| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Forbrugerredegørelse 2005

Kapitel 5: – Markedet for tandpleje

• 5.1 Sammenfatning og anbefalinger
• 5.2 Generelt om markedet for tandpleje
• 5.3 Forbrugerundersøgelse på tandlægemarkedet
• 5.4 Om behandlinger i et andet EU/EØS-land
• Bilag 5.1 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2005
• Bilag 5.2 Figuroversigt – spørgsmål der knytter sig til figurerne

Forbrugerne kan frit vælge, hvilken tandlæge de vil benytte. Alligevel skifter kun få tandlæge af andre årsager end geografiske. Hovedparten er godt tilfreds med deres tandlæge og overvejer ikke at skifte. Men ForbrugerForholdsIndekset (jf. kapitel 1) og Forbrugerundersøgelsen viser, at forbrugerne oplever, at der er store problemer med gennemsigtigheden på markedet for tandlægeydelser. Dette kapitel ser på, hvad der gør markedet svært at gennemskue for forbrugerne, og hvad der skal til for at forbedre det.

5.1 Sammenfatning og anbefalinger

Forbrugerstyrelsen har fået gennemført en undersøgelse blandt 302 forbrugere, som har været hos tandlægen inden for de seneste tre år. Undersøgelsen viser, at forbrugerne generelt er tilfredse og har udpræget tillid til tandlægerne. Men undersøgelsen viser også, at de forbrugere, som ofte får foretaget større behandlinger hos tandlægen, er markant mindre tilfredse med ydelserne og priserne end forbrugere, som sjældent har store tandlægeregninger. Samtidig har forbrugerne svært ved at orientere sig om tandlægernes priser, og de skifter sjældent tandlæge.

Når forbrugerne er utilfredse med tandlægeregningens størrelse, kan det skyldes, at det ofte er dyrt at gå til tandlægen i Danmark i sammenligning med vore nabolande. Mange tandbehandlinger er betragteligt billigere i vore nabolande, og data peger på, at prisstigningerne på tandlægeydelser i de senere år har været relativt høje herhjemme.

Disse forhold tyder på, at der kan være problemer på markedet, herunder problemer med lav gennemsigtighed. Dette understreges bl.a. af, at:

• Forbrugerne ikke kender de betydelige prisforskelle på markedet. Fx ved 60 pct. ikke, at prisen på en tandkrone hos danske tandlæger kan variere med over 2.000 kr.
• Forbrugerne teoretisk set tilsammen kan spare 73 mio. kr., hvis alle forbrugerne, som i løbet af ét år har fået en flerfladet plastfyldning, skiftede til en billig tandlæge i Danmark frem for en tandlæge med en gennemsnitspris.
• Meget få skifter tandlæge, selvom der er gode muligheder for at spare penge. 78 pct. har hverken skiftet eller overvejet at skifte tandlæge.
• Forbrugerne har problemer med at sammenligne pris og kvalitet. Med hensyn til gennemsigtighed befinder tandlægerne sig i den nederste fjerdedel af de 51 markeder, som er undersøgt i ForbrugerForholdsIndekset.
• Kun 12 pct. af tandlægebrugerne har lagt mærke til en synlig prisliste i tandlægens venteværelse, selv om der er krav om, at alle tandlæger har en sådan.
• 45 pct. af forbrugerne ikke har fået oplyst prisen på hhv. en tandkrone og en bro forud for behandlingen på trods af, at tandlægen skal aftale prisen med forbrugeren forud for behandlingen.
• 17 pct. af tandlægerne ikke har ønsket at oplyse deres priser i Forbrugerstyrelsens prisundersøgelse.
• 63 pct. ikke er klar over, at tilskud fra den danske offentlige sygesikring også gives til tilskudsberettigede tandbehandlinger i et andet EU/EØS-land.
• Mange ikke kender til prisforskellen mellem danske tandlæger og udenlandske tandlæger. Fx ved kun 24 pct. af forbrugerne, at der kan være over 40 pct. at spare ved at få en tandkronebehandling i Sverige frem for i Danmark.

Forbrugere i Danmark er tilknyttet samme tandlæge i markant længere tid end forbrugere i Norden som helhed. Samtidig er forbrugerne i Danmark det folkefærd i Norden, som går oftest til tandlæge. De fleste har besøgt tandlægen inden for det seneste halve år, og størsteparten har blot fået en regelmæssig undersøgelse, en tandrensning eller en fyldning.

Markedet er reguleret via lovgivning og via en overenskomst mellem tandlægerne og sygesikringen. Reglerne betyder bl.a., at nogle ydelser berettiger til tilskud, mens andre ikke gør. Størrelsen på tilskuddet varierer, alt efter hvilken behandling der ydes. Ifølge reglerne er der fri prisfastsættelse på alle typer ydelser for sygesikringsgruppe 2. For sygesikringsgruppe 1 har en række behandlinger en fast pris, mens tandlægerne selv bestemmer prisen på de øvrige behandlinger. Der er ikke en klar sammenhæng mellem, hvad der er fast pris på, og hvad der gives tilskud til. Der gives altså tilskud til nogle behandlinger, som tandlægerne frit kan bestemme prisen på.

Med virkning fra den 1. april 2004 har tandlægerne og sygesikringen iværksat tiltag for at øge gennemsigtigheden bl.a. via nye regler i overenskomsten. Disse regler stiller bl.a. krav om pristavler i venteværelser med priser på otte ydelser og prisoplysninger forud for visse behandlinger. Dermed medvirker reglerne til at skabe større gennemsigtighed på markedet. Dog tyder noget på, at reglerne endnu ikke er slået igennem, og at de med fordel kan udvides.

Der er derfor en række udfordringer for både forbrugere, tandlæger og det offentlige, hvis gennemsigtigheden skal forbedres. Set ud fra et forbrugerperspektiv vil der være mulighed for at forbedre gennemsigtigheden yderligere ved, at:

• Alle tandlæger har pligt til at offentliggøre priser og oplysninger om tandklinikken på www.sundhed.dk.
• Tandlægerne forpligtes til at offentliggøre priser på flere end otte ydelser.
• Tandlægernes prislister viser den reelle pris, som forbrugerne skal betale, og angiver størrelsen på et eventuelt sygesikringstilskud.
• Forbrugerne i højere grad oplyses om, hvilke behandlinger, der kan have forskellige priser, og hvilke der ikke kan.
• Tandlægerne altid skal oplyse forbrugeren om prisen forud for behandlingen, uanset om det er en behandling med fast eller fri pris.
• Oplyse forbrugerne om deres rettigheder – fx at tandlægen skal aftale prisen med forbrugeren forud for behandlinger med fri pris, og at forbrugeren har krav på at få tilbudt et skriftligt prisoverslag ved behandlinger til over 2.500 kr.
• Tandlægerne på eget initiativ i højere grad tilbyder den enkelte forbruger gratis individuelt prisoverslag på behandlinger.
• Forbrugerne oplyses bedre om muligheden for at få tilskud til tilskudsberettigede behandlinger i et andet EU/EØS-land.

