| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Kapitel 4: Markedet for handel med brugte biler

Hvert år køber knap en halv mio. danskere en brugt bil. Ser de sig ikke godt for, er der risiko for, at brugtbilskøbet kan bidrage til ærgrelse og store ekstra udgifter. Ifølge Forbrugerstyrelsens nye undersøgelse resulterer 40 pct. af alle brugtbilskøb i en efterfølgende klage til sælger. Til sammenligning viser tidligere års forbrugerredegørelser, at hver tiende forbruger efterfølgende klager over deres computer, og at knap hver femte forbruger, som har købt en malerydelse, klager til maleren.

Dette kapitel viser bl.a., at nogle af forbrugernes problemer skyldes, at forhandlerne ikke er gode nok til at give de oplysninger, de efter købeloven er forpligtet til. Samtidig skal forhandlerne blive bedre til at sikre sig, at det er et ordentligt produkt, de sælger. Men kapitlet retter også opmærksomheden mod brugtbilskøberne, der kan blive bedre til at se sig grundigt for og undersøge den brugte bil bedre, inden de køber.

4.1 Sammenfatning og anbefalinger

For mange familier spiller bilen en stor rolle i hverdagen. I Danmark findes der 1,88 mio. personbiler til privatkørsel, og gennemsnitligt kører hver eneste indbygger godt 17 km i en personbil om dagen. Næstefter boligudgiften er udgifterne til at holde bil den største udgiftspost på de danske familiebudgetter. Hvert år betaler husstandene i gennemsnit 29.005 kr. for at eje/holde bil.

Handlen med biler er omfattende. I løbet af 2005 skiftede hver 3. bilejer bil eller anskaffede sig en bil. Når forbrugerne køber bil, er det oftest en brugt bil. Brugtbilshandlen udgjorde 77 pct. af de ca. 640.000 biler, der blev ejerskiftet i 2005. Dermed er der hvert eneste år knap en halv mio. forbrugere, som køber en brugt bil.

Forbrugerundersøgelser 2006[1] viser, at der er plads til forbedringer af forbrugernes vilkår, når de køber en brugt bil hos en forhandler. Det ses bl.a. ved, at:

At der er problemer for forbrugerne på markedet for handel med brugte biler, kan man også se af mængden af henvendelser fra forbrugerne til Forbrugerstyrelsen om biler. Bl.a. kan det nævnes, at:

Hovedparten af forbrugerne har tilsyneladende realistiske forventninger ved køb af brugt bil. Det viser sig ved, at:

Det kan være svært for en almindelig forbruger at vurdere, om bilens kvalitet er i orden. Kun et mindretal af forbrugere har reelt den fornødne baggrund og ekspertise til at kunne foretage et informeret brugtbilskøb. Alligevel er det 62 pct., som tilkendegiver at have gode forudsætninger for at købe en brugt bil. 21 pct. mener derimod at have dårlige forudsætninger.

Ikke ret mange vælger at få hjælp til at vurdere bilen før købet. Kvaliteten af bilen kan eventuelt vurderes ved at:

Selv blandt de 21 pct., der mener, at de har dårlige forudsætninger for at købe en brugt bil, er det også kun knap halvdelen, som har benyttet sig af en af disse former for hjælp under handlen.

Ovenstående peger på, at der er plads til forbedringer af forbrugernes forhold  på markedet for brugte biler. Forbedringer kan bl.a. opnås ved, at:

4.2 Markedet for handel med brugte biler

Mere end halvdelen af familierne i Danmark vælger at blive bilejere til trods for den betydelige udgift, som dette indebærer for familiernes økonomi. Og der bliver handlet flittigt med biler; den gennemsnitlige bilejer skifter bil med få års interval.

Nogle bilhandler forløber til forbrugernes fulde tilfredshed, mens andre ikke lever op til forbrugernes forventninger. Og meget peger da også på, at køb af bil kan gøre forbrugerne usikre, skuffede eller decideret utilfredse.

Den umiddelbare usikkerhed, der knytter sig til markedet, kommer bl.a. til udtryk ved, at hver tiende henvendelse til Forbrugerstyrelsens hotline i 2005 vedrørte biler eller motorcykler.[2] Derudover har Forbrugerklagenævnet oplevet en fordobling af klager over biler fra 2002 til 2005.[3] I 2005 vedrørte hver ottende af samtlige[4] klager i Forbrugerklagenævnet biler og motorcykler.

De forhandlere, som ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser, offentliggøres på ”Firmatjek” på Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Her udgør forhandlere af brugte biler næsten 20 pct., hvormed de er væsentlig overrepræsenteret.[5]

På baggrund af disse indikatorer vil den resterende del af kapitlet undersøge markedet og dermed afdække, hvordan det rent faktisk opleves at købe en brugt bil hos en forhandler i Danmark.

4.3 Generelt om bilmarkedet

Dette kapitel vil fokusere på en række forhold vedrørende handel med brugte biler. Afsnittet berører perifert handel med nye biler og den handel med biler der foregår mellem private. Kapitlet fokuserer frem for alt på forbrugernes køb af brugt bil hos en forhandler.

Biler og bilsalg i Danmark

Antallet af personbiler i Danmark

Bilens betydning for forbrugerne afspejler sig i bilparkens størrelse. Bestanden af motorkøretøjer udgjorde således 2,64 mio. i 2005. Dette tal dækker dog ikke udelukkende personbiler. Personbiler udgjorde 75 pct. af den samlede bestand af motorkøretøjer i 2005, dvs. 1,92 mio. I 2005 blev i alt knap 1,88 mio. personbiler anvendt til privatkørsel.[6]

Figur 4.1 Udviklingen i antallet af personbiler til privatkørsel fra 2001 til 2005

Figur 4.1 Udviklingen i antallet af personbiler til privatkørsel fra 2001 til 2005


Bilbestanden har igennem en længere periode udvist en opadgående kurve. Grafen illustrerer udviklingen i bilbestanden fra 2001 til 2005.

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk.

Omfanget af bilhandler

Der blev i 2005 ejerskiftet ca. 640.000 nye eller brugte biler. Sat i forhold til det samlede antal personbiler viser dette, at hver 3. bilejer skiftede eller anskaffede sig bil i løbet af 2005.[7]

Forbrugerne køber oftest brugte biler. Brugtbilshandel[8] udgør 77 pct. af samtlige bilhandler. Dette svarer til, at ca. 490.000 personer købte en brugt personbil i 2005.

Bilparkens aldersmæssige sammensætning

I Danmark er størstedelen af bilbestanden af ældre dato. Den gennemsnitlige bilalder er otte år. De største enkeltårgange findes blandt biler mellem fem og ni år. Denne gruppe biler udgør 37 pct. af det samlede antal personbiler.

Helt nye og nyere brugte biler under fem år udgør 26 pct., mens tallene er 21 pct. for biler fra 10-14 år, og 16 pct. for biler over 15 år. 74 pct. af samtlige biler er fem år gamle eller ældre.

Figur 4.2 Bilparkens aldersmæssige sammensætning pr. 31. december 2004

Figur 4.2 Bilparkens aldersmæssige sammensætning pr. 31. december 2004


Den største forekomst af biler i den danske bilpark ligger fra fem til ni år.

Kilde: Danmark Automobilforhandler Forening – www.daf.dk.

Biler op til seks år kan karakteriseres som værende ”nye” og typisk relativt uproblematiske at købe og køre i. Biler i denne alderskategori har nemlig sjældent fejl, der kan henføres til alderen. ”Ældre” biler i alderen fra seks til ti år er mere tilbøjelige til at have fejl og kan fx risikere begyndende rustangreb (der dog kan karakteriseres som kosmetiske fejl), rusttærede bremserør og møre bremseslanger. ”Gamle” biler, der er ti år eller mere, kan være i en risikogruppe, da denne bilgruppe kan gemme på alle ovenstående fejl samt væsentlige rustgennemtæringer, defekte ophængsdele i undervognen, fejl i bilens elektroniske systemer – herunder motorstyringssystemet og komfortsystemet (centrallås, elrudehejs, aircondition og lignende).[9]

Tre ud af fire bilejere i Danmark kører dermed rundt i ”ældre” og ”gamle” biler, som kan have en forøget risiko for at gemme på en eller flere ubehagelige fejl og mangler.

