på denne måde når de beskriver udviklingen siden 1976 i Statistisk årbog 2007. Til sammenligning udgjorde udgiften til tobak i 2006 3720 kroner pr. dansker om året.

[8] Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2007, side 200.

[9] Danmarks Statistiks Statistikbanken.dk tabel PRIS1.

[10] Konkurrenceredegørelse 2000. Kapitel 3.2 Detailhandlens udvikling.

[11] Dansk Dagligvareleverandør Forening: Detailhandelsprognose 2006-2010-2014, kapitel 4.

[12] Dansk Dagligvareleverandør Forening: Detailhandelsprognose 2006-2010-2014, kapitel 4. Dansk Dagligvare leverandørforening opdeler butikker i andre kategorier, end Konkurrencestyrelsen.

[13] Konkurrenceredegørelse 2000. Kapitel 3.2 Detailhandlens udvikling.

[14] Dansk Dagligvareleverandør Forening: Detailhandelsprognose 2006-2010-2014, kapitel 4.

[15] Landsbrugsraadet, Det effektive marked for dagligvarer, 2005, side 33.

[16] Landbrugsraadet, Det effektive marked for dagligvarer, 2005.

[17] Dansk Dagligvareleverandør Forening: Detailhandelsprognose 2006-2010-2014, kapitel 4.

[18] Klaus Æ. Mogensen for Dansk Handel og Service: ”På sporet af morgendagens kunde”, sep. 2004, side 10.

[19] Landsbrugsraadet, Det effektive marked for dagligvare, 2005, side 35 ff.

[20] Eurostat Yearbook 2006-07, side 120, figur 4.5.

[21] EU-15 bruges som betegnelse for de 15 lande, der var medlemmer af EU, før den store udvidelse i 2004.

[22] Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 9, 8. januar 2007. Danmarks Statistiks prisniveauindeks sammenholder købekraftpariteten med valutakursen, for dermed at få et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet mellem landene.

[23] EU-9 landene er de ni rigeste EU-lande, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og Storbritannien.

[24] Konkurrenceredegørelsen 2006, tabel 2.5.

[25] De fire forbrugerorganisationer er: Forbrugerrådet, Danmarks Aktive Forbrugere, Landsforeningen Grønne Familier og Miljøbevægelsen NOAH – Friends of the Earth Denmark.

[26] Forbrugerne bliver i undersøgelsen bedt om, uhjulpet, at nævne de væsentligste faktorer i forbindelse med køb af fødevarer.

[27] Det gennemsnitlige månedlige forbrug på fødevarer pr. person er beregnet ved at dividere respondenternes oplyste samlede forbrug med det samlede antal personer i husstandene. Dermed indgår større husstande med en tungere vægt, end hvor beregningen er baseret på det gennemsnitlige forbrug i hver enkelt husstand, og metoden tager dermed højde for eventuelle stordriftsbesparelser ved en større husstandsstørrelse. Gennemsnittet er en smule lavere end Danmarks Statistiks opgørelse af det gennemsnitlige forbrug, hvilket skyldes forskelle i beregningsmetoden.

[28] Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 183, 2. maj 2007.

[29] Jens Bonke, Socialforskningsinstituttet, Tid og velfærd, (2002), kapitel 4. I undersøgelsen omfatter indkøb også køb af andre varer end fødevarer, hvilket kan forklare forskellen i tallene.

[30] Markedstjek af udbringning af dagligvarer er tidligere blevet offentliggjort selvstændigt. For en mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsens metode henvises til www.forbrug.dk.

[31] I undersøgelsen spørges der til udbringningsgebyr for et minimum indkøb af 500 kr., hvor der ikke købes særligt tunge eller uhåndterlige varer, og hvor udbringningsafstanden fastsættes til maksimalt fem kilometer.

[32] Forbrugerstyrelsen har indsamlet oplysninger fra www.bestfood.dk, www.fiskehuset.dk, www.frugtogfjerkrae. dk, www.funkisfood.dk, www.gaardbutikkendirekte.dk, www.nibe-hansen.dk, www.retnemt.dk, www.ricewood. dk, www.skagenfood.dk, www.slagter.dk, www.strib-groent.dk, www.thyfisk.dk og www.aarstiderne.com.

[33] Danmarks Statistik, Serviceerhverv, Befolkningens brug af internet 2006 (Statistiske efterretninger) 2006:35.

[34] Landbrugsraadet, Food Culture nummer 27:07

[35] Niels Kornum, CBS, Danske og svenske forbrugeres syn på E-handel med dagligvarer – resume af resultaterne fra surveys og dybdeinterviews, (2003), side 6 f.

[36] Niels Kornum, CBS, Danske og svenske forbrugeres syn på E-handel med dagligvarer – resume af resultater fra surveys og dybdeinterviews, (2003), side 11.

[37] I markedstjekket blev der handlet for kr. 500.

[38] Landbrugsraadet, Nye tendenser i dagligvarehandlen, 2006, side 7.

[39] Dansk Handel og Service, Den globale forbruger, 2005, side 11.

[40] Landbrugsraadet, Nye tendenser i dagligvarehandlen, 2006.

[41] Niels Kornum, CBS, Danske og svenske forbrugeres syn på E-handel med dagligvarer – resume af resultater fra surveys og dybdeinterviews, 2003.

[42] Hele markedstjekket kan læses på www.forbrug.dk.

[43] Niels Kornum, CBS, Danske og svenske forbrugeres syn på E-handel med dagligvarer – resume af resultater fra surveys og dybdeinterviews, (2003), side 11.

[44] Landbrugsraadet, Nye tendenser i dagligvarehandlen, 2006.

[45] Informationer via RFID-tags, kan ikke træde i stedet for den obligatoriske mærkning, der skal være tilgængelig på emballagen.

[46] RFID-tags kan aflæses hele tiden, også efter at et produkt har forladt butikken. Teknologien giver helt nye muligheder for at kortlægge forbrugernes indkøbsvaner og adfærd. Derfor rejser brugen af RFID en række spørgsmål om, hvordan forbrugernes privacy sikres. Et andet aspekt ved brugen af RFID-tags i større udstrækning end i dag er håndteringen af RFID-tags i affald. RFID-tags indeholder små mængder af metaller som fx kobber, aluminium samt et lille batteri.

[47] Www.innovationlab.net/sw17070.asp.

[48] Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Sporbarhed i fødevarekæden, side 1 og 31.

[49] Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel, maj 2007. Forbrugerpanelet er udarbejdet i samarbejde med Gallup. Forbrugerpanelet er repræsentativt sammensat i forhold til befolkningssammensætningen i Danmark. For yderligere information om Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel se www.forbrug.dk.

| Top |

Denne side er kapitel 4 af 5 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2007".
Version nr. 1.0 af 07-12-2007
© Forbrugerstyrelsen 2007