| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Forbrugerredegørelse 2006

Kapitel 2: Børn og indholdstakserede sms’er

• 2.1 Sammenfatning og anbefalinger
• 2.2 Børn, unge og mobiltelefoni
• 2.3 Indholdstakseret sms – kort meddelelse med mange muligheder
• 2.4 Markedets opbygning og størrelse
• 2.5 Undersøgelse af børnenes erfaringer og deres forældres viden
• 2.6 Regulering af markedet
• Bilag 2.1 Figuroversigt - spørgsmål, der knytter sig til figurerne

I Danmark får de fleste børn deres egen mobiltelefon, før de bliver teenagere. Og de bruger ikke blot telefonen til at tale i eller sende beskeder til venner og familie. Den er blevet et stykke legetøj og et betalingsmiddel. Børnene kan sende en sms, som betales via telefonregningen, hvis de fx vil købe en ny ringetone til mobiltelefonen, eller hvis de vil deltage i en afstemning i et tv-show. Mulighederne bliver stadig flere. Dette kapitel handler om børns forbrug af såkaldte indholdstakserede sms’er. Det er de beskeder, som forbrugerne kan sende til særlige firecifrede telefonnumre for at købe en vare eller ydelse eller for at deltage i en konkurrence. Kapitlet ser på, hvad de unge forbrugere i dag kan købe via mobiltelefonen og på hvilke vilkår. Og det fortæller, hvilke erfaringer de 9 til 13-årige har med at sende sms’er, der koster ekstra.

2.1 Sammenfatning og anbefalinger

Børn og unge er flittige forbrugere på markedet for indholdstakserede sms’er. Telebranchen skønner, at børn og unges køb af ringetoner, spil og billeder til mobiltelefonen samt deres deltagelse i sms-afstemninger og konkurrencer mv. vægter ganske betydeligt i de omkring 300 mio. kr., som branchen sidste år omsatte for i indholdstakserede sms’er. Samtidig er børn og unge mere tilbøjelige end ældre til at sende sms’er til firecifrede numre, når der skal stemmes eller quizzes i tv-programmer.

Forbrugerundersøgelser 2006^[1] viser, at 73 pct. af børn i aldersgruppen 9 til 13 år har prøvet at sende en eller flere indholdstakserede sms’er. 12 pct. af disse børn sender indholdstakserede sms’er ugentligt eller hyppigere.

Særligt afstemninger i radio- eller tv-programmer er populære. 61 pct. har deltaget i en sådan – især i tv. 36 pct. har prøvet at købe en ringetone eller anden underholdning, og 35 pct. har prøvet at deltage i en konkurrence. Ringetoner og anden underholdning til mobiltelefonen får børn oftest øje på i blade. 52 pct. så deres seneste underholdning til mobiltelefonen i et blad. Konkurrencer ser børn derimod typisk i tv. 64 pct. fik øje på den sms-konkurrence, de senest deltog i, via tv.

En del af de 9 til 13-årige børn, som har deltaget i Forbrugerundersøgelser  2006, har oplevet problemer eller har svært ved at overskue markedet. Det kunne tyde på, at gennemsigtigheden på markedet halter, samtidig med at en del oplever problemer. Det ses ved,

• at 25 pct. af de børn, som har prøvet at sende en indholdstakseret sms, fortæller, at de - nogle op til flere gange - har oplevet først bagefter at finde ud af, at den koster ekstra
• 33 pct. af børnene kender ikke prisen på den hidtil dyreste sms, som de har sendt
• 2 pct. af forældrene har oplevet, at børnenes månedlige telefonregning har været på 800 kr. eller derover
• 34 pct. af de, som har prøvet at sende en sms for at få fx en ringetone, et spil eller noget til et netspil, har oplevet ikke at få det, som de bestilte
• en fjerdedel af de forældre, som har børn, der har oplevet ikke at få varen, fortæller, at barnet har oplevet det mere end fem gange inden for de seneste 12 måneder. Og tre ud fire beretter, at det er sket mere end én gang inden for de seneste 12 måneder.

Forbrugerklagenævnet og Teleankenævnet har hidtil kun behandlet ganske få sager om indholdstakserede sms’er. Forbrugerklagenævnet behandler kun sager om telefonregninger, som er på minimum 800 kr. Eventuelle kundeklager over indholdstakserede sms’er skal derfor typisk håndteres af forbrugernes teleselskaber. Et teleselskab har oplyst, at 9 pct. af samtlige kundeklager til selskabet i årets første fem måneder drejede sig om indholdstakserede sms’er. Det understøtter, at det ikke er ualmindeligt, at kunder oplever problemer med de indholdstakserede sms’er.

Både børn og forældre risikerer imidlertid at stå i en situation, hvor det kan være vanskeligt eller for sent at løse eventuelle problemer med indholdstakserede sms’er. En del af børnenes forældre kender nemlig ikke til deres barns forbrug af indholdstakserede sms’er og søger kun i mindre grad at forebygge problemer. Dette ses bl.a. ved, at

• mindst 11 pct. af forældrene svarer, at de ikke ved, om deres barn sender indholdstakserede sms’er
• 29 pct. af de forældre, som har et bud på, hvor mange indholdstakserede sms’er deres barn har sendt, siger, at de ikke ved, hvad sms’erne har kostet
• 15 pct. af forældrene ingenting gør for at kontrollere deres barns telefonregning og forhindre, at den løber løbsk.

Der er plads til forbedringer af forbrugerforholdene på området til gavn for både børn og forældre. Nye muligheder for at bruge mobiltelefonen som betalingsmiddel kommer til, og det er derfor væsentligt at sørge for at beskytte især børn, som er en særlig sårbar forbrugergruppe. Der kan skabes bedre forhold på området ved, at

• teleselskaberne indfører særlige børneabonnementer, som fx kræver, at forældrene, når de tegner abonnementet, selv skal bede om at få åbnet telefonens adgang til at sende indholdstakserede sms’er
• udbyderne tilbyder mulighed for, at mobiltelefonens funktion som betalingsmiddel kan spærres med en særlig kode/kun kan åbnes med en særlig kode. Dette ville øge forældres mulighed for kontrol af børns brug af telefonen
• styrke information og dialog med forældre og børn om indholdstakserede sms’er
• forældrene tegner særlige abonnementer til deres børn med enten begrænset forudbetalt taletid eller med spærring for indholdstakserede sms’er
• udbyderne informerer tydeligt om priser og vilkår, så det kan forstås af børn

2.2 Børn, unge og mobiltelefoni

Introduktion

Mobiltelefonen er ikke blot til at tale i eller til at sende beskeder til venner og familie med. Den er blevet et stykke legetøj, en kalender, et ur og et betalingsmiddel, som kan bruges til at skaffe alle mulige former for underholdning, informationer og til at deltage i konkurrencer og afstemninger.

Dette kapitel handler om børns forbrug af såkaldte indholdstakserede sms’er.^[2] Det er de sms’er, som koster almindelig sms-takst plus et ekstra beløb og som sendes til særlige firecifrede telefonnumre.^[3]

Fx er der tale om en indholdtakseret sms, når en forbruger sender en sms for at

• købe en ny ringetone, et spil eller et billede til mobiltelefonen
• deltage i en afstemning eller en konkurrence, fx i et radioprogram eller tv-program
• bestille virtuelle ting, spillepenge eller figurer til den lange række spil, rollespil og netverdener, som findes på internettet
• give penge til et godt formål. Flere nødhjælpsorganisationer^[4] har et firecifret nummer, som givere kan sende en sms til for at støtte med beløb op til 150 kr.

Efter en gennemgang af hvor udbredt mobiltelefoni er blandt børn og unge, beskriver kapitlet, hvad unge forbrugere kan købe eller deltage i ved hjælp af indholdstakserede sms’er. Dernæst tegnes et billede af markedets størrelse og dets aktører. Herefter præsenterer kapitlet resultaterne af forbrugerundersøgelsen af børns erfaringer med indholdstakserede sms’er. Afslutningsvis præsenteres den lovgivning, som regulerer området.

Børn og unge som flittige mobilbrugere

Næsten alle forbrugere i Danmark har en mobiltelefon, og det er i 10-12 års alderen, at størstedelen af de helt unge forbrugere får deres egen telefon.

Tal fra IT- og Telestyrelsen viser, at der blev ringet op og talt fra danske mobiltelefoner i over 3 mia. minutter i andet halvår af 2005. I samme periode blev der afsendt næsten 4,5 mia. sms’er. Det er næsten en tredobling siden første halvår af 2003, hvor der blev sendt godt halvanden milliard sms’er. I andet halvår af 2005 sendte hver indehaver af et mobilabonnement i gennemsnit 135 sms’er om måneden.

Antallet af mobilabonnementer stiger også stadig herhjemme. Der er nu flere mobilabonnementer, end der er indbyggere i Danmark. Ved udgangen af 2005 var der knap 5,47 mio. mobilabonnementer. Det svarer til 101 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere. To år tidligere var der 88 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere.^[5]

Mobiltelefonen har for mange helt erstattet uret. De fleste unge bruger primært mobiltelefonen til samtaler og sms’er. Men mange af telefonens ekstra praktiske funktioner har unge også taget til sig. Mobiltelefonen bliver altså også flittigt brugt som kalender, lommeregner og vækkeur.^[6]

Mobiltelefonen er blevet den fjerde ting, som mange altid bærer på sig. Når man tager fra et sted til et andet, så sørger man for altid at have pung, nøgler, ur og mobiltelefon med. Og bliver mobiltelefonen glemt i skolen eller på arbejde, er forbrugerne mere tilbøjelige til at tage tilbage og hente den, end de er til at hente fx pung eller nøgler.^[7]

Næsten alle store børn har egen mobiltelefon – forældrene betaler regningen

At mobiltelefonen herhjemme er blevet en fast del af et barne- og ungdomsliv, kan der ikke herske megen tvivl om. 75 pct. af alle børn i Danmark mellem 9 og 13 år har egen mobiltelefon.^[8]

75 pct. af alle 9 til 13-årige børn i Danmark har egen mobiltelefon. Blandt de 9-årige er det 36 pct., mens det er 97 pct. af de 13-årige

Kilde: Gallups Børne- og ungdomsindex 8-18 år – efterår 2005.

Som det fremgår af figur 2.1, er det i årene op til, at børnene bliver til teenagere, at mobiltelefonen for alvor får plads i deres univers. Børn i denne aldersgruppe omtales ofte som tweens, fordi de befinder sig imellem barndoms- og ungdomsårene.^[9] Blandt de 9-årige kan 36 pct. svare ja til, at de har en mobiltelefon. Men allerede fra børnene er 10 år har over halvdelen en mobiltelefon. Og jo tættere børnene er på at kunne kalde sig teenagere, desto flere har mobiltelefon. 97 pct. af de 13-årige har egen mobiltelefon.

Samtidig er der en tendens til, at gruppen af børn med dyre mobiltelefonregninger er større blandt de 12 til 13-årige, end den er blandt de yngre børn.