Bilejere

Mange forbrugere prioriterer at kunne køre i egen bil. Dette understreges af den privatøkonomiske omkostning, som denne investering udgør for husstandene[10] i Danmark. Bilejere skal således afholde en lang række udgifter til bl.a. anskaffelse, forsikringer, reservedele, reparation, vægt- eller ejerafgift og grønne afgifter. Herudover kommer udgifter til køb af brændstof.

Figur 4.3 Husstandenes udgifter forbundet med at holde bil i 2003[11]

Figur 4.3 Husstandenes udgifter forbundet med at holde bil i 2003


De samlede årlige udgifter, som primært relaterer sig til at eje/holde bil, har ligget over 25.000 kr. årligt igennem en længere periode.[12] I 2003 brugte husstandene i gennemsnit 29.005 kr. på bilen. Det svarer til 12 pct. af husstandenes samlede udgifter.[13]

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk.

Den største enkeltudgift forbundet med at være bilejer er udgiften til selve bilkøbet. I 2003 brugte husstandene i gennemsnit 9.640 kr. på bilhandler. Tallet dækker over gennemsnittet af samtlige husstande, herunder også husstande uden bil. Der vil altså reelt være tale om et større beløb for de husstande, der faktisk har bil.[14] Beløbet dækker både køb og salg, altså dels den indtægt som forbrugerne eventuelt har haft ved at sælge deres ”gamle” bil, og den udgift som har været forbundet med købet af den nye bil. Hvis udgiften forbundet med køb af bil isoleres fra indtægten ved salget af den ”gamle” bil, udgør denne alene 13.915 kr.

Stilles beløbet til køb af bil over for de øvrige udgifter, som knytter sig til husholdningernes køb af varer og ydelser, placerer udgiften til bilkøb sig som nummer tre ud af de i alt 188 varer og ydelser. Husstandene bruger flest penge på ejerbolig efterfulgt af udgiften til lejebolig. Herefter følger udgiften til bilkøb.[15] Udgifterne forbundet med at holde bil er dog faldet fra ca. 14 pct. af husholdningernes samlede udgifter i 1995 til 12 pct. af familiernes samlede udgifter i 2003.

Undersøgelser fra FDM og Penge og Privatøkonomi viser, at der er store udgiftsforskelle, afhængigt af hvilken bilmodel- og type forbrugerne vælger. Medregnes værditab, serviceeftersyn, dækskift, reservedele, finansiering, forsikring, brændstof og ejerafgift, viser der sig at være betydelige prisforskelle. Undersøgelsen viser et prisspænd på totalomkostningerne pr. kørte kilometer fra 2,19 kr./km til 40,70 kr./km. Den dyreste bil i undersøgelsen er således 18 gange dyrere at køre i end den billigste.[16]

Kørselsomfang

Bilen spiller for mange familier en stor rolle i forhold til at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Bilen benyttes som befordringsmiddel til og fra arbejde. Børnene bringes og hentes i institutioner, skoler og sportsklubber. Dagligvareindkøb foregår ofte via bil, ligesom weekendens udflugter, besøg hos familie og venner samt længere udlandsrejser. Brugsværdien af en bil knytter sig således i høj grad til at forbedre den personlige frihed og mobilitet.

Der er da også en fortsat stigende interesse og behov for at transportere sig rundt i personbil. I perioden fra 1993 til 2005 steg biltrafikken i Danmark med ca. 29 pct. Den samlede kørsel i danske personbiler var i 2005 oppe på ca. 34,2 mia. km.[17]

Udover at kilometerantallet peger i retning af et stigende årligt kørselsbehov, viser tallene også, at hver eneste person gennemsnitligt blev transporteret
6.320 km med personbil i 2005.[18] Dette svarer til, at hver af Danmarks indbyggere i 2005 dagligt tilbagelagde godt 17 km i en personbil, enten som chauffør eller passager.

Færrest bilejere i hovedstaden og flest blandt de velstillede

En lang række forhold spiller ind på, om en forbruger er bilejer eller ej. Det afhænger bl.a. af, hvor i landet forbrugeren bor, husstandstype (familietype), uddannelsesniveau og indkomst.

Figur 4.4 Indkomstniveauets indflydelse på bilrådighed (2003-niveau i pct.)[19]

Figur 4.4 Indkomstniveauets indflydelse på bilrådighed (2003-niveau i pct.)


Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk

Figuren viser, hvor stor en procentdel af familier[20] der har bil set i forhold til familiens samlede indkomst.[21] Jo flere penge familien tjener, desto større er sandsynligheden for, at familien har bil. Mindre end ti pct. af familier med en indkomst under 100.000 kr. har bil. Til gengæld har mere end 90 pct. af alle familier med en indkomst over 500.000 kr. bil. Blandt familier med en indkomst på mellem 200.000 kr. og 299.999 kr. er der lige mange familier med og uden bil.

Ud af alle landets familier har 54 pct. bil, men der er langt færre bilejere i storbyen, end der er i provinsen. I København og Frederiksberg har kun 27 pct. af alle familier bil. I Købehavns Amt er andelen af bilejere 51 pct., mens hele 65 pct. af familierne har bil i Sønderjyllands Amt.[22]

Antallet af bilforhandlere og deres organisering

Forbrugerne køber bil hos etablerede forhandlere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i 2006 registreret 3.928 bilforhandlere og salgssteder af nye og brugte biler.[23] Dette dækker imidlertid ikke nødvendigvis over alle de steder, hvor der forhandles biler, eftersom virksomheder, der fx er registreret som værksteder i CVR,[24] også kan forhandle biler. De knap
4.000 virksomheder, der handler med biler, motorcykler mv., skønnes at beskæftige i alt 32.078 personer.[25] Desuden foregår der en meget udbredt privat handel med brugte biler.

Overskudsgraden inden for de virksomheder som forhandler nye og brugte biler var 2 pct. i 2003 og i de foregående år. Til sammenligning havde eksempelvis supermarkeder og kolonialhandel en overskudsgrad på 1 pct. i 2003, mens fx markedet for maler- og glarmestervirksomhed havde en overskudsgrad på 4 pct. Den relativt lave overskudsgrad på 2 pct. kan hænge sammen med, at et stort antal virksomheder handler med biler. De mange forhandlere kan i øvrigt forventes at skabe en god konkurrence på området.

Som det fremgår af figur 4.5, har langt de fleste forhandlere af nye eller brugte biler ingen eller ganske få ansatte.

Figur 4.5 De fleste bilforhandlere har ingen eller ganske få ansatte (2005 tal)

Figur 4.5 De fleste bilforhandlere har ingen eller ganske få ansatte (2005 tal)


57 pct. driver selv deres virksomhed uden at have ansat medarbejdere. Samlet set har 74 pct. af forhandlerne færre end fem medarbejdere ansat.

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forbrugere, som handler bil anno 2006, har generelt en bedre adgang til markedet, end det tidligere var tilfældet. Hvor forbrugerne tidligere har benyttet konventionelle handelskanaler, som fx via private, hos mindre forhandlere (lille salgssted med under ti biler), hos etablerede forhandlere med et relativt stort udbud af biler (mere end ti biler), eller på bilauktioner, kan forbrugerne nu også benytte sig af internetauktioner. Der er her både tale om statiske online salgsannoncer og mere aktive auktioner, hvor privatpersoner kan købe bil fra en forhandler med to års reklamationsret. Generelt kan det anføres, at internettet har øget markedsgennemsigtigheden. På nogle internetsider kan forbrugerne fx interaktivt få oplysninger om markedspriser for de enkelte modeller under forskellige forudsætninger om nybilspris, alder, antal kørte kilometer mv.