5.2 Generelt om markedet for tandpleje

Børn og unge under 18 år er omfattet af et tilbud om gratis kommunal tandpleje, mens voksne må lægge en vis egenbetaling, når de går til tandlæge. Voksentandplejen foregår i private tandlægeklinikker, og det er alene denne form for tandpleje, som er i fokus i dette kapitel.

Om markedet

Der findes godt 1.980 private tandlægeklinikker^[1] (2003) i Danmark, som samlet set har ansat omtrent 3.400 tandlæger samt 5.200 klinikassistenter og tandplejere^[2]. Klinikkerne har otte millioner patientbesøg årligt^[3], og hvert år modtager forbrugerne 14,8 mio. tandplejeydelser med støtte fra den offentlige sygesikring.

Forbrugerne betaler årligt omkring 4,2 mia. kr. i egenbetaling for voksentandpleje i disse klinikker. Samtidig udbetaler den offentlige sygesikring årligt omkring 1,1 mia. kr. i tilskud^[4]. Dette svarer til, at hvert tandlægebesøg gennemsnitligt koster 662,50 kr. Heraf er 525 kr. egenbetaling (ca. 80 pct.), mens de 137,50 kr. (ca. 20 pct.) er tilskud fra den offentlige sygesikring.^[5]

I øjeblikket yder sygesikringen kun tilskud til behandling hos tandlægeklinikker og ikke hos selvstændigt praktiserende tandplejere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er indstillet på, og har igangsat forhandlinger om, at ændre reglerne, så der også kan ydes tilskud til behandling hos selvstændigt praktiserende tandplejere.^[6] Gennemføres ændringerne, kan forbrugerne blive undersøgt og behandlet på tandplejerklinikker til konkurrencedygtige priser. Dette kan øge konkurrencen på markedet for tandpleje og give forbrugerne flere valgmuligheder.

Prisudviklingen på markedet

Data fra Danmarks Statistik viser, at priserne på tandlægeydelser siden midten af 2003 er steget kraftigere end priserne på varer i almindelighed (målt ved forbrugerprisindekset)^[7].

Figur 5.1 Prisudviklingen på tandlægeområdet

Prisen på tandlægebehandlinger er siden 2003 steget mere end priserne på forbrugsvarer.

Kilde: Danmarks Statistik

Samtidig peger dataene på, at priserne fra og med 2004 er steget lidt mere på tandlægebehandlinger end på læge- og fysioterapeutbehandlinger og lidt mere end på tjenesteydelser generelt^[8]. Det tyder på, at det relativt set kan være blevet lidt dyrere for danskerne at gå til tandlæge i de seneste år^[9].

Regulering af markedet

Voksne (18 år og derover) med bopæl i Danmark kan frit henvende sig til en privat praktiserende tandlæge uden henvisning. Der er frit valg af tandlæge, uanset om man er i sygesikringsgruppe 1 eller 2^[10].

Tandlægehjælp er reguleret i sygesikringsloven og i en række bekendtgørelser^[11]. Heri fastslås det, at tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner.

Regulering af prisfastsættelse

Der er forskellige regler om prisfastsættelse, alt efter om en forbruger er i sygesikringsgruppe 1 eller 2.

Konsulterer en gruppe 2-sikret en tandlæge, kan tandlægen selv fastsætte prisen på alle slags tandbehandlinger.

Konsulterer en gruppe 1-sikret en tandlæge, har ca. 75 pct. af ydelserne derimod en aftalt fast pris, som er ens hos alle privatpraktiserende tandlæger i Danmark. Tandlægen kan frit fastsætte prisen på de resterende 25 pct. af ydelserne. De ydelser, som har fri priser, udgør dog 45 pct. af det beløb, som tandlægen omsætter for^[12].

Tabel 5.1 giver eksempler på ydelser, som har hhv. fast og fri pris for gruppe 1-sikrede.

Tabel 5.1 Eksempler på ydelser med hhv. fast og fri pris for gruppe 1-sikrede

Eksempler på ydelser med fast pris	Eksempler på ydelser med fri prisfastsættelse
Regelmæssig diagnostisk undersøgelse Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse Tandrensning Røntgenoptagelse Sølvamalgam-fyldninger Glasionomerfyldning Enkeltfladede plastfyldninger Tandudtrækning pr. tand Almindelig parodontalbehandling	Flerfladet plastfyldning Rodbehandling - apikal amputation og rodfyldning pr. kanal Operativ fjernelse af tand Bedøvelse og lattergas Kirurgisk parodontalbehandling Kroner og broer Implantater og proteser

Kilde: Tabellen er udarbejdet på baggrund af Dansk Tandlægeforening (2005). Honorartabeller 01.04.05, Sygesikringens forhandlingsudvalg & Dansk Tandlægeforening (2003) Overenskomst om tandlægehjælp, af 09-06-99, ændret 08-10-03, s. 12 og Sundhedsstyrelsen (2001) Tandplejeprognose.

Generelt er der i hovedreglen fast pris for gruppe 1-sikrede på ydelser, som er ukomplicerede og hyppigt bliver udført hos tandlægen. Fx udfører tandlægerne årligt over 3 mio. tandrensninger med fast pris og godt 3,8 mio. regelmæssige diagnostiske undersøgelser/kontrol efter sådanne til en fast pris.

Derimod er der ofte fri pris på enten avancerede former for ydelser eller ydelser, der foretages mindre hyppigt. Det er dog langt fra sjældent, at tandlægerne udfører behandlinger med fri pris. Fx udfører tandlægerne årligt godt 300.000 flerfladede plastfyldninger til en fri pris, og de fjerner omkring 110.000 gange en tand operativt til en fri pris^[13].

Disse regler for prisfastsættelse kan virke komplicerede for forbrugerne. Det kan være vanskeligt at få overblik over, hvilke ydelser, der har hhv. en fast og en fri pris.