En 9 til 13-årigs gennemsnitlige månedlige telefonregning er på 118 kr. De ældste børn har ofte de dyreste mobilregninger.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

En 9 til 13-årigs gennemsnitlige månedlige telefonregning er på 118 kr. Hos de 13-årige ligger den på 164 kr., mens den hos de 9-årige ligger på 105 kr. Mobiltelefonregningen bliver som regel betalt af forældrene. Kun 11 pct. af børnene i denne aldersgruppe betaler selv hele regningen for mobiltelefonen.^[10]

Regningens størrelse afhænger ikke kun af, hvor meget barnet har talt eller sendt almindelige sms’er til vennerne. Tre ud af fire af de adspurgte tweens i forbrugerundersøgelsen har prøvet at sende indholdstakserede sms’er. Det gør det interessant at se nærmere på markedet for indholdstakserede sms’er og på børn og unges erfaringer med at sende indholdstakserede sms’er.

2.3 Indholdstakseret sms – kort meddelelse med mange muligheder

Markedet for indholdstakserede sms’er er broget og i hastig udvikling. Udbyderne er af vidt forskellig størrelse, og udbuddet af tjenester ændres hele tiden. Det er derfor vanskeligt at lave en fuldstændig beskrivelse af markedet. I stedet skitseres i det følgende, hvad de indholdstakserede sms’er kan benyttes til, i hvor høj grad børn og unge er målgruppe for disse tjenester, og hvem udbyderne er.

For at illustrere og tydeliggøre markedets mangfoldighed uddybes beskrivelserne af enkelte tjenester, medier og udbydere. Disse er udvalgt i forsøg på at nå så vidt omkring i beskrivelsen af markedet som muligt. Det skal derfor understreges, at hensigten hverken er at kritisere, fremhæve eller favorisere enkelte virksomheder. De konkrete eksempler er kun medtaget for at nuancere beskrivelsen af et relativt nyt marked, som hele tiden forandrer sig.

Spil, billeder og ringetoner til mobiltelefonen

Når en forbruger sender en indholdstakseret sms, bliver der lagt et beløb oven i den almindelige sms-takst. En ringetone koster typisk mellem 8 og 20 kr., et spil mellem 40 og 70 kr., en billedanimation omkring 20 kr., mens et farvebillede koster cirka 15-25 kr. Ringetoner, spil og billeder til mobiltelefonen kan købes hos en lang række udbydere.^[11]

Annoncer i ugeblade og på hjemmesider på internettet viser, hvad den enkelte udbyder har at tilbyde. Forbrugeren, som eksempelvis ønsker at have et top 10-hit i truetone-udgave,^[12] sender en sms til udbyderens firecifrede nummer. I sms’en skrives den kode, som udbyderen angiver, at ringetonen har. I mange tilfælde vil forbrugerne efter få sekunder modtage en sms, hvori der står, at forbrugeren skal indvilge i at fraskrive sig retten til at fortryde købet for at modtage ringetonen (se afsnit 2.6 om ”Særlige regler for salg af mobilydelser”). Efter forbrugeren har svaret bekræftende på denne sms, sender udbyderen en besked, som gør det muligt at downloade ringetonen. Alt efter abonnementstype bliver prisen på fx 20 kr. lagt til den kommende mobiltelefonregning eller trukket fra det forudbetalte beløb på mobiltelefonens konto.

De internetsider, som tilbyder indhold til mobiltelefoner, henvender sig i høj grad til børn og unge. De nyeste ringetoner afspejler tidens hitlister, og det gør idolbillederne til telefonerne også. Fx kan billeder af tegneseriefigurer, fodboldspillere, popsangere, heste og kattekillinger købes til at pynte mobiltelefonen.

Indholdsudbyderne udformer i nogle tilfælde deres annoncer, så de taler direkte til bestemte grupper af børn og unge. Når der eksempelvis annonceres for en internetside med billeder til mobiltelefonen, i et blad for hesteinteresserede unge piger, så er billederne af heste vist øverst på siden. Bladets læsere behøver dermed ikke gå ind på internetsiden for at søge efter et billede af en hest til mobiltelefonen. De kan nøjes med at taste det firecifrede nummer, som annoncen angiver.

Afstemninger og konkurrencer via mobiltelefonen

Mobiltelefonen kan også bruges af seere og lyttere, som vil være aktive medspillere i tv- og radioprogrammer. Det er der rig mulighed for på de danske radio- og tv-stationer. Børn og voksne seere med mobiltelefoner kan blandt andet være med til at stemme deltagere ud og stemme andre til tops i reality- og show-programmer, selv deltage i konkurrencer, stemme på deres favoritspiller i en fodboldkamp eller blande sig i en debat.

Det koster typisk 1 kr. plus almindelig sms-takst at deltage i en afstemning i et af DR’s radioprogrammer. Prisen for at stemme på en af de kendte, der synger i ”Showtime”, er 5 kr. plus almindelig sms-takst. Af de 5 kr. går 4,25 kr. til velgørenhed.^[13],[14] Seere, der vil give point til en deltager i TV2’s program ”Scenen Er Din”, skal betale 4 kr. oven i almindelig sms-takst.^[15]

TV2 og de fleste andre kommercielle tv- og radiostationer har desuden af og til seerkonkurrencer lige efter udsendelserne. I disse konkurrencer kan seerne vinde præmier ved at sms’e svar på spørgsmål, der vedrører udsendelsernes indhold. Fx kan seerne stemme på kampens bedste spiller, når Viasats kanaler viser fodbold. Det koster 5 kr. plus almindelig sms-takst.

Blade, som henvender sig til børn og unge, indeholder også ofte konkurrencer, som læserne kan deltage i ved at sende indholdstakserede sms’er. Det koster som regel under 5 kr. at deltage i disse konkurrencer, som fx giver de unge chancen for at vinde cd’er (se i øvrigt tabel 2.1).

Hen over foråret og sommeren 2006 indeholdt bl.a. også det husstandsomdelte kuponkatalog sms-konkurrencer om bl.a. en pc, en mobiltelefon og et gavekort til en rejse. En annonce i marts måneds katalog indeholder fx seks forskellige sms-konkurrencer. I hver af konkurrencerne bliver der stillet et simpelt spørgsmål med to svarmuligheder. Svaret sendes via en indholdstakseret sms til 12 kr. plus almindelig sms-takst. Annoncen fortæller, at man kan deltage indtil udgangen af juli måned.^[16]

Abonnementer og chat via mobiltelefonen

Flere udbydere tilbyder også forskellige abonnementer og giver mulighed for at chatte via mobiltelefonen. Forbrugerne kan eksempelvis abonnere på en daglig vittighed, et ugentligt horoskop eller de ugentlige lottotal. Hver besked koster typisk 2 til 4 kr. oven i almindelig sms-takst. De, som vil i kontakt med andre, kan på visse sider sende en sms til et firecifret nummer og derved få adgang til at chatte med andre via mobilen.

Nogle tv-programmer lader desuden seerne komme med kommentarer, sende hilsner eller chatte live på skærmen via deres mobiltelefoner. På The Voice TV koster det fx 6 kr. plus almindelig sms-takst at deltage i programmerne på denne måde.

Der er en del muligheder for at modtage nyheder på mobiltelefonen. Som et  eksempel kan nævnes, at det koster 10 kr. at tilmelde sig DR’s tjeneste med nyheder via sms; for dem får modtageren i alt 10 nyheder i løbet af en periode på enten halvanden måned eller tre måneder.^[17] TV2 sender en sms-nyhed omtrent en gang dagligt. Prisen er 1 kr. stykket, og abonnementet bliver automatisk afmeldt, når kunden har modtaget 100 sms’er med nyheder.^[18] Ekstra Bladets breaking news-service koster 25 kr. for hver 10 sms’er, som modtages.^[19]

Forbrugere, som er interesserede i sport, kan abonnere på sportsnyheder. Fx kan den fodboldinteresserede oprette et abonnement, så der kommer en indholdstakseret sms, når yndlingsholdet scorer. Hver nyhed af denne type koster 1,50 kr. hos www.bold.dk.

Alle disse typer abonnementer henvender sig primært til voksne forbrugere, da børn og unge under 18 år ikke kan indgå gyldige aftaler om løbende levering af en ydelse (se afsnit 2.6).

Telefonen giver adgang til netverdener og spil på internettet

De indholdstakserede sms’er rummer flere muligheder, der appellerer direkte til børn og unge. Vil et barn bruge sin telefon til at spille eller lege med andre på en hjemmeside, så varierer priserne, og der dukker hele tiden nye muligheder op på internettet.

Et af de meget besøgte steder er Habbo Hotel,^[20] som er et virtuelt hotel, hvor børn og unge mødes. Habbo Hotels målgruppe er ifølge hjemmesiden unge mellem 13 og 20 år. For at være med skal den unge oprette en Habbo. Det er en lille person, hvis køn, hårfarve og tøj man selv vælger. Det koster ingenting, ligesom det er gratis at oprette et hotelværelse til sin Habbo og via den chatte med andre børn og unge på hotellet. Men det koster penge at indrette hotelværelset med møbler og nips.

Betalingen foregår med såkaldte Habbomønter. Det er virtuelle penge, som kan købes enten via netbank eller ved at sende en indholdstakseret sms. Vælger en ung Habbo-gæst sidstnævnte, så koster det 15 kr. plus almindelig sms-takst at købe seks Habbomønter. For dem har den unge råd til eksempelvis at købe en stol og en seng til sit hotelværelse. Der er en lang række andre varer at vælge imellem til værelset: skal der fx tapet på de virtuelle vægge, så koster det yderligere to Habbomønter, et fjernsyn koster tre mønter og en plante koster tre mønter.

Nogle af hotellets værelser er sparsomt møblerede, mens andre er fyldt med møbler og pynt. Det tager ganske få klik at finde et rum, der er indrettet med ting til en værdi af over 60 Habbomønter – det vil sige over 150 kr. Ud over virtuelle møbler kan mobiltelefonen også bruges til at betale for at lege på Habbo Hotel. Skal en Habbo fx springe ud i hotellets pool, så koster det to Habbomønter for fem udspring. Brugere af Habbo Hotel kan hver især højst betale 150 kr. om ugen via sms. Betalinger via bankoverførsel eller kreditkort giver unge mulighed for at købe for større beløb.

Der findes også andre muligheder for at benytte indholdstakserede sms’er som betaling for underholdning. Den hesteinteresserede pige kan fx oprette sit eget virtuelle stutteri, købe og sælge heste, foder og udstyr på forskellige hjemmesider med såkaldte netponyer.^[21] Unge, som er til rollespil, kan gå ind på hjemmesiden Art of Crime.^[22] Her kan tre venner ved at sende hver sin indholdstakserede sms á 10 kr. plus almindelig sms-takst få adgang til at læse rollebeskrivelser på computeren, så de kan spille et rollespil med hinanden.