Det er vanskeligt at give præcise tal for, hvordan markedsandelene for handel med biler fordeler sig blandt private, mindre forhandlere, etablerede forhandlere, bilauktioner og internetauktioner. Desuden foregår der også handel med brugte biler i udlandet.

I Forbrugerundersøgelser 2006[26] er 303 forbrugere, som inden for de seneste 24 måneder har købt en brugt bil hos en forhandler i Danmark, blevet spurgt om deres køb. Undersøgelsen tegner et billede af, hvor forbrugerne køber brugte biler, når der ikke handles privat. 60 pct. af de forbrugere, som har købt brugt bil inden for de seneste 24 måneder, fortæller, at de har købt deres seneste bil hos en etableret forhandler.

Figur 4.6 Forbrugernes brugtbilskøb efter forhandlertype

Figur 4.6 Forbrugernes brugtbilskøb efter forhandlertype


Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.[27]

Seks ud af ti af forbrugerundersøgelsens forbrugere har købt deres brugte bil hos en større etableret forhandler. Den næststørste kategori vedrører mindre forhandlere, som repræsenterer knap hver fjerde handel, mens et fåtal har købt deres bil på en traditionel auktion og internetauktion

Forhandlernes organisering

Bilforhandlere har mulighed for at organisere sig forskellige steder. De primære aktører er Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF), Bilbranchen under Dansk Industri, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD), og Dansk Bil-Forhandler Union (DBFU). De to sidstnævnte organiserer brugtbilsforhandlere, mens medlemmer under DAF og Dansk Industri primært sælger nye biler. Der foregår dog også en udbredt handel med brugte biler hos forhandlere af nye biler.

Forbrugerbeskyttelse ved handel med brugte biler

Forbrugernes klagemuligheder

Hvis bilkøbet ikke lever op til forventningerne, kan forbrugeren henvende sig til forhandleren. Hvis der ikke kommer noget ud af en sådan henvendelse, har forbrugeren under visse omstændigheder mulighed for at få en klage behandlet i Forbrugerklagenævnet. Det kræver dog, at bilen har kostet mellem 10.000 og 100.000 kr. Det er desuden en betingelse, at bilen er købt hos en erhvervsdrivende og ikke hos en privat, samt at bilen primært benyttes til privat brug. Det koster 150 kr. at få sagen behandlet i Forbrugerklagenævnet.[28]

Via ”Klagetjek” på Forbrugerstyrelsens hjemmeside[29] kan forbrugeren undersøge, hvorvidt de grundlæggende betingelser for at klage opfyldes og derefter eventuelt indgive en klage til Forbrugerklagenævnet.

Hvis en forbruger får medhold ved Forbrugerklagenævnet, betyder det ofte, at forbrugeren får et afslag i købesummen eller at handlen hæves. Hvis forhandleren nægter at følge afgørelsen, er der mulighed for at gå til domstolene. Giver Forbrugerklagenævnet forbrugeren medhold, er det sandsynligt, at sagen kan vindes ved domstolene. Statistikker fra Forbrugerklagenævnet viser, at ud af de sager, der er afsluttet vedrørende biler og motorcykler fra 1. januar 2003 til 22. maj 2006, opnår størstedelen af forbrugerne medhold i deres klage ved domstolene. 85 pct. oplever således en eller anden form for medhold.[30]

Drejer sagen sig om en bil til under 10.000 kr. eller over 100.000 kr., eller som er købt af en privatperson, må sagen anlægges ved domstolene. En kaskoforsikring kan muligvis berettige til retshjælpsdækning, hvis der skal anlægges en sag ved domstolene. Bilejernes interesseorganisation, FDM, tilbyder desuden sine medlemmer teknisk og juridisk hjælp.

En lang række repræsentanter fra autobranchen har besluttet at oprette et klagenævn, som skal behandle forbrugerklager på autoområdet, der ikke kan indbringes for Forbrugerklagenævnet. Etableringen af www.bilklage.dk vil forhåbentlig kunne bidrage til, at forhandlerne lærer af klagenævnets praksis, og at der således opstår færre klagesager vedrørende køb af brugte biler. Det er håbet, at det med tiden kan opnå status som et godkendt klagenævn.

Forbrugernes rettigheder

Selvom der ikke er aftalt nogen garanti i forbindelse med bilkøbet, har forbrugeren mulighed for at få udbedret fejlene omkostningsfrit, hvis der opstår problemer med bilen i kølvandet på bilhandlen. Dette gælder dog ikke, hvis handlen er foregået privat, ligesom reglerne kan afvige, hvis købet er foregået i et andet europæisk land.

Ved en handel med både nye og brugte biler hos en forhandler i Danmark gælder købeloven.[31] Købeloven gælder også ved handel mellem private, om end den her kan fraviges ved aftale. Hvis ikke andet er aftalt, har man også her mulighed for at få udbedret fejl og mangler omkostningsfrit. Købeloven giver to års reklamationsret. Der vil endvidere være mulighed for at få sagen behandlet ved Forbrugerklagenævnet, hvis bilen har kostet mellem 10.000 og 100.000 kr.

Udgangspunktet er, at der skal have været en kvalitetsafvigelse på købstidspunktet. Hvis fejlen opdages inden for de første seks måneder efter købet, fastslår købeloven, at det må formodes, at fejlen har været til stede på købstidspunktet, medmindre sælger sandsynliggør, at det ikke er tilfældet. Forbrugerklagenævnets praksis viser dog, at nævnet på dette område har været tilbageholdende med at bruge formodningsreglen.[32]

Er handlen foregået hos en privat, gælder disse regler ikke, og en eventuel klage over købet skal gå via domstolene.

Det er altid vigtigt at klage hurtigt, efter at fejlen er opdaget. Det fremgår af købeloven, at en køber, der ikke reklamerer inden for rimelig tid efter at have opdaget en mangel, kan miste retten til at reklamere. En bilejer, som kører videre i bilen i en periode efter at have opdaget problemer med fx bremserne, risikerer altså at miste retten til at klage, også selvom reklamationsfristen på to år endnu ikke er udløbet.

Der er ingen faste angivelser af ”rimelig tid”. Men hvis forbrugeren reklamerer inden to måneder efter, at manglen er opdaget, har forbrugeren ifølge købeloven altid reklameret i rimelig tid. Under alle omstændigheder kan det blive sværere for forbrugeren at bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet, hvis der først klages lang tid efter, at fejlen blev opdaget, da der kan ske en forværring af skaden, hvis den ikke straks bliver repareret.

Fejl i købelovens forstand

Når der indgås en handel mellem en køber, som er forbruger, og en sælger, som er erhvervsdrivende, kan generelle forbehold i aftalen ikke gøres gældende over for forbrugeren og vil blive tilsidesat af Forbrugerklagenævnet.[33] Et typisk eksempel på sådanne forbehold kan være, at sælgeren i slutsedlen tilføjer: ”Købt som beset”, ”købt som prøvet”, ”solgt som engros” eller ”uden reklamationsret”.[34]

Sælgeren må ifølge loven endvidere ikke give urigtige eller vildledende oplysninger om produktet.

Hvis sælgeren har oplyst, at bilen fx sælges under modelbetegnelsen GTI, men det viser sig at være en anden model, vil der være tale om en mangel i købelovens forstand.[35] Det samme gør sig gældende, hvis sælgeren har oplyst køberen om, at bilen fx har aircondition eller sædevarme, men at disse funktioner viser sig ikke at virke ved efterfølgende afprøvning. Der er altså tale om, at bilen ikke svarer til de oplysninger, som den er solgt under.

Det forhold, at bilen er nysynet, er ikke nogen sikkerhed for, at bilen er fejlfri. Man må dog som køber kunne forvente, at bilen opfylder færdselslovens  krav til en bil.

Boks 4.1 Eksempler på mangler
  • Bilen afviger fra hvad forhandleren har lovet skriftligt eller mundtligt (varedeklaration, købsaftale etc.).
  • Bilen har været udsat for et større færdselsuheld, uden at forhandleren har oplyst kunden herom.
  • Bilen har kørt som taxi, uden at forhandleren har oplyst kunden herom.
  • Bilen havde kørt flere km. end oplyst.

Forhold der ikke regnes for fejl i købelovens forstand

Sælgeren må gerne tage et konkret forbehold i slutsedlen. Sådan et kan fx præcisere, at bilen leveres uden alarm, selvom den normalt ville være udstyret med en. Et konkret forbehold kan endvidere knytte sig til, at der forud for købets indgåelse er blevet foretaget en brugtbilstest, som Applus Bilsyn og FDM tilbyder.

Afhængig af bilens alder og kørte kilometer kan det heller ikke nødvendigvis anses for en fejl/mangel i købelovens forstand, at fx airconditionanlægget, varme i sidespejle eller sædevarmen ikke virker. Selvom bilen som ny har haft dette udstyr, kan køber ikke forvente, at det skal virke i en bil af ældre dato. Det er køberens egen opgave at sikre, at fx airconditionanlægget virker ved at afprøve det inden købet. Køber har som udgangspunkt kun ret til at klage, hvis sælgeren direkte har oplyst, at anlægget virker.

Privathandler

Hvis en forbruger handler med en anden forbruger, er der tale om en privat handel. Sådanne handler falder uden for den særlige forbrugerbeskyttelse i købeloven. Det betyder, at en privat køber og en privat sælger godt kan aftale et generelt forbehold, som ”købt som beset”, eller at bilen sælges ”uden reklamationsret”.

Handler foretaget i andre europæiske lande

Salg af brugte genstande er som udgangspunkt omfattet af de samme regler som salg af nye varer. Det vil i Danmark især sige købeloven, der som beskrevet giver køber to års reklamationsret.

Disse regler bygger på et EU-direktiv; i dette tilfælde et såkaldt minimumsdirektiv. Det giver de enkelte lande mulighed for at indføre mere omfattende regler, som i dette tilfælde kan betyde bedre forhold for forbrugerne. Derudover giver selve købelovsdirektivet på to væsentlige punkter mulighed for at fravige de almindelige regler, når det drejer sig om brugte genstande. For det første kan et medlemsland beslutte, at reglerne ikke skal gælde for brugte genstande købt på auktion, hvor køber har mulighed for at være til stede. Derudover giver direktivet mulighed for, at man kan lave reglerne sådan, at køber og sælger ved handel med brugte genstande kan aftale en kortere reklamationsfrist end de to år. Reklamationsfristen kan dog aldrig være kortere end ét år.

Forbrugere, som køber brugt bil i et andet EU-land, bør derfor være opmærksomme på, hvilke regler der gælder i det pågældende land.

4.4 Forbrugernes forventninger til køb af brugt bil

En række biler, som er blevet brugtbilstestet hos FDM, viser, at der generelt findes et stort antal fejl på brugte biler. Tal viser, at der findes fejl på 96 pct. af de biler, som brugtbilstestes, og at disse fejl i gennemsnit vil koste 6.000 kr. at udbedre.[36] Tallene bør dog ses i lyset af, at de brugtbilstestede biler ikke nødvendigvis afspejler det generelle kvalitetsniveau i den danske brugtbilspark.

Der er altså en vis risiko for, at en række forbrugere vil få en uheldig oplevelse, når der handles brugt bil, og at brugtbilskøbet derfor ikke vil leve op til forbrugernes forventninger.

Hvis bilhandlen ikke lever op til forbrugernes forventninger, kan dette bl.a. skyldes, at forbrugeren har haft urealistiske høje forventninger til bilen, eller at forhandleren har lovet for meget. Dette afsnit søger at belyse forbrugernes situation og oplevelser i forbindelse med køb af brugt bil.

Forhandlerens indflydelse på forbrugernes forventninger

Når der handles brugte biler, er det købeloven, som udstikker rammerne for forbrugerens rettigheder og forhandlerens forpligtigelser. Lidt forenklet er der tale om, at den brugte bil skal leve op til en række generelle standarder og minimumskrav, ligesom de informationer, som forhandleren giver om bilen på skrift og i tale forud for købet, også skal kunne holde, efter at køberen får udleveret nøglerne. Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvordan forbrugerne oplever forhandlernes håndtering af salgssituationen.

Figur 4.7 Forbrugernes tilfredshed med forhandlerens vejledning under købet

Figur 4.7 Forbrugernes tilfredshed med forhandlerens vejledning under købet


Forbrugerne er overvejende positive, når det kommer til forhandlerens vejledning under købet af brugt bil.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Som det fremgår af figur 4.7 viser Forbrugerundersøgelser 2006, at langt de fleste adspurgte forbrugere er overvejende positive over for den vejledning, som de modtog fra forhandleren, da de købte brugt bil. 86 pct. giver udtryk for en positiv holdning, mens 6 pct. giver udtryk for en negativ holdning over for forhandlerens vejledning i forbindelse med købet.[37]

På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget utilfreds med forhandlerens vejledning under købet, og 10 er meget tilfreds, ligger den gennemsnitlige tilfredshed på 8,1.

Disse tal kan tyde på, at et stort antal forbrugere har oplevet, at forhandleren har givet dem de rette forventninger til kvaliteten af den bil, som de har købt. På den anden side fortæller tallene, at der er én ud af 20 forbrugere som oplever, at forhandlerens vejledning har givet dem nogle forventninger til den brugte bil, som forbrugerne efterfølgende oplever som utilfredsstillende.

Endnu et forhold, som kan spille ind på forbrugernes tilfredshed, er, om forhandleren under købet fremhævede nogle funktioner eller egenskaber ved bilen, som efterfølgende har vist sig ikke at være til stede. Ifølge Forbrugerstyrelsens undersøgelse har 10 pct. af forbrugerne oplevet, at forhandleren fremhævede nogle egenskaber eller funktioner, som bilen efterfølgende viste sig ikke at have.

Ifølge købeloven foreligger der en mangel, hvis ”genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger.”[38] For knap én ud af ti af de adspurgte forbrugere kan det således være forhandlerens ukorrekte oplysninger eller kundens misforståelse af forhandlerens oplysninger, som kan have givet forbrugeren højere forventninger til bilen, end bilens stand berettiger til.

Bilens pris, alder og kørte km kan også påvirke forbrugernes forventninger

Det er ikke kun forhandlerens rigtige eller urigtige oplysninger under købet, som kan være med til at forklare baggrunden for forbrugernes forventninger til den brugte bil. Andre forhold kan også medvirke til at sætte niveauet for køberens forventninger.

Hvad enten forbrugerne køber en ny eller brugt bil, er oplevelsen ofte den samme: Der er tale om en stor økonomisk udskrivning. Men det er langt fra alene indkøbsprisen, som er forbundet med at være bilejer. Brændstof, forsikringer, vægt- og grønne afgifter udgør alle betydelige poster på bilejeres husholdningsbudget. Hertil kommer de udgifter, som relaterer sig til problemer, der kan opstå i kølvandet på bilhandlen.

Og udgifter til vedligeholdelse og reparationer kommer ofte som en ubehagelig og uforudset overraskelse for forbrugerne. For det kan være yderst vanskeligt for den enkelte bilejer at vurdere hyppigheden af reparationer, og hvor stor reparationsregningen vil være.

Forbrugere, der køber brugt bil, bør generelt afstemme forventningerne til omfanget af potentielle fejl, der skal repareres, med den pris, som bilen er handlet til, bilens kørte km og bilens alder. Dette betyder i princippet, at jo flere km der står på tælleren, jo ældre bilen er, og jo billigere bil forbrugeren køber, desto større udgifter må der almindeligvis forventes.

Ud af de adspurgte forbrugere har i alt 243 personer givet udtryk for, hvor meget de forventer at bruge årligt på reparationer. Forventningerne til reparationsomfanget ligger fra 0 til 20.000 kr. Der er altså tale om betydelige udsving i forventede udgifter til reparationer. Halvdelen forventer udgifter på under 3.500 kr. Årlige reparationsudgifter på under 3.500 kr. må dog for langt størstedelen af brugtbilsejere forventes at udgøre et alt for lille beløb. Beløbet kan således let blive dobbelt så stort, hvis og når bilen skal gennem de løbende serviceeftersyn (generel vedligeholdelse) og endvidere have udskiftet fx styretøjsdele, kobling, støddæmpere, hjullejer, udstødning, bremseklodser og andre dele, der konstant udsættes for slitage.[39]

Sjællandske bilejere forventer generelt at skulle bruge flere penge på reparationer, end bilejere på Fyn og i Jylland forventer. Også uddannelsesniveau synes at spille ind på forbrugernes forventninger. Jo flere års uddannelse, desto flere penge forventer forbrugeren at skulle bruge på at vedligeholde og få repareret bilen.

Der er ingen sammenhæng mellem forventede reparationsudgifter og fx den type forhandler, som forbrugeren har købt bilen hos, bilens pris eller bilens alder. Kvinder er mindre tilbøjelige til at give et bud på, hvor mange penge der skal bruges på bilreparationer. 31 pct. af alle adspurgte kvinder ved ikke, hvor meget de kan forvente at skulle betale i det kommende år. Det samme gælder kun for 11 pct. af mændene.

Bilprisen, alder og km

Uanset om forbrugeren har købt en dyr eller billig bil, opleves købet ofte som en stor udskrivning. Men ”hvor meget bil” kan forbrugeren forvente, når der købes brugt bil?

Der er stor forskel på, hvor mange og hvilke typer fejl forbrugeren bør forvente på en brugt bil. Dette afhænger bl.a. af bilens pris, alder og antal kørte km. Der vil fx typisk være tale om vidt forskellige fejl, afhængigt af om bilen har kørt under 100.000 km, 100.000-200.000 km eller mere end 200.000 km.[40]

Derudover kan man tale om fejl, der relaterer sig til bilens alder. Biler, der er under 5-6 år, vil kræve almindelig vedligeholdelse, mens der på biler på op til ti år kan forventes mere omfattende fejl og efterfølgende vedligeholdelse. Biler, der er mere end ti år, vil endvidere kunne risikere mere væsentlige problemstillinger, såsom rustgennemtæringer, defekte ophængsdele i undervognen, fejl i bilens elektroniske system, herunder motorstyringssystemet og komfortsystemet (centrallås, elrudehejs, aircondition og lignende).[41]

Samtidig bør forbrugeren også være opmærksom på, at hvis disse elementer kombineres, altså køb af en brugt gammel bil med et højt antal km på tælleren, kan bilen i princippet forventes at rumme alle typer af fejl. Resultatet er, at forbrugeren kan risikere store værkstedsregninger.

Selvom mange forbrugere benytter prisen som et fingerpeg om kvaliteten, er prisen ikke nødvendigvis det bedste instrument til at afspejle, hvor meget bil man som forbruger får for pengene. Det kan nemlig være problematisk at benytte prisen som eneste parameter til at bestemme, ”hvor meget bil” man som forbruger får, når der købers bil til fx 25.000 kr., 50.000 kr. eller 75.000 kr.

Der er som udgangspunkt stor forskel på, hvilken model og bilmærke der er tale om, og det er derfor heller ikke ligegyldigt, om forbrugerne køber en Mercedes (luksusbil) eller en Polo (mellemklassebil) til 50.000 kr. En bil med en høj nypris (luksusbil), som er til salg til lav pris – fx 25.000 kr., må forventes at indeholde flere fejl (og få flere fejl med tiden), end det er tilfældet for en bil med en lavere nypris, der er sat til salg til tilsvarende 25.000 kr. Det kan altså være vanskeligt generelt at sætte lighedstegn mellem pris og kvalitet.

Spørgsmålet om bilens pris er i særdeleshed interessant, fordi tal fra Forbrugerklagenævnet viser, at forbrugerne oftest klager over billige biler.

Figur 4.8 Forbrugerklagenævnets behandling af klager over brugte biler

Figur 4.8 Forbrugerklagenævnets behandling af klager over brugte biler


Søjlerne viser fordelingen af det samlede antal klager over brugte biler i Forbrugerklagenævnet i perioden 1. januar 2003 til 31. marts 2006, hvor prisen er opgjort.[42] 20 pct. af klagerne handler om biler, der har kostet mellem 10.000 og 19.999 kr. Biler, der har kostet mindre end 37.600 kr., står for halvdelen af alle klagenævnssager om brugte biler.

Kilde: Forbrugerklagenævnet.

Den store koncentration af klager ved Forbrugerklagenævnet over billigere biler afspejler stort set bilparkens generelle sammensætning af biler i prisklassen 10.000 kr. til 100.000 kr. Det viser, at forbrugerne, som køber billigere biler, ikke er mere tilbøjelige til at klage end andre bilejere.

Forbrugerundersøgelsen understøtter denne tendens. Forbrugere, der har købt en billigere bil, er ikke mere tilbøjelige til at klage til forhandleren, end forbrugere der har købt en dyrere bil.[43] 27 pct. af de personer, som har købt en bil til under 40.000 kr., har klaget til forhandleren over en fejl på bilen. I intervallet 40.000-79.000 kr. udgør tallet 30 pct., mens forbrugere, som har købt bil i prisklassen 80.000-119.999 kr., har størst tendens til at klage – 57 pct. af denne gruppe har klaget. Forbrugernes forventninger stiger således i takt med en højere bilpris. Desuden viser forbrugerundersøgelsen, at forhandleren lige ofte giver forbrugerne ret i deres klage, uanset om der har været tale om en meget billig eller lidt dyrere bil.

I Forbrugerklagenævnets sager vedrørende biler og motorcykler får flertallet af forbrugere medhold i deres klage.

Tabel 4.1 Forbrugerklagenævnets afgørelser vedrørende biler og motorcykler (2002-2004)[44]
Afgørelsessted Afgørelsesudfald Afgørelser i procent (2002-2004)
Nævnsafgørelser Medhold 35 %
Delvis medhold 18 %
Ikke medhold 7 %
I øvrigt[45] 2 %
Sekretariatsafgørelser Medhold 0 %
Delvis medhold 0 %
Forlig 22 %
Ikke medhold 0 %
Afvist[46] 16 %
I alt 100 %

Tabellen viser, at i de sager der vedrører biler og motorcykler, og hvor der er truffet enten sekretariats- eller nævnsafgørelse, opnår forbrugerne en form for medhold i 75 pct. af sagerne i perioden 2002-2004.[47]

Kilde: Forbrugerklagenævnet.

Der er ikke noget, der tyder på, at de forbrugere, som køber de billigste biler, har overdrevne forventninger til bilens standard. De klagesager, som er blevet afgjort i perioden 2002 til 2004 viser nemlig også, at det ikke betyder noget for forbrugernes mulighed for at opnå en form for medhold, om den bil der klages over, har kostet 10.000 eller i underkanten af 100.000 kr.

Flere forhold kan spille ind på, hvorfor ejere af billige biler også har relativ god mulighed for at opnå medhold i deres klage. En af forklaringerne kan være, at nogle forhandlere vælger at gøre så lidt ved bilen som muligt, inden bilen sendes retur i handel. Dermed holdes udgifterne nede samtidig med, at handelsprisen fortsat fremstår på et attraktivt niveau for den fremtidige køber. Vælger køberen at klage til forhandleren eller Forbrugerklagenævnet, kan det derfor også som hovedregel forventes, at der vil være tale om en berettiget klage.

En anden forklaring kan være, at de bilejere, som har investeret i en billig brugt bil, udelukkende vælger at klage, hvis der er flere klagepunkter. Selvom forbrugeren således ikke får medhold i alle klagepunkter, vil der være en vis sandsynlighed for at opnå medhold i nogle af dem. Samtidig kan det forventes, at billigere biler har større risiko for at have mere alvorlige fejl. Hvis der fx er tale om sikkerhedsmæssige forhold, har forbrugeren god mulighed for at få medhold i sin klage.

4.5 Købeloven og reklamationsret

Forbrugerundersøgelser 2006 viser, at der kan opstå misforståelser i forbindelse med købet af brugt bil. Hver tiende forbruger i undersøgelsen har som nævnt oplevet, at sælgeren under købet fremhævede nogle egenskaber eller funktioner ved bilen, som bilen efterfølgende viste sig ikke at have.

Ud af alle adspurgte forbrugere har 40 pct. klaget til forhandleren over en fejl på bilen. Især kvinder har erfaring med at gå til forhandlerne med deres utilfredshed. 47 pct. af kvinderne har klaget til forhandleren over fejl og mangler ved bilen, mens tallet er 34 pct. for mændene. Denne relativt høje klagetilbøjelighed peger på, at en væsentlig andel af alle brugtbilskøb ikke forløber problemfrit. Det er tilsyneladende ikke ualmindeligt med fejl og problemer ved bilen, som forbrugerne først opdager efter købet.

Selvom hver tiende af de adspurgte forbrugere har oplevet, at det produkt, som forhandleren lovede under købet, afviger fra det produkt, som forbrugeren faktisk modtog, betyder det ikke nødvendigvis, at der faktisk foreligger en fejl/mangel i købelovens forstand.

Hvis forhandleren fx har valgt at rose bilen ved at kalde den ”rap” eller ”sporty”, men køberen ikke nødvendigvis er enig i denne betragtning, er der således ikke normalt tale om en mangel i købelovens forstand. På samme måde må forbrugeren forvente, at nogle af de funktioner, bilen havde som ny, ikke nødvendigvis kan forventes at fungere på den brugte bil. Det vil dog altid være en konkret vurdering fra bil til bil, om der er tale om fejl i købelovens forstand, da det afhænger af bilens alder og antal kørte km, samt hvordan bilen fremstår.

Hvis forhandleren derimod eksplicit har givet udtryk for, at fx kileremmen netop var udskiftet, eller at airconditionanlægget fungerede problemfrit, men dette efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, vil der som udgangspunkt foreligge en mangel ved salgsgenstanden i henhold til købelovens § 76.

Reklamationsret

Forbrugerundersøgelsen viser endvidere, at brugtvognsforhandlernes opfattelse af forbrugernes reklamationsret ikke altid stemmer overens med købelovens bestemmelser. Ifølge købeloven har forbrugerne en reklamationsret på to år.

Figur 4.9 Brugtvognsforhandleres oplysninger om køberens reklamationsret Ingen reklamationsfrist - bilen købt som beset

Figur 4.9 Brugtvognsforhandleres oplysninger om køberens reklamationsret Ingen reklamationsfrist - bilen købt som beset


I følge købeloven har forbrugerne en reklamationsret på to år. Kun 6 pct. af forbrugerne i forbrugerundersøgelsen er blevet oplyst denne reklamationsperiode. Over halvdelen er blevet oplyst at reklamationsretten er under eller op til 12 måneder

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Ud af de adspurgte forbrugere har 15 pct. fx oplevet, at forhandleren i forbindelse med købet oplyste, at bilen var købt som beset – altså ingen reklamationsret overhovedet. Lidt flere, nemlig 18 pct., har oplevet, at forhandleren har tilbudt 1-3 måneders reklamationsret, mens 14 pct. er blevet oplyst, at reklamationsretten var op til seks måneder. Kun 6 pct. er blevet oplyst den fulde reklamationsperiode på to år, mens én pct. har oplevet at blive tilbudt en længere reklamationsperiode, end købeloven foreskriver.

Mere end halvdelen af de adspurgte forbrugere er altså tilsyneladende blevet fejlinformeret om deres rettigheder, da de købte brugt bil.[48] Forbrugerne angiver nemlig at have fået oplyst en reklamationsret, som er kortere end den, de er berettiget til ifølge lovgivningen. Det kan skyldes; at mange forhandlere ikke kender reglerne om reklamationsretten i købeloven, at nogle forhandlere bevidst vælger at tilsidesætte reglerne og give forbrugerne usande oplysninger om reklamationsretten, eller at forbrugerne husker forkert, når de bliver spurgt om, hvor lang tids reklamationsret forhandleren fremlagde for dem.

Forhandlerens behandling af forbrugerklager

Ud af de personer, som har klaget til forhandleren over en brugt bil, har 95 pct. klaget inden for de første seks måneder efter købet. De resterende 5 pct. har klaget fra 6-12 måneder efter købet.

I langt de fleste tilfælde har forhandleren udbedret fejlen, uden at det har kostet forbrugeren noget. I alt fortæller 90 pct., at forhandleren ikke har krævet penge for udbedringen. Dette peger på, at hovedparten af forhandlerne er gode til at håndtere forbrugernes henvendelser, uden at dette har økonomiske omkostninger for forbrugerne.

Forbrugernes erfaringer med at klage stemmer i øvrigt overens med forhandlernes egne beskrivelser af, hvordan de håndterer klager fra kunderne. 86 pct. af forhandlerne siger ifølge en undersøgelse fra Handelshøjskolen i København, at de ofte giver kunden ret i klagen, hvis bilen er købt inden for de seneste seks måneder.[49]

Noget tyder altså på, at til trods for at forhandlerne i stort omfang giver forbrugerne ukorrekte oplysninger om reklamationsret, udbedres forbrugernes reklamationer af 90 pct. af forhandlerne.

Forbrugerundersøgelsen viser desuden, at der ikke eksisterer nogen sammenhæng mellem typen af forhandler og forhandlerens håndtering af forbrugernes klager. Der er altså ingen forskel på, hvordan forbrugerne bliver behandlet af fx mindre forhandlere og større autoriserede forhandlere.

4.6 Et velinformeret bilkøb – viden og vejledning

Forhandleren kan have stor indflydelse på, om forbrugeren er tilfreds med en brugt bil. Først og fremmest kan forhandleren sikre, at bilernes kvalitet er i orden og stemmer overens med prisen. Dernæst er det forhandlerens opgave at give forbrugeren en kompetent og fair vejledning.

Langt størstedelen af de adspurgte forbrugere har da også været tilfredse med den vejledning, som forhandleren har givet i forbindelse med købet. Men selvom flertallet af forbrugere har haft en positiv oplevelse, findes der imidlertid også forhandlere, som medvirker til, at forbrugeren risikerer at sidde skuffede eller utilfredse tilbage efter at have købt en brugt bil. Men hvad gør forbrugerne selv for at sikre, at dette ikke sker?

Valg af forhandler

56 pct. af de forbrugere, som har deltaget i undersøgelsen, har benyttet internettet til at danne sig et indtryk af udbud og priser på biler inden købet. Her kan biltyper, mærker og modeller sammenlignes ud fra parametre som fx antal kørte km, alder, vedligeholdelse (fx undervognsbehandling) og pris, og giver på denne måde forbrugeren et overblik over, hos hvilken forhandler der kan opnås ”mest bil for pengene”.

Det er hovedsageligt prisen, som forbrugerne fokuserer på, når det besluttes, hvor bilen købes. 20 pct. af forbrugerne fortæller, at prisen har været afgørende for valget af forhandler, mens 11 pct. har truffet valget ud fra en vurdering af, at bilens pris har været rimelig set i forhold til dens kvalitet.

Figur 4.10 Baggrund for valg af forhandler

Figur 4.10 Baggrund for valg af forhandler


Forbrugerne er blevet spurgt, hvad der er den primære grund for deres valg af bilforhandler.[50] Flest forbrugere svarer, at prisen eller samspillet mellem pris og kvalitet har været mest afgørende for deres valg af bilforhandler.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Kun 9 pct. af forbrugerne i undersøgelsen har valgt den konkrete forhandler ud fra et ønske om, at denne ydede god service, rådgivning og vejledning.

Forbrugernes forudsætninger for at købe brugt bil

De fleste forbrugere føler sig godt klædt på til at købe brugt bil. 62 pct. af forbrugerundersøgelsens respondenter udtrykker, at de har gode forudsætninger for at kunne købe bil, mens 21 pct. mener, at de har direkte dårlige forudsætninger.[51]

Fynboer og jyder føler sig generelt bedre klædt på til købet end sjællændere. Og forbrugere med kortere uddannelser føler sig mere sikre på, at de kan træffe et kvalificeret valg, end forbrugere med lange uddannelser gør. Kun 9 pct. af de forbrugere, som ikke har uddannelse ud over folkeskole, betegner deres forudsætninger for at købe brugt bil som dårlige. Det samme gælder for 28 pct. af de interviewede personer med en lang videregående uddannelse.

Mænd er mere sikre på, at de er i stand til at foretage et kvalificeret valg af bil, end kvinder er. 73 pct. af mændene og 51 pct. af kvinderne vurderer, at de har gode forudsætninger for at købe en brugt bil. Og dobbelt så mange kvinder som mænd udtrykker, at de har dårlige forudsætninger.

Forbrugerne kan få hjælp til at vælge den rette brugte bil

Forbrugere, som ikke føler, at de ved nok om brugte biler til at kunne træffe et kvalificeret valg, kan vælge at få bilen testet af mekaniker/værksted/testcenter, hjælp af andre eller at benytte sig af FDM´s eller Forbrugerstyrelsens tjeklister til køb af brugt bil.[52]

Figur 4.11 Hjælpemidler som forbrugerne benytter sig af ved brugtbils købet

Figur 4.11 Hjælpemidler som forbrugerne benytter sig af ved brugtbils købet


Hos den gruppe af forbrugere som tilkendegiver at have dårlige forudsætninger for at købe bil, er der 48 pct., som ikke benytter sig af nogen former for hjælp.[53]

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Næsten halvdelen af de forbrugere, som betegner deres forudsætninger for at købe brugt bil som dårlige, har valgt at tage chancen og klarer købet selv. 39 pct. af de forbrugere som har tilkendegivet, at deres forudsætninger for at købe brugt bil er dårlige, har fået hjælp af en bekendt med forstand på biler, mens 7 pct. har fået fx en mekaniker, FDM eller Applus Bilsyn til at teste bilen.

De forbrugere, som giver udtryk for at have ”styr” på bilkøbet, er mindre tilbøjelige til at få hjælp af andre til at vælge den rette brugte bil. Inden for denne gruppe har 68 pct. hverken fået foretaget en brugtbilstest, søgt assistance hos en bekendt med viden omkring biler, eller benyttet sig af en tjekliste til brug for køb af brugt bil.

Fravalget af hjælpeforanstaltninger er imidlertid interessant. Dette er ikke mindst tilfældet i lyset af, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvilke forudsætninger almindelige forbrugere realistisk set har for at kunne foretage et informeret bilkøb. Køberen kan selvfølgelig undersøge en række basale forhold ved bilen som fx bilens årgang, dens umiddelbare stand, eller om de mest simple mekaniske ting fungerer. Det er altså ret begrænset, hvad en køber, som ikke selv er mekaniker, har mulighed for at undersøge.

Bilag 4.1 Figuroversigt – spørgsmål, der knytter sig til figurerne

Figur 4.6 Forbrugernes brugtbilskøb efter forhandlertype
Hos hvilken type forhandler købte du bilen?

Figur 4.7 Forbrugernes tilfredshed med forhandlerens vejledning under købet
På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er meget tilfreds og 0 er meget utilfreds, hvor tilfreds eller utilfreds var du med forhandlerens vejledning under købssituationen?

Figur 4.9 Brugtvognsforhandleres oplysninger om køberens reklamationsret
Oplyste forhandleren dig i forbindelse med købet om, hvor lang tids reklamationsfrist du havde, og hvilket tidsrum oplyste han i så fald?

Figur 4.10 Forhold der ligger til grund for valg af forhandler
Hvad har været mest afgørende for dit valg af forhandler?[54]

Figur 4.11 Hjælpemidler som forbrugerne benytter sig af ved brugtbilskøbet
Hvad har du gjort for at sikre dig, at du købte en bil af god kvalitet?

[1] Synovate Vilstrup har på vegne af Forbrugerstyrelsen gennemført en surveyundersøgelse blandt 303 forbrugere, som inden for de seneste 24 måneder har købt en brugt bil hos en forhandler i Danmark. For yderligere information om Forbrugerundersøgelser 2006 se Appendiks B.

[2] 3.657 forbrugere ud af 37.428.

[3] I 2002 modtog Forbrugerklagenævnet 197 klager, mens tallet var 382 i 2005. I perioden fra 2002-2005 har  Forbrugerklagenævnet modtaget 1.245 klager vedrørende biler og motorcykler.

[4] Forbrugerklagenævnet har i perioden 2002 til 2005 fået indbragt i alt 16.994 sager inden for samtlige klageområder.

[5] Ud af de i alt 62 virksomheder, der i marts 2006 var registreret i Firmatjek, vedrørte de 12 handel med biler.

[6] Danmarks Statistik – statistikbanken.dk.

[7] Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF). Tallene stammer fra Centralregistret for Motorkøretøjer. De nævnte 640.000 biler er summen af nyregistreringer, omregistreringer og genregistreringer. Ift. de to sidstnævnte er der ikke nødvendigvis tale om deciderede ejerskifter, men kan dække over, at en bilejer eksempelvis afmelder sin bil i efteråret og genregistrerer den næste forår.

[8] Brugte biler indbefatter genregistreringer og ejerskifter. Brugte biler defineres i henhold til deres status som genregistreringer.

[9] FDM.

[10] Danmarks Statistik – statistikbanken.dk differentierer mellem ”familier” og ”husholdninger” i deres statistiske udregninger. Familier vedrører relationen, mens husstand henviser til alle personer på den pågældende adresse. Der kan fx være flere familier inden for samme husstand.

[11] Danmarks Statistik indsamler data over tre år og omregner til det midterste. Årligt udskiftes 1/3 af husstandene. 2003-tal dækker således over tal fra 2002 til 2004.

[12] De forbrugsarter, der er brugt til at udregne den samlede udgift forbundet med at eje/holde bil, knytter sig ikke udelukkende til biler. Ift. forbrugsarten ”reservedele” og ”reparation” indbefatter disse forbrugsarter således også motorcykler, knallerter og cykler. Ift. forbrugsarten ”transportforsikring” inkluderer denne også motorcykler, knallerter, ligesom den vedrører rejseforsikringer, forsikring af lystbåd og campingvogn.

[13] Ifølge Danmarks Statistik – statistikbanken.dk udgjorde husstandenes samlede udgifter i 2003 i gennemsnit 238.610 kr.

[14] Et overslag over udgifterne blandt bilejere er udarbejdet på følgende måde: Husstandene brugte i 2003 9.640 kr. på bilhandler. Dette tal ganges med antallet af husstande i 2003 (2.466.693). Resultatet heraf divideres med antallet af personbiler til privatkørsel i 2003 (1.852.929). Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik, statistikbanken.dk. Samlet giver det en udgift på 12.833 kr. At der er tale om et overslag understreges af, at nogle husstande har to eller flere biler, hvorfor udgifterne blandt bilejerne stadig bliver undervurderet. Hvis man på tilsvarende vis undersøger de samlede udgifter til at holde bil blandt bilejerne, giver det et resultat på ca. 38.600 kr.