En arbejdsgruppe med medlemmer fra Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har påpeget, at det nuværende system med faste priser hindrer en effektiv priskonkurrence. Fx kan det medføre, at forbrugerne fejlagtigt forventer, at samtlige tandlægepriser er nogenlunde ens, og derfor sjældent skifter tandlæge på grund af prisen. Arbejdsgruppen har derfor anbefalet at erstatte de faste priser med maksimalpriser. Dette kan ifølge arbejdsgruppen forbedre konkurrencen^[14]. Samtidig kan maksimalpriser sikre, at forbrugerne ikke kommer til at opleve prisstigninger i de områder, hvor konkurrencen ikke er så intensiv fx i tyndtbefolkede områder^[15].

Det er tanken, at eventuelle maksimalpriser skal ligge på niveau med de nuværende faste priser. Dermed vil tandlægerne kunne sætte prisen på de ydelser, som i dag har en fast pris, lavere end det niveau, der svarer til prisen i dag, men ikke højere. Det giver mulighed for, at forbrugerne kan få lavere priser på de mest almindelige ydelser. Samtidig kan maksimalpriser påvirke gennemsigtigheden på flere måder. På den ene side kan maksimalpriser gøre markedet endnu sværere at gennemskue for forbrugerne, fordi de mest almindelige ydelser ikke længere vil koste det samme hos alle tandlæger. Forbrugerne vil kunne støde på ganske forskellige priser, hvilket kræver øget viden hos forbrugerne. På den anden side kan maksimalpriser også skabe en form for gennemsigtighed, fordi forbrugerne kan blive klar over og vænne sig til, at priser på alle ydelser kan variere.

Generelt om sygesikringstilskud

Den almindelige offentlige sygesikring giver tilskud til visse former for tandpleje. Udgangspunktet er, at sygesikringen yder tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje. Tilskuddene ydes med samme beløb til patienter i sikringsgruppe 1 og 2^[16]. Både gruppe 1- og 2-sikrede betaler den del af regningen, som er egenbetaling, direkte til tandlægen. Tandlægen kan dernæst rejse krav om sygesikringstilskud^[17].

Der er fastsat særlige bestemmelser om, hvad der ydes tilskud til, tilskuddenes størrelse og visse ydelsers priser. Bestemmelserne er uddybet i en overenskomst mellem sygesikringen og tandlægerne^[18].

I overenskomsterne har man generelt prioriteret at yde tilskud til forebyggende ydelser frem for til behandlende ydelser^[19]. Sygesikringen giver endvidere i særlig grad tilskud til meget hyppigt forekommende forebyggende ydelser. Generelt yder sygesikringen tilskud til en stor del af ydelserne med fast pris, men kun tilskud til en mindre del af ydelserne med fri pris.

Tabel 5.2 giver eksempler på, hvilke ydelser der berettiger til tilskud, og hvilke der ikke gør.

Tabel 5.2 Eksempler på tandplejeydelser med og uden sygesikringstilskud

Eksempler på ydelser med tilskud*	Eksempler på ydelser uden tilskud*
Tandrensning (3,3 mio.) Regelmæssig diagnostisk under-søgelse (2,0 mio.) Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse (1,85 mio.) Individuel forebyggende behandling (0,35 mio.) Glasionomerfyldninger (0,17 mio.) Enkelt- og flerfladet plastfylding (1,5 mio.) Tandudtrækning pr. tand (0,35 mio.) Almindelig parodontalbehandling (0,16 mio.) Sølvamalgamfyldninger	Tandregulering Tandprotetik Røntgenoptagelse (1,4 mio.) Konsultation uden behandling Bidfunktionsundersøgelse Recept Lokalbedøvelse og lattergas Kroner og broer Implantater og proteser

*Tallene i parentes angiver, hvor mange gange om året ydelsen udføres (2002)

Kilde: Udarbejdet på baggrund af Dansk Tandlægeforening (2005). Honorartabeller, 01.04.2005, BEK nr. 188 af 18/03/2005, Sygesikringens forhandlingsudvalg & Dansk Tandlægeforening (2003) Overenskomst om tandlægehjælp, af 09-06-99, ændret 08-10-03, p. 10-11, Sundhedsstyrelsen (2001) Tandplejeprognose, p. 46.

Hvis en ydelse berettiger til tilskud, yder sygesikringen enten et procentvis tilskud (oftest på 40 pct.). eller et tilskud på et fast beløb, som uanset behandlingens pris sædvanligvis er på mellem 50 og 170 kr. Forbrugeren betaler selv den resterende del.

Det kan være vanskeligt for forbrugerne at gennemskue reglerne om tilskud, især fordi både ydelser med fast og med fri pris kan berettige til tilskud fra sygesikringen. Og hvis tandlægen på sin prisliste ikke har trukket eventuelt tilskud fra sygesikringen fra, så kan det være svært på forhånd at finde ud af, hvad der reelt skal betales for en ydelse.

Regler om forbrugerinformation

Tandlægerne er underlagt en række krav til forbrugerinformation. Der er både tale om almene krav om patientinformation, som gælder på sundhedsfaglige områder, samt fagspecifikke krav. Sidstnævnte er fx et krav om, at tandlægerne skal give prisoplysninger og oplysninger om tandklinikken og dens personale.

De almene krav til patientinformation fremgår af ”Lov om patienters retsstilling”^[20]. Loven fastslår, at forbrugerne har en række rettigheder til patientinformation:

• Alle tandlægebrugere har ret til løbende at få information om deres egen helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. De har samtidig krav på en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.
   
• Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder samt oplysninger om konsekvenserne af at undlade behandling. Generelt gælder det, at jo større risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger, desto mere information skal tandlægen give.

Der er fastlagt fagspecifikke retningslinjer for tandlægers forbrugerinformation i bl.a. overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Den 1. april 2004 trådte en ny overenskomst i kraft. Den indeholder flere krav til tandlægernes patientinformation end tidligere^[21]. Disse krav er:

• Tandlægen skal have en synlig prisliste i venteværelset med til/fra-priser på en række af de behandlinger, der ikke har en fast pris (§ 8, stk. 3). Prislisten skal som minimum vise priserne på følgende otte ydelser: to former for flerfladet plastfyldning, krone, to former for rodbehandling, tre-leddet bro, operativ fjernelse af visdomstand samt bedøvelse.
   
• Tandklinikkerne skal (på egen webside, på www.sundhed.dk eller på en liste, der skal udleveres på forlangende) informere om bl.a. kontaktadresse, telefonnummer, åbningstider samt navn, køn og alder på klinikkens tandlæger og disses arbejds- og interesseområder. Endvidere skal oplyses, hvilke ydelser eventuelt øvrigt sundhedsfagligt klinikpersonale udfører. Der er også krav til, at klinikken som minimum offentliggør priser på de otte ydelser, som også skal være på prislisten i venteværelset.
   