Bestilling af varer og ydelser via telefonen

De indholdstakserede sms’er kan også bruges til bestilling af varer, som forbrugeren efterfølgende modtager sammen med en regning. Danmarks Store Kuponkatalog rummer adskillige tilbud af den type. I marts måneds katalog kunne forbrugerne blandt meget andet bestille dvd-film, slankeplastre, hobbybøger og tegne medlemskab i en fagforening via indholdstakserede sms’er.^[23]

Læsere af ungdomsbladet Mix kunne i martsnummeret slå op på en annonce, der opfordrer unge til at bestille et års abonnent på bladet ”Vi Unge” ved hjælp af en indholdstakseret sms.^[24] Her koster det 2 kr. plus almindelig smstakst at bestille abonnementet og en ”Vi Unge-taske”. Selve regningen på 384 kr. fremsendes sidenhen.

Der er også enkelte muligheder for at købe varer med en indholdstakseret sms, fx en såkaldt mobilsensor til 50 kr. plus almindelig sms-takst.^[25] Den er et lille stykke plastic formet som et hjerte eller en hånd. Sensoren sættes på mobiltelefonen og blinker, hver gang telefonens ejer modtager eller sender et opkald eller en sms.

Velgørenhed via sms

Red Barnet, Unicef, Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp er eksempler på humanitære organisationer, der giver forbrugerne mulighed for på ganske få sekunder at give penge til hjælpearbejde rundt om i verden. Ved at taste et firecifret nummer på mobiltelefonen kan forbrugeren yde et bidrag på typisk mellem 50 og 150 kr. Alle beløb er for så vidt mulige, men bidraget kan ikke overstige 150 kr.

Numrene kan findes på organisationernes hjemmesider, og de bliver af og til vist på tv i forbindelse med akutte katastrofer eller landsindsamlinger. Desuden ses de med jævne mellemrum i organisationernes annoncer i aviser og blade (se tabel 2.1).

Mobilt indhold i børne- og ungdomsblade

Danske virksomheder interesserer sig i stigende grad for tweens som forbrugere. Og det er helt sædvanligt, at der i børne- og ungdomsblade er reklamer for ydelser eller produkter, som kan købes via indholdstakserede sms’er. Og antallet af reklamer og medier, som henvender sig til tweens, er i stigning.

En gennemgang af fem af marts måneds danske blade henvendt til tweens og de yngste teenagere^[26] (se tabel 2.1) viser, at mobiltelefonen har en vigtig plads i de store børns univers. Alle bladene indeholder helsidesannoncer for udbydere af ringetoner, spil, billeder og anden underholdning til mobiltelefonen, ligesom alle bladene har konkurrencer, som læserne kan deltage i ved at sende indholdstakserede sms’er.

Tabel 2.1 Mobiltjenester fylder i børne- og ungdomsblade

	Målgruppe	Antal annoncer for mobilt indhold	Antal brevkasser e.l.	Antal konkur- rencer	Antal annoncer for andre køb/ anden un- derholdning
W.I.T.C.H	Piger 8-14 år	1	1	1	0
Wendy	Hesteinteresserede piger 8-15 år	1	1	1	1
Girls	Piger 10-15 år	1	1	1	1
Olivia	Piger 8-12 år	1	0	2	2[27]
Vi Unge	Unge (især piger) 12-17 år	2	0	6	2

Tabellen viser, hvor meget indholdstakserede sms’er er eksponeret i de fem blade, som var på kioskernes hylder i marts 2006.

Kilde: Forbrugerstyrelsens gennemgang af børne- og ungdomsblade, marts 2006.

I tre af de fem gennemgåede blade relaterede månedens gave fra forlaget til læserne sig til mobiltelefonen. Med W.I.T.C.H. og Olivia fulgte et par ”mobilhandsker” – det vil sige fingervanter, som har en indbygget revne i hver tommelfinger. Revnen gør det muligt at stikke tommelfingrene ud og dermed beholde vanterne på, mens man skriver en sms på sin mobiltelefon. Månedens gave til læserne af Girls var ”mobilpynt” – en pakke indeholdende to små klistermærker med similihjerter til at klistre på mobiltelefonen plus en snor med et vedhæng formet som en fe beregnet til at hænge på mobiltelefonen.

2.4 Markedets opbygning og størrelse

Aktørerne på markedet for indholdstakserede sms’er er meget forskellige i størrelse og omsætning. I det følgende beskrives de forskellige typer aktører og hvilke tjenester, forbrugerne mest benytter sig af. Omsætningen er stigende, men markedets opbygning gør det vanskeligt at sætte tal på, nøjagtigt hvor meget forbrugerne benytter dets mange muligheder.

Samspillet mellem teleselskaber og indholdsudbydere

Det, der som forbruger opleves som ganske få tryk på mobiltelefonens taster, er lidt mere kompliceret end som så: Når forbrugeren sender en sms med den kode, som det eksempelvis af en reklame fremgår, at en ringetone skal bestilles med, så går sms’en via et såkaldt gatewayfirma. Det firma skal fremskaffe den ønskede ringetone fra indholdsudbyderen, hvilket typisk er den udbyder, som har reklameret for ringetonen. Samtidig skal gatewayfirmaet også stå for at sende ringetonen til forbrugeren.

Gatewayen sorterer så at sige trafikken og sørger for, at der bliver holdt orden på de økonomiske mellemværender hele vejen rundt. Gatewayfirmaet giver altså forbrugerens teleselskab besked om, at forbrugeren har købt indhold for et vist beløb, så forbrugeren kommer til at betale for sin nye ringetone over telefonregningen.

Flere kilder i branchen har over for Forbrugerstyrelsen skønnet, at omkring halvdelen af prisen for eksempelvis en ringetone går til indholdsudbyderen, mens teleselskabet og gatewayfirmaet får en fjerdedel af beløbet hver.

Markedets størrelse, omsætning og sammensætning

Telebranchen omsatte i 2005 for 39,5 mia. kr. herhjemme, heraf udgjorde omsætningen for mobiltelefoni 14,5 mia. kr.^[28]

Markedet for indholdstakserede sms’er har været i vækst siden 2000, da det for første gang blev muligt at sende indholdstakserede sms’er herhjemme. Telekommunikationsindustrien har ikke lavet en nøjagtig opgørelse over, hvor stort markedet for indholdstakserede sms’er er, men skønner, at der i 2005 blev afsendt 30 mio. indholdstakserede sms’er herhjemme. Det svarer til, at hver eneste mobilabonnent i Danmark i gennemsnit sender en indholdstakseret sms en gang hver anden måned.^[29] Omsætningen skønnes i forlængelse af det tal at ligge på omkring 300 mio. kr.^[30]

Til sammenligning kan nævnes, at det norske marked skønnes at være langt større. Her vurderes omsætningen til at være omkring 800 mio. norske kr., dvs. ca. 765 mio. kr. omregnet til dansk valuta (se afsnit 2.6).

Udbydere på markedet

To teleselskaber udbyder selv tjenester, som kan købes via indholdstakserede sms’er. Samtidig har teleselskaberne kontrakt med i alt 15 udbydere, som dermed kan tilbyde forbrugerne indhold og underholdning via firecifrede telefonnumre. Nogle af disse udbydere er såkaldte aggregatorer, som har solgt retten til numrene videre til andre leverandører. Denne markedsstruktur betyder, at ingen i branchen har et samlet overblik over udbyderne på det danske marked.

Indholdsudbyderne er meget forskellige i størrelse. De store teleselskaber^[31] sælger ringetoner, billeder osv., som kan købes via indholdstakserede sms’er. Selskaberne bruger deres hjemmesider til at vise, hvad forbrugerne har at vælge imellem.

Internetportalerne, som sælger indhold til danske mobiltelefoner, er ejet af både danske og udenlandske selskaber. En gennemgang af, hvem der står som ejere af en række forskellige sider, viser alt fra enkeltpersoner over danske aktieselskaber til udenlandske ejere. Flere portaler henvender sig desuden til danske forbrugere, selvom de har en internetadresse med base i et andet land.

I alle de tidligere nævnte børne- og ungdomsblade er det bladforlaget selv, der ejer hjemmesiderne, som præsenterer de ringetoner, billeder osv., som de unge kan købe. Hvis et barn fx vil købe en ringetone ved at taste et af de firecifrede numre, som www.phonezone.dk annoncerer med i W.I.T.C.H, Wendy, Girls eller Olivia, så køber barnet reelt ringetonen af Egmont Serieforlaget. Det er dog firmaet Aspiro A/S, der leverer selve indholdet. Køber børn eller unge en ringetone via et firecifret nummer, som de har set i Vi Unge, så leveres den af bladets udgiver, Aller A/S.

Ringetoner og tv-afstemninger fylder på markedet

Telekommunikationsindustrien vurderer, at unges forbrug af ringetoner, billeder, spil osv. fylder godt i markedets samlede omsætning. Men markedets opbygning gør det svært at give et kvalificeret bud på, hvor mange penge der reelt bliver købt for.

De indholdsudbydere, som Forbrugerstyrelsen har været i kontakt med i forbindelse med udarbejdelsen af dette kapitel, har af konkurrencehensyn ikke ønsket at få offentliggjort tal, der beskriver deres omsætning, antal brugere osv. Det samme gælder for TV2 og de andre kommercielle tv-stationer. Det skal derfor understreges, at nedenstående beskrivelser blot er eksempler, som er medtaget for at beskrive markedets alsidighed. Eksempler som kun illustrerer en ganske lille del af det samlede forbrug.

Sidste år modtog Danmarks Radio 2,5 mio. indholdstakserede sms’er plus 1,5 mio. ikke-indholdstakserede sms’er. Sidstnævnte er en blandet buket: fejl-sms’er og sms’er, som seere fx har sendt, efter en afstemning er stoppet. I alt 1,7 mio. af de indholdstakserede sms’er, som DR modtog i 2005, blev sendt i forbindelse med tv-underholdning og tv-shows som fx Junior MGP og Showtime. Det svarer til at DR i gennemsnit har modtaget knap 33.000 indholdstakserede sms’er om ugen i tilknytning til tv-underholdning og tv-shows. 195.000 indholdstakserede sms’er blev indsendt til afstemningen, da vinderen af Junior MGP 2005 skulle findes.^[32]

Så stærkt er den indholdstakserede sms ikke slået igennem som betalingsform, når forbrugerne giver penge til nødhjælp. I forbindelse med indsamlingen til ofrene for jordskælvet i Pakistan i 2005 modtog Dansk Røde Kors 400.000 kr. via sms, mens organisationen kun modtog 60.000 kr. via sms ved samme års landsindsamling. I begge tilfælde har giverne doneret 100 kr., når de har sendt en indholdstakseret sms.^[33] I de to tilfælde er der dermed sendt hhv. 4000 og 6000 donations-sms’er.