[15] Danmarks Statistik – statistikbanken.dk

[16] Penge og Privatøkonomi, nr. 5, 2006.

[17] Vejdirektoratets beregninger.

[18] Vejdirektoratets beregninger.

[19] Udover de præsenterede indkomstgrupper findes der endvidere en indkomstgruppe, der ikke har oplyst indkomst. Bilrådigheden hos familier, der ikke har oplyst indkomst, udgør 98 pct. uden bil og 2 pct. med bil (Danmarks Statistik – statistikbanken.dk).

[20] Danmarks Statistik – statikbanken.dk differentierer mellem ”familier” og ”husholdninger” i deres statistiske udregninger. Familier vedrører relationen, mens husstand henviser til alle personer på den pågældende adresse. Der kan fx være flere familier inden for samme husstand.

[21] Udover de præsenterede indkomstgrupper findes endvidere en gruppe, der ikke har oplyst indkomst. Bilrådigheden hos familier med uoplyst indkomst udgør 98 pct. uden bil og 2 pct. med bil.

[22] Danmarks Statistik – statistikbanken.dk.

[23] www.cvr.dk. Tallene fra CVR er trukket den 24. februar 2006 og dækker over kategorierne/brancherne ”Detailhandel med biler” (3311 virksomheder) og ”Engroshandel med biler” (617 virksomheder).

[24] Danske virksomheder har et CVR-nummer. CVR-nummeret er et 8-cifret nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer. Det er således CVR-nummeret, der skal bruges, når en virksomhed ønsker at identificere sig.

[25] Danmarks statistik – statistikbanken.dk.

[26] For yderligere information om Forbrugerundersøgelser 2006 se Appendiks B.

[27] De 301 forbrugere, som har deltaget i surveyundersøgelsen er repræsentative for købere af brugt bil. Dog betyder antallet af respondenter, at der generelt er en usikkerhed om tallene på op til 5 pct.

[28] Som forbruger får man imidlertid beløbet refunderet, hvis der opnås hel eller delvis medhold, eller hvis der bliver tale om et forlig mellem parterne.

[29] www.forbrug.dk/klage/klagetjek.

[30] Medhold dækker over: ”Dom/retsforlig svarer til afgørelsen”, ”Udeblivelsesdom”, eller ”Dom/Retsforlig svarer delvis til afgørelse”.

[31] Købeloven. Lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003.

[32] En sag refereret i rapporten ”De nye forbrugerkøbsregler i praksis” (Nordisk Ministerråd 2006:533, s. 144f) illustrerer problemstillingen. En køber indbringer en sag for Forbrugerklagenævnet, idet køber gjorde gældende, at bilen led af en mangel, og at han derfor ikke skulle betale reparationsudgifterne. Nævnet udtalte bl.a: ”Bilen var  efter det oplyste funktionsdygtig ved leveringen, og der kan under hensyn til bilens alder og kørte antal kilometer ikke opstilles en formodning for, at den senere opståede fejl ved toppakningen skyldes, at bilen ved leveringen var i en ringere stand, end klageren havde grund til at regne med”. Forbrugeren fik herefter ikke medhold i sagen.

[33] Købelovens § 77, stk. 1.

[34] Købelovens § 1, stk. 2.

[35] Købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, og § 76, stk. 1, nr. 1.

[36] FDM.

[37] Respondenterne har kunnet svare inden for skalaen 0-10 samt ”ved ikke”. De angivne procenttal afspejler, at graden af tilfredshed er blevet delt op i hhv. utilfredse (svarkategorierne 0-4) og tilfredse forbrugere (svarkategorierne 6-10). Respondenter, der har svaret 5 eller ”ved ikke”, er registreret som neutrale svar.

[38] Bekendtgørelse af lov om køb (købeloven), § 76, stk. 1.

[39] FDM.

[40] Ifølge FDM kan der med forbehold foretages et skøn over kilometer-relaterede fejl. Fejl der typisk kan være til stede efter 100.000 km: bremsefejl, slidte styretøjsdele, defekt udstødning, gennemtæret bundkar/oliespild generelt samt eventuelt forestående tandremsskift. Fejl der typisk forekommer efter 200.000 km og derover: Ovenstående samt kobling, vandpumpe, generator, startmotor, støddæmpere, hjullejer, katalysator og måske et vist olieforbrug.

[41] FDM.

[42] Forbrugerklagenævnet har i perioden modtaget 1.074 klager over biler og motorcykler. Disse indeholder dog også biler under 10.000 kr. og over 100.000 kr. De bilklager, hvor prisen er opgjort, udgør 624 klager. Det er disse 624 klager, som figuren repræsenterer.

[43] Bemærk, at ”klager” afdækket i forbrugerundersøgelsen dækker, at forbrugeren indgiver det, forbrugeren opfatter som en ”klage” til forhandleren. Dermed kan begrebet ”klage” her ikke direkte sidestilles med klager til Forbrugerklagenævnet.

[44] Følgende er udeladt af tabellen, da disse er ikke afgjorte sager: Afvist kompetencen, afvist uegnet, henvisninger, tilbagekaldt, passivitet, øvrige som ikke kan indplaceres andetsteds, sager fra godkendte ankenævn til udfærdigelse af stævning.

[45] Kategorien ”nævnsafgørelser, i øvrigt” dækker over nævnsforlig, samt sager, som nævnet har afvist som uegnede.

[46] Kategorien ”sekretariatsafgørelser, afvist” dækker over afvisninger i henhold til §14, stk. 3, hvilket kan omfatte, at der ikke kan gives medhold efter gældende ret, at reklamationsfristen er overskredet, at sagen er afvist efter sagkyndig undersøgelse, eller at sagen er afvist pga. andre forhold.

[47] Dette tal er beregnet ved at sammenlægge kategorierne medhold, delvis medhold og forlig lagt sammen. Inden for alle kategorier har forbrugerne fået en form for medhold.

[48] Der kan naturligvis være tale om, at nogle forbrugere husker galt eller har misforstået forhandlerens differentiering mellem reklamationsret og garanti. Forhandleren har således mulighed for at tilbyde kunden fx en 100 pct.’s total garanti i en periode. Hvis forbrugerne har gjort denne garanti synonymt med en reklamationsret, er der således ikke tale om, at forhandleren har misinformeret forbrugeren, men frem for alt forbedret de klagemuligheder som forbrugeren allerede er sikret via købeloven.

[49] ”Bo Kristensen et al., ”Nye regler for forbrugerkøb – en empirisk undersøgelse” april 2005, Copenhagen Business School, s. 22.

[50] Svarmuligheden ”andet” indgår ikke i søjlediagrammet. Denne svarmulighed har 30 pct. af respondenterne tilkendegivet.

[51] Tallene dækker over en gruppering af svar fra forbrugersurveyen. De 62 pct., der oplever at have ”gode forudsætninger” for at kunne købe bil, repræsenterer respondenter, der har svaret inden for kategorierne 0-4, mens de 21 pct., der har tilkendegivet at have ”dårlige forudsætninger” for at købe bil, er samlet af svarmulighederne 6-10.

[52] Se fx www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Ren_besked/renbeskedombrugtebilerlille.pdf.

[53] Der er tale om en multipel svarmodel, hvor forbrugerne har haft mulighed for at give mere end ét svar til kende. Summen af svar giver derfor mere end 100 pct.

[54] Hvis forbrugerne tidligere har givet udtryk for at have handlet hos forhandleren eller fået denne anbefalet, er der i stedet spurgt hhv. ”Hvorfor genvalgte du forhandleren?” eller ”Hvad gik anbefalingen på?”

| Top |

Denne side er kapitel 4 af 5 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2006".
Version nr. 1.0 af 09-11-2006
© Forbrugerstyrelsen 2006