• Behandlinger, som ikke er omfattet af en fast pris^[22], skal betales af patienten »…efter forud truffet aftale med tandlægen, herunder også aftale om prisen« (§ 8, stk. 1). Overenskomsten slår med andre ord fast, at forbrugerne har krav på at få prisoplysninger på ydelserne med fri prisfastsættelse forud for tandbehandlingen.
   
• Tandlægen skal tilbyde patienten et skriftligt prisoverslag (§ 8, stk. 2), når forbrugerens egenbetaling^[23] for den samlede behandling forventes at overstige 2.500 kr.

Disse krav kan medvirke til at gøre tandlægemarkedet mere gennemsigtigt for forbrugerne^[24]. Alligevel kan det stadig være svært at danne sig et overblik over priser og kvalitet på tandlægemarkedet. Dette har flere årsager:

• Tandlæger har ikke pligt til at offentliggøre priser og oplysninger om deres klinik på ét samlet sted på internettet. Set fra et forbrugerperspektiv er det derfor positivt, at der arbejdes på muligheden for, at alle tandlæger skal offentliggøre priser mv. ét sted, fx på www.sundhed.dk. Målet er, at dette indføres ved næste overenskomstforhandling mellem tandlægerne og sygesikringen^[25].
   
• Kun otte ydelser med fri pris er omfattet af kravet om, at prisen skal stå på en prisliste. Forbrugere kan derfor komme til at lede forgæves, hvis de vil finde prisen på en af de mange andre ydelser.
   
• Priserne på tandlægens prisliste er priser, før et eventuelt sygesikringstilskud er fratrukket. Det betyder, at nogle af prislistens priser, ikke er de priser, som forbrugeren reelt skal betale, da sygesikringen giver tilskud til to af de ydelser, som skal fremgå af prislisten^[26]. Prisoplysningerne er dog med til at skabe sammenlignelighed og kan samtidig være en indikator af prisniveauet på den enkelte klinik.
   
• Som det gælder for alle andre serviceydelser, er det svært for forbrugerne på forhånd at vurdere ydelsens kvalitet i forhold til prisen.

Disse forhold illustrerer, at der fortsat er mulighed for at skabe endnu bedre forhold for forbrugerne.

Der er i sommeren 2005 gennemført en lovændring, som forbedrer forbrugernes mulighed for at kunne vurdere kvaliteten af tandlægernes arbejde. Folketinget har i juni 2005 vedtaget en lov om offentliggørelse af sundhedspersoners tabte klagesager^[27]. Loven betyder, at forbrugerne fremover på internettet vil kunne se, om en tandlæge har fået kritik for alvorlige eller gentagne forsømmelser. Dermed får forbrugerne et redskab, som de kan bruge til at tjekke kvaliteten af tandlægens arbejde, inden de vælger tandlæge. For privatpraktiserende tandlæger træder den nye lov i kraft den 1. januar 2007.

Samtidig er der udsigt til lovændringer, som kan forbedre gennemsigtigheden. Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed fremsatte i oktober 2005 et forslag til en ny markedsføringslov. Forslaget forpligter alle tjenesteydere til at skilte eller på anden måde give tydelig oplysning om den samlede pris for en tjenesteydelse. Dette er nyt, idet prismærkningsloven ikke hidtil har indeholdt regler om, at alle tjenesteydere skal skilte eller på anden måde give oplysning om prisen på deres tjenesteydelser. Som følge af det nye forslag vil tandlæger skulle oplyse priserne på de behandlinger, som det er muligt på forhånd at oplyse en konkret, samlet pris på. Det skal fx være på et skilt eller på en frit tilgængelig prisliste i venteværelset. Derimod skal tandlægen ikke oplyse priser på behandlinger, hvis endelige pris afhænger af behandlingens forløb.

Den nye regel om prisoplysning vil gælde, uanset om der er tale om en behandling med faste priser, eller om behandlingen er underlagt fri prisdannelse. Tandlægen er dog kun forpligtet til at oplyse prisen på nogle af sine behandlinger, hvis der i klinikken gives så mange forskellige typer behandlinger, at det ikke er muligt at oplyse prisen for dem alle. Reglen forventes dog at forpligte tandlægerne til at give mere prisinformation end den nuværende overenskomst kræver.

Forbrugernes adgang til at klage

Forbrugerne har mulighed for gratis at klage over en privatpraktiserende tandlæge, der har overenskomst med sygesikringen^[28]. Der kan klages over både den faglige del af en behandling og over andre forhold i forbindelse med behandlingen - som fx valget af behandling, aftalebrud eller prisen. Det er amtet, som administrerer klagesagerne og behandler dem. Der er ingen nedre grænse for det beløb, som en eventuel klage kan gælde.

Klager forbrugeren over den faglige behandling, behandles klagen af Amtstandlægenævnet i forbrugerens bopælsamt. Amtstandlægenævnene modtager årligt omkring 350-400 klager. Alle nævnets afgørelser bliver efterlevet af tandlægerne. Landstandlægenævnet fungerer som ankeinstans for afgørelser truffet af amtstandlægenævnene. Drejer klagen sig alene om andet end den faglige del af behandlingen, behandles den af Amtskommunens Samarbejdsudvalg^[29].

Amtstandlæge- og landstandlægenævnet tager kun stilling til, om tandlægens faglige arbejde bør omgøres. De kan altså bestemme, at tandlægen skal give patienten penge tilbage - fx hele eller dele af det beløb, patienten har betalt for ydelsen. Nævnene kan ikke beslutte, om der skal udbetales erstatning.

Forbrugerne har dog også mulighed for at få erstatning, hvis tandbehandlingen resulterer i en patientskade. Patienter, der er blevet behandlet af privatpraktiserende tandlæger, kan søge om patientskadeerstatning^[30] hos Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring. Patientskadeforsikringen yder normalt kun erstatning, hvis erstatningsbeløbet er større end 1.000 kr.^[31].

Prisforskelle på markedet

Der kan være penge at spare ved at skifte til en anden dansk tandlæge, hvis forbrugeren skal have foretaget en behandling, som ikke har en fast pris. Det viser en stikprøve, som Forbrugerstyrelsen har foretaget hos 66 private tandlægeklinikker^[32]. Stikprøven har drejet sig om seks af de ydelser, som tandlægerne frit kan fastsætte prisen på^[33] - seks ydelser, hvis pris skal fremgå af en prisliste i venteværelset.

Der er tale om en stikprøve i form af telefonisk prisforespørgsel hos 66 tandlægeklinikker^[34]. For at få besvarelser fra 66 tandlægeklinikker har Forbrugerstyrelsen ringet til 109 klinikker. Der er flere årsager til, at 43 klinikker (39 pct.) ikke deltager i undersøgelsen. En del var ikke at træffe, en del afviste at deltage af tidsmæssige årsager, mens 18 klinikker (svarende til knap 17 pct. af de 109 klinikker) afviste at deltage med henvisning til, at de ikke ønskede at oplyse prisen.

Når knap 17 pct. ikke ønsker at oplyse prisen, tyder det på, at ikke alle tandlægeklinikker ønsker at bidrage til øget gennemsigtighed på markedet^[35]. Samtidig er de klinikker, som har valgt at oplyse deres priser på internetsiden www.sundhed.dk, signifikant mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end de klinikker, som ikke har offentliggjort deres priser på denne hjemmeside. 70 pct. af de klinikker, som har oplyst deres priser på www.sundhed.dk, har ønsket at deltage i undersøgelsen, mens deltagelsesgraden er 50 pct. for de klinikker, som ikke har oplyst deres priser på www.sundhed.dk.

Tabel 5.3 Prisforskelle på tandlægebehandlinger*

Priserne er angivet i danske kroner	Aller- billigste	Gennem- snitspris	Aller- dyreste	Pris- forskel
Bedøvelse	140	200	290	150
Flerfladet plastfyldning[36]	510	750	1.040	530
Rodbehandling af fortand[37]	500	930	1.650	1.150
Operativ fjernelse af tand	700	1.310	2.030	1.330
Metalkeramisk krone	4.350	5.360	6.410	2.060
Tre-leddet bro	12.000	15.380	19.500	7.500

*Tallene er afrundet til nærmeste hele 10.

Kilde: Forbrugerstyrelsens stikprøve 2005 (jf. bilag 1).

Som det fremgår af tabel 5.3 varierer priserne betragteligt. En rodbehandling af en fortand og en operativ fjernelse af en tand koster tre gange så meget hos den dyreste tandlæge som hos den billigste. Og på en omfattende behandling – en tre-leddet bro – varierer priserne fra 12.000 kr. til 19.500 kr. Der er altså helt op til 7.500 kr. at spare på en tre-leddet bro. Skal forbrugeren have en ny metalkeramisk krone, er der også penge at hente. Her er der mulighed for at spare 2.060 kr.

Også ved mindre behandlinger er der penge at spare. Det gælder fx for en bedøvelse og en flerfladet plastfylding. Disse behandlinger koster omtrent det dobbelte hos en dyr tandlæge som hos en billig. I Danmark udfører tandlægerne ca. 305.000 flerfladede plastfyldninger om året^[38]. En interessant tanke er, hvis alle 305.000 forbrugere, som årligt får en flerfladet plastfyldning, valgte den billigste tandlæge med en pris på 510 kr. i stedet for at betale gennemsnitsprisen på 750 kr. I denne teoretiske situation ville der, alt andet lige, være et besparelsespotentiale for forbrugerne på samlet set 73 mio. kr.^[39].

Det er generelt set langt billigere at få lavet en krone eller en bro hos en tandlæge i Jylland end hos en tandlæge i hovedstadsområdet/Nordsjælland^[40] Gennemsnitsprisen for at få lavet en krone er godt 300 kroner højere i Københavnsområdet end i det jyske: I Jylland koster det 5.181 kr., mens det i hovedstadsområdet/Nordsjælland koster 5.505 kr. Gennemsnitsprisen på en tre-leddet bro er 15.854 kr. i hovedstadsområdet/Nordsjælland, og 14.937 kr. i Jylland – en forskel på godt 900 kr. Besparelsen kan her dække transportomkostningerne, mens der naturligt vil være tale om et større tidsforbrug.

Der er en tydelig tendens til, at netop de tandlæger, der har høje gennemsnitspriser for fx en krone, også har højere priser på øvrige ydelser fx en bro, en flerfladet plastfyldning og en operativ fjernelse af tand. De forbrugere, som behandles af de dyre tandlæger, betaler således i løbet af en årrække betydeligt mere, end hvis de undersøgte markedet og varigt skiftede til en billigere tandlæge.

De relativt store prisforskelle på de seks ydelser kan ses som et udtryk for, at der er konkurrence på markedet for voksentandpleje. Konkurrence er til fordel for forbrugerne og afgørende for at skabe et velfungerende marked. Et velfungerende marked forudsætter dog ikke blot konkurrence. Det forudsætter også gennemsigtighed om fx priser og kvalitet. En sådan gennemsigtighed giver forbrugerne mulighed for at vælge tandlæge på et velinformeret grundlag, og den kan være med til at sikre, at den enkelte opnår den størst mulige sundhedsgevinst for sine penge. Forbrugerstyrelsens stikprøveundersøgelse er tænkt som et bidrag til at skabe større gennemsigtighed om priser på markedet^[41].

5.3 Forbrugerundersøgelse på tandlægemarkedet

Forbrugerstyrelsen har fået gennemført en undersøgelse blandt tandlægebrugere i Danmark, jf. appendiks B, Forbrugerundersøgelser 2005. Undersøgelsen omfatter 302 forbrugere, som har været til tandlæge inden for de seneste tre år og som har et dansk sygesikringsbevis.

Forbrugerundersøgelsen viser, at forbrugerne går ganske jævnligt til tandlæge. Over 80 pct. af de adspurgte har været til tandlæge inden for de seneste seks måneder. Yderligere 15 pct. har været til tandlæge for ½ -1 år siden. Hos den resterende gruppe er det seneste tandlægebesøg ét til tre år siden. Langt hovedparten af de adspurgte (70 pct.) fik ved seneste tandlægebesøg alene en regelmæssig undersøgelse samt eventuelt en tandrensning.

Det er godt for tandsundheden med en regelmæssig tilknytning til tandplejesystemet. Regelmæssige tjek hos tandlægen kan både bremse og forebygge tandsygdomme. Derfor er det positivt, at de adspurgte forbrugere går regelmæssigt til tandlæge. Men når 80 pct. har været til tandlæge inden for det seneste halve år, peger det på, at enten tandplejens faggrupper og/eller forbrugerne mener, at man bør gå til tandlægen hvert halve år. Dette er interessant set i lyset af en nyere rapport, som er resultatet af et udvalgsarbejde igangsat af Sundhedsstyrelsen^[42]. Ifølge rapporten er det en forældet tankegang at tro, at ellers raske mennesker har behov for at blive efterset af en tandlæge hvert halve år. For 18-34- årige anbefaler rapporten, at man går til tandlæge én gang om året, og efter nogle år kan der gå halvandet eller to år mellem hvert tandlægebesøg. For voksne over 35 år lyder anbefalingen, at der kan gå ét år mellem hvert tandlægebesøg - dog op til to år for ældre over 65 år med helprotese.

Hvis undersøgelser udføres med en hyppighed, der ikke skyldes kendskabet til tandsygdommenes udvikling, men måske snarere i traditioner og administrative forhold, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om forbrugeren får den størst mulige tandplejemæssige sundhedsgevinst for sine og samfundets penge. Denne betragtning er særlig interessant set i lyset af en nordisk undersøgelse^[43], som viser, at forbrugere i Danmark er det folkefærd i Norden, der er mest tilbøjelige til at besøge deres tandlæge mere end én gang om året.

Forbrugermobilitet på markedet

Forbrugerne synes at være yderst trofaste over for deres tandlæge. Knap 60 pct. af de adspurgte har brugt den samme tandlæge/tandklinik i over 10 år.

Figur 5.2 Forbrugernes tilknytning til deres nuværende tandlæge/tandklinik

Langt de fleste forbrugere holder sig til den samme tandlæge i årevis.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005

Trofastheden kommer endvidere til udtryk ved, at kun få inden for de seneste tre år har skiftet eller har overvejet at skifte tandlæge. 78 pct. har hverken skiftet eller overvejet at skifte tandlæge inden for de seneste tre år, mens 12 pct. har skiftet tandlæge, og 10 pct. har overvejet at skifte. Mobiliteten er altså ringe på markedet. Og den er tilsyneladende ringere end i Norden som helhed. En rapport fra Nordisk Ministerråd viser, at signifikant flere tandlægebrugere i Danmark har været tilknyttet samme tandlæge i mere end 15 år (44 pct.) end gennemsnittet for Norden som helhed (31 pct.)^[44].

Figur 5.3 Overvejelser om skift af tandlæge

De færreste forbrugere overvejer at skifte tandlæge.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005

81 pct. af de forbrugere, der ikke har skiftet eller overvejet at skifte, bliver hos deres nuværende tandlæge pga. tillid og tilfredshed. Kun få angiver beliggenhed eller andre forhold som årsag til manglende interesse i at skifte tandlæge. Hovedparten ser med andre ord ingen grund til at skifte, fordi de er godt tilfredse. Dette kan være et udtryk for, at tandlægen gør et godt stykke arbejde. Samtidig kan det være et udtryk for, at forbrugerne har tillid til deres tandlæge og måske mener, at de får den bedste forebyggelse, rådgivning og kvalitet ved at bevare den samme tandlæge gennem længere tid^[45].

Den relativt lille mobilitet kan dog også hænge sammen med, at 80 pct. af de adspurgte forbrugere færre end fem gange inden for de seneste fem år har fået en tandlægeregning på 500 kr. eller derover. De fleste besøg hos tandlægen har dermed ikke den store betydning for forbrugernes personlige økonomi. Enten fordi de sjældent går til tandlægen, eller fordi de som oftest blot får foretaget en regelmæssig undersøgelse, en tandrensning eller eventuelt en fyldning. De færreste er altså vant til større tandlægebehandlinger. Dette kan være med til at mindske lysten til at skifte tandlæge.

Mange forbrugere, som har skiftet tandlæge, begrunder skiftet med flytning eller klinikkens beliggenhed. Men hovedparten er skiftet pga. overvejelser om pris, kvalitet eller andre forhold^[46].

Knap halvdelen af de, der overvejer at skifte, begrunder deres overvejelser med, at de måske ville kunne spare penge ved at finde en anden tandlæge. Beliggenhed og kvalitet begrunder derimod ikke i så stort omfang deres overvejelser^[47].

Det er bemærkelsesværdigt, at prisovervejelser vejer tungt blandt de forbrugere, som overvejer at skifte, men at de færreste af forbrugerne reelt skifter tandlæge på grund af prisen. Dette kunne tyde på, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at gennemskue prisforskellene på markedet. De få prisbegrundede skift kan dog også være et udtryk for, at forbrugerne har svært ved at finde ud af, hvor de får den bedste kvalitet.

Hvem skifter tandlæge?

Der er ikke markant forskellig tilbøjelighed til at skifte eller overveje at skifte tandlæge blandt hhv. unge og ældre deltagere i undersøgelsen. Til gengæld har bopæl betydning for skiftelysten. Tilsyneladende har forbrugere i hovedstadsområdet^[48] størst tilbøjelighed til at skifte tandlæge. Her har knap 33 pct. skiftet eller overvejet at skifte, mens det i den øvrige del af landet kun er 19 pct. Dette kan skyldes, at udbuddet af tandlæger er størst i hovedstadsområdet, og at de transport- eller tidsmæssige omkostninger ved at skifte er begrænsede.

Samtidig er forbrugerne mere tilbøjelige til at skifte tandlæge, hvis de ofte bruger mange penge på tandbehandlinger^[49], end hvis de sjældent bruger mange penge på at gå til tandlægen. Forbrugere, som ofte betaler meget for tandbehandlinger, udgør ca. 18 pct. af de adspurgte, men de udgør 33 pct. af den gruppe, der inden for de seneste tre år har skiftet tandlæge. Med andre ord: Jo større økonomisk betydning tandlægebehandlingerne har, des mere aktivt forholder forbrugerne sig til valget af tandlæge.

Tilfredshed og tillid

Samlet set lever tandlægeydelserne i høj grad op til forbrugernes forventninger, og forbrugerne har relativ stor tillid til, og er tilfredse med deres tandlæge. Det fremgår af ForbrugerForholdsIndekset FFI (jf. kapitel 1). Forbrugerforholdene på markedet for tandlæger er over middel. På en skala fra 0 – 10 opnås godt 7, både når det drejer sig om spørgsmål om, hvor godt/dårligt tandlægeydelserne lever op til forventningerne, og når det drejer sig om tillid til, at tandlæger overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne^[50].

Forbrugerundersøgelser 2005 viser endvidere, at forbrugerne er meget tilfredse, når de bliver bedt om at give deres seneste tandlægebesøg point, jf. Figur 5.4.

Figur 5.4 Forbrugernes tilfredshed med deres seneste tandlægebesøg

Forbrugerne er meget positive, når de skal vurdere deres seneste besøg hos tandlægen.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005.

Forbrugerne er ganske tilfredse med den samlede tandlægeydelse, men mere tilfredse med kvalitet og hygiejne. Tilfredsheden med prisen ligger på 7 og dermed markant lavere end tilfredsheden med kvalitet, hygiejne og selve ydelsen som helhed. En blandt flere forklaringer på dette kan være, at forbrugerne er utilfredse med, at der er egenbetaling for tandlægebehandlinger, mens der er gratis behandlinger på fx læge- og hospitalsområdet.

Om end der er en relativt høj tilfredshed samlet set, er tilfredsheden ikke helt så høj hos de forbrugere, som ofte bruger mange penge på tandbehandlinger^[51]. Denne gruppe er nemlig markant mere utilfreds med den samlede ydelse ved det seneste tandlægebesøg, end de, som sjældent må betale for større behandlinger.

Figur 5.5 Tilfredshed med den samlede ydelse ved seneste tandlægebesøg

De, som ofte får større behandlinger af deres tænder, er langt mindre tilfredse med tandlægen, end de, der sjældent får foretaget større behandlinger.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005

Når forbrugerne adspørges om tilfredshed med den samlede ydelse ved seneste tandlægebesøg (jf. figur 5.5), er der hos gruppen, som ofte får større tandbehandlinger, 22 pct. som er utilfredse eller hverken tilfredse eller utilfredse. Den tilsvarende andel er 6 pct. i gruppen af de, som sjældent får større tandbehandlinger. Samtidig er 39 pct. af forbrugerne, som ofte får større tandlægebehandlinger, meget tilfredse. De meget tilfredse udgør derimod 54 pct. i den gruppe, som sjældent får større tandbehandlinger.

Tilsvarende tendens gør sig gældende, når forbrugerne skal tilkendegive deres tilfredshed med prisen ved seneste tandlægebesøg. Der er markant større utilfredshed med prisen ved seneste tandlægebesøg hos forbrugere, som ofte betaler meget for tandbehandlinger, end hos de, som mindre ofte får tandlægeregninger med høje beløb.

Samtidig er gruppen af forbrugere, som ved seneste tandlægebesøg alene fik et tjek og eventuelt en tandrensning, markant mere tilfredse med den samlede ydelse, end de, som fik lavet mere end det.

Med andre ord viser data, at forbrugere, som ofte får større tandbehandlinger eller som får andet end blot et tjek, er markant mere utilfredse end forbrugere, som sjældent får større tandbehandlinger. Dette betyder, at det netop er de største brugere af tandlægeydelser, der er mindst tilfredse. Dette kan være en indikator på, at der er visse problemer på markedet. Med andre ord er markedet måske ikke helt så velfungerende, som forbrugernes høje samlede tilfredshed kunne give anledning til at tro.

Gennemsigtighed

Begrebet ”gennemsigtighed” hentyder til forbrugernes mulighed for at få overblik over pris og kvalitet på markedet. Der er flere forhold på tandlægemarkedet, som peger på, at gennemsigtigheden er relativt lav. Nedenstående afsnit retter fokus på de faktorer, som indikerer, at markedet tilsyneladende er uigennemsigtigt for forbrugerne.

Gennemsigtighed og ForbrugerForholdsIndekset

I den tværgående undersøgelse af 51 markeder - FFI-undersøgelse 2005 - har forbrugerne svaret på tre forskellige spørgsmål om gennemsigtighed, jf. ForbrugerForholdsIndekset, kapitel 1. På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er dårligst og 10 er bedst, opnår tandlægemarkedet en gennemsigtighedsvurdering på 4,8. Dermed giver forbrugerne tandlægemarkedet en score et godt stykke under de 6,1, som er forbrugernes gennemsnitlige vurdering af gennemsigtigheden på i alt 51 markeder. Denne vurdering placerer tandlægerne blandt de 12 dårligste markeder^[52].

Figur 5.6 Gennemsigtighed på tandlægemarkedet

Forbrugerne har svært ved at overskue og sammenligne tandlægernes priser og kvalitet.

Kilde: FFI-undersøgelse 2005.

Forbrugernes samlede vurdering af gennemsigtigheden baserer sig på de tre spørgsmål som fremgår af Figur 5.6. Som figuren viser, synes forbrugerne, at det er forholdsvist svært at sammenligne priser og kvalitet på tandlægemarkedet. Forbrugerne giver kun pensionsselskaber en dårligere score på dette spørgsmål. Samtidig mener de adspurgte forbrugerne, at konkurrencen på markedet ikke nødvendigvis sikrer en fair pris. Når forbrugerne bliver spurgt om, hvor let/ svært det er at få oplysninger om prisen inden købet/behandlingen, opnår tandlægemarkedet en vurdering på 5,81. En score lige over middel, men under gennemsnittet (7,03) for alle 51 markeder. Forbrugerne synes således relativt set, at det er sværere at få prisoplysninger på tandlægemarkedet, end på mange af de øvrige markeder.

Det bør dog påpeges, at der må udvises forsigtighed når de tre spørgsmål, som udgør forbrugernes vurdering af gennemsigtigheden, betragtes særskilt. Usikkerheden på de enkelte spørgsmål er større, end når spørgsmålene anskues i form af den samlede gennemsigtighedsvurdering. Den samlede vurdering af gennemsigtigheden på 4,8 giver således et mere præcist billede end de enkelte spørgsmål.

Forbrugernes viden om tandlægernes forskellige priser

Det er ikke blot FFI-undersøgelse 2005, der viser, at forbrugerne opfatter tandlægemarkedet som relativt uigennemsigtigt. Det viser Forbrugerundersøgelser 2005 også. Undersøgelsen viser, at forbrugerne ikke har viden om prisforskelle. Hele 60 pct. af forbrugerne ved ikke, at prisen på en tandkrone kan variere meget, jf. figur 5.7.

Figur 5.7 Forbrugernes viden om prisforskelle på en ny tandkrone

Under halvdelen af forbrugerne er klar over, at prisen på en tandkrone kan variere meget.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005.

Når over halvdelen ikke er klar over, at der kan være store prisforskelle på større tandbehandlinger i Danmark, kunne det tyde på, at markedet ikke er tilstrækkeligt gennemsigtigt. Det understreger behovet for, at prisoplysninger på tandlægemarkedet bliver mere gennemsigtige.

Prislister i tandlægernes venteværelser

Siden den 1. april 2004 har det været et krav, at tandlægerne opsætter en synlig prisliste i venteværelset. Kravet er en følge af en overenskomst mellem tandlægerne og sygesikringen.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at 69 pct. af de forbrugere, som har været på besøg hos tandlægen efter den 1. april 2004^[53], ikke mener at have set en synlig prisliste i tandlægens venteværelse. Kun 12 pct. har set den pligtige prisliste, mens 19 pct. svarer, at de ikke ved, om der har været en liste.

Det er altså kun ganske få forbrugere, som har lagt mærke til en synlig prisliste. Den kan dog godt have været i venteværelset alligevel, men for syv ud af 10 af de adspurgte forbrugere har den ikke været umiddelbart synlig.

Set i et forbrugerperspektiv bidrager prislistens manglende synlighed til uigennemsigtighed. Netop prislisten er ét af de værktøjer, som kan bidrage til større prisgennemsigtighed på markedet. Listen er med til at give forbrugerne en information, som er nødvendig for at kunne vælge eller fravælge en ydelse.

Manglende information om pris forud for behandlingen

Samlet set fik 15 pct. af forbrugerne oplysninger om prisen forud for deres seneste behandling hos tandlægen. Men der er forskelle på omfanget af prisoplysninger alt efter behandlingstype. Blandt dem, som fik en regelmæssig undersøgelse eller tandrensning, fik 12 pct. oplyst prisen, mens færre af de forbrugere, som fik andre behandlinger, blev oplyst om prisen.

Tabel 5.4 Tandlægernes oplysninger om, hvad behandlingen koster^[54]

	Undersøgelse tandrensning	Røntgen	Tandfyldning	Krone og/ eller bro	Andet	I ALT
Fik ikke oplyst pris	88 %	80 %	80 %	45 %	55 %	85 %
Fik oplyst pris	12 %	20 %	20 %	55 %	45 %	15 %

Det er de færreste behandlinger, som tandlægen oplyser prisen på. Forbrugerne blev spurgt, om de fik oplysningen ved seneste tandlægebesøg.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005

Det er bemærkelsesværdigt, at 45 pct. af dem, som fik lavet en krone og/eller en bro, svarer, at de ikke fik oplyst prisen^[55]. Tandlægerne er nemlig - pga. den helt frie prisfastsættelse på bl.a. kroner og broer - overenskomstmæssigt forpligtet til forud for behandlingen at indgå aftale med forbrugeren om prisen på kronen og/eller broen.

Det kan svække konkurrencen, hvis forbrugerne ikke får prisoplysninger på ydelser med fri pris. Og en svækket konkurrence kan betyde højere priser og lav gennemsigtighed på markedet.

Tilsyneladende er der stor forskel på, hvor mange forbrugere som får prisoplysninger i Jylland i sammenligning med Sjælland og øerne. Kun 7 pct. af jyderne har fået oplyst prisen forud for behandlingen. På Sjælland og øvrige øer har 24 pct. af forbrugerne fået besked om prisen før behandlingen.

Denne forskel kan skyldes kulturforskelle, fx kunne det være, at der i højere grad er et tillidsforhold mellem tandlægen og patienten i mindre byer. Forskellen kan dog også være konkurrencemæssigt betinget. Således kan det være, at tandlægerne på Sjælland pga. en større befolkningstæthed oplever større konkurrence, hvilket tilskynder dem til mere åbenhed om prisen.

Manglende valg mellem flere typer behandlinger

Blandt de forbrugere, der fik en tandfyldning, svarer 74 pct., at de ikke fik valget mellem flere typer af behandlinger. Det tilsvarende tal er 45 pct. blandt de forbrugere, som fik en krone eller en bro, hvilket svarer til ni ud af 20 forbrugere^[56].

Disse tal kan betyde, at mange forbrugere ikke har fået valget mellem fx sølvamalgam- og plastfyldninger eller mellem porcelæns- og guldkrone. Er det tilfældet, har de muligvis heller ikke har fået oplyst forskelle i pris og holdbarhed. Tallene kan dog også blot betyde, at mange af de adspurgte forbrugere ikke har anset forskellige materialetyper for at være forskellige typer behandlinger.

Få forbrugere bliver tilbudt et skriftligt prisoverslag ved dyre behandlinger

Tandlægerne har siden den 1. april 2004 været forpligtede til at tilbyde patienten et skriftligt uspecificeret prisoverslag, hvis prisen på den samlede behandling forventes at overstige 2.500 kr. Dette krav er en følge af overenskomsten mellem tandlægerne og sygesikringen.

De forbrugere, som har haft deres seneste tandlægebesøg efter 1. april 2004 og har betalt over 2.500 kr. for det, burde således alle have fået tilbudt et skriftligt prisoverslag. Men i denne specifikke gruppe svarer kun 12,5 pct. ja til, at tandlægen har tilbudt et skriftligt prisoverslag forud for seneste tandlægebehandling.

Det bør bemærkes, at gruppen af tandlægebrugere, som betalte over 2.500 kr. for det seneste tandlægebesøg, kun udgør 24 af de 302 adspurgte. Det er dermed forbundet med en vis usikkerhed at udstrække resultaterne til at afspejle et generelt billede.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at kun tre ud af 24 personer, svarer ja til at have fået tilbudt et prisoverslag, når 24 ud af 24 burde have svaret ja. Hvis dette billede er generelt for tandlægemarkedet, kan det svække konkurrencen på markedet, og det er et udtryk for, at tandlægerne ikke lever op til overenskomstens krav.

Tallene tyder på, at der er behov for en større informationsindsats, således at både tandlæger og forbrugere bliver opmærksomme på, at forbrugerne har ret til at få tilbudt et skriftligt prisoverslag ved ydelser til en pris over 2.500 kr.

5.4 Om behandlinger i et andet EU/EØS-land

Tilskud til behandling i et andet EU/EØS-land

De danske regler fastsætter, at der ikke blot er tilskud fra den offentlige sygesikring til tandpleje i Danmark. Den offentlige sygesikring yder også tilskud til tandeftersyn og tandbehandling i et andet EU-/EØS-land^[57]. Tilskuddet forudsætter dog, at den modtagne ydelse er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven, samt at tandlægen i det andet EU-/EØS-land har en offentlig autorisation som tandlæge^[58].

Sygesikringen yder tilskud til tandeftersyn og tandbehandling i et andet EU-/ EØS-land med samme procentsats eller med samme faste beløb, som hvis behandlingen foregik i Danmark. Hvis sygesikringen yder tilskud efter en procentsats, kan tilskudsbeløbet dog ikke være højere end det, som ydes til en tilsvarende behandling hos en tandlæge i Danmark. Hvis sygesikringen yder tilskud med et fast beløb, kan beløbet ikke være højere end regningens beløb (jf. § 8-9).

Der er mulighed for at få tilskud til tandeftersyn og tandbehandling, selvom behandleren ikke er tilsluttet en godkendt overenskomst. (jf. § 3).

Boks 5.1 Hvordan ansøges om tilskud?

Klagemuligheder

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en forbruger, som rejser til et andet land for at få foretaget tandbehandling, ikke er dækket af de danske regler om klageadgang og -rettigheder. Vælger forbrugeren at blive behandlet i et andet EU/EØS-land, vil det pågældende lands klageregler gælde. Og mulighederne for at klage over behandlinger i udlandet kