| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Forbrugerredegørelse 2006

Kapitel 5: Når familien mister

• 5.1 Sammenfatning og anbefalinger
• 5.2 Brud og overgange i familierne
• 5.3 Fakta om dødsfald
• 5.4 På dødstidspunktet
• 5.5 Fra dødstidspunkt til begravelse
• 5.6 Begravelsen
• 5.7 Efter begravelsen
• 5.8 Den særligt svære situation
• 5.9 Omsorg, tid og respekt er afgørende
• Bilag 5.1 Survey
• Bilag 5.2 Kistegravpladser, urnegravpladser og krematorier
• Bilag 5.3 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2006 – Bedemænd og stenhuggerier
• Bilag 5.4 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2006 – Kirkegårde og krematorier
• Bilag 5.5 Figuroversigt - spørgsmål, der knytter sig til figurerne

Når et familiemedlem dør, skal den efterladte familie igennem en følelsesmæssig omstilling. Samtidig står de efterladte over for en række praktiske udfordringer, som afdøde sjældent har taget stilling til på forhånd. Perioden lige efter et dødsfald stiller derfor store krav til de pårørende og til de instanser, som skal hjælpe de pårørende igennem de praktiske gøremål omkring dødsfaldet. Undersøgelsen viser, at de pårørende generelt er tilfredse med kontakten til fx bedemand, sygehusvæsen og politi. Men den viser også, at det er svært for de efterladte at få overblik over de store prisforskelle, der kan være på udgifterne til en begravelse eller en bisættelse.

5.1 Sammenfatning og anbefalinger

I Danmark dør der hvert år omkring 55.000 personer. Alle disse dødsfald indebærer et brud, som ændrer en families situation. Familierne skal indstille sig på en tilværelse uden den afdøde og må gennem en overgangsfase med svære udfordringer.

Den vanskelige situation, hvor der skal tages stilling til personlige og praktiske spørgsmål midt i sorgen, stiller store krav til de efterladte. Og det stiller store krav til de aktører, de pårørende kommer i kontakt med, når praktiske forhold skal håndteres.

Forbrugerundersøgelser 2006^[1] viser, at de fleste pårørende står i en situation, hvor deres afdøde familiemedlem ikke har taget skriftlig stilling til spørgsmål omkring egen død på forhånd. Det viser sig ved, at

• 78 pct. ikke har skrevet testamente
• 84 pct. ikke har beskrevet sine ønsker til begravelsen på forhånd
• 56 pct. ikke har udfyldt nogen papirer (hverken testamente, sidste vilje, donorregistrering eller andet) om ønsker mv. forud for sin død.

For de pårørende er det derfor vigtigt, at de relativt nemt kan få fat i de relevante aktører, at de kan få overblik over opgaver og priser på forskellige ydelser, og at de føler, at der bliver taget hånd om tingene på en betryggende og værdig måde.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at de pårørende generelt er tilfredse og har tillid til den måde aktørerne håndterer opgaverne på. Men undersøgelsen giver også anledning til at pege på områder, hvor forholdene for og informationen til de pårørende kan forbedres.

Når et medlem af familien dør, er der mange praktiske ting, der skal tages stilling til. Det kan være vanskeligt for de pårørende, der samtidig står over for en række udgifter, som måske kan være vanskelige at få overblik over. Bedemand, kiste, kremering, gravplads og gravsten er blot nogle eksempler. Og Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at der er store prisforskelle på disse ydelser:

• Blandt bedemandsforretninger og stenhuggere er der stor forskel på priserne. Dette ses fx ved, at
  • prisen på udvalgte bedemandsydelser^[2] svinger med samlet ca. 9.400 kr.
    Fx kan en enkelt udgiftspost som prisen på den billigste hvide begravelseskiste variere med 3.250 kr.
  • en stående blankpoleret granitgravsten koster ca. 2.200 kr. mere hos den dyreste stenhugger i undersøgelsen end hos den billigste.
• En kremering koster mellem 0 kr. og omkring 4.000 kr. alt afhængig af krematorium, bopæl og hvorvidt der er tale om et folkekirkemedlem eller ej.
• En ensfarvet urne af bark kan købes for 285 kr. hos den billigste bedemandsforretning, mens samme type urne koster 795 kr. hos den dyreste.
• Der er store prisforskelle på et gravsted og på en gravplads på kirkegårdene i Danmark:
  • Prisforskellen på dyreste og billigste kistegravplads er for folkekirkemedlemmer op til 28.000 kr. For ikke-medlemmer er prisforskellen op til 34.000 kr.
  • Prisforskellen på dyreste og billigste urnegravsted er på knap 7.000 kr. for medlemmer og 7.300 kr. for ikke-medlemmer.
  • Prisforskellen på dyreste og billigste urnefællesgrav er på knap 6.000 kr. for medlemmer og godt 5.000 kr. for ikke-medlemmer.

Prisforskellene er betydelige, og det kan være svært for borgerne at få overblik over priserne på forhånd og samtidig gennemskue, om prisforskellene dækker over kvalitetsforskelle på ydelserne.

Når de pårørende bliver bedt om at vurdere, hvordan de instanser, de har været i kontakt med, har håndteret opgaverne i relation til et dødsfald i familien, viser det sig, at langt de fleste er tilfredse. Således bliver alle aktørerne vurderet over middel, når de pårørende svarer på spørgsmål, der knytter sig til tilfredshed, tilgængelighed og overblik. De pårørendes positive oplevelser viser sig ved, at de på en skala fra 0 til 10 gennemsnitligt svarer, at deres

• tilfredshed med aktørerne vurderes til 7,91
• opfattelse af aktørernes tilgængelighed vurderes til 7,87
• overblik over aktørerne og de opgaver de løser vurderes til 7,62.

Generelt har borgerne den mest positive oplevelse af præsten, plejehjemspersonalet og bedemanden. Borgerne vurderer gennemsnitligt deres tilfredshed med disse aktører til at være mellem 8,7 og 9,1. Omvendt vurderer borgerne de sociale myndigheder og skattevæsenet en smule mindre positivt end de øvrige aktører. Borgerne vurderer deres tilfredshed med disse aktører til hhv. 6,8 og 7,0.

De pårørende beskriver, at især omsorg og omhyggelighed er vigtig i en sorgproces. Pårørende, som er særligt tilfredse, beskriver, at de oplever, at aktørerne

• afsætter tid til at lytte
• udviser varme
• viser respekt for deres sorg.

De relativt få pårørende, der udtrykker utilfredshed med institutioner og aktører, begrunder ofte utilfredsheden med, at

• de har oplevet aktørerne behandle borgerne som ekspeditionssager
• aktørerne mangler tid og forståelse for den svære situation.

Om end de pårørende i overvejende grad er tilfredse med forløbet, der følger efter et dødsfald, giver undersøgelsen anledning til at pege på en række udfordringer for både borgere, myndigheder, brancher og øvrige aktører. Forholdene for de pårørende kan blandt andet forbedres ved, at

• myndighederne styrker procedurer og vejledninger med henblik på at forbedre service og løsning af opgaver
• de aktører, som tilbyder ydelser i tilknytning til et dødsfald, tager ansvar for at styrke prisgennemsigtigheden og gør en indsats for at øge borgernes bevidsthed om prisforskellene
• der udarbejdes og opnås tilslutning til en skriftlig standardaftale på bedemandsområdet
• borgerne undersøger priserne hos forskellige udbydere, før de indgår bindende aftaler
• informere borgerne om hvilke praktiske forhold de skal forholde sig til, når de mister en af deres nærmeste
• informere borgerne om at de i god tid kan tage stilling til blandt andet organdonation, begravelseshøjtidelighed og testamente mv., så familien har færre ting at tage stilling til, når den tid kommer.

5.2 Brud og overgange i familierne

At få det første barn. At sende sit barn i dagtilbud. At flytte hjemmefra. At blive skilt. Og at miste en af sine nærmeste. Nogle situationer glæder, andre bekymrer eller bringer sorg med sig. Fælles er, at familierne bliver udfordrede og må være robuste for at komme helskindet gennem disse brud og overgange.

Forbrugerstyrelsen fokuserer i dette kapitel på den overgang, som en familie skal igennem, når et familiemedlem dør. Dødsfald i familien indebærer et brud, som ændrer familiesituationen. Familien skal indstille sig på en tilværelse uden den afdøde og må gennem en overgangsfase med både praktiske og personlige udfordringer.

Situationen kan være vanskelig. Midt i sorgen og savnet møder de efterladte en række forskellige aktører. Aktørerne beder de efterladte forholde sig til fx obduktion, højtidelighed og skiftemåder. Aktørerne kan blandt andre være sundhedsvæsenet, bedemanden og skifteretten.

Ikke alle ved nødvendigvis, hvem de skal kontakte, når et medlem af familien dør. Det er måske også de færreste, der har overblik over de udgifter, der er forbundet med begravelse, kirkegård og lignende. Og ganske få ved måske, hvordan de skal håndtere det praktiske.

Måske er det første gang, den efterladte står som ansvarlig for at ordne det praktiske i forbindelse med et dødsfald. Eller det kan være adskillige år siden vedkommende sidst har stået i en lignende situation. De praktiske og følelsesmæssige omstændigheder ved dødsfaldet kan stille store krav til den enkelte. Vedkommende skal danne sig et overblik over, hvad der skal gøres, hvem der skal kontaktes, og hvad begravelsen kommer til at koste.

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvilke offentlige instanser og andre aktører de pårørende kan komme i kontakt med, når de mister et familiemedlem. Aktørernes opgaver beskrives, og borgernes syn på aktørernes løsning af opgaverne er blevet undersøgt nærmere. I et survey blandt 303 personer, der har stået for det praktiske i forbindelse med en begravelse, er borgerne blevet spurgt, hvor tilfredse de har været med instanser og aktører. Og de er blevet bedt om at begrunde, hvorfor de er særligt tilfredse eller utilfredse.

De pårørendes vurderinger af de forskellige instanser og aktører præsenteres i selvstændige bokse under de relevante afsnit.^[3]

Derudover præsenteres et pristjek af bedemændenes serviceydelser, og der gives priseksempler på kremeringer, gravpladser og gravsten.

5.3 Fakta om dødsfald

I Danmark døde der i 2005 omtrent 55.000 personer. Antallet af dødsfald er faldet de seneste år fra godt 60.000 dødsfald om året i begyndelsen af 90’erne til under 59.000 siden 2000.^[4]

Som det fremgår af figur 5.1 lever kvinder længere end mænd. Der er flere mænd end kvinder der dør, inden de bliver 80 år.

Kilde: Danmarks Statistik.

I 2005 blev danske kvinder 78,5 år i gennemsnit, mens mænd blev 72,5.^[5] Befolkningens gennemsnitlige levealder vil stige fremover. Danske mænd, der var 60 år i 1992, kan forvente at blive 77,7 år, mens kvinderne i gennemsnit vil blive 81,6 år.

Hvad dør vi af?

De fleste dør som tidligere nævnt gamle og af helt almindelige årsager. Når alderen sætter sine spor, bliver mennesker svagere og er mere sårbare over for sygdomme, som yngre mennesker er mere modstandsdygtige overfor.

Sundhedsstyrelsen fører statistik over årsagerne til menneskers død. Det er imidlertid vanskeligt at oplyse nøjagtig, hvor mange der dør af uhelbredelige sygdomme. Det skyldes, at oplyste dødsårsager både vedrører umiddelbare og tilgrundliggende dødsårsager. En afdød kan fx have lidt af en uhelbredelig sygdom (tilgrundliggende), som svækkede vedkommende, hvorefter en lungebetændelse bliver den umiddelbare dødsårsag. I Sundhedsstyrelsens statistik over dødsårsager vil lungebetændelsen fremgå som dødsårsag – ikke den uhelbredelige sygdom.

Tabel 5.1 Primære dødsårsager (2001)

	I alt	Andel
Ondartede svulster i alt	15.452	27%
Iskæmiske hjertesygdomme	9.266	16%
Andet	7.646	13%
Karsygdomme i hjerne	5.070	9%
Andre hjernesygdomme	4.012	7%
Bronkitisk, udvidede lunger, astma	3.669	6%
Symptomer/mangelfuldt definerede tilstande	1.933	3%
Mentale lidelser	1.819	3%
Andre ulykker, ej motorkøretøj	1.684	3%
Sygdom i arterier/aterioler/kapil.	1.598	3%
Sukkersyge	1.373	2%
Lungebetændelse	1.255	2%
Sygdom i nervesystem og sanseorgan	1.223	2%
Anden sygdom i fordøjelsesorganer	1.182	2%
Selvmord	727	1%
Motorkøretøjsulykker	446	1%
I alt	58.355	100%

Kilde: Sundhedsstyrelsens dødsårsagsstatistik.

Oplysninger om antallet af personer, der dør en almindelig eller en usædvanlig død, kan give et indblik i, hvor ofte de pårørende antageligt kan have behov for særlige hensyn fra myndighederne og offentlige instansers side. Antallet, som er ”død i alt for ung en alder”, her defineret som en alder under hhv. 52 år for mænd og 58 år for kvinder,^[6] udgør 8,6 pct. af det samlede antal dødsfald. Ses der isoleret på dødsfald blandt børn og unge under 19 år, døde 506 i 2005. Det svarer til 0,9 pct. af det samlede antal dødsfald i løbet af året.

Som det fremgår af tabel 5.1,^[7] figurerer motorkøretøjsulykker, andre ulykker og selvmord i selvstændige kategorier. Alle tre kategorier af dødsårsager må formodes at medføre særlige omstændigheder for de pårørende. Antallet af dødsfald inden for disse tre kategorier i 2001 var 2.857. Det svarer til 4,9 pct. af det samlede antal dødsfald i 2001. Hvert 20. dødsfald kan således karakteriseres som usædvanligt, hvormed der i disse tilfælde kan være behov for en særlig indsats af fx sundhedsvæsen, politi og andre instanser, der spiller en rolle i forhold til de pårørende.

Hvordan har de, som går bort, sikret de pårørende?

Borgerne har en række muligheder for at tage stilling til forskellige spørgsmål forud for deres egen død. Og de har mulighed for at sikre de efterladte økonomisk i tilfælde af dødsfald. Begge dele kan gøre det lettere for de pårørende, når døden indtræffer.