Sms-donationer udgør dog en meget lille del af de indsamlede beløb til nødhjælp. Ved indsamlingen til fordel for de pakistanske jordskælvsofre udgjorde sms-donationerne kun 2 pct. af de godt 21 mio. kr., som blev indsamlet. Ved Dansk Røde Kors’ landsindsamling i 2005 kom under 0,3 pct. af det indsamlede beløb ind via indholdstakserede sms’er.

Habbo Hotel ejes af finske Sulake Corporation, og på verdensplan har sitet flere end 4 millioner brugere. I 2004 tjente Habbo Hotel godt 220 mio. kr. – knap 180 mio. var direkte betalt af brugere, som købte spil, møbler osv. på hjemmesiden. Herhjemme havde Habbo Hotel i begyndelsen af april 110.000 brugere, og dets målsætning er at ramme 200.000 inden årets udgang.^[34] Habbos målgruppe er de 13 til 20-årige. Der er godt ½ mio. i denne aldersgruppe herhjemme.^[35] Habbo Hotel satser altså på, at næsten 40 pct. af de unge til nytår vil være brugere af deres site.

Et marked i vækst – fremtiden

I dag er markedet for indholdstakserede sms’er primært fokuseret på underholdning. Men i fremtiden vil brugere af mobiltelefoner – både børn og voksne - givetvis få langt flere muligheder end i dag – fx mulighed for at købe adgang til fx nyheder, aktiekurser, sportsresultater mv.

Børsen er et eksempel på en avis, som tilbyder sine læsere adgang til en mobilportal, der kan bruges til at tjekke bl.a. erhvervsnyheder og aktiekurser, mens man er på farten. Telia åbnede i marts sin mobilportal for alle, uanset om de er kunder hos selskabet eller ej. Portalen giver bl.a. adgang til nyheder og sportsresultater samt mulighed for at downloade underholdning til mobiltelefonen. I en pressemeddelelse begrundede Telia sin oprustning på denne front med, at stadig flere voksne over 25 år ønsker at have adgang til e-mails, nyheder osv. via mobiltelefonen.

Fra forskerside spår man også, at mobiltelefonen i stadig højere grad vil blive brugt som betalingsmiddel. Inden for de næste fem år vil mobiltelefonen og internettet smelte sammen.^[36] Mobiltelefonerne vil blive mere avancerede, og deres internetforbindelser vil blive hurtigere. Jo flere informationer brugerne derved får adgang til, desto flere tilbud om at købe vil der selvsagt også være. Det vil fx blive muligt at benytte mobiltelefonen i stedet for pc’en til fx at finde, bestille og betale varer samt tjekke, hvornår de kan leveres.

Samtidig er der ikke mange praktiske forhindringer for, at småkøb såsom biografbilletter, togbilletter og kioskvarer fremover kan købes via en firecifret kode på mobiltelefonen. Mobiltelefonen kommer dermed til at fungere som et betalingsmiddel.

I bl.a. Finland, Norge, Sverige og Tjekkiet er det fx allerede set, at virksomheder tilbyder lette kontantlån via sms til høj årlig rente. Dette vil formentlig også blive udbredt i Danmark. Sådanne virksomheder kan forsøge at lokke unge på 18 år og derover med lette smålån, hvor låntageren blot skal sende sit personnummer og andre oplysninger via sms-beskeder. Det finske finanstilsyn har foretaget en undersøgelse af mobillånene, der viser, at det især er unge i 20’erne, der lader sig lokke.^[37]

I dag er problemer med spam via danske mobiltelefoner begrænsede, men det er forventeligt, at forbrugerne i de kommende år vil opleve en stigning i antallet af uanmodede henvendelser på mobiltelefonen.^[38] I fx Japan har spam til mobiltelefoner været et problem et stykke tid. Allerede i starten af dette årti var der i Japan en voldsom stigning i spam sendt til mobiltelefoner. Efter et samarbejde mellem den japanske regering og mobiloperatører er spam til mobiltelefoner imidlertid blevet reduceret. Midlerne har bl.a. været at indføre et loft på det antal sms’er, som kan sendes fra mobiler samt at lukke de linjer, som spamafsendere anvender. Endvidere har et middel været at give mobilbrugere muligheden for at nægte at modtage en sms.^[39]

2.5 Undersøgelse af børnenes erfaringer og deres forældres viden

I Forbrugerundersøgelser 2006^[40] er børn i alderen 9 til 13 år blevet spurgt om deres erfaringer med at sende indholdstakserede sms’er, samtidig med at også forældrene er blevet spurgt om bl.a. deres kendskab til børnenes forbrug.

Børnenes erfaringer

Forbrugerundersøgelser 2006 viser, at næsten tre ud af fire børn i alderen 9 til 13 år har prøvet at sende en indholdstakseret sms. Det er især afstemninger på tv, der kan få børnene til at sende sms’er, som koster ekstra. I alt fortæller 61 pct. af børnene, at de har prøvet at deltage i en afstemning i forbindelse med et radio- eller et tv-program.

Tallene viser, hvor mange procent af de adspurgte børn som har prøvet at sende en eller flere indholdstakserede sms’er og til hvilket formål. Børnene har haft mulighed for at give flere svar.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

11 pct. af alle de adspurgte 9 til 13-årige børn fortæller, at de har sendt en eller flere indholdstakserede sms’er inden for den seneste uge. Det billede stemmer fint overens med det svar, der kommer, når der spørges til børnenes generelle vaner. Her fortæller 12 pct. af alle børn, at de generelt sender én eller flere indholdstakserede sms’er hver uge. Det svarer til, at 16 pct. af den gruppe børn, som har erfaringer med at sende en indholdstakseret sms, sender mindst én om ugen.

Tabel 2.2 Børn, som sender indholdstakserede sms’er ugentligt eller oftere

Andel 9 til 13-årige, som sender sms hver uge til følgende formål:
	Andel af alle børn	Andel af den gruppe, som har prøvet at sende indholdstakserede sms’er
Afstemninger i tv- eller radioprogram	6%	9%
Køb af ringetoner, spil el. billeder til mobiltelefonen	5%	6%
Deltagelse i konkurrence med præmier	4%	5%
Køb af ting, figurer el. spillepenge til internetspil el. netverdener	0%	0%
Minimum én af ovenstående former ugentligt	12%	16%

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

De ældste børn er mest erfarne

Drenge og piger er stort set lige flittige ved tasterne, når det gælder forbrug af indholdstakserede sms’er. Og de er lige flittige, uanset om de bor i København eller Jylland. Men deres alder har betydning for deres brug af indholdstakserede sms’er. Generelt har de 12 til 13-årige mere erfaring i at sende indholdstakserede sms’er end de yngre børn (se figur 2.5). Over 80 pct. af de 12 til 13-årige fortæller, at de nogensinde har prøvet at sende en indholdstakseret sms.

Figuren viser, hvor mange pct. af børnene som har sagt ja til nogensinde at have prøvet at sende en indholdstakseret sms. Blandt de 12 til 13-årige er det over 80 pct. som har prøvet at sende en indholdstakseret sms, mens det er godt halvdelen af de 9-årige som har denne erfaring.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Undersøgelsen har delt de indholdstakserede sms’er op i fire forskellige kategorier (som det kan ses i tabel 2.2), og blandt de ældste børn findes flest, som har prøvet flere kategorier. Godt 28 pct. af de 12 til 13-årige har svaret ja til at have prøvet tre eller fire af dem. Til sammenligning har ingen af de 9-årige prøvet fire forskellige typer indholdstakserede sms’er, og hhv. 14 og 12 pct. af de 10 til 11-årige har prøvet tre eller fire typer.

Ser man nærmere på, hvilke aldersgrupper, der typisk sender indholdstakserede sms’er, fx for at stemme, når der er underholdning i fjernsynet, er det tydeligt, at de ældste børn både er mest erfarne og mest aktive. Eksempelvis har 69 pct. af de 13-årige prøvet det, og 10 pct. af dem fortæller, at de stemmer via sms en gang om ugen eller oftere. Ingen 9-årige stemmer så ofte; kun 48 pct. af dem fortæller, at de nogensinde har deltaget i en afstemning. Og de, der har prøvet det, siger, at de stemmer en til tre gange om måneden eller sjældnere.

Børnenes telefonregninger

Det er, som nævnt i afsnit 2.2, forældrene, der oftest betaler børnenes mobiltelefonregninger. Langt størsteparten af forældrene i undersøgelsen har da også et svar parat, når de bliver spurgt om beløbet på deres barns seneste månedsregning. Ifølge forældrenes svar var 118 kr. det gennemsnitlige beløb på børnenes seneste månedsregning. 6 pct. af forældrene fortæller, at de ikke ved, hvad barnets forbrug kostede i sidste måned.

Og der er da også langt mellem de helt store månedsregninger. Kun tre af de adspurgte forældre (dvs. knap 1 pct.) har oplevet, at der har stået 1.000 kr. eller derover på barnets månedlige telefonregning. Og 3 pct. har oplevet, at børnenes månedlige telefonregning har været på 800 kr. eller derover.

En del forældre har dog set månedsregninger på 300 kr. eller mere: 5 pct. fortæller, at deres barns seneste månedlige regning var på 300 kr. eller derover, mens 14 pct. angiver, at barnets hidtil dyreste månedsregning har ligget på det niveau. 7 pct. af forældrene ved ikke, hvad barnets hidtil dyreste månedsregning har kostet.

De fleste børn har månedlige telefonregninger på 100-149 kr. Samlet set er børnenes gennemsnitlige seneste månedsregning på 118 kr. Knap 5 pct. har oplevet månedsregninger på over 500 kr. I gennemsnit er den dyreste månedsregning, som børnene har prøvet at få, på 173 kr.

* Det er forældrene, som har svaret på spørgsmålene.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

De fleste børn bruger altså under 150 kr. om måneden på snak, sms og underholdning via mobiltelefonen. Og har barnet talt eller tastet sig til en dyr regning i den seneste måned, er der en tendens til, at barnet også hører til blandt dem, som har haft et af de allerhøjeste beløb på sin hidtil dyreste månedsregning.

Forældres kendskab til børnenes erfaringer

Da en indholdstakseret sms kan koste alt fra 1 kr. og op til 150 kr., kan det være hensigtsmæssigt som forældre at have en viden om, hvorvidt ens barn bruger sin telefon til fx at købe ringetoner eller at betale penge til nødlidende med.

Når forældrene bliver spurgt til børnenes erfaringer, er deres svar da også for størstepartens vedkommende i overensstemmelse med det, som børnene reelt har prøvet. Dog fortæller 9 pct. af forældrene, at de ikke ved, hvor mange indholdstakserede sms’er deres barn har sendt inden for den seneste måned.

Uheldige oplevelser og dyre overraskelser

Selvom en ganske lille del af børnene er storforbrugere af de firecifrede numre til mobiltelefonen, så er det ikke ualmindeligt, at børnene har haft uheldige oplevelser med indholdstakserede sms’er. Børnene er desuden i et vist omfang usikre på, hvad deres forbrug af denne type ydelser betyder for telefonregningen.

Flere af de børn, som har prøvet at købe ringetoner, spil, bi1leder, ting, figurer eller spillepenge, har fået overraskelser undervejs. 34 pct. af disse børn fortæller, at de har prøvet at sende en sms for at få fx en ringetone, et spil eller noget til et netspil uden at få det, som de bestilte. Og børnenes oplevelser er tilsyneladende relativt nye. Blandt forældrene til børn, som har prøvet at købe ringetoner, spil, bi1leder, ting, figurer eller spillepenge, er der 30 pct., som siger, at deres barn inden for de seneste 12 måneder har prøvet ikke at få det, de bestilte.

Samtidig viser undersøgelsen, at det ikke er enkeltstående tilfælde, at det bestilte udebliver. En fjerdedel af de forældre, som siger deres barn har oplevet ikke at få det bestilte, fortæller, at barnet har oplevet det mere end fem gange. Og hele tre ud fire beretter, at det er sket mere end én gang, at den bestilte ydelse aldrig er kommet.

Når en tredjedel af børnene, mange op til flere gange, har oplevet, at de ikke får det, de bestiller til mobiltelefonen, kan det bl.a. skyldes, at:

• barnets telefon ikke har mulighed for eller ikke har en korrekt wap-opstilling, der gør det muligt at modtage disse tjenester via telefonen
• der er sket en teknisk fejl et sted i datatrafikken mellem barnets telefon og udbyderen
• barnet har skrevet noget forkert i den afsendte sms eller har ikke kunnet finde ud af fx at hente ringetonen via det tilsendte link.

Uanset hvor problemerne er opstået i de enkelte tilfælde, er der mulighed for at forbedre forbrugervilkårene på dette område, så praktisk vejledning og prisoplysninger kan forstås af børn. Det samme gør sig gældende, når man ser på, hvor mange børn der har prøvet at sende en indholdstakseret sms uden at være klar over, at det koster mere end en almindelig sms.

25 pct. af de børn, som har prøvet at sende en indholdstakseret sms, fortæller, at de har oplevet først bagefter at finde ud af, at den koster ekstra. Og 24 pct. af forældrene siger, at deres børn har oplevet det mere end én gang inden for de sidste 12 måneder. Den erfaring er især høstet af børn, som har prøvet at sende flere forskellige typer indholdstakserede sms’er – fx børn, som både har prøvet at købe ringetoner, at deltage i konkurrencer og at sende en sms til en afstemning.

Figuren viser, hvor mange der har prøvet at sende en indholdstakseret sms og så først bagefter opdage, at den kostede ekstra. Børnene er inddelt i grupper, alt efter hvor mange typer sms’er, de har prøvet at sende. Et barn, der har prøvet at købe ringetoner og har deltaget i afstemninger, vil altså ligge i kategorien ”2 slags”.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Børnenes usikkerhed eller manglende viden kan også ses, når de skal sætte tal på deres forbrug. I alt fortæller 33 pct. af de adspurgte børn, at de ikke ved, hvor meget den dyreste sms, som de nogensinde har sendt, har kostet. Det peger igen på behovet for praktisk vejledning og prisoplysninger, som kan forstås af børn.

Mere end en fjerdedel af de børn, som har erfaringer med indholdstakserede sms’er, siger, at de ikke ved omtrent, hvor mange de har sendt inden for den seneste uge. Og de børn, der føler sig i stand til at give et bud, kan have svært ved at omsætte sms’erne til kr. på telefonregningen. 29 pct. af de børn, som har kunnet give et bud på, hvor mange sms’er de har sendt, svarer nej til spørgsmålet: ”Ved du nogenlunde, hvad de sms’er har kostet?”

En del forældre er også usikre på, hvor mange penge børnenes forbrug af sms’er til firecifrede numre koster. Usikkerheden ses fx blandt de forældre, som har et bud på, hvor mange indholdstakserede sms’er deres barn har sendt. 29 pct. af disse forældre siger, at de ikke ved, hvad sms’erne har kostet.

Forældres begrænsning af børnenes forbrug

Forældrene har flere muligheder for at begrænse deres børns forbrug på mobiltelefonen. Fx kan de vælge at give barnet et abonnement, som spærrer for adgangen til at sende indholdstakserede sms’er. Det er dog en meget lille del af forældrene, som prøver at sikre sig mod uforudsete udgifter ad denne vej.

En mundtlig aftale om, hvor meget telefonen må bruges, er forældrenes foretrukne metode til at begrænse børnenes forbrug. 36 pct. af forældrene har lavet sådan en aftale med deres barn, mens kun 1 pct. har spærret barnets mulighed for at sende indholdstakserede sms’er.

En mundtlig aftale om hvor meget telefonen må bruges, er forældrenes foretrukne metode til at begrænse børnenes forbrug. Den næstmest brugte metode er taletidskort eller forudbetalt taletid via nettet.

*Forældrene har haft mulighed for at give flere svar. Derfor er summen af søjlerne større end 100 pct.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Børnene bliver inspireret af tv og blade

Når et barn taster et firecifret nummer for at sende en indholdstakseret sms, så er inspirationen ofte kommet fra fjernsynet. 91 pct. af de børn, som har deltaget i afstemninger via indholdstakseret sms, angiver, at et tv-program afholdt den afstemning, som de senest deltog i.

64 pct. af de børn, som har deltaget i konkurrencer via en indholdstakseret sms, fortæller, at de havde hørt om den seneste konkurrence i fjernsynet. Ringetoner, spil eller billeder har børn derimod typisk set i et blad.

De børn, som har købt ringetoner, har dog ikke nær så ofte hørt om muligheden i tv. Når børnene skal pege på, hvor de så det nummer, som kunne give dem adgang til ringetoner, spil, eller billeder, så er ”et blad” det mest almindelige svar.

Børnene er blevet spurgt, hvor de så eller hørte om muligheden for at fx købe en ringetone eller deltage i en konkurrence, sidste gang de gjorde det via sms. De børn, som har deltaget i konkurrencer, har typisk set muligheden i tv. Ringetoner, spil eller billeder til mobiltelefonen ser børn derimod typisk i et blad.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2006.

Børnenes svar kan bl.a. ses i sammenhæng med, at der i alle blade henvendt til denne målgruppe annonceres for indhold til mobiltelefonen (se afsnit 2.2). Man må dog antage, at mange af børnene er stødt på annoncer for ringetoner i blade, som er rettet mod voksne. Dels er de fleste tweens-blade skrevet for piger, dels finder man ofte helsidesannoncer for mobilt indhold i en række af de ugeblade, som sælges i store oplag til voksne læsere^[41]. Denne type annoncer ses også i husstandsomdelte reklamer.

2.6 Regulering af markedet

Markedet for indholdstakserede sms’er er både reguleret via lovgivning^[42] og via en frivillig aftale, som telebranchen selv har udarbejdet.^[43]

Regler for fjernsalg

Når et barn fx køber en ringetone, et billede eller virtuelt foder til sin netpony via mobiltelefonen, så er der tale om et fjernsalg^[44] af en tjenesteydelse. Købes der via mobiltelefonen slankeplastre, bøger eller andre ting, er der tale om fjernsalg af en vare.

Forbrugeraftaleloven^[45] indeholder regler om fjernsalg, som sikrer, at forbrugeren i de fleste tilfælde^[46] har 14 dages fortrydelsesret, således at forbrugeren får mulighed for at se og vurdere varen eller ydelsen, inden aftalen bliver bindende.

Efter forbrugeraftaleloven skal den erhvervsdrivende, inden der indgås en aftale, give forbrugerne visse oplysninger, der skal sætte forbrugeren i stand til at vurdere, hvad det er, man køber, hvad det koster, om der er fortrydelsesret, og hvem man handler med.^[47]

Indgås der en aftale om køb af en vare eller en ydelse, er det et krav, at forbrugeren får oplysninger om bl.a. fortrydelsesretten, og hvordan man udnytter den på papir eller andet varigt medium, fx sendt som en pdf-fil med en e-mail. En sms bliver med den nuværende teknologi ikke anset for at være et varigt medium. Ved salg af tjenesteydelser skal forbrugeren have oplysningerne på et varigt medium i forbindelse med, at aftalen indgås. Ved salg af varer skal oplysningerne gives på et varigt medium senest, når varen leveres til forbrugeren.

Fortrydelsesretten løber i 14 dage fra det tidspunkt, hvor forbrugeren får leveret varen eller fra det tidspunkt, hvor aftalen om tjenesteydelsen indgås. Får forbrugeren ikke oplysninger om fortrydelsesretten på et varigt medium, forlænges fristen, maksimalt op til tre måneder efter varen er leveret, eller aftalen om tjenesteydelsen er indgået.

Reglerne i forbrugeraftaleloven gælder ikke for foreninger eller sammenslutninger, hvis formål udelukkende er velgørende eller almennyttigt.^[48] Det betyder, at en forbruger ikke efter loven vil kunne fortryde et bidrag indbetalt til en humanitær organisation via sms.

Særlige regler for salg af mobilydelser

Ydelser til mobiltelefonen leveres ofte med det samme, kan vurderes på forhånd og har som regel en beskeden pris. Derfor er kravet om, at oplysninger skal gives på et varigt medium lempet ved salg af visse mobilydelser.

Hvis en udbyder sælger en enkeltstående ydelse, som fx en ringetone, der leveres til telefonen med det samme, og hvis prisen ikke overstiger 75 kr., er det ikke et krav, at udbyderen giver de nævnte oplysninger på et varigt medium. Dette gælder dog kun, hvis forbrugeren er bekendt med, hvad ydelsen koster, og at man har fortrydelsesret.

Der er også mulighed for, at forbrugeren giver samtykke til, at fortrydelsesretten bortfalder, når ydelsen leveres. Salg af ydelser via indholdstakserede sms’er sker ofte på disse vilkår. Anvender udbyderen denne fremgangsmåde, kan forbrugeren ikke fortryde aftalen, når ydelsen er leveret.

Ud over de nævnte undtagelser kan forbrugeraftalelovens regler ikke fraviges til skade for forbrugeren.

Telekommunikationsindustrien har indgået en rammeaftale,^[49] som supplerer forbrugeraftalelovens regler og som indeholder en beskrivelse af den fremgangsmåde, man som erhvervsdrivende skal følge, hvis man vil levere enkeltstående mobilydelser og have forbrugeren til at give samtykke til, at fortrydelsesretten bortfalder, når ydelsen leveres.

For at en udbyder overholder reglerne, skal der i markedsføringen af ydelsen, fx i en annonce i et blad eller på nettet, være oplyst prisen incl. almindelig sms-takst, hvem udbyderen er, vilkårene for betaling og om fortrydelsesret.

Herudover skal man, når kunden har sendt en bestilling via sms, sende en sms tilbage, hvori der eksempelvis står: ”Hvis du svarer JA, betaler du x kr. for en ringetone og samtykker til levering nu. Dermed bortfalder din fortrydelsesret, jf. forbrugeraftaleloven.” Først når forbrugeren har sendt en sms tilbage med et ja, må den erhvervsdrivende sende ydelsen og trække pengene via forbrugerens telefonregning.

Telekommunikationsindustriens rammeaftale

Det særegne ved salg af ydelser via mobiltelefonen er, at man som forbruger ikke betaler ydelsen direkte til sælgeren, men at betalingen sker via ens mobiltelefonabonnement. Dermed kommer mobiltelefonen til at fungere som et elektronisk betalingsmiddel med teleselskabet som udbyder af betalingsmidlet. Lov om visse betalingsmidler^[50] stiller et generelt krav om, at en udbyder af et betalingssystem løbende skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for, at der er tale om et sikkert og velfungerende betalingssystem. Sådanne foranstaltninger kan være juridiske, organisatoriske, driftsmæssige, tekniske og sikkerhedsmæssige.

For blandt andet at leve op til disse forpligtelser har den danske telekommunikationsindustri i rammeaftalen om mobile indholdstjenester bl.a. nedskrevet regler om beløbsgrænser, indholdsregulering, og om hvordan teleselskaberne sikrer, at tjenesteudbyderes markedsføring, tjenesternes indhold og taksering er i orden og følger lovgivningens regler, samt at de håndterer misligholdelse og kundeservice tilfredsstillende.

Som oven for beskrevet indeholder rammeaftalen regler for, hvordan tjenesteudbydere skal opfylde forbrugeraftalelovens fjernsalgsregler om oplysning og fortrydelsesret.

Rammeaftalen stiller imidlertid også nogle videregående regler om beløbsgrænser og ydelsernes indhold.

Ifølge rammeaftalen må man som udgangspunkt ikke udbyde ydelser med en pris, som overstiger 75 kr.^[51] Desuden opstilles der en række krav til indholdet af indholdstakserede tjenester, konkurrencer, chat og abonnementer.

For almindelige indholdstakserede tjenester gælder, at de ikke må have et indhold, som er uegnet for børn under 16 år, og især at de ikke må have et seksuelt, erotisk eller voldeligt indhold.

Når det gælder konkurrencer, skal de være udformet sådan, at forbrugeren kan deltage ved at afsende op til 25 sms’er eller 5 mms pr. mobiltelefonnummer pr. dag pr. tjeneste. Det må maksimalt koste 12 kr. i indholdstaksering pr. mobiltelefonnummer pr. dag. Og uanset hvor længe konkurrencen løber, må det maksimalt koste 75 kr. i indholdstaksering at deltage i konkurrencen.

Når det gælder chat, må der ikke opkræves indholdstaksering for modtagne chatbeskeder, og tjenesten skal ophøre, når den samlede indholdstaksering udgør 75 kr.

Abonnementer på mobilydelser skal bl.a. sikre, at forbrugeren løbende har kontrol over sit forbrug, mulighed for løbende at melde fra og tjenesten skal ophøre, når den samlede udgift til tillægstaksering udgør 75 kr.

Teleselskaberne er endvidere forpligtet til at modtage kundehenvendelser om indholdstjenester og til at tage sig af klagen, hvis forbrugeren ikke får et tilfredsstillende svar hos tjenesteudbyderen. Det skal endvidere stille opkrævningen af et omtvistet beløb i bero, hvis forbrugeren indgiver en skriftlig klage, og indtil selskabet har truffet sin endelig afgørelse i sagen.

Det betyder i praksis, at en kunde, som ikke har modtaget billeder eller ringetoner, som er bestilt via sms, kan gå til sit teleselskab, og få betaling af de ydelser der er tvist om stillet i bero, indtil sagen er afgjort.

Herudover forpligter teleselskaberne sig til i deres aftaler med tjenesteudbydere at sørge for, at udbyderne er bekendt med de krav, som følger den til enhver tid gældende brancheaftale, herunder at udbyderne ved markedsføring og salg af indholdstjenester skal overholde gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven. Teleselskaberne skal også have mulighed for at teste, at udbyderne i praksis overholder lovgivningen og vilkårene, og for at opsige aftalerne med udbydere, som ikke overholder reglerne.

Telekommunikationsindustrien (TI) har nedsat en sms-gruppe, der på tværs af teleselskaberne blandt andet tager sig af samarbejdet med de firmaer, der køber sig ind på selskabernes net med blandt andet indholdstakserede sms’er.

Samtidig har TI, som et led i overvågningen af det mobile indholdsmarked, i februar/marts 2006 foretaget en større stikprøvekontrol af indholdsudbydernes overholdelse af lovgivning samt rammeaftalen. Ved stikprøvekontrollen blev det konstateret, at 42 tjenester fordelt på 23 indholdsudbydere overtrådte reglerne. Rammeaftalens parter rettede i den forbindelse henvendelse til de pågældende udbydere med krav om tilretning. Dette er ifølge Telekommunikationsindustrien i alle tilfælde sket.^[52]

Når du overlader en mobiltelefon til dit barn

Børn og unge under 18 år kan ikke indgå aftaler, der forpligter dem til at betale på et senere tidspunkt.^[53] Derfor kan de fx ikke tegne et mobilabonnement eller indgå aftaler om fjernsalg uden forældres eller værges tilladelse – heller ikke selvom de selv tjener penge.

Derfor er det typisk således, at det er forældrene, som indgår abonnementet i eget navn, og som er ansvarlig for at betale telefonregningen. Og det får betydning, når et barn køber mobilydelser via sin mobiltelefon.

Forbrugerklagenævnet har i nogle konkrete sager fundet, at forældre, som har overladt en mobiltelefon med abonnement til deres umyndige barn, således som udgangspunkt hæfter for deres barns telefonopkald, sms-beskeder og enkeltstående indholdstakserede tjenester. Det vil sige, at et forældrepar fx ikke kan afvise at betale en mobilydelse såsom et billede eller en ringetone, som deres barn har købt via sin mobiltelefon.

Forældrene hæfter imidlertid ikke for barnets forbrug af enhver indholdstakseret tjeneste.

Fx hæfter forældre ikke, når barnet har tegnet et abonnement på løbende at få leveret indholdstakserede tjenester – fx levering af daglige sms-vittigheder eller sms-nyheder til mobiltelefonen. En sådan abonnemensaftale vil heller ikke gyldigt kunne indgås af børn, som ikke er myndige.^[54] Hvis et barn har tegnet et abonnement på fx vittigheder eller nyheder uden forældrenes samtykke, har forældrene, som er indehavere af mobilabonnementet, mulighed for at afvise at betale for ydelserne og kræve, at teleselskabet sætter opkrævningen i bero, indtil sagen er afgjort.

Forældre hæfter formentlig heller ikke for barnets indholdstakserede sms’er, når barnet på en hjemmeside målrettet børn løbende har købt fx ting eller spillepenge som led i et internetspil. Der findes endnu ikke praksis vedrørende dette fra Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at forældre, når de køber en mobiltelefon til deres barn, ikke dermed har accepteret, at virksomheder på internetsider målretter deres markedsføring til børn og unge på en måde, som giver mulighed for at købe noget med mobiltelefonen.

Der kan også være andre tilfælde, hvor forældrene ikke hæfter for børnenes forbrug. Fx i et tilfælde, hvor indholdsudbyderen har oplyst, at ydelsen er gratis, vil der ikke efterfølgende kunne opkræves betaling herfor.^[55]

Forbrugerombudsmanden har i sine retningslinjer for markedsføring på teleområdet og i sine retningslinjer for børn, unge og markedsføring^[56] anført, at forbrugere - fx forældre - som indgår en abonnementsaftale, bør oplyse, om brugeren af telefonen er mindreårig. Såfremt dette er tilfældet, må den erhvervsdrivende sikre, at forældrene har fået behørig vejledning om de risici, der kan være forbundet med at udlevere en mobiltelefon til en mindreårig, samt hvilke foranstaltninger man som forbruger kan træffe for at imødegå disse. Det kan især være relevant at omtale muligheden for at få indført saldokontrol.

Teleselskabet bør ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer også være opmærksom på, om telefonen skal bruges af en mindreårig, således at den erhvervsdrivende kan vejlede om de særlige risici i forhold til børn. Den erhvervsdrivende bør i ordrebekræftelsen, velkomstbrevet eller andet informationsmateriale vejlede om disse risici.

Markedsføringsloven - regler om markedsføring rettet mod børn og unge

Mange mobilydelser markedsføres direkte over for børn og unge i reklamer på netsider, som særlig retter sig mod børn og unge, eller i børne- og ungdomsblade.

Markedsføringsloven indeholder et generelt krav om, at virksomheder handler i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Det tolkes i praksis sådan, at en virksomhed, som henvender sig til en særlig sårbar målgruppe som børn og unge, skal udvise større hensyn og tage højde for, at især børn enten ikke kan eller har svært ved at overskue og vurdere reklamer.

Forbrugerombudsmanden har udsendt en vejledning om, hvordan man bør markedsføre sig over for børn og unge.^[57] Den indeholder Forbrugerombudsmandens fortolkning af, hvad der er god skik i relation til markedsføring over for børn og unge.

Den nye markedsføringslov, som trådte i kraft den 1. juli 2006, indeholder nye specifikke regler om, hvordan man må markedsføre sig over for børn og unge. Det følger af de nye regler, at virksomheder, som retter deres markedsføring mod denne målgruppe, skal tage særlig hensyn til, at børn og unge er naturligt godtroende og mangler erfaring og kritisk sans.^[58] Det betyder bl.a., at de øvrige krav i markedsføringsloven skærpes. Fx sænkes tærsklen for, hvornår en reklame er vildledende eller urimelig mangelfuld, hvis der er tale om reklamer rettet direkte mod børn og unge. Samtidig må der stilles større krav til, at prisoplysninger er klare og tydelige.

Spam-sms’er er i de seneste år blevet mere og mere udbredt. Uanmodet spam på mobiltelefonen er imidlertid ulovligt, akkurat ligesom uanmodet e-mail er det. Af markedsføringsloven følger, at det generelt ikke er tilladt at sende reklamemeddelelser via sms-beskeder uden forudgående anmodning.^[59] Og er det et barn, der er indehaver mobiltelefonen, er det forældrene, der på børnenes/de unges vegne kan anmode om at modtage sådanne elektroniske meddelelser. Det fremgår af Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og markedsføring fra juli 2006.

Forbrugerombudsmandens fællesnordiske vejledning

Forbrugerombudsmanden har sammen med sine nordiske kolleger i februar 2006 udarbejdet en fælles vejledning om markedsføring af mobile indholdstjenester.^[60]

I vejledningen sammenfatter man de vigtigste regler, som alle leverandører af mobile indholdstjenester i de nordiske lande som et minimum skal følge for at opfylde kravet om at overholde god markedsføringsskik. Det er således hensigten, at man, ved at give udbyderne et bedre overblik over lovgivningen, får en mere præcis markedsføring, og at det sikres, at udbyderne tager særligt hensyn til børn og unge, som er en klar målgruppe for udbud af mobiltjenester.

Forældres muligheder for at begrænse børnenes forbrug

Forældre har flere muligheder for at sikre, at deres børn ikke får alt for dyre telefonregninger. Brugere har efter reglerne i betalingsmiddelloven mulighed for uden varsel at få spærret mobiltelefonen for brugen af betalingstjenester. Idet adgangen til at sende indholdstakserede sms’er er en betalingstjeneste, har brugerne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ret til uden varsel at få telefonen spærret for indholdstakserede sms’er.^[61]

De færreste forældre benytter denne mulighed. 1 pct. af de adspurgte forældre i Forbrugerundersøgelsen 2006 har valgt sådan en spærring for at forhindre deres 9 til 13-årige børns telefonregninger i at løbe løbsk (se afsnit 2.5).

Forældre kan også vælge at begrænse børnenes forbrug med forudbetalt taletid eller saldokontrol. Forudbetalt taletid kan enten være via et forudbetalt taletidskort,^[62] eller ved at forbrugeren via internettet indsætter penge på mobiltelefonens konto. Hvis et barn fx har 100 kr. til rådighed på mobilkontoen i forudbetalt taletid, så kan der ikke komme en overraskende høj regning ud over dette beløb. Ved saldokontrol tegner man et almindeligt abonnement, men beder selskabet om at spærre telefonen, så snart regningen når op på et vist beløb.

Har barnet et telefonabonnement, som giver mulighed for at sende et ubegrænset antal sms’er gratis, forhindrer det ikke nødvendigvis dyre telefonregninger. Et abonnement med fri sms giver nemlig ikke ret til at sende indholdstakserede sms’er gratis. De koster penge uanset mobilabonnement.

Klageadgang

Er forældre uenige med teleselskabet i beløbet på barnets telefonregning eller regningens indhold, bør problemet til at begynde med tages op med teleselskabet.

De utilfredse forbrugere kommer i første omgang i forbindelse med teleselskabets kundesupport. Forbrugerstyrelsen har ikke et samlet tal for, hvor mange forbrugere der ringer til teleselskaberne angående indholdstakserede sms’er.

Som en illustration af omfanget af klager til teleselskabet oplyser et teleselskab, at det dagligt får den type henvendelser: I småtingsafdelingen kan det være kunder, som fx har glemt, at de har købt en ringetone, eller at nummeroplysningen har sendt dem et telefonnummer pr. sms. Det kan også være forbrugere, som er blevet faktureret for noget, som de aldrig har fået, eller som er blevet faktureret flere gange for det samme køb. Endelig er der også forældre, hvis børn har fået overraskende høje telefonregninger, og forbrugere, som er blevet takseret for meget, enten p.g.a. tekniske fejl fra indholdsudbyderen eller fordi de har betjent telefonen forkert.

Kan kundesupport ikke ordne sagen med forbrugeren eller med udbyderen med det samme, kan en henvendelse ende med at blive til en klagesag. I årets første fem måneder havde det pågældende teleselskab ca. 40 klagesager, der drejede sig om indholdstakserede sms’er over for indholdsudbyderne. Det svarer til omtrent 9 pct. af det samlede antal klager til selskabet i perioden.

Kan forældre, der er utilfredse med beløbet nederst på deres barns telefonregning, hverken nå til enighed med udbyder eller teleselskab, så findes der to klageinstanser:

• Det er som udgangspunkt Forbrugerklagenævnet, der behandler klager over indholdstakserede tjenester hvis forbrugeren fx har fortrudt en aftale rettidigt, eller hvis abonnenten er faktureret for en tjeneste, som vedkommende ikke hæfter for – fx hvis den umyndige har tegnet et abonnement på sms-vittigheder, eller hvis det i markedsføringsmaterialet er oplyst, at tjenesterne er gratis. Forbrugerklagenævnet kan dog kun tage sig af klagen, hvis den regning/de regninger, man klager over, er på minimum 800 kr.
   
• Hvis det er en klage over fakturering af indholdstakserede sms’er, som man aldrig har bestilt, men som er registreret ved en fejl, så er det en sag, som kan tages op i Teleankenævnet, som ikke har en undergrænse.

Teleankenævnet og Forbrugerklagenævnet har hidtil behandlet ganske få sager om indholdstakserede sms’er.

Norge: Større marked - andet fokus fra myndighedernes side

I Norge er markedet for indholdstakserede sms’er væsentligt større, end det danske marked er, og det vokser stadig. I 2004 blev der omsat for 800 mio. norske kr.,^[63] og man anslår, at det norske marked i 2005 rundede 1 mia. norske kr.^[64]

Det større marked betyder bl.a., at norske forbrugere bliver tilbudt flere forskellige typer varer og ydelser, som kan købes via indholdstakserede sms’er, end danske forbrugere gør. Kunder hos selskabet Telenor har mulighed for at bruge mobiltelefonen som betalingsmiddel. Har man som kunde lavet en aftale med teleselskabet om, at telefonen kan bruges sådan, så kan man med sms’er bl.a. købe biografbilletter, erotiske magasiner, blomster og flybilletter. Samme aftale gør det desuden muligt for forbrugeren at købe og betale en lang række forskellige varer ved at opgive mobiltelefonnummer.^[65] Dermed kommer mobiltelefonen reelt til at fungere som et kreditkort.

Der har ifølge Forbrukerombudet været relativt store problemer på det norske marked. Mange indholdsudbydere dukkede op i løbet af forholdsvis kort tid; nogle seriøse, andre mindre seriøse. Nogle norske forbrugere fik enorme telefonregninger, i mange tilfælde fordi de var kommet til at abonnere på dyre ydelser, selvom de kun mente at have bestilt en enkelt. De dyreste regninger har været på flere hundrede tusinde Nkr. og er blevet sendt til forbrugere, som ikke har været klar over, hvor meget det koster at deltage i en sexchat via mobiltelefonen.^[66]

For at komme problemerne til livs blev de to norske teleselskaber, Telenor og Netcom, i december 2004 i samarbejde med den norske forbrugerombudsmand enige om et sæt regler.^[67] Reglerne hænger sammen med den norske forbrugerombudsmands retningslinjer for området, ligesom de bakkes op i de aftaler, som teleselskaberne har med leverandørerne af indhold. Hovedpunkterne i de norske regler er:

• Alle mobile indholdstjenester skal have den samme stop-kommando. Forbrugere skal kunne standse leveringen ved blot at sms’e STOPP til det firecifrede nummer, som man modtager indhold fra.
• Alle løbende tjenester og abonnementer skal standses automatisk efter 20 gange, hvis modtageren ikke har været aktiv.
• Forbrugeren skal informeres om pris, mulighed for at opsige aftalen og om, hvem der er leverandør af tjenesten. Informationen skal gives ved første køb og derefter hver 20. gang forbrugeren modtager en ydelse.
• Der må maksimalt leveres indhold fra en enkelt udbyder for 5.000 Nkr. i løbet af en kalendermåned. Forbrugerombudsmanden mener, at grænsen bør ligge på 1.000 Nkr. for personer, der ikke er myndige.
• Der må ikke leveres mange ydelser til den samme forbruger på kort tid. Fx ikke mere end fire ydelser på et minut.
• Forbrugeren skal kunne spærre for modtagelse af mobilt indhold direkte hos leverandøren.
• Indholdsleverandørerne skal have en bemandet kundeservice hver dag i dagtimerne, og klager skal behandles inden for rimelig tid.

Disse regler har betydet, at antallet af klager over problemer med indholdstakserede sms’er er faldet i Norge. I 2005 modtog den norske forbrugerombudsmand omkring 100 klager, som samlet set blev behandlet i 65 forskellige sager. Året før var antallet af klager omtrent dobbelt så stort.^[68]

De norske myndigheder fokuserer ikke i samme grad som de danske på, at forbrugeren aktivt skal give afkald på sin fortrydelsesret inden køb af mobilt indhold via en indholdstakseret sms. Begrundelsen er, at Forbrukerombudet aldrig modtager klager, der drejer sig om fortrydelsesretten. De norske myndigheder fokuserer i stedet primært på at få alle indholdsudbydere til at overholde reglen om den fælles stop-kode.

Bilag 2.1 Figuroversigt - spørgsmål, der knytter sig til figurerne

Figur 2.2 De ældste børn har ofte de dyreste mobilregninger

• Hvad kostede dit barns mobilforbrug i sidste måned? Oplys ca. kr.

Figur 2.4 Flest børn har brugt mobiltelefonen til at deltage i afstemninger

• Hvor tit sender du en sms for at få ringetoner, spil eller billeder til din mobiltelefon?
• Hvor tit sender du en sms for at få ting, figurer eller spillepenge til internetspil eller ”netverdener” som for eksempel Habbo Hotel eller et webstutteri?
• Hvor tit sender du en sms for at være med i afstemninger som for eksempel en sms-stemme til ”MGP”, ”Scenen er din” eller til radioprogrammer?
• Hvor tit sender du en sms for at være med i en konkurrence, hvor du fx kan vinde en præmie ved at svare på et quizspørgsmål?

Figur 2.5 Flere af de ældste børn har prøvet at sende indholdstakserede sms’er

• Hvor tit sender du en sms for at få ringetoner, spil eller billeder til din mobiltelefon?
• Hvor tit sender du en sms for at få ting, figurer eller spillepenge til internetspil eller ”netverdener” som for eksempel Habbo Hotel eller et webstutteri?
• Hvor tit sender du en sms for at være med i afstemninger som for eksempel en sms-stemme til ”MGP”, ”Scenen er din” eller til radioprogrammer?
• Hvor tit sender du en sms for at være med i en konkurrence, hvor du fx kan vinde en præmie ved at svare på et quizspørgsmål? Hvor gammel er du?

Figur 2.6 Børnenes månedlige mobilregninger

• Hvad kostede dit barns mobilforbrug i sidste måned? Oplys ca. kr.
• Tænk tilbage på den tid dit barn har haft sin mobiltelefon. Hvad kostede dit barns mobilforbrug den måned, hvor det kostede mest?

Figur 2.7 Flest prisoverraskelser hos børn

• Hvor tit sender du en sms for at få ringetoner, spil eller billeder til din mobiltelefon?
• Hvor tit sender du en sms for at få ting, figurer eller spillepenge til internetspil eller ”netverdener” som for eksempel Habbo Hotel eller et webstutteri?
• Hvor tit sender du en sms for at være med i afstemninger som for eksempel en sms-stemme til ”MGP”, ”Scenen er din” eller til radioprogrammer?
• Hvor tit sender du en sms for at være med i en konkurrence, hvor du fx kan vinde en præmie ved at svare på et quizspørgsmål? Har du prøvet at sende en sms, hvor du bagefter fandt ud af, at den kostede mere end en almindelig sms?

Figur 2.8 Forældrenes forskellige metoder til begrænsning af børnenes forbrug

• Hvad gør du for at sikre, at dit barns mobiltelefonregning ikke bliver for høj?

Figur 2.9 Børnene ser i bl.a. blade og tv, at de kan sende indholdstakserede sms’er

• Tænk på sidste gang du sendte en sms for at få en ringetone, et spil eller et billede til din mobiltelefon. Hvor så eller hørte du om nummeret, som du sendte en sms til?
• Tænk på sidste gang du sendte en sms for at få ting, figurer eller spillepenge til internetspil eller ”netverdener”. Hvor så eller hørte du om det?
• Tænk på sidste gang du sendte en sms for at være med i en konkurrence. Hvor så eller hørte du om konkurrencen?

---

[1] Synovate Vilstrup har på vegne af Forbrugerstyrelsen gennemført en surveyundersøgelse blandt forældre til børn eller stedbørn i alderen 9-13 år, som har en mobiltelefon. Surveyundersøgelsen er blevet gennemført både med spørgsmål til forældrene og til barnet. For yderligere information om Forbrugerundersøgelser 2006 se Appendiks B.

[2] Betegnelserne overtakserede sms’er eller tillægstakserede sms’er har samme betydning. For overskuelighedens skyld benyttes kun betegnelsen indholdstakserede sms’er i dette kapitel.

[3] Af kommunikationsmæssige årsager anvendes i dette kapitel betegnelsen ”at sende indholdstakserede sms’er”. Rent teknisk er det imidlertid ikke i alle tilfælde korrekt at tale om, at der sendes en indholdstakserede sms’er. Det der i praksis sker - fx ved køb af en ringetone - er, at brugeren afsender en almindelig sms mhp. at bestille en ringetone, hvorefter brugeren - når bestillingen er bekræftet - modtager en indholdstakseret tjeneste i form af fx en ringetone.

[4] Fx Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Unicef og Dansk Røde Kors.

[5] IT- og Telestyrelsen, Telestatistik, 2. halvår 2005, Klik her

[6] Gitte Stald et al., Mobile Medier – Mobile Unge, Formidlingsrapport 2005, Institut for Film & Medievidenskab, Københavns Universitet, februar 2005.

[7] Professor Jan Damsgaard, Institut for Informatik og Center for Elektronisk Handel, Handelshøjskolen i København. Konklusionerne er draget fra det igangværende projekt DREAMS, som er et samarbejde mellem Handelshøjskolen, Forbrugerstyrelsen, Danmarks Radio og Børsen.

[8] Gallups Børne- og ungdomsindex 8-18 år – efterår 2005.

[9] Begrebet tweens bruges bl.a. af forskere og i reklameverdenen, og definitionen er ikke helt klar. Nogle mener, at børn helt ned til otte år hører med i gruppen, mens andre mener, at børn skal være enten ni eller ti år for at tilhøre gruppen.

[10] Gallups Børne- og Ungdomsindex 8-18 år – efterår 2005.

[11] Det nøjagtige tal er svært at finde. Teleselskaberne i Telekommunikationsindustrien oplyser, at de har aftaler med i alt 15 udbydere, men nogle af disse har aftaler med adskillige indholdsudbydere.

[12] Truetone er den originale version af et nummer; dvs. med sang osv.

[13] http://www.dr.dk/dr1/showtime/omprogrammet/index.asp.

[14] Det, som lytteren eller seeren betaler for en indholdstakseret sms, svarer til DR’s egne udgifter.

[15] http://scenen.tv2.dk/.

[16] Annoncen fortæller, at alle tjenester bliver leveret af Berg & West Danmark ApS, der også står bag hjemmesiderne www.rejsegevinster.dk og www.topgevinster.dk. Disse hjemmesider tilbyder lignende annoncer.

[17] http://www.dr.dk/mobil/nyheder/signup.asp.

[18] http://nyhederne.tv2.dk/mobil/topnyheder/?service=sms.

[19] http://www.ekstrabladet.dk.

[20] www.habbohotel.dk.

[21] Fx Netstævner for Netponyer http://nforn.dk/.

[22] www.artofcrime.com/crimeville/.

[23] Danmarks Store Kupon Katalog, marts 2006. Udgives af Mailbox Media A/S, Egmont.

[24] Annonce i Mix Magazine, februar 2006, s. 5.

[25] www.mobilsensor.dk - Side eksisterer ikke længere.

[26] W.I.T.C.H., Wendy, Girls, Olivia og Vi Unge.

[27] Den ene af disse to er en annonce for Red Barnet, som giver læserne mulighed for at bidrage med 50, 100 eller 150 kr. til ofrene for jordskælvet i Pakistan. Annoncen opfordrer de unge læsere til at bede deres forældre om tilladelse, inden de sender en sms.

[28] IT- og Telestyrelsen, Teleårbog 2005, Hent her.

[29] 1. halvår 2005 var der 5,2 mio. mobiltelefonabonnenter i Danmark.

[30] Ifølge Christian Hemmingsen, formand for Telekommunikationsindustriens sms-gruppe.

[31] Fx TDC og Telia.

[32] Tallene er oplyst af DR’s kommunikationschef Troels Brøndsted.

[33] Fundraiser Hanne Dyrmann, Dansk Røde Kors.

[34] Johannes Kristensen, Adlink, som sælger annoncer til Habbo Hotels hjemmeside.

[35] Danmarks Statistik – pr. 1. januar 2006 var 510.284 personer i alderen 13 til 20 år.

[36] Professor Jan Damsgaard, Institut for Informatik og Center for Elektronisk Handel, Handelshøjskolen i København.

]

[37] Reuters, Mobile loan sharks start to bite Nordic youth, 18. august 2006

[38] OECD, Trans Atlantic Consumer Dialogue Resolution on Mobile Commerce, oktober 2005.

[39] http://www.itu.int/osg/spu/ni/multimobile/presentations/ITUimaizumi.pdf.

[40] Synovate Vilstrup har på vegne af Forbrugerstyrelsen gennemført en surveyundersøgelse blandt forældre til børn eller stedbørn i alderen 9-13 år, som har en mobiltelefon. Surveyundersøgelsen er blevet gennemført både med spørgsmål til forældrene og til barnet. For yderligere information om Forbrugerundersøgelser 2006 se Appendiks B.

[41] Fx Se & Hør, som på Allers egen hjemmeside angiver at have et oplag på 199.886 og 904.000 læsere iflg. Dansk Oplagskontrol og Gallup og Billed Bladet, 2. halvår 2005, og Billed-Bladet, som samme sted og med samme kilder angives at have et oplag på 200.329 og 789.000 læsere.

[42] Navnlig forbrugeraftaleloven, aftaleloven, betalingsmiddelloven og markedsføringsloven.
Endvidere er området for spil og konkurrencer via indholdstakserede sms’er blevet belyst i den tværministerielle rapport fra Skatteministeriet, Spil i Fremtiden, fra 2001. Rapporten pegede bl.a. på, at lovgivningen, som regulerer udbudet af disse konkurrencer/spil, er spredt over Skatteministeriet, Justitsministeriet, Videnskabsministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet.

[43] Det kan bemærkes, at medierne har nedsat en tværmedial arbejdsgruppe mhp. at undersøge, hvordan reglerne kan gøres mere praktisk anvendelige.

[44] En aftale om en vare eller en tjenesteydelse, når aftalen indgås ved brug af fjernkommunikation. Det vil sige kommunikation som foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk og indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende.

[45] Lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler.

[46] Der er fx ikke fortrydelsesret ved salg af biografbilletter og transportydelser, når det fremgår af aftalen, hvornår ydelsen skal udføres, jf. herved forbrugeraftalelovens § 9, stk. 2, og § 17, stk. 2.

[47] Lovens § 11.

[48] Foreninger mv. som er godkendt i henhold til ligningslovens § 8a, stk. 2, eller § 12, stk. 3.

[49] Rammeaftale for mobile indholdstjenester V3.1 af 3. december 2004 med senere ændringer. Aftalen blev indgået af TDC Mobil, Telia, Hi3G, Sonofon og Tele2.

[50] Bekendtgørelse nr. 1501 af 20. januar 2004 af lov om visse betalingsmidler.

[51] Hvis man vil gå over denne beløbsgrænse, skal teleselskabet sikre, at der træffes yderligere driftsmæssige, tekniske, sikkerhedsmæssige og/eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at der fortsat er tale om et sikkert og velfungerende betalingsmiddel.

[52] Undersøgelsen er offentligt tilgængelig på internettet: http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Markedsf_ring_og_jura/TI-sms-stikpr_ve.pdf.

[53] § 1, stk. 2, i Lov nr. 388 af 14. juni 1995 om værgemål.

[54] Forbrugerombudsmanden har i sin vejledning om børn, unge og markedsføring fra juli 2006 påpeget, at børn og unge ikke må kunne melde sig ind i klubber eller tegne abonnement uden forældres samtykke. Hvis det drejer sig om klubber og abonnementer, der især retter sig mod børn og unge, bør kravet om forældres samtykke ifølge Forbrugerombudsmanden fremgå af markedsføringsmaterialet.

[55] Forbrugerklagenævnets afgørelse i j. nr. 2004-4054/7-748, http://www.forbrug.dk/klage/klagesager/afgoerelser/telefoner/sms0/.

[56] Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet af 13. december 2004 samt retningslinjer for børn, unge og markedsføring, juli 2006.

[57] Forbrugerombudsmandens vejledning ”Børn, unge og markedsføring”, juli 2006. Vejledningen er udstukket i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye markedsføringslov den 1. juli 2006.

[58] § 8 i lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.

[59] Markedsføringslovens § 6.

[60] Fælles nordisk holdning til: Markedsføring av mobile innholdstjenester vedtaget på de nordiske forbrugerombudsmænds møde i København den 13. – 14. februar 2006.

[61] § 9, stk. 1, i lov om visse betalingsmidler. Bemærk, at det er betalingsmiddellovgivningen - og ikke telelovgivningen - som regulerer dette område.

[62] Et forudbetalt taletidskort er dog en noget dyrere løsning end andre abonnementsløsninger.

[63] Svarer til cirka 760 mio. danske kr.

[64] www.teleavisen.no d. 22. september 2004 Mobilt innhold for millioner http://www.teleavisen.no/default.asp?pa ge=25&article=13907 og d. 13. juni 2005 Milliard i mobilt innhold http://www.teleavisen.no/default.asp?page=2 5&article=13907.

[65] Mobile tjenester – En oversigt over de mobile tjenester som tilbys i Norge pr. 1.2.2005, Therese Dahn Næss, Institutt for medier og kommunikasjon, Universitetet i Oslo, http://www.media.uio.no/.

[66] Iflg. projektleder Frode Elton Haug, Forbrukerombudet.

[67] Forbrukerombudet d. 6/12-2004, Forbrukerombudet og telebransjen sammen om strengere mobilregler, http://www.forbrukerombudet.no/index.gan?id=1585&subid=0.

[68] Iflg. projektleder Frode Elton Haug, Forbrukerombudet.

| Top |

Denne side er kapitel 2 af 5 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2006".
Version nr. 1.0 af 09-11-2006
© Forbrugerstyrelsen 2006