Informationer om afdødes ønsker

Når en person dør, kan de pårørende blive sat over for nogle svære valg. Det kan fx dreje sig om organdonation, obduktion eller om afdøde skal begraves eller bisættes.^[8] Nogle af de svære spørgsmål kan den enkelte tage stilling til før sin død. Det efterlader færre uafklarede spørgsmål til de efterladte.

Af figuren nedenfor fremgår nogle af de muligheder, den enkelte kan tage stilling til. Figuren bygger på en undersøgelse blandt 303 personer,^[9] som Synovate Vilstrup har gennemført for Forbrugerstyrelsen,^[10] I undersøgelsen blev borgerne blandt andet spurgt om, i hvilket omfang afdøde havde taget stilling til nedenstående muligheder forud for sin død.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at mere end halvdelen (56 pct.) af de som dør hverken har skrevet testamente, udfyldt ”Min sidste vilje”, taget stilling til lægevidenskabelig obduktion, taget stilling til organdonation, skrevet livstestamente eller har forudbetalt sin begravelse.

Testamente

Den enkelte borger kan skrive testamente, hvis vedkommende har specielle ønsker til fordeling af arv. Det kan være særligt relevant for par, der lever i et papirløst forhold, familier der ikke har børn, eller familier hvor manden eller kvinden har særbørn.^[11]

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at hver femte (22 pct.) borger skriver testamente forud for sin egen død. Jo ældre folk er, desto højere er tilbøjeligheden til at skrive testamente. I undersøgelsen har ingen under 30 år skrevet testamente. Samtidig viser undersøgelsen, at det primært er personer, der ikke har børn,^[12] der skriver testamente.

Min sidste vilje

En anden mulighed for at gøre det nemmere for de efterladte kan være at tage stilling til, hvordan begravelsen skal arrangeres. Det kan man gøre ved fx at udfylde ”Min sidste vilje”, som både Danske Bedemænd og Landsforeningen Liv&Død udgiver. Heri beskriver man blandt andet, om man vil begraves eller kremeres, om man ønsker en højtidelighed og hvilken kirkegård og type gravsted man ønsker.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viste, at hver sjette (16 pct.) beskriver sine ønsker til begravelsen på forhånd.

Forudbetalt begravelse

Der findes to forskellige muligheder for at forudbetale sin begravelse.

Begravelse Danmark er en kæde af bedemandsforretninger, som giver borgerne mulighed for at forudbetale udgifterne til begravelsen.^[13] Omkring
1.700 personer har valgt at forudbetale deres egen begravelse hos Begravelse Danmark.^[14]

Danske Bedemænd, som er en brancheorganisation for selvstændige bedemandsforretninger, tilbyder en opsparingsordning, som kaldes ”Elysium”. Ordningen giver mulighed for over en periode at spare op til egen begravelse. Der er sat et loft på 25.000 kr., og de pårørende kan udelukkende bruge pengene til begravelsesudgifter. Hvis de bruger færre penge end det opsparede beløb, overføres differencen til en overskudskonto, hvor det samlede beløb én gang årligt udbetales til velgørende formål. De pårørende er ikke forpligtede til at benytte sig af en bedemand, der er medlem af Danske Bedemænd, og opsparingsordningen kan ikke opsiges. Omkring 3.500 personer har indtil videre benyttet sig af Elysium.^[15]

I Forbrugerstyrelsens undersøgelse svarer 9 pct. af de pårørende, at deres afdøde familiemedlem havde forudbetalt sin egen begravelse. Enten ved Elysium, Begravelse Danmarks aftaler eller på anden vis, fx ved at have lagt penge til side specielt øremærket egen begravelse.

Organdonation

Hvert år konstateres mellem 100 og 200 personer hjernedøde^[16]. I den korte periode indtil hjertet holder op med at fungere, kan lægerne transplantere personernes hjerter, lever, lunger og nyrer mv. til patienter, hvis livskvalitet markant kan forbedres ved at modtage et organ. Årligt bliver mellem 60 og 80 personer organdonorer^[17].

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at 16 pct. af de som dør har taget stilling til organdonation. Man kan tage stilling til organdonation ved at udfylde et donorkort og bære det på sig. Man kan også tilmelde sig på donorregistret, og dermed oplyse om man vil være organdonor. Det er naturligvis muligt både at vælge at blive organdonor^[18] og at vælge ikke at blive det. Det er også muligt at vælge at være organdonor med den forudsætning, at ens pårørende skal sige ja til, at lægerne må transplantere, hvis man erklæres hjernedød.

I foråret 2005 havde omkring 440.000 tilmeldt sig donorregistret.

Testamentering af krop til forskning

Det er muligt at testamentere sin krop til forskning. Kroppen bruges i medicinsk forsknings- og undervisningssammenhæng. Det adskiller sig fra lægevidenskabelig obduktion, der primært har til formål at undersøge den præcise dødsårsag nærmere.

Anatomisk Institut i København har ca. 18.000 i deres register over folk der ønsker, at forskningen skal have gavn af deres krop^[19]. Anatomisk Institut ved Syddansk Universitet har omkring 650 registreret, og på Anatomisk Institut i Århus har ca. 3.500 ladet sig registrere^[20].

Livstestamente

Et livstestamente er aktuelt, hvis en person er uafvendeligt døende og ikke ønsker at få livsforlængende behandling. Ofte er det sådan, at smertestillende behandling, der holder personen 100 pct. smertefri, kan fremskynde tidspunktet for døden. Livstestamentet gælder først, når lægerne og personens nærmeste ikke længere kan komme i kontakt med personen.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at 2 pct. udformer et livstestamente, før de dør. Det relativt lave tal skyldes formentligt primært, at livstestamenter først kommer på tale, når en person er uafvendeligt døende, fx terminale kræftpatienter og lignende.

5.4 På dødstidspunktet

Sundhedsvæsenets rolle

Når en person dør, tilses vedkommende af en læge. Afhængig af hvor døden er indtrådt, kan det være egen læge, vagtlægen eller hospitalslægen, som tilser afdøde og skriver en dødsattest. Dødsattesten indeholder oplysninger om dødsårsag, og om hvornår og hvordan døden er indtrådt. Den læge, der har udstedt dødsattesten, kan oplyse pårørende om dødsårsagen og dødsmåden.

Lægen skal tilkalde politiet, hvis der er tvivl om dødsårsagen, eller der måske er mistanke om, at der kan være begået en kriminel handling. Politiet afgør, om afdøde skal obduceres, før der skrives dødsattest.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at ca. 30 pct. dør i eget hjem, godt 40 pct. dør på hospitalet og knap 20 pct. dør på plejehjem eller i beskyttet bolig. De sidste 10 pct. er fordelt på arbejdspladsen, offentlige rum og andet. Det er altså knap halvdelen, som dør i sundhedsvæsenets varetægt.

I de sjældne tilfælde (100 til 200 gange årligt), hvor en person erklæres hjernedød, og personens organer kan transplanteres til en anden person, har hospitalet en særlig rolle. For det første skal personalet undersøge, om personen er registreret som donor, og i givet fald om personen har givet fuldt samtykke, begrænset samtykke eller afskrevet muligheden for organdonation. Hvis personen har givet samtykke under forudsætning af de pårørendes accept, eller hvis personen ikke har registreret sig i donorregistret, skal de pårørende involveres i beslutningen om, hvorvidt transplantation kan finde sted.

Hvis personen er død på hospitalet eller er bragt til hospitalet efter sin død, åbner spørgsmålet sig om lægevidenskabelig obduktion. Hospitalet foretager en lægevidenskabelig obduktion for at undersøge nærmere, hvad dødsårsagen har været. Oplysningerne bruges forskningsmæssigt. De pårørende har mulighed for at modsætte sig lægevidenskabelig obduktion.

Politiets rolle

Politiet kommer ind i billedet, hvis afdøde var alene på dødstidspunktet, hvis der er usikkerhed om dødsårsagen, eller der skal tages stilling til, om en kriminel handling eventuelt har fundet sted. I relation til en eventuel kriminel handling efterforsker politiet dødsfaldet politimæssigt for at afklare, om der er foregået en kriminel handling og dermed fjerne eller bekræfte en eventuel mistanke om, at en kriminel handling har fundet sted.

5.5 Fra dødstidspunkt til begravelse

Kirkekontorets rolle

Dødsfald skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. I praksis betyder det, at dødsfaldet skal anmeldes til sognepræsten i afdødes bopælssogn. Sognepræsten er den officielle begravelsesmyndighed. Ofte vil der være et kirkekontor med særskilt administrativt personale, fx en kordegn, der udfører opgaverne. Folkekirkens sognepræster varetager den civile funktion som begravelsesmyndighed, uanset hvilket trossamfund afdøde måtte tilhøre.^[29]

De pårørende skal udfylde og aflevere en dødsanmeldelse og anmodning om begravelse eller ligbrænding til begravelsesmyndigheden. Blanketten skal afleveres inden to dage efter dødsfaldet. Den relativt korte frist skyldes hensynet til andre myndigheder, hvis funktioner kan afhænge af, at dødsfald anmeldes hurtigt.

I dødsanmeldelsen skal de pårørende udfylde personlige oplysninger, fx om afdøde var medlem af folkekirken, og hvilke ønsker der er i relation til begravelsen. Det skal også angives, om en præst skal medvirke ved begravelsen, og om afdøde skal brændes eller begraves.

På baggrund af dødsanmeldelsen giver kirkekontoret besked til folkeregistret, det sociale udvalg og skifteretten.

Dét, at dødsanmeldelsen skal være afleveret på kirkekontoret senest to dage efter dødsfaldet, kan måske være en medvirkende årsag til, at mere end fire ud af fem (82 pct.) ifølge Forbrugerstyrelsens undersøgelse overlader det til bedemanden at aflevere dødsanmeldelsen på kirkekontoret frem for selv at anmelde dødsfaldet.^[31]

De pårørende kan dog ikke overlade alt til bedemanden. En af de nærmeste skal underskrive dødsanmeldelsen. Personen, der underskriver dødsanmeldelsen, vil være den person kirken kontakter i forhold til begravelse/bisættelse, og som skifteretten senere indkalder til møde. Underskriveren får i den forbindelse ansvar for at underrette mulige arvinger.

Bedemandens rolle

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at de fleste kontakter en bedemand, når familien bliver ramt af et dødsfald. 302 af de 303 adspurgte har benyttet sig af bedemændenes service. Det svarer til 99,7 pct.^[32]

Bedemænd i Danmark

Der findes omkring 425 bedemandsforretninger i Danmark. Disse forretninger kan groft skitseret inddeles i tre kategorier: Der er to kæder på markedet hhv. Begravelse Danmark og Fonus - som hver især har ca. 10 pct. af markedet. Kæden Begravelse Danmark ejes af foreningen ”Liv & Død”, mens kæden Fonus er en relativt ny svensk kæde. Resten af markedet er selvstændige bedemænd. Brancheforeningen Danske Bedemænd har 150 medlemmer ud af ca. 240 bedemænd på landsplan.^[34]

Nogle bedemænd har forretninger, hvor borgerne har mulighed for at gå ind og tale med bedemanden og eventuelt se kister og urner. Nogle bedemænd bruger deres eget hjem til samtaler med kunderne. Imens andre blot har et kontaktnummer og træffer alle aftaler hos kunderne.

Der er ingen regler, der giver bedemænd eneret eller en speciel autorisation til at udføre bestemte bedemandsopgaver. Enhver person (fx pårørende eller venner) kan påtage sig at løse de opgaver, bedemændene normalt løser. Det hører som nævnt dog til sjældenhederne, at man ikke benytter en bedemand ved dødsfald.

Alle bedemænd benytter underleverandører i større eller mindre grad. Bedemændene har typisk en leverandøraftale med en af de ca. 15 kistefabrikker i landet. Bedemændene har ligeledes aftaler med gravstensfabrikker eller egentlige stenhuggere. Ikke alle bedemænd har egen rustvogn, men benytter eventuelt en vognmand, der lejer rustvogne ud.

Bedemændene er i mere eller mindre grad forankret i et lokalområde. Forbrugerstyrelsens undersøgelser viser, at knap 35 pct. af borgerne begrunder deres valg af bedemand med, at bedemanden har forretning i nærheden.^[36]

Bedemanden laver typisk et overslag på, hvor meget begravelsen kan komme til at koste for de pårørende. Udsvinget af den endelige pris i forhold til estimatet vil blandt andet afhænge af underleverandørernes priser og behovet for flere ydelser i forhold til udgiftsposterne i prisoverslaget. De pårørende hæfter for betaling af bedemandens honorar, med mindre de pårørende gør opmærksom på, at man ikke er i stand til at betale. I givet fald overtager kommunen forpligtelsen for en sømmelig begravelse.^[37]

Retningslinjer for bedemandens arbejde

Forretningskæderne og bedemændenes brancheforening stiller en række krav til deres forretningsenheder og medlemmer.

Det er et krav for medlemskab af Danske Bedemænd, at bedemændene skal gennemgå et kursusforløb og være i praktik i seks måneder. Kurset er teoretisk og foregår på to moduler af tre dage. Bedemandspraktikanten skal betale 20.000 kr. for kurset. Praktikperioden er et halvt års forløb, hvor praktikanten skal følge en ”udlært” bedemand. I begyndelsen observerer praktikanten, og i løbet af de seks måneder varetager praktikanten flere og flere opgaver på egen hånd.^[38]

Bedemændene i Begravelse Danmark, der er en kæde ejet af foreningen Liv&Død, gennemgår et kursus hos Danske Bedemænd. Når en bedemand ansættes, skal vedkommende følge en kollega de første tre måneder. De næste tre måneder har vedkommende egne aftaler, men superviseres af en kollega.^[39]

Både bedemænd i Danske Bedemænd og Begravelse Danmark tilbydes supplerende opfølgningskurser løbende.

Bedemænd i Fonus, der er en kæde af ca. 50 bedemandsforretninger, skal gennem et uddannelses- og praktikforløb på omkring seks måneder. Praktikken indebærer blandt andet et mentor/mentee forløb, besøg i andre forretninger og et grundkursus. Fonus følger op med syv efteruddannelsesmoduler.^[40]

Priser hos bedemænd

Priserne i Begravelse Danmark er faste i forhold til honorar, dvs. at alle Begravelse Danmarks forretningssteder tager det samme for deres ydelser. Underleverandørernes priser kan variere hos Begravelse Danmarks forskellige forretningssteder, men bedemændene får en fast løn.

Medlemmerne i Danske Bedemænd fastsætter derimod deres priser helt individuelt, da der er tale om selvstændige forretninger. Hos Fonus er der indtil videre forskellige priser i forretningerne, men ifølge Fonus er det planen, at kæden skal have ens priser på bedemandshonoraret.

Forbrugerstyrelsen har foretaget et markedstjek af 67 bedemandsforretninger i Danmark.^[41] Markedstjekket viser prisniveauet på bedemændenes tjenesteydelser.

Den gennemsnitlige pris på de seks udvalgte ydelser i forbindelse med en begravelse er ifølge undersøgelsen på omkring 9.400 kr.^[42] Den billigste bedemand tager for denne ydelse 5.644 kr., mens den dyreste tager 14.955 kr. Næsten det tredobbelte.

Det er i høj grad honoraret og kisterne, der udgør forskellen mellem de billigste og de dyreste bedemænd. Prisforskellen på disse ydelser kan være op til henholdsvis 2.800 kr. og 2.900 kr. Men også iklædning og ilægning af afdøde giver store prisforskelle mellem de billigste og dyreste bedemænd. Her kan prisforskellen være knap 2.000 kr.

Tabel 5.2 Prisen på bedemænds tjenesteydelser – gennemsnit og spredning

	Billigste	Gennemsnitspris	Dyreste	Prisforskel
Honorar for begravelse (3 timers tidsforbrug)	1.050 kr.	2.091 kr.	3.850 kr.	2.800 kr
Billigste hvide ligbrændingskiste	3.475 kr.	5.044 kr.	6.390 kr.	2.915 kr.
Billigste hvide begravelseskiste	4.144 kr.	5.716 kr.	7.395 kr.	3.251 kr.
Billigste ensfarvede bark urne	285 kr.	571 kr.	795 kr.	510 kr.
15 km rustvognskørsel incl. afhentning og udbringning	450 kr.	934 kr.	1.785 kr.	1.335 kr.
Billigste iklædning samt ilægning i kiste	0 kr.	666 kr.	1.925 kr.	1.925 kr.
Samlet pris - begravelse	5.644 kr.	9.407 kr.	14.955 kr.	9.311 kr.
Samlet pris - kremering	5.260 kr.	9.306 kr.	14.745 kr.	9.485 kr.

Hos bedemændene koster en urne af bark 571 kr. i gennemsnit. De dyreste bedemænd tager knap 800 kr. Den laveste pris på en urne blandt de undersøgte bedemænd er på 285 kr.

Forbrugerstyrelsen har lavet et pristjek på lignende urner købt på et krematorium.^[43] Prisen på krematorierne er betragtelig lavere. I Århus er urnen dyrest med en pris på 258 kr. men stadig billigere end hos den billigste bedemand. På krematoriet i Odense kan samme type urne købes for 163 kr., hvormed en barkurne her er knap 650 kr. billigere end hos den dyreste bedemand.

5.6 Begravelsen

Otte ud af ti danskere er medlem af den danske folkekirke.^[44] På landsplan står folkekirken for 89 pct. af alle begravelser og bisættelser.^[45] Københavns Stift havde den laveste andel med 79,2 pct. begravet/bisat med folkekirkens hjælp, mens Viborg Stift toppede med 95,9 pct. af de afdøde begravet/bisat i folkekirkeligt regi.

I dette afsnit beskrives fortrinsvis folkekirkens håndtering af begravelser og bisættelser, på grund folkekirkens store rolle.^[46]

Præstens rolle

Normalt er det præsten i afdødes sogn, der står for begravelsen eller bisættelsen. Men folkekirken er generelt fleksibel, hvis de pårørende har særlige ønsker til, hvilken præst der skal forestå en begravelse.

65 pct. af de adspurgte i Forbrugerstyrelsens undersøgelse har været i kontakt med en præst i forbindelse med dødsfaldet.

Helt centralt i præstens håndtering af opgaven er samtalen med de pårørende i dagene mellem dødsfaldet og begravelsen. Præsten afsætter normalt god tid til samtalen, som har to formål. For det første skal højtideligheden tilrettelægges. Præsten taler med de pårørende om, hvilke salmer der skal synges, og hvordan ceremonien i øvrigt skal forløbe. Særligt præstens tale kan være omdrejningspunkt for samtalen. Med hensyn til mindeord, musik og salmer kan der være forskel på, hvad der tillades i de enkelte kirker.

For det andet har samtalen til formål at give de pårørende mulighed for at lukke op for følelser og tanker i forhold til det brud, de har været udsat for.

Præsten er underlagt tavshedspligt, hvilket kan give de pårørende et frirum til at tale om deres følelser og oplevelser i forhold til afdøde.

Højtideligheden i kirken, i kapellet eller på kirkegården kan have forskellige udformninger, men jordpåkastelse vil altid være en del af ceremonien, når en præst fra folkekirken medvirker.

Ligbrænding, urnenedsættelse og begravelse

Forbrugerstyrelsen har foretaget en mindre prisundersøgelse af priserne hos 12 krematorier og 12 kirkegårde.^[47] Resultaterne viser, at der er store prisforskelle på hhv. kremeringer og gravpladser. Forskellene afhænger blandt andet af, om den afdøde begraves på en kommunal eller en folkekirkelig kirkegård, om kirkegården befinder sig i eller uden for bopælskommunen, og om afdøde er medlem af folkekirken.

En kremering kan koste mellem 0 kr. og knap 3.900 kr.^[48] Og prisen på et gravsted inklusiv vedligeholdelse kan koste alt mellem ca. 1.400 kr. og ca. 46.000 kr.^[49] afhængigt af valg af gravstedstype samt om afdøde var medlem af folkekirken og boede i det pågældende provsti/kommune eller ej.^[50]

Prisen kan – sammen med den kvalitet som kirkegården tilbyder - være en blandt flere parametre, der kan tages i betragtning, når afdøde familiemedlemmer skal begraves. Andre parametre er tilhørsforhold og geografi. Mange føler måske et tilhørsforhold til en bestemt kirkegård, og mange vælger kirkegård i nærheden af, hvor de bor og i forhold til, hvor andre familiemedlemmer ligger begravet.

For at borgerne kan træffe et velinformeret valg af kirkegård, kan det være relevant at have kendskab til prisforskelle på kirkegårde. Og prisforskellene er bemærkelsesværdige.

Forskellen mellem den laveste og højeste pris på en kistegravplads kan være op til 28.000 kr., hvis der tages udgangspunkt i en fredningsperiode på 30 år, vedligeholdelse i alle år, og afdøde var medlem af folkekirken og bosiddende i kommunen/provstiet.

Forskellen mellem den laveste og højeste pris på et urnegravsted kan være op til 4.900 kr., hvis der tages udgangspunkt i en fredningsperiode på 15 år, vedligeholdelse i alle år, og afdøde var medlem af folkekirken og bosiddende i kommunen.

Også prisen på en urnefællesgrav kan variere. Forskellen mellem den laveste og den højeste af de undersøgte priser er på over 5.200 kr., gældende hvis afdøde var bosat i kommunen/provstiet og var medlem af folkekirken.

Krematoriepriserne er ligeledes forskellige. Dér er prisforskellene op til
3.900 kr., hvis afdøde kommer fra den pågældende kommune og er medlem af folkekirken.

Priser på krematorieydelser

Der er 32 krematorier i Danmark. Forbrugerstyrelsen har undersøgt priserne på 12 af dem^{[51], [52]}. Af bilagets tabel 5.12 fremgår priserne for de enkelte krematorier.

Tabel 5.3 Priser på krematorieydelser

	Laveste pris	Gennemsnit	Højeste pris
Bor i kommunen/ provstiet Folkekirkemedlem	0 kr. Holstebro Krematorium, Viborg Stift	1.428 kr.	1.860 kr. Århus Krematorium, Århus Stift
Bor i kommunen/ provstiet ÷ Folkekirkemedlem	1.500 kr. Ålborg Krematorium, Ålborg Stift	2.000 kr.	2.484 kr. Nykøbing F. Krematorium, Lolland-Falster Stift
÷ Bor i kommunen/ provstiet Folkekirkemedlem	1.500 kr. Ålborg Krematorium, Ålborg Stift	1.920 kr.	3.866 kr. Århus Krematorium, Århus Stift
÷ Bor i kommunen/ provstiet ÷ Folkekirkemedlem	1.500 kr. Ålborg Krematorium, Ålborg Stift	2.222 kr.	3.866 kr. Århus Krematorium, Århus Stift

I Holstrebro finder man pristjekkets laveste pris på en kremering: 0 kr., hvis afdøde boede i kommunen og var medlem af folkekirken. Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, er den dyreste pris for en kremering 3.866 kr. Denne findes på Århus Krematorium.

Den gennemsnitlige pris for en kremering ligger mellem ca. 1.400 kr. og
2.200 kr.

Kirkegårdenes finansieringsgrundlag

Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, som blandt andet delvis dækker driften af folkekirkens kirkegårde og krematorier. Det betyder, at folkekirkemedlemmers brugerbetaling tilsvarende er mindre i forhold til såvel ikkemedlemmer som folkekirkemedlemmer uden for bopælskommunen. Forskellen i priserne for et gravsted afhænger endvidere af, i hvilken grad man lokalt har valgt at betale driften af kirkegården via kirkeskatten/kommuneskatten eller via direkte betaling for gravsted og vedligeholdelse. På en kommunalt bestyret kirkegård finansieres underskuddet af kommunens skatteborgere, mens det, på en folkekirkeligt bestyret kirkegård, finansieres af folkekirkens medlemmer i ligningsområdet.

For begge områder gælder imidlertid, at det ikke er lovligt at fastsætte en takst, der overstiger de faktiske udgifter, der er forbundet med at etablere og opretholde gravsteder plus et tillæg som andel af omkostningerne ved den generelle drift og vedligehold af kirkegården.

Priser på gravpladser

Forbrugerstyrelsen har tilfældigt udvalgt 12 af landets 2.100 kirkegårde og har foretaget en mindre prisundersøgelse af kirkegårdenes priser. Dermed er undersøgelsen ikke udtryk for et generelt prisbillede, idet der meget vel kan findes både lavere og højere priser end i vores priseksempel. Prisundersøgelsen giver imidlertid et indblik i, hvor meget prisen på en gravplads kan variere afhængig af kirkegård, om afdøde var medlem af folkekirken, og om afdøde boede i kommunen eller ej. Alle priser er opgivet inklusiv vedligeholdelse.

Tabel 5.4 Prisen på en kistegravplads i 30 år inklusiv vedligeholdelse

	Laveste pris	Gennemsnit	Højeste pris
Bor i kommunen/ provstiet medlem af Folkekirken	7.666 kr. Sct. Nicolai Kirke, Køge, Roskilde Stift	16.885 kr.	36.021 kr. Lillerød Kirke, Helsingør Stift
Bor i kommunen/ provstiet* ÷ Folkekirkemedlem	11.979 kr. Herritslev Kirke, Lolland-Falster Stift	20.523 kr.	46.318 kr. Lillerød Kirke, Helsingør Stift
÷ Bor i kommunen/ provstiet medlem af Folkekirken	8.266 kr. Sct. Nicolai Kirke, Køge, Roskilde Stift	18.110 kr.	36.499 kr. Lillerød Kirke, Helsingør Stift
÷ Bor i kommunen/ provstiet ÷ Folkekirkemedlem	11.979 kr. Herritslev Kirke, Lolland-Falster Stift	21.246 kr.	46.318 kr. Lillerød Kirke, Helsingør Stift

Ved de 12 kirkegårde i undersøgelsen er den gennemsnitlige pris for et kistegravsted mellem knap 17.000 kr. og godt 18.000 kr. for medlemmer af folkekirken. For ikkemedlemmer er den gennemsnitlige pris mellem ca. 20.500 kr. og godt 21.000 kr.

Prisen på en urnegravplads^[56]

Prisen for en urnegravplads ligger mellem ca. 3.200 kr.^[57] og 10.100 kr. for medlemmer af folkekirken. For ikkemedlemmer af folkekirken er prisen knap 5.000 kr. og op til godt 12.000 kr. for en urnegravplads. I forhold til prisniveauet spiller det også ind, om afdøde boede i kommunen/provstiet eller ej.

Tabel 5.5 Urnegravplads i 15 år inklusiv vedligeholdelse

	Laveste pris	Gennemsnit	Højeste pris
Bor i kommunen/ provstiet Medlem af Folkekirken	3.194 kr. Sct. Nicolai Kirke, Køge, Roskilde Stift	6.033 kr.	8.131 kr. Nordre Kirkegård, Århus Stift
Bor i kommunen/ provstiet ÷ Folkekirkemedlem	4.915 kr. Vor Frue Kirke, Nyborg, Fyns Stift	7.531 kr.	12.208 kr. Lillerød kirke, Helsingør Stift
÷ Bor i kommunen/ provstiet Medlem af Folkekirken	3.494 kr. Sct. Nicolai Kirke, Køge, Roskilde Stift	6.596 kr.	10.137 kr. Nordre Kirkegård, Århus Stift
÷ Bor i kommunen/ provstiet ÷ Folkekirkemedlem	4.915 kr. Vor Frue Kirke, Nyborg, Fyns Stift	7.842 kr.	12.208 kr. Lillerød kirke, Helsingør Stift

Prisen på en urnefællesgrav

Urnefællesgrav har den laveste pris af de tre muligheder, Forbrugerstyrelsen har undersøgt.^[58] Prisen på en urnefællesgrav varierer meget, afhængig af hvor i landet man ønsker urnen nedsat.^[59] Hvis afdøde var medlem af folkekirken og boede i Varde, ville en urnenedsættelse ved Sankt Jacobi Kirkegård koste ca. 1.400 kr. Den højeste pris for en plads på urnefællesgraven for  et medlem af folkekirken, som bor i kommunen, er på Solbjerg Kirkegård, hvor prisen er ca. 6.600 kr.

Tabel 5.6 Urnefællesgrav

	Laveste pris	Gennemsnit	Højeste pris
Bor i kommunen/ provstiet Medlem af Folkekirken	1.388 kr. Sct. Jacobi Kirke, Varde, Ribe Stift	2.857 kr.	6.646 kr. Solbjerg Kirkegård, Københavns Stift
Bor i kommunen/ provstiet ÷ Folkekirkemedlem	1.892 kr. Nordre Kirkegård, Århus, Århus Stift	4.298 kr.	6.993 kr. Horsens Kirkegård, Århus Stift
÷ Bor i kommunen/ provstiet Medlem af Folkekirken	1.388 kr. Sct. Jacobi Kirke, Varde, Ribe Stift	3.393 kr.	7.328 kr. Solbjerg Kirkegård, Københavns Stift
Bor i kommunen/ provstiet ÷ Folkekirkemedlem	2.230 kr. Vor Frue Kirke, Nyborg, Fyns Stift	4.609 kr.	7.328 kr. Solbjerg Kirkegård, Københavns Stift

Gennemsnitsprisen for et urnefællesgravsted er ca. 2.900 kr. for medlemmer af folkekirken, der bisættes i hjemkommunen.

Prisen på grav- og plænesten

Forbrugerstyrelsen har foretaget en stikprøve af prisen på grav- og plænesten hos stenhuggerier.^[60] Gravstenen er en udgift, der skal lægges oveni udgiften til bedemanden, gravstedet med videre.

Prisundersøgelsen er foretaget hos otte stenhuggerier. Pristjekket viser, at den gennemsnitlige pris på en plænesten er ca. 3.000 kr. Prisen kan svinge med op til 1.100 kr. mellem 2.450 kr. og 3.550 kr. Stående gravsten er i gennemsnit 2.000 kr. dyrere. De koster mellem knap 4.000 og 6.200 kr. Der er altså en prisforskel på ca. 2.200 kr.

Tabel 5.7 Priseksempler på grav- og plænesten

	Laveste pris	Gennemsnits pris	Højeste pris	Pris forskel
Plænesten	2.450 kr.	2.983 kr.	3.550 kr.	1.100 kr.
Stående gravsten	3.970 kr.	5.080 kr.	6.200 kr.	2.230 kr.
Inskription af navn - 25 huggede og sortmalede bogstaver	1.375 kr.	1.641 kr.	2.031 kr.	656 kr.
Billigste bronzebogstaver - 25 stk	1.437 kr.	1.733 kr.	2.031 kr.	594 kr.

Samlet pris på en bisættelse

For at få et billede af hvad den samlede gennemsnitlige pris for en bisættelse og en begravelse er, har Forbrugerstyrelsen kombineret de udgifter, der er forbundet med bisættelser og begravelser.

De samlede udgifter for en bisættelse bliver omkring 13.700 kr. i gennemsnit, hvis man kombinerer priserne på de udvalgte ydelser i Forbrugerstyrelsens pristjek blandt bedemænd med priseksemplerne fra krematorier og kirkegårde. Beløbet dækker de udvalgte udgifter til en bedemand,^[61] kremering^[62] og udgiften til et fællesgravsted.^[63]

Udgiften til en kistebegravelse beløber sig til ca. 26.200 kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige pris inkluderer udgifter til bedemand, kiste, rustvognskørsel, iklædning og ilægning i kiste samt udgift til kistegravsted for et medlem af folkekirken bosat i kommunen.

Tabel 5.8 Samlet pris for Bisættelse^[64] og Kistebegravelse^[65]

	Laveste pris	Gennemsnit	Højeste pris
Bisættelse	12.111 kr. Herritslev Kirke, Lolland-Falster Stift	13.680 kr.	17.791 kr. Solbjerg Kirkegård, Københavns Stift
Kistebegravelse	17.073 kr. Sct. Nicolai Kirke, Køge, Roskilde Stift	26.292 kr.	45.428 kr. Lillerød Kirke, Helsingør Stift

5.7 Efter begravelsen

De pårørende kommer i nogle tilfælde i kontakt med de sociale myndigheder i kommunen efter begravelsen. Det kan blandt andet være i forbindelse med begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, efterlevelsespension og lignende. I særligt svære situationer, fx når børn og unge mister en forælder, og når forældre mister et mindreårigt barn, kan kommunen og de sociale myndigheder ligeledes komme ind i billedet.

Begravelseshjælp

Kommunerne yder begravelseshjælp, hvis den afdøde havde ret til dansk sygesikring. Hvis personen, der skal begraves, er under 18 år, er begravelseshjælpen 7.050 kr.^[66] Dette beløb er fast.

Beløbet er højst 8.400 kr., hvis det er en person over 18 år, der skal begraves. Begravelseshjælpens størrelse afhænger af, hvor stor formuen i boet er, jf. tabel 5.9. Hvis en afdød efterlader en formue under tabellens nedre formuegrænse, yder kommunen 8.400 kr. Begravelseshjælpen nedsættes krone for krone, og bortfalder helt, hvis formuen er større end øvre formuegrænse.

Hvis der er en efterlevende ægtefælle, medregnes både afdødes og ægtefællens formue.

Tabel 5.9 Begravelseshjælp

	Nedre formuegrænse	Øvre formuegrænse
Personer uden ægtefælle	14.050 kr.	22.450 kr.
Personer med ægtefælle og/eller børn under 18 år	28.100 kr.	36.500 kr.

Hvis personen er født før 1. april 1957, udbetaler kommunen dog altid 1.050 kr. uanset boets størrelse.

De pårørende søger om begravelseshjælp hos kommunen. Normalt udbetaler kommunen først begravelseshjælpen, når skifteretten er færdig med at behandle boet. Begravelseshjælpen går til boet.

Efterlevelsespension og efterlevelseshjælp

I nogle tilfælde er det muligt for den længstlevende at få efterlevelsespension. Efterlevelsespension er udbetaling af afdødes pension i tre måneder efter dødsfaldet. Det er blandt andet en forudsætning, at både afdøde og efterlevende var/er pensionister for at opnå efterlevelsespension.

Hvis en person ikke har mulighed for at få efterlevelsespension og i øvrigt har beskedne indtægter og formue, har vedkommende mulighed for at få efterlevelseshjælp, når ægtefællen eller samleveren dør. Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb på højest 11.710 kr. Personen kan modtage beløbet, hvis årsindtægten er på 187.358 kr. eller derunder. Hvis årsindtægten er højere, nedsættes hjælpen. Muligheden for at modtage efterlevelseshjælp bortfalder helt ved en indtægt over 292.745 kr.

Forsikring og pension

Efterladte kan få udbetalt en forsikringssum, alt afhængig af hvilken type forsikring afdøde måtte have tegnet. En livsforsikring udbetales af forsikringsselskabet, hvis den forsikrede dør inden et bestemt tidspunkt. Denne form for livsforsikring kaldes også ophørende livsforsikring.

Den længstlevende i et forhold kan få udbetalt en forsikringssum, hvis parret har sikret hinanden gensidigt ved at tegne en krydslivsforsikring. Både gifte par og par, der lever i papirløse forhold, kan benytte en krydslivsforsikring.

Den længstlevende ægtefælle kan få udbetalt nogle penge opdelt i rater, hvis der er tegnet rateforsikring eller pension. Det kan også være en samlet sum, hvis der er oprettet en kapitalforsikring eller pension. Med hensyn til udbetalingen af rater eller samlet sum ligner ordningerne en livsforsikring. Rateforsikring og kapitalpension adskiller sig dog fra livsforsikringer ved også at være pensionsopsparinger. Beløbene kan således udbetales, når den forsikrede pensioneres.

Skifte og arv

Når en person dør, skal vedkommendes bo (dvs. afdødes formue og gæld) gøres op, og der skal tages stilling til skifte. Det skal afklares, hvor store værdierne i boet er, og om der er gældsposter, der skal indfries. Dernæst skal man finde ud af, hvem der skal arve.

Efter de pårørende eller bedemanden har afleveret en dødsanmeldelse på kirkekontoret, sender kirkekontoret et dokument til skifteretten med oplysninger om dødsfaldet.

Samtidig med skifteretten får banken besked fra folkeregistret. Banken spærrer afdødes konti for at sikre, at værdierne står uberørt, indtil det er afgjort, hvordan boet skal gøres op. Alle, der i øvrigt har nogle af afdødes værdier eller aktiver, skal sørge for, at de opbevares betryggende, indtil skifteretten har besluttet, hvilken måde boet skal behandles på. Indtil skifteretten har truffet sin beslutning, må arvingerne ikke bruge af boets midler uden tilladelse fra skifteretten.

Snarest muligt efter dødsfaldet kontakter skifteretten den person, som bedemanden eller sognepræsten har oplyst som kontaktperson. Skifteretten indkalder til et møde, hvor det skal afgøres, hvordan boet skal behandles. Kontaktpersonen skal sørge for, at mulige arvinger får besked. De øvrige arvinger kan enten deltage ved mødet eller give anmelderen skiftefuldmagt til at afgøre, hvordan boet skal behandles. Boet kan behandles ved et egentligt skifte, blive udlagt som boudlæg eller ægtefælleudlæg eller udleveres til uskiftet bo.

Skifte og udlæg

Ved mødet i skifteretten skaber arvinger og skifteretten sig et overblik over boets størrelse. For at kunne vælge skifte- eller udlægsform ser skifteretten på, hvorvidt lovens betingelser for de forskellige skifteformer og udlæg er opfyldt. Skifteretten vejleder arvingerne om de mulige skifte- og udlægsmåder.

I figuren nedenfor fremgår andelen af skifte- og udlægssager i 2005 i forhold det samlede antal skifte- og udlægssager.

Boets afslutning uden skifte

Boudlæg

Hvis afdøde ikke efterlader sig værdier for mere end 33.000 kr. (2006), kan skifteretten slutte boet som et boudlæg. Når man fastlægger boets værdi, fratrækker man rimelige begravelsesudgifter, udgifter til at behandle boet og midler til at dække gæld, der er sikret ved pant og lignende. Boet kan herefter udleveres til den eller dem, som skifteretten anser for nærmeste pårørende. Den pårørende hæfter ikke for afdødes gæld, men er forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen, boets behandling og eventuelt rydde afdødes bolig.^[67]

Hvis de pårørende ikke kan betale for udgifterne til begravelsen, overtager kommunen opgaven.

Ca. 30 pct. af alle skiftesager afsluttes ved boudlæg, hvilket gør den til den mest brugte skifteform.

Ægtefælleudlæg

Den længstlevende ægtefælle har ret til at udtage så meget af boet, at værdien heraf sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod og eventuelle fuldstændige særeje udgør op til 200.000 kr. (2006). Hvis der ikke derudover er aktiver i boet, og den længstlevende ægtefælle påtager sig afdødes gældsforpligtelser, afsluttes boet ved et ægtefælleudlæg.

Uskiftet bo

En enke eller enkemand har ret til uskiftet bo med fælles livsarvinger (børn og børnebørn), hvis ægtefællerne har fælleseje. Det vil sige, at enken/enkemanden beholder alt, hvad der indgår i fællesejet,^[68] og andre arvinger venter med at få deres del af arven til enken/enkemanden dør, eller det besluttes, at boet skal skiftes. Denne skifteform er den tredje mest anvendte. Hvis afdøde har særbørn, kan de give tilladelse til, at enken/enkemanden kan sidde i uskiftet bo.

I uskiftet bo skal den længstlevende ægtefælle indsende en åbningsstatus, som arvingerne har ret til at se. Enken/enkemanden er ansvarlig for afdødes gæld. Hvis det efter boets udlevering til uskiftet bo viser sig, at afdødes gæld overstiger formuen, kan både den længstlevende ægtefælle og afdødes kreditorer forlange boet skiftet ved en bobestyrer.

Den længstlevende råder over det uskiftede bo, men må ikke misbruge det, for eksempel ved at give urimelig store gaver i forhold til boets formue. Hvis det sker, kan arvingerne forlange at boet skiftes.

Hvis enken/enkemanden gifter sig igen, skal boet skiftes.

Boets afslutning med skifte

Privat skifte

Ved privat skifte sørger arvingerne – eventuelt med hjælp fra en advokat - selv for at fordele boets midler. Denne form for skifte anvendes, hvis der er formue i boet. Omkring en femtedel af alle skiftesager afsluttes ved privat skifte.

Privat skifte forudsætter, at

• arvingerne er enige om, at privat skifte er en god idé
• aktiverne umiddelbart ser ud til at kunne betale gælden i boet
• afdøde ikke har udelukket privat skifte i et eventuelt testamente
• mindst én af arvingerne er myndig og kan betale sin egen gæld,^[69]
• manglende betalingsevne hos arvingerne ikke taler imod privat skifte.

Arvingerne skal blandt andet betale retsafgift, gæld til eventuelle kreditorer, indsende åbningsstatus for boet, indsende boopgørelse, betale boafgift, indsende boets eventuelle selvangivelse og eventuelt betale dødsboskat.

Arvingerne skal indrykke en annonce i Statstidende og opfordre eventuelle kreditorer til at melde deres tilgodehavender inden otte uger. Efter fristen kan kreditorerne ikke længere gøre krav på tilgodehavender.

Hvis det efter boets udlevering viser sig, at afdødes gæld overstiger formuen kan arvingerne forlange boet skiftet ved en bobestyrer. Arvingerne kan herved undgå at komme til at hæfte for afdødes gæld.

Arvingerne skal lave en åbningsstatus. Det er en oversigt over boets værdier og gæld pr. dødsdagen. Opgørelsen sender arvingerne til skifteretten, inden seks måneder efter de har fået udleveret boet til privat skifte. Herefter vælger arvingerne en skæringsdato for boets afslutning. I perioden mellem åbningsstatus og indtil skæringsdatoen skal eventuelle forpligtigelser betales af boet, fx skat. Efter skæringsdatoen kan arvingerne fordele overskuddet af boet. Arvingerne skal opgøre boet pr. skæringsdatoen og sende opgørelsen til skifteretten og Skat.

Forenklet privat skifte

Hvis betingelserne for privat skifte er opfyldt, kan boet udleveres til forenklet privat skifte. Udlevering til forenklet privat skifte kan kun ske, hvis der ikke skal betales boafgift eller dødsboskat. Det er endvidere et krav, at ingen af boets arvinger er repræsenteret ved værge eller skifteværge, og at der ikke er legatarer i boet. Herudover må afdøde ikke have været selvstændig erhvervsdrivende ved dødsfaldet.

Et forenklet privat skifte er hurtigere og nemmere end et almindeligt privat skifte, fordi der ikke skal betales dødsboskat, indsendes selvangivelse for boet, betales boafgift eller indsendes en boopgørelse.

I forenklet privat skifte er skæringsdatoen dødsdagen. Ved mødet i skifteretten kan åbningsstatus og afslutning finde sted.^[70]

Ligesom ved privat skifte skal arvingerne indrykke en annonce i Statstidende og opfordre eventuelle kreditorer til at melde deres tilgodehavender inden otte uger. Efter fristens udløb kan aktiverne gøres op, og et eventuelt overskud kan fordeles mellem arvingerne.

Hvis ægtefællen er enearving, gælder der lempeligere regler om forenklet privat skifte.

Bobestyrerbo

I et bobestyrerbo tager en anden end arvingerne sig af at afvikle boet. Det er typisk en advokat. Bobestyrerbo kommer navnlig på tale, hvis blot én af arvingerne ønsker det, hvis det står i afdødes testamente, hvis arvingerne er umyndige eller under konkurs, eller hvis gælden i boet er større end formuen (boet er insolvent).

Skifteretten udpeger bobestyreren. Hvis afdøde har peget på en bobestyrer i sit testamente, vil skifteretten rette sig efter ønsket, medmindre særlige forhold taler imod det.

I tilfælde, hvor der er komplicerede skatte- og forretningsforhold, splittelse i familien eller arvingerne ikke kender hinanden, kan behandling ved bobestyrer være hensigtsmæssig.

Advokaten

Det er primært for at skrive testamente forud for et dødsfald eller i forbindelse med et skifte, at en advokat kommer ind i billedet, fx i forbindelse med et privat skifte, hvor en eller flere arvinger kan lade sig repræsentere af en advokat, der sørger for det praktiske i forhold til bodelingen.^[71] Når der er tale om et bobestyrer bo, kan de enkelte arvinger ligeledes lade en advokat repræsentere dem. Bobestyreren vil som hovedregel være advokat.

Hvem arver og hvor meget?^[72]

Slægtens arveret

Hvis en afdød person ikke efterlader sig en ægtefælle eller har oprettet testamente, tilfalder hele arven afdødes slægt.

En afdød persons nærmeste slægtsarvinger er den pågældendes livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv. Børnene arver lige. Hvis et af børnene er død før arveladeren, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde træder oldebørn i stedet for et afdødt barnebarn. Der er ingen grænser nedefter for livsarvingers indtrædelsesret.

Hvis arveladeren ikke efterlader sig livsarvinger, tilfalder arven anden arveklasse. Denne arveklasse udgøres af afdødes forældre og disses efterkommere, dvs. arveladerens søskende, nevøer og niecer osv. Lever begge arveladerens forældre, arver de hver halvdelen. Er en eller begge forældre døde, træder disses børn i deres sted.

Efterlader arveladeren sig ikke arvinger i første eller anden arveklasse, tilfalder arven tredje arveklasse. Denne arveklasse udgøres af afdødes bedsteforældre og disses børn (arveladerens farbrødre, fastre, mostre og morbrødre), men ikke fjernere livsarvinger. Arven fordeles ligeligt mellem bedsteforældrene på fædrene og mødrene side, og er en af bedsteforældrene døde, træder dennes børn i stedet. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene.

Ægtefællens arveret

Hvis arveladeren efterlader sig både ægtefælle og livsarvinger, arver ægtefællen 1/3 af det, der falder i arv efter arveladeren, og de resterende 2/3 skal deles mellem livsarvingerne, dvs. arvingerne i første arveklasse. Hvis arveladeren ikke efterlader sig livsarvinger, arver ægtefællen hele formuen.

Tvangsarv

Halvdelen af den arv, som efter arveloven går til ægtefællen og livsarvingerne, er tvangsarv. Det indebærer, at en arvelader, der efterlader sig ægtefælle og/eller livsarvinger, kun kan råde over halvdelen af sin formue ved testamente.

Ugifte samlevende

Folk, der lever et papirløst samliv, arver ikke automatisk hinanden. Hvis man vil sikre sin samlever, forudsætter det, at man skriver et testamente. Lever man i et papirløst samliv og har børn, arver børnene – ikke samleveren.

5.8 Den særligt svære situation

Stort set alle dødsfald medfører et brud i familiemønstret og sorg og savn for de efterladte. Men nogle dødsfald er særligt svære for de efterladte. Det kan være, når et barn dør. Det kan være, når et familiemedlem dør ved en ulykke, i trafikken eller på arbejdspladsen. Det kan være et selvmord eller noget helt andet. I disse særlige tilfælde kan der opstå helt specielle behov for de efterladte. Bruddet kommer meget uventet, og overgangen fra tilværelsen med familiemedlemmet, til tiden hvor familien skal lære at leve uden, kan være krævende.

Det offentlige tilbyder forskellige former for hjælp gennem folkekirken og sundhedsvæsenet. Folkekirkens præster kan yde pårørende bistand i form af såkaldte sjælesørgeriske samtaler, der giver den efterladte person mulighed for blandt andet at tale om sine tanker og følelser i forhold til den vanskelige situation. Sundhedsvæsenet kan blandt andet tilbyde psykologhjælp til de pårørende. Som supplement hertil har en række foreninger og organisationer

etableret netværk, sorggrupper og lignende. Foreningernes initiativer er ofte rettet mod en bestemt målgruppe, fx forældre der har mistet et barn. Foreningerne har ofte en speciel indsigt i de enkelte målgruppers situation og kan derfor imødekomme specifikke behov, som de pårørende kan have. Således er der et samspil mellem myndighedernes generelle hjælp til pårørende og foreninger og organisationernes hjælp, der er rettet mod bestemte målgrupper.

Myndighederne

Det offentlige giver et tilskud til behandling ved psykolog til pårørende ved dødsfald. Tilskuddet er på 60 pct. af psykologens honorar. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud til psykologhjælp, at der foreligger en henvisning fra en alment praktiserende læge eller en vagtlæge, inden behandlingen påbegyndes. Det fremgår af reglerne, at en henvisning normalt ikke kan udstedes senere end seks måneder efter den hændelse, der er årsag til henvisningen, indtrådte. I særlige tilfælde kan henvisningen ske i op til 12 måneder, efter hændelsen indtrådte. Tilskud ydes for indtil 12 behandlinger pr. behandlingsforløb.

Er der tale om egentlig psykisk sygdom, kan man søge behandling gennem egen læge og eventuelt i det psykiatriske behandlingssystem. I sundhedsvæsenet er der således mulighed for efter henvisning at blive behandlet vederlagsfrit i det psykiatriske sygehusvæsen og i distriktspsykiatrien. Desuden har en del hospitaler psykiatriske skadestuer, hvor kriseramte kan henvende sig.

Foreninger og frivillige organisationer

Der findes en lang række foreninger og organisationer, der har som hovedeller delmål at hjælpe pårørende, der har mistet en af deres nærmeste. Neden for vises en række af forskellige foreninger og organisationer, deres målgrupper og tilbud.

Tabel 5.10 Støtteforeninger/organisationer

Forening/organisation	Målgruppe	Tilbud til pårørende
Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød	Forældre, der har mistet et barn under graviditeten eller har mistet et spædbarn.	Mulighed for at tale med en person i foreningen om følelser mv. Mulighed for at indgå i samtalegruppe. Mulighed for at få kontakt med en person eller et par, der selv har mistet et barn, og som har overskud til at tale med nyramte forældre.
Forældreforeningen ”Vi har mistet et barn”	Forældre, der har mistet et barn på 1 år eller mere.	Mulighed for at få kontakt til andre forældre, der har mistet et barn. Mulighed for at indgå i selvhjælpsgrupper.
Vil:Kan	Børn og unge, hvis forældre eller søskende er døde pga. sygdom, ulykke eller selvmord.	Vil: Kan er et fond under Egmont Fondet, der tilbyder psykologisk rådgivning til børn og unge i målgruppen.
Børns Vilkår	Børn.	Børn har mulighed for at tale med en voksen, der vil lytte til dem og eventuelt give råd.
Søskendekram	Personer over 18 år, der har mistet en bror eller søster.	Foreningen skaber kontakt mellem personer, der har mistet en bror eller søster, så personerne kan tale med andre, der står i en lignende situation som dem selv.
Sct. Nicolai tjenesten	Alle.	Mulighed for at tale med en person, der vil lytte og eventuelt komme med råd.
Kræftens Bekæmpelse	Pårørende til kræftpatienter.	Mulighed for at indgå i samtalegrupper og få råd og vejledning fra enkeltpersoner.
Ældre Sagen	Personer, som har mistet en pårørende.	Rådgivning om sociale og juridiske forhold, samt henvisning til andre foreninger eller sorggrupper.
Landsforeningen Liv & Død	Personer, som har mistet en pårørende.	Rådgivning og vejledning i forbindelse med alvorlig sygdom og død. Telefonisk psykologhjælp i forbindelse med uventet og akut dødsfald blandt pårørende i husstanden samt udeboende børn

Generelt har foreningerne og organisationerne i ovenstående liste specialiseret sig til at imødekomme de pårørendes behov i helt særlige situationer. Som nævnt indledningsvist skønnes disse situationer at udgøre ca. 5 pct. af det samlede antal dødsfald. Altså er omkring hvert 20. dødsfald af en karakter, hvor de pårørende har særlige behov for bearbejdning af bruddet og hjælp til overgangen til en tilværelse uden afdøde.

5.9 Omsorg, tid og respekt er afgørende

Den svære situation, hvor der skal tages stilling til praktiske spørgsmål midt i sorgen, stiller store krav til ikke blot de efterladte, men også til de aktører, de pårørende kommer i kontakt med, når praktiske forhold skal håndteres. De pårørende skal kunne komme i kontakt med de relevante aktører, de skal kunne få overblik over, hvad der skal gøres. Og de skal kunne føle, at der bliver taget hånd om tingene på en betryggende måde.

Det er svært objektivt at måle og veje en følelsesmæssig belastet situation. Ikke desto mindre er det det, Forbrugerstyrelsen har gjort. Forbrugerstyrelsen har spurgt en række pårørende om, hvordan de har oplevet kontakten til de forskellige aktører i forbindelse med et dødsfald blandt de nærmeste.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse har vist, at det heldigvis er sjældent, at de pårørende er utilfredse. Overordnet set viser Forbrugerstyrelsens undersøgelse, at de pårørende er tilfredse med myndigheder og andre aktørers håndtering af deres opgaver. De pårørende giver alle myndigheder og aktører over middel i tilfredshed.^[73] De pårørende, der er særligt tilfredse med aktørerne beskriver, at de oplever, at der er tid til at lytte, at aktøren udviser varme, og at de viser respekt for deres sorg.

Der er dog nogle aktører, der i forhold til andre aktører bliver vurderet relativt ringere. Og nogle myndigheder og aktører får kritiske bemærkninger med på vejen fra de heldigvis få meget utilfredse pårørende. Disse pårørende beskriver bl.a., at de har oplevet aktørerne behandle borgerne som ekspeditionssager, at aktørerne mangler tid og forståelse for den svære situation, og at de føler sig som numre i en sagsbunke. Selvom de utilfredse pårørende tilhører et absolut mindretal, kan der ikke desto mindre være god grund til at tage kritikken til efterretning og derudfra overveje forbedringer i relation til kontakten til de pårørende.

Myndigheder og aktørers håndtering af opgaverne bør være tilfredsstillende, uanset om de pårørende står i en særlig svær situation, eller der er tale om et dødsfald, der kan betegnes som ganske almindeligt. Det at miste én af sine nærmeste kan for den enkelte være et vanskeligt brud og en sorgfuld overgang, hvor det kræves, at aktørerne udviser den nødvendige omtanke, omsorg og tid til at håndtere situationen.

Bilag 5.1 Survey

Nedenstående tabel viser, hvordan respondenterne i Forbrugerstyrelsens undersøgelse vurderer de forskellige aktører, man kan komme i kontakt med i forbindelse med et dødsfald. Der er blevet spurgt til tre forskellige parametre, som hver især er blevet vurderet på en skala fra 0-10. Det drejer sig om: Tilfredshed med den pågældende instans’ service, aktørens tilgængelighed samt endelig hvordan respondenten vurderede sit eget overblik over det, den enkelte instans skulle hjælpe eller assistere med.

Tabel 5.11 Vurdering af tilfredshed,^[74] tilgængelighed^[75] og overblik^[76]

Instans/ leverandør	Tilfredshed			Tilgængelighed			Overblik
	Score på 0 – 10 skala	Andel meget utilfreds (score fra 0-3), pct. (total)	Andel meget tilfreds, (score fra 8- 10) pct. (total)	Score på 0 – 10 skala	Andel meget utilgæn- gelig, (score fra 0-3), pct. (total)	Andel meget tilgæn- gelig, (score fra 8- 10), pct. (total)	Score på 0 – 10 skala	Andel lille overblik, (score fra 0-3), pct (total)	Andel stort overblik, (score fra 8- 10), pct. (total)
Læge	7,6	16%	73%	7,3	13%	56%	7,9	9%	69%
Vagtlæge/ hospitalslæge	7,6	12%	70%	7,6	8%	61%	7,4	10%	65%
Bedemand	8,7	1%	83%	9,3	0%	95%	8	9%	74%
Personale på plejehjem	8,8	2%	86%	8,8	3%	83%	8,5	6%	83%
Præst	9,1	2%	90%	8,9	1%	86%	8,4	4%	78%
Kirkekontor	8,1	4%	76%	8,1	2%	69%	8	6%	71%
Politi	7,8	14%	76%	8,2	20%	73%	7,2	13%	67%
Skifteret	8,1	6%	77%	7,8	7%	68%	7,8	8%	70%
Pension/ forsikring	7,7	8%	61%	7,7	3%	58%	7,4	16%	63%
Advokat	7,6	8%	66%	7,3	13%	56%	7,2	17%	62%
Skat	7	8%	55%	7	7%	47%	6,9	9%	50%
Sociale myndig heder	6,8	11%	45%	6,4	9%	37%	6,7	12%	43%
Gennemsnitlig score	7,91	8%	72%	7,87	7%	66%	7,62	10%	66%

Bilag 5.2 Kistegravpladser, urnegravpladser og krematorier

Dele af datapræsentationen i afsnit 5.6 baserer sig på undersøgelsen af 12 tilfældigt udvalgte kirkegårde og krematoriers priser for de enkelte ydelser.^[77] På baggrund af disse priser er der udregnet den gennemsnitlige pris samt minimumspris og maksimumspris for hver ydelse. Disse er angivet i tabellerne 5.3, 5.4, 5.5, 5.6, 5.7 og 5.8. I det følgende vises de enkelte ydelsers pris udspecificeret. Tabel 5.12 viser udgifterne til krematorium, mens tabel 5.13 viser udgifter forbundet med en kistegravplads. Udgifter forbundet med en urnegravplads er udspecificeret i tabel 5.14, mens tabel 5.15 viser udgifterne for en urnefællesgrav på de 12 tilfældigt udvalgte kirkegårde.

Tabel 5.12 Pris for kremering

Pris i kroner (kremering)	Folkekirkemedlem		÷ folkekirkemedlem
Stift, Krematorium (antal kremeringer årligt)	Bor i kom- munen	÷ bor i kom- munen	Bor i kom- munen	÷ bor i kom- munen	Gennem- snitspris
Københavns Stift, Bispebjerg Krematorium (5621)	1.652	2.059	1.652	2.059	1.856
Københavns Stift, Frederiksberg/Søndermark Krematorium (1407)	1.739	1.939	1.739	1.939	1.839
Helsingør Stift Hillerød Krematorium (1032)	1.709	1.709	1.709	1.709	1.709
Roskilde Stift, Køge Krematorium (1102)	1.400	1.800	2.200	2.200	1.900
Lolland-Falster Stift, Nykøbing F. Krematorium (896)	1.170	1.967	2.484	2.484	2.026
Fyns Stift, Odense Krematorium (2352)	1.569	2.073	1.569	2.073	1.821
Ålborg Stift, Aalborg Krematorium (1921)	1.500	1.500	1.500	1.500	1.500
Viborg Stift, Holstebro Krematorium (1.350)	0	1.650	2.150	2.150	1.488
Århus Stift, Horsens Krematorium (1091)	1.395	1.590	2.216	2.216	1.854
Århus Stift, Århus Krematorium (2175)	1.860	3.866	1.860	3.866	2.863
Ribe Stift, Esbjerg Krematorium (889)	1.741	2.254	1.741	2.254	1.998
Haderslev Stift, Horsens Krematorium (1091)	1.395	1.590	2.216	2.216	1.854
Gennemsnit	1.428	2.000	1.920	2.222	1.892

Tabel 5.13 Kistegravplads i 30 år

		Folkekirkemedlem		÷ folkekirkemedlem
Stift Kirkegård (sogn) (Kirkeskat)		Bor i kommunen /provstiet	÷ bor i kommunen /provstiet	Bor i kommunen /provstiet	÷ bor i kommunen /provstiet	Gennem- snitspris
Københavns Stift Bispebjerg Kirkegård	Kistegravplads	3.555	5.635	3.555	5.635	4.595
	Gravning mv.	2.473	2.473	2.473	2.473	2.473
	Renhold og vedligeh.	10.350	10.350	10.350	10.350	10.350
	Pris i alt	16.378	18.458	16.378	18.458	17.418
Københavns Stift Solbjerg Kirkegård	Kistegravplads	7.904	11.594	7.904	11.594	9.749
	Gravning mv.	2.589	2.589	2.589	2.589	2.589
	Renhold og vedligeh.	15.283	15.283	15.283	15.283	15.283
	Pris i alt	25.776	29.466	25.776	29.466	27.621
Helsingør Stift Lillerød Kirke (Lillerød) (0,58 pct)	Kistegravplads	3.593	4.071	13.890	13.890	8.861
	Gravning mv.	2.714	2.714	2.714	2.714	2.714
	Renhold og vedligeh.	29.714	29.714	29.714	29.714	29.714
	Pris i alt	36.021	36.499	46.318	46.318	41.289
Roskilde Stift Sct. Nicolai Kirke (Køge) (0,90 pct)	Kistegravplads	0	600	2.400	2.400	1.350
	Gravning mv.	0	0	2.662	2.662	1.331
	Renhold og vedligeh.	7.666	7.666	7.666	7.666	7.666
	Pris i alt	7.666	8.266	12.728	12.728	10.347
Lolland-Falster Stift Herritslev Kirke (Herritslev) (1,30 pct)	Kistegravplads	0	0	1.500	1.500	750
	Gravning mv.	0	0	1.591	1.591	796
	Renhold og vedligeh.	8.888	8.888	8.888	8.888	8.888
	Pris i alt	8.888	8.888	11.979	11.979	10.434
Fyns Stift Vor Frue Kirke (Nyborg) (1,10 pct.)	Kistegravplads	180	180	180	180	180
	Gravning mv.	1.915	1.915	1.915	1.915	1.915
	Renhold og vedligeh.	13.500	13.500	13.500	13.500	13.500
	Pris i alt	15.595	15.595	15.595	15.595	15.595
Ålborg Stift Vodskov Kirke (Vodskov) (0,90 pct.)	Kistegravplads	0	2.554	3.832	3.832	2.555
	Gravning mv.	2.075	2.075	2.075	2.075	2.075
	Renhold og vedligeh.	8.046	8.046	8.046	8.046	8.046
	Pris i alt	10.121	12.675	13.953	13.953	12.676
Viborg Stift Herning Kirke (Herning) (0,96 pct.)	Kistegravplads	0	0	5.850	5.850	2.925
	Gravning mv.	0	0	2.871	2.871	1.436
	Renhold og vedligeh.	17.498	17.498	17.498	17.498	17.498
	Pris i alt	17.498	17.498	26.219	26.219	21.859
Århus Stift Horsens Kirkegård (Klostersogn) (0,78 pct.)	Kistegravplads	0	0	5.748	5.748	2.874
	Gravning mv.	0	2.395	2.395	2.395	1.796
	Renhold og vedligeh.	13.794	13.794	13.794	13.794	13.794
	Pris i alt	13.794	16.189	21.937	21.937	18.464
Århus Stift Nordre Kirkegård (Århus Domsogn)	Kistegravplads	2.337	5.243	2.337	5.243	3.790
	Gravning mv.	2.087	2.087	2.087	2.087	2.087
	Renhold og vedligeh.	21.437	21.437	21.437	21.437	21.437
	Pris i alt	25.861	28.767	25.861	28.767	27.314
Ribe Stift Sankt Jacobi Kirke (Varde) (0,81)	Kistegravplads	0	0	2.082	2.082	1.041
	Gravning mv.	0	0	2.429	2.429	1.215
	Renhold og vedligeh.	13.020	13.020	13.020	13.020	13.020
	Pris i alt	13.020	13.020	17.531	17.531	15.276
Haderslev Stift Bjerre Kirke (Bjerre) (1,25 Pct.)	Kistegravplads	0	0	0	0	0
	Gravning mv.	0	0	0	0	0
	Renhold og vedligeh.	12.000	12.000	12.000	12.000	12.000
	Pris i alt	12.000	12.000	12.000	12.000	12.000

Tabel 5.14 Urnegravsted i 15 år

		Folkekirkemedlem		÷ folkekirkemedlem
Stift, Kirkegård, (sogn), (Kirkeskat)		Bor i kommunen /provstiet	÷ Bor i kommunen /provstiet	Bor i kommunen /provstiet	÷ Bor i kommunen /provstiet	Gennem- snitspris
Københavns Stift Bispebjerg Kirkegård (København)	Urnegravsted i 15 år	2.783	3.823	2.783	3.823	3.303
	Gravning tilkastning og planering	609	609	609	609	609
	Renhold og vedligehold	3.390	3.390	3.390	3.390	3.390
	Pris i alt	6.782	7.822	6.782	7.822	7.302
Københavns Stift Solbjerg Kirkegård (København)	Urnegravsted i 15 år	2.184	2.867	2.184	2.867	2.526
	Gravning tilkastning og planering	639	639	639	639	639
	Renhold og vedligehold	4.851	4.851	4.851	4.851	4.851
	Pris i alt	7.674	8.357	7.674	8.357	8.016
Helsingør Stift Lillerød kirke (Lillerød) (0,58 pct)	Urnegravsted i 15 år	1.437	1.677	5.508	5.508	3.533
	Gravning tilkastning og planering	639	639	639	639	639
	Renhold og vedligehold	4.851	6.061	6.061	6.061	5.759
	Pris i alt	6.927	8.377	12.208	12.208	9.930
Roskilde Stift Sct. Nicolai Kirke (Køge) (0,90 pct)	Urnegravsted i 15 år	0	300	1.200	1.200	675
	Gravning tilkastning og planering	0	0	532	532	266
	Renhold og vedligehold	3.194	3.194	3.194	3.194	3.194
	Pris i alt	3.194	3.494	4.926	4.926	4.135
Lolland-Falster Stift Herritslev Kirke (Herritslev) (1,30 pct)	Urnegravsted i 15 år	0	0	1.125	1.125	563
	Gravning tilkastning og planering	0	0	888	888	444
	Renhold og vedligehold	5.606	5.606	5.606	5.606	5.606
	Pris i alt	5.606	5.606	7.619	7.619	6.613
Fyns Stift Vor Frue Kirke (Nyborg) (1,10 pct.)	Urnegravsted i 15 år	120	120	120	120	120
	Gravning tilkastning og planering	370	370	370	370	370
	Renhold og vedligehold	4.425	4.425	4.425	4.425	4.425
	Pris i alt	4.915	4.915	4.915	4.915	4.915
Ålborg Stift Vodskov Kirke (Vodskov) (0,90 pct.)	Urnegravsted i 15 år	0	1.277	1.915	1.915	1.277
	Gravning tilkastning og planering	519	519	519	519	519
	Renhold og vedligehold	4.023	4.023	4.023	4.023	4.023
	Pris i alt	4.542	5.819	6.457	6.457	5.819
Viborg Stift Herning Kirke (Herning) (0,96 pct.)	Urnegravsted i 15 år	0	0	1.470	1.470	735
	Gravning tilkastning og planering	0	0	261	261	131
	Renhold og vedligehold	8.018	8.018	8.018	8.018	8.018
	Pris i alt	8.018	8.018	9.749	9.749	8.884
Århus Stift Horsens Kirkegård (Klostersogn) (0,78 pct.)	Urnegravsted i 15 år	0	0	2.874	2.874	1.437
	Gravning tilkastning og planering	479	479	479	479	479
	Renhold og vedligehold	6.226	6.226	6.226	6.226	6.226
	Pris i alt	6.705	6.705	9.579	9.579	8.142
Århus Stift Nordre Kirkegård (Århus Domsogn)	Urnegravsted i 15 år	1.155	3.161	1.155	3.161	2.158
	Gravning tilkastning og planering	402	402	402	402	402
	Renhold og vedligehold	6.574	6.574	6.574	6.574	6.574
	Pris i alt	8.131	10.137	8.131	10.137	9.134
Ribe Stift Sankt Jacobi Kirke (Varde) (0,81)	Urnegravsted i 15 år	0	0	1.041	1.041	521
	Gravning tilkastning og planering	0	0	1.388	1.388	694
	Renhold og vedligehold	3.900	3.900	3.900	3.900	3.900
	Pris i alt	3.900	3.900	6.329	6.329	5.115
Haderslev Stift Bjerre Kirke (Bjerre) (1,25 Pct.)	Urnegravsted i 15 år	0	0	0	0	0
	Gravning tilkastning og planering	0	0	0	0	0
	Renhold og vedligehold	6.000	6.000	6.000	6.000	6.000
	Pris i alt	6.000	6.000	6.000	6.000	6.000

Tabel 5.15 Urnefællesgrav

		Folkekirkemedlem		÷ folkekirkemedlem
Stift ,Kirkegård (sogn) (Kirkeskat)		Bor i kommunen /provstiet	÷ Bor i kommunen /provstiet	Bor i kommunen /provstiet	÷ Bor i kommunen /provstiet	Gennem- snitspris
Københavns Stift Bispebjerg Kirkegård	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	3.038	4.078	3.038	4.078	3.558
	Gravning tilkastning og planering	609	609	609	609	609
	Pris i alt	3.647	4.687	3.647	4.687	4.167
Københavns Stift Solbjerg Kirkegård	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	6.007	6.689	6.007	6.689	6.348
	Gravning tilkastning og planering	639	639	639	639	639
	Pris i alt	6.646	7.328	6.646	7.328	6.987
Helsingør Stift Lillerød Kirke (Lillerød) (0,58 pct)	Urnefællesgrav inkl.  vedligeholdelse	1.677	1.677	5.508	5.508	3.593
	Gravning tilkastning og planering	639	639	639	639	639
	Pris i alt	2.316	2.316	6.147	6.147	4.232
Roskilde Stift Sct. Nicolai Kirke (Køge) (0,90 pct)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	1.826	2.125	3.026	3.026	2.501
	Gravning tilkastning og planering	0	0	532	532	266
	Pris i alt	1.826	2.125	3.558	3.558	2.767
Lolland-Falster Stift Herritslev Kirke (Herritslev) (1,30 pct)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	1.635	1.635	2.457	2.457	2.046
	Gravning tilkastning og planering	0	0	888	888	444
	Pris i alt	1.635	1.635	3.345	3.345	2.490
Fyns Stift Vor Frue Kirke (Nyborg) (1,10 pct.)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	1.860	1.860	1.860	1.860	1.860
	Gravning tilkastning og planering	370	370	370	370	370
	Pris i alt	2.230	2.230	2.230	2.230	2.230
Ålborg Stift Vodskov Kirke (Vodskov) (0,90 pct.)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	2.235	2.235	2.969	2.969	2.602
	Gravning tilkastning og planering	519	519	519	519	519
	Pris i alt	2.754	2.754	3.488	3.488	3.121
Viborg Stift Herning Kirke (Herning) (0,96 pct.)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	3.585	3.585	5.055	5.055	4.320
	Gravning tilkastning og planering	0	0	261	261	131
	Pris i alt	3.585	3.585	5.316	5.316	4.451
Århus Stift Horsens Kirkegård (Klostersogn) (0,78 pct.)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	4.119	4.119	6.993	6.993	5.556
	Gravning tilkastning og planering	0	0	0	0	0
	Pris i alt	4.119	4.119	6.993	6.993	5.556
Århus Stift Nordre Kirkegård (Århus Domsogn)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	1.490	3.496	1.490	3.496	2.493
	Gravning tilkastning og planering	402	402	402	402	402
	Pris i alt	1.892	3.898	1.892	3.898	2.895
Ribe Stift Sankt Jacobi Kirke (Varde)(0,81pct.)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	1.388	1.388	2.429	2.429	1.909
	Gravning tilkastning og planering	0	0	1.388	1.388	694
	Pris i alt	1.388	1.388	3.817	3.817	2.603
Haderslev Stift Bjerre Kirke (Bjerre) (1,25 Pct.)	Urnefællesgrav inkl. vedligeholdelse	2.250	2.250	4.500	4.500	3.375
	Gravning tilkastning og planering	0	0	0	0	0
	Pris i alt	2.250	2.250	4.500	4.500	3.375

I tabel 5.8 anslås den gennemsnitlige pris for en bisættelse for hver enkelt af de 12 kirkegårde i undersøgelsen. Der tages udgangspunkt i prisundersøgelsen blandt bedemænd og priseksemplerne fra undersøgelsen blandt krematorier og kirkegårde. Der er tale om en gennemsnitlig pris for bedemandsydelserne og krematoriet, hvilket betyder, at den angivne samlede pris bør tages med forbehold. Tabel 5.16 og 5.17 viser de specificerede beløb for henholdsvis bisættelse og begravelse.

Tabel 5.16 Samlet pris for bisættelse

Kirkegård (kroner)	Gennem- snitspris bedemænd	Krema- torium	Urnefælles- grav med renhold og vedligehold i 15 år	I alt
Solbjerg Kirkegård, Frederiksberg Stift	9.306 kr.	1.739 kr.	6.646 kr.	17.691 kr.
Horsens Kirkegård, Århus Stift	9.306 kr.	1.395 kr.	4.119 kr.	14.820 kr.
Bispebjerg Kirkegård, Københavns Stift	9.306 kr.	1.652 kr.	3.647 kr.	14.605 kr.
Herning Kirke, Viborg Stift	9.306 kr.	0 kr.	3.585 kr.	12.891 kr.
Vodskov Kirke, Ålborg Stift	9.306 kr.	1.500 kr.	2.754 kr.	13.560 kr.
Lillerød Kirke, Helsingør Stift	9.306 kr.	1.709 kr.	2.316 kr.	13.331 kr.
Vor Frue Kirke - Nyborg, Fyns Stift	9.306 kr.	1.569 kr.	2.230 kr.	13.105 kr.
Nordre Kirkegård, Århus Stift	9.306 kr.	1.860 kr.	1.892 kr.	13.058 kr.
Bjerre Kirke, Haderslev Stift	9.306 kr.	1.395 kr.	2.250 kr.	12.951 kr.
Sct. Nicolai Kirke - Køge, Roskilde Stift	9.306 kr.	1.400 kr.	1.826 kr.	12.532 kr.
Jacobi Kirke - Varde, Ribe Stift	9.306 kr.	1.741 kr.	1.388 kr.	12.435 kr.
Herritslev Kirke, Lolland-Falster Stift	9.306 kr.	1.170 kr.	1.635 kr.	12.111 kr.
Gennemsnitspris	9.306 kr.	1.428 kr.	2.857 kr.	13.591 kr.

Tabel 5.17 Samlet pris for begravelse

Kirkegård	Gennem- snitspris bedemænd	Kistegravplads inkl. renhold og vedligehold i 30 år	I alt
Lillerød Kirke, Helsingør Stift	9.407 kr.	36.021 kr.	45.428 kr.
Nordre Kirkegård, Århus Stift	9.407 kr.	25.861 kr.	35.268 kr.
Solbjerg Kirkegård, Frederiksberg Stift	9.407 kr.	25.776 kr.	35.183 kr.
Herning Kirke, Viborg Stift	9.407 kr.	17.498 kr.	26.905 kr.
Bispebjerg Kirkegård, Københavns Stift	9.407 kr.	16.378 kr.	25.785 kr.
Vor Frue Kirke - Nyborg, Fyns Stift	9.407 kr.	15.595 kr.	25.002 kr.
Horsens Kirkegård, Århus Stift	9.407 kr.	13.794 kr.	23.201 kr.
Jacobi Kirke - Varde, Ribe Stift	9.407 kr.	13.020 kr.	22.427 kr.
Bjerre Kirke, Haderslev Stift	9.407 kr.	12.000 kr.	21.407 kr.
Vodskov Kirke, Ålborg Stift	9.407 kr.	10.121 kr.	19.528 kr.
Herritslev Kirke, Lolland-Falster Stift	9.407 kr.	8.888 kr.	18.295 kr.
Sct. Nicolai Kirke - Køge, Roskilde Stift	9.407 kr.	7.666 kr.	17.073 kr.
Gennemsnitspris	9.407 kr.	16.885 kr.	26.292 kr.

Bilag 5.3 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2006 – Bedemænd og stenhuggerier

Generelt om undersøgelsen

Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af prisforskelle blandt bedemands virksomheder. Undersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews i perioden den 10. maj 2006 til 18. maj 2006. Der er i alt forsøgt indhentet oplysninger om 71 bedemænd. Heraf ønskede 67 bedemandsvirksomheder at deltage, hvilket giver en svarprocent på ca. 94 pct. Det betyder, at undersøgelsen omfatter ca. 19 pct. af bedemandsvirksomhederne i Danmark.^[78]

Derudover har Forbrugerstyrelsen også foretaget en undersøgelse af stenhuggerier i Danmark. Der er i den forbindelse foretaget telefoniske interviews i perioden den 19. maj 2006 til den 24. maj 2006. Der er i alt forsøgt indhentet oplysninger om 11 stenhuggerier, hvoraf 8 ønskede at deltage.

Dette giver en svarprocent på ca. 73 pct. Dermed omfatter undersøgelsen ca. 3 pct. af stenhuggerierne i Danmark.^[79]

Bedemandsvirksomheder og stenhuggerier er udvalgt tilfældigt for at sikre undersøgelsen repræsentativitet. Udvælgelsen er sket på Krak (www.krak.dk). Her er bedemandsvirksomheder og stenhuggerier udvalgt på baggrund af et fastsat interval ud fra en postnummersorteret liste under hhv. kategorien ”bedemænd” og ”stenhuggere”.

Interviewenes gennemførsel

Interviewarbejdet i forbindelse med begge undersøgelser er gennemført inden for tidsrummet 9-16, og i hovedreglen er det den person, der har besvaret opkaldet, der er blevet interviewet. I forbindelse med bedemandsundersøgelsen er oplysningerne om de bedemandsvirksomheder, der er tilknyttet Begravelse Danmark givet via sekretariatet. Det skyldes, at forretningerne under Begravelse Danmark har ens priser, og at forretningerne henviste til sekretariatet, der fastsætter priserne.

Der er anvendt den samme skabelon og samme interviewer ved alle interviews for at sikre undersøgelsens reliabilitet.

Bedemandsvirksomheder

Skabelonen for interviewet i forbindelse med prisundersøgelsen af bedemandsydelser ses nedenfor:

De ydelser, der indgik i undersøgelsen af bedemænd, fremgår af nedenstående:

Som det fremgår af ovenstående, indgår seks forskellige ydelser i undersøgelsen. Priserne er som hovedregel oplyst som eksakte priser, men i forhold til enkelte tilfælde har der været tale om anslåede priser.

Stenhuggerier

I forbindelse med undersøgelsen af stenhuggerierne er følgende skabelon for interviewet blevet brugt:

De ydelser, der indgik i stenhuggerundersøgelsen, fremgår af nedenstående:

Frafaldsanalyse

4 af de 71 kontaktede bedemænd deltog ikke i undersøgelsen. Dette svarer til et frafald på ca. 6 pct. Frafaldet skyldes i ét tilfælde, at den pågældende bedemand ikke kunne træffes telefonisk i undersøgelsesperioden, mens der i de to af tilfældene var tale om, at de pågældende bedemænd ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Endelig var der i det fjerde tilfælde tale om en bedemand, der udelukkende beskæftiger sig med muslimske begravelser, hvor bedemandsydelserne ikke umiddelbart er sammenlignelige med ydelser hos traditionelle danske bedemænd. Dette skyldes blandt andet, at virksomheden ikke havde faste priser, samt at der i mange tilfælde er behov for specielle kister på grund af transport af afdøde til udlandet.

I forbindelse med stenhuggerundersøgelsen deltog 3 ud af de i alt 11 kontaktede stenhuggerier ikke i undersøgelsen. Dette skyldes i ét tilfælde, at vedkommende ikke blev truffet, mens de to øvrige stenhuggerier ikke ønskede at deltage.

Datapræsentation

Datapræsentationen i afsnit 5.5 baserer sig på de 67 bedemandsvirksomheders angivne pris for de enkelte ydelser. På baggrund af denne pris er der udregnet en gennemsnitlig pris for hver ydelse, som er angivet i tabel 5.2. Undersøgelsen siger derfor ikke noget om forskelle på priser for mere eller mindre omfattende bedemandsydelser, men kan alene sige noget om forskellene på priser for visse af de ydelser, som de pårørende typisk køber hos bedemanden. Det bør bemærkes, at det i undersøgelsen ikke har været muligt at tage højde for eventuelle kvalitetsforskelle i ydelserne.

I tabel 5.7 angives den gennemsnitlige pris for de enkelte stenhuggerydelser, som er udregnet på baggrund af de otte stenhuggeriers angivne pris for de enkelte ydelser. Også her bør det bemærkes, at undersøgelsen ikke siger noget om forskelle på priser for mere eller mindre omfattende stenhuggeropgaver, ligesom undersøgelsen heller ikke tager højde for kvalitetsforskelle.

Bilag 5.4 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2006 – Kirkegårde og krematorier

Generelt om undersøgelsen

Forbrugerstyrelsen har foretaget en undersøgelse af priser på kirkegårde og krematorier. Priserne er indhentet hos kirkekontorer tilfældigt udvalgt i Danmark. Dette er sket i perioden 3. maj 2006 til 19. maj 2006.^[82] I alt er der indhentet oplysninger om 12 kirkegårde og krematorier.

Der er sket en tilfældig udvælgelse af kirkegårde via Kirkeministeriets liste over sogne i Danmark. For at sikre geografisk repræsentativitet er der valgt ét sogn for hvert Stift. Der er dog valgt to sogne for de to største Stifter København og Århus.

Sognene er udvalgt ved, at der inden for hvert Stift vælges et provsti ud fra et fastsat interval. For København er det sikret, at der er valgt ét provsti i henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. For Århus Stift er det sikret, at der er valgt domprovstiet samt et tilfældigt valgt provsti. For at sikre at både landsbysogne og bysogne er repræsenteret, er hvert andet sogn (og en tilhørende/nærmestliggende kirkegård) inden for hvert provsti tilfældigt udvalgt ud fra et fastsat interval, mens hvert andet sogn bevidst er udvalgt således, at det er et bysogn, som ligger i provstiets hovedby.

Udvælgelsen af krematorier er sket ved, at de udvalgte kirkegårde har henvist til det oftest benyttede krematorium, som derefter har afgivet de ønskede oplysninger.

Interview

Interviewarbejdet er gennemført inden for tidsrummet 9-16, og i hovedreglen er det den person, der har besvaret opkaldet, der er blevet interviewet. For at sikre undersøgelsens reliabilitet, er der anvendt den samme skabelon og samme interviewer ved alle interviews. Skabelonen ses nedenfor:

De ydelser, der indgik i undersøgelsen, fremgår af nedenstående:

Som det fremgår af ovenstående, indgår spørgsmål om syv forskellige ydelser i undersøgelsen. Priserne er oplyst som eksakte priser afhængigt af, hvorvidt afdøde var medlem af folkekirken og boede i den pågældende kommune/provsti eller ej.

Denne procedure har også gjort sig gældende for undersøgelsen af krematorieydelser. Her er dog i stedet anvendt nedenstående:

Undersøgelsen var koncentreret om disse to ydelser:

Også her gælder det, at priserne er oplyst som eksakte priser afhængigt af, hvorvidt afdøde var medlem af folkekirken og boede i den pågældende kommune/provsti eller ej.

Bilag 5.5 Figuroversigt - spørgsmål, der knytter sig til figurerne

Figur 5.2
Hvilke af følgende havde afdøde foretaget?

Svarmuligheder (læst op):

• Skrevet testamente
• Udfyldt sidste vilje [et dokument, hvori personen tager stilling til kremering/begravelse, begravelseshøjtidelighed eller ej, præst ved højtidelighed eller ej, valg af salmer, annoncer, valg af kirkegård, type gravsted etc.]
• Taget stilling til lægevidenskabelig obduktion (forbud/tilladelse) [foretages for at kunne føre statistik over sygdomme og dødsårsager].
• Skrevet livstestamente [kun relevant for uafvendeligt døende, der ikke ønsker livsforlængende behandling]
• Forudbetalt begravelsen
• Ingen af disse
• Ved ikke

Boks 5.8
Hvilke af følgende ydelser stod bedemanden for?

Svarmuligheder (læst op):

• Anmeldte dødsfaldet til myndighederne
• Skabte kontakt til kordegn, præst og kirkegård
• Afhentning eller iklædning af afdøde
• Hjalp med kontakt til blomsterhandler eller stenhugger
• Leverede kiste eller ligtøj
• Bestilte kranse/blomsterdekorationer til kiste/urne
• Udsmykning af kirke/kapel
• Transporterede blomster til kirkegården
• Bestilte dødsannoncer
• Bestilte salmehæfter
• Bestilte sten hos stenhugger
• Rustvognskørsel/transport af urne
• Ansøgte om begravelseshjælp fra kommunen og Sygesikringen Danmark
• Anmeldte dødsfaldet hos forsikringsselskab og fagforening
• Indhentede priser på eventuelle udlæg, f.eks. til mindesammenkomst
• Ingen af disse
• Ved ikke

Tabel 5.11
Tabellen er baseret på de tre parametre tilfredshed, tilgængelighed og overblik. Respondenterne er udelukkende blevet stillet spørgsmål om instanser, som de har angivet at have erfaringer med i forbindelse med det pågældende  dødsfald

Tilfredshed:

På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds, hvor utilfreds eller tilfreds er du med den service, du blev mødt med hos XX

Tilgængelighed:

På en skala fra 0-10, hvor 0 er svært tilgængelig og 10 er meget tilgængelig, hvordan vil du da vurdere XX i forhold til åbningstider, telefontider, mulighed for at komme igennem og tale med den rette person?

Overblik:

På en skala fra 0-10, hvor 0 er intet overblik og 10 er stort overblik, hvor lille eller stort overblik hvade du da over de praktiske gøremål og kontakter med XX i forbindelse med dødsfaldet?

For alle tre ovenstående spørgsmål er der foretaget vurderinger af følgende instanser:

• Bedemanden
• Afdødes egen læge
• Vagtlæge/hospitalslæge
• Plejepersonale på plejehjem/beskyttet bolig
• Præsten
• Kirkekontoret
• Politiet
• Skifteretten
• Pensions-/forsikringsselskabet
• Advokaten
• Skattemyndighederne
• Socialmyndighederne

---

[1] Synovate Vilstrup har på vegne af Forbrugerstyrelsen gennemført en surveyundersøgelse blandt 303 personer, der inden for de seneste to år har oplevet et dødsfald på nærmeste hånd og har stået for det praktiske i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen. For yderligere information om Forbrugerundersøgelser 2006 se Appendiks B.

[2] Bedemandshonorar, kiste, eventuel urne, rustvognskørsel, iklædning og ilægning i kiste.

[3] De pårørende er blevet bedt om at vurdere de forskellige instanser og aktører på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds.
I forbindelse med undersøgelsen er de respondenter, der har svaret: intervallet 0-3 eller 8-10 blevet bedt om at give en specifik begrundelse for den pågældende vurdering.

[4] Danmarks Statistik.

[5] Danmarks Statistik (tallene er udregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om antallet af dødsfald i aldersklasserne 0 – 99 år).

[6] Aldersgrænserne er valgt som gennemsnitsalderen minus 20 år.

[7] Overordnet inddeles dødsårsager i 49 kategorier. For overskuelighedens skyld er der i tabel 5.1 kun medtaget de kategorier, som medførte døden for mere end 2 pct. af de afdøde. Resten af årsagerne er samlet i kategorien ”andet”. På grund af selvmord og trafikulykkers særlige karakter er disse inkluderet i oversigten til trods for de ikke udgør mere end 2 pct. af dødsårsagerne. Ondartede svulster spænder over 12 kategorier vedrørende ondartede svulster.

[8] I kapitlet skelnes der mellem begravelse og bisættelse. Dog kan begravelse i enkelte tilfælde omfatte begge typer. Bisættelse indebærer, at afdøde brændes (kremeres), asken kommes i en urne og urnen lægges i jorden. Jordfæstelse bruges som samlebegreb for kistebegravelse og urnenedsættelse (urnebegravelse).

[9] De 303 personer, er alle personer, som inden for de seneste 24 måneder har oplevet et dødsfald blandt én af de nærmeste og stået for det praktiske i den forbindelse.

[10] For yderligere oplysninger se Appendiks B

[11] Børn fra tidligere forhold eller ægteskab.

[12] Det drejer sig om personer, der ikke har børn fra det parforhold, personerne eventuelt var i, da de døde.

[13] Priserne på de tre mulige aftaler er 11.200 kr., 13.900 kr. og 18.700 kr. Eventuelt overskydende beløb tilfalder boet.

[14] Begravelse Danmark

[15] Danske Bedemænd

[16] Sundhedsstyrelsen

[17] Sundhedsstyrelsen

[18] Når man tilmelder sig registret, er det muligt at acceptere, at kun udvalgte organer må transplanteres.

[19] Anatomisk Institut, København

[20] Anatomisk Institut, Århus

[21] Forbrugerundersøgelser 2006

[22] Forbrugerundersøgelser 2006

[23] Forbrugerundersøgelser 2006

[24] Sundhedsstyrelsen

[25] Sundhedsstyrelsen

[26] Sundhedsstyrelsen

[27] Sundhedsstyrelsen

[28] Forbrugerundersøgelser 2006

[29] Hvis afdøde ikke har nogen pårørende eller andre nærtstående personer, skal bopælskommunen anmelde dødsfaldet. Når det er tilfældet, afgør kommunen, hvordan begravelsen skal foregå, betaler udgifterne og overtager boet, hvis betingelserne for udlæg er opfyldt. Ellers må boet skiftes ved bobestyrer.

[30] Forbrugerundersøgelser 2006

[31] Forbrugerundersøgelser 2006

[32] Forbrugerundersøgelser 2006

[33] Forbrugerundersøgelser 2006

[34] Danske Bedemænd

[35] Tallet i parentes viser, hvor stor andel der benytter bedemanden til forskellige ydelser. Forbrugerundersøgelser 2006.

[36] FFI-undersøgelser 2006.

[37] Denne afholdes inden for sygesikringsbeløbet på 8.400 kr.

[38] Danske Bedemænds sekretariat.

[39] Foreningen Liv & Død samt Begravelse Danmark.

[40] Fonus’ ledelse.

[41] Se bilag 5.1 for nærmere oplysninger om hvordan pristjekket er gennemført.

[42] Den gennemsnitlige pris på en begravelse, dvs. kistebegravelse, hvor der benyttes billigste hvide begravelseskiste (ikke ligbrændingskiste, ej heller urne).

[43] Se endvidere afsnittet ligbrænding, urndenedsættelse og begravelse.

[44] Pr. 1. januar 2005 opgjorde Kirkeministeriet, at 83,1 pct. af befolkningen er medlem af folkekirken (www.km.dk).

[45] Kirkeministeriets statistik pr. 1. januar 2005.

[46] På Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk kan pårørende læse ministeriets 10 praktiske råd om forhold vedrørende dødsfald og begravelse. Via links er det muligt at finde relevant information, herunder regler og henvisning til eget sogn via www.sogn.dk.

[47] I bilaget beskrives undersøgelsen nærmere.

[48] På krematoriet i Holstebro er det gratis for et medlem af folkekirken, der bor i provstiet/kommunen at blive kremeret. På Århus Krematorium koster en kremering knap 3.900 kr., hvis afdøde ikke kommer fra provstiet/kommunen.

[49] Prisforskellene skal ses i lyset af, at der er tale om forskellige gravstedstyper, som omfatter forskellige slags ydelser og indeholdte udgifter, der vil blive afspejlet i prisen. Udgifter til gravning, tilkastning samt ren- og vedligeholdelse vil variere blandt andet i forhold til gravpladsernes størrelse (kistegrave er ca. 3 m og urnegravsteder ca. 0,5 m ). Udgifterne forbundet med fælles urnegravpladser vil endvidere være lavere i forhold til kiste- og urnegravsteder. Endvidere kan det variere, hvilken aftale de pårørende har indgået med kirkegården vedrørende vedligehold af gravsted og længden af den periode aftalen er indgået for.

[50] Pristjekkets laveste pris på et gravsted er en plads på en urnefællesgrav på Sankt Jacobi Kirkegård i Varde (1.388 kr) for et medlem af folkekirken. Højeste pris er en kistegravplads for et ikkemedlem af folkekirken, der skal begraves på Lillerød Kirkegård i Hillerød (46.318 kr.).

[51] Se bilag 5.1 for yderligere information om, hvordan undersøgelsen er gennemført.

[52] Kirkeministeriet kortlægger for tiden krematoriernes takstpolitik, blandt andet med henblik på at ændre takstpolitikken.

[53] Kirkeministeriets vejledning for menighedsråd om kirker og kirkegårde.

[54] På Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk findes en oversigt over, hvor i landet der findes kirkegårde med særlige afsnit.

[55] De kommunale kirkegårde er i undersøgelsen: Bispebjerg, Solbjerg og Århus kirkegårde.

[56] Det er som udgangspunkt frivilligt at indgå en aftale med kirkegården om ren- og vedligeholdelse af gravstedet. Hvis de pårørende selv vælger at ren- og vedligeholde, kan det have indflydelse på prisen. Prisdetaljerne fremgår af bilag 5.2.

[57] Prisen inkluderer et urnegravsted i 15 år. Til prisen er lagt ren- og vedligehold af gravstedet i 15 år, dog uden grandækning og blomster. Derudover er udgiften til gravning, tilkastning og planering af urnegraven lagt til. Der er taget udgangspunkt i, at der graves på hverdage.

[58] Ud over de undersøgte findes ligeledes askefællesgrave.

[59] Prisen inkluderer et urnegravsted i 15 år uden navneplade. Prisen inkluderer ren- og vedligehold. Derudover er udgiften til gravning, tilkastning og planering af urnegraven lagt til. Der er taget udgangspunkt i, at der graves på hverdage.

[60] I stikprøven tages der ikke højde for eventuelle kvalitetsforskelle, fx i forhold til forskellige granittyper og lignende. Se i bilag 5.3 vedrørende metoden ved stikprøven.

[61] Gennemsnitspris for en bisættelse omfatter følgende bedemandsydelser: Honorar for begravelse, billigste hvide ligbrændingskiste, billigste ensfarvede hydria/barkurne, 15 km rustvognskørsel inkl. afhentning og udbringning samt billigste iklædning og ilægning i kiste.

[62] Prisen for krematorium er baseret på, at afdøde boede i den pågældende kommune/provsti samt var medlem af folkekirken.

[63] Prisen for urnefællesgrav er baseret på, at afdøde boede i den pågældende kommune/provsti samt var medlem af folkekirken.

[64] Prisen på bisættelse er sammensat af følgende: Gennemsnitsprisen på landsplan for bedemandsydelser i forbindelse med en bisættelse (Honorar for begravelse (3 timers tidsforbrug), Billigste hvide ligbrændingskiste, Billigste ensfarvede Bark urne, 15 km rustvognskørsel inkl. afhentning og udbringning, Billigste iklædning samt ilægning i kiste), prisen for kremering fra den pågældende kirkegård samt den enkelte kirkegårdspris for en urnefællesgrav for en person bosat i kommunen og medlem af folkekirken.

[65] Prisen på kistebegravelse er sammensat af følgende: Gennemsnitsprisen på landsplan for bedemandsydelser i forbindelse med en kistebegravelse (Honorar for begravelse (3 timers tidsforbrug), Billigste hvide begravelseskiste, 15 km rustvognskørsel inkl. afhentning og udbringning, billigste iklædning samt ilægning i kiste) samt den enkelte kirkegårds pris for en kistegravplads for en person bosat i kommunen og medlem af folkekirken.

[66] 2006-niveau.

[67] Udgangspunktet er, at den pårørende skal betale en retsafgift på 500 kr. for et boudlæg. Der betales ikke boafgift.

[68] Særejeaktiver kan ikke indgå i et uskiftet bo og skal derfor skiftes med det samme.

[69] Vedkommende skal være solvent.

[70] Forudsat at alle nødvendige oplysninger er tilgængelige, og alle arvinger deltager eller har afgivet fuldmagt til en stedfortræder.

[71] Lov om juridisk rådgivning, der trådte i kraft 1. juli 2006, giver i nogen omfang mulighed for, at andre end advokater kan rådgive i relevante sammenhænge.

[72] Arvelovsudvalget har i marts i år afgivet betænkning nr 1473/2006 med forslag til en ny arvelov. Der lægges i betænkningen blandt andet op til en styrkelse af ægtefællens arveretlige stilling. Derudover lægges der op til arveret for nogle grupper af ugifte samlevende.

[73] De pårørendes gennemsnitlige tilfredshed på tværs af myndigheder og aktører er 7,7 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds.

[74] Spørgsmålet lød: ”På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds, hvor utilfreds eller tilfreds er du med den service, du blev mødt med hos…

[75] Spørgsmålet lød: ”På en skala fra 0-10, hvor 0 er svært tilgængelig og 10 er meget tilgængelig, hvordan vil du da vurdere … i forhold til åbningstider, telefontider, mulighed for at komme igennem og tale med den rette person?

[76] Spørgsmålet lød: ”På en skala fra 0-10, hvor 0 er intet overblik og 10 er stort overblik, hvor lille eller stort overblik havde du da over de praktiske gøremål og kontakter med … i forbindelse med dødsfaldet?

[77] Se bilag 5.4 for en gennemgang af den anvendte metode for undersøgelsen

[78] Begravelse Danmark anslår, at der i alt er ca. 350 bedemandsforretninger i Danmark.

[79] Der eksisterer ca. 240 stenhuggerier i Danmark.

[80] Pris angives uden dekoration og bogstaver og uden udbringning og opsætning.

[8]1 Pris angives uden dekoration og bogstaver og uden udbringning og opsætning.

[82] Silkeborg Krematorium blev undersøgt i den pågældende periode, men er i en undersøgelse, den 5. september 2006, blevet erstattet af Holstebro Krematorium.

[83] Renholdelse og vedligeholdelse dækker: Almindelig renholdelse, beskæring af beplantning, fjernelse af visne buketter samt vedligeholdelse i form af fx fornyelse af udgåede eller forvoksede plantninger, gødskning og vanding af beplantning under etableringsfasen, pålægning af ral/småsten, rensning af gravminde for grønalger, (mv.).

| Top |

Denne side er kapitel 5 af 5 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2006".
Version nr. 1.0 af 09-11-2006
© Forbrugerstyrelsen 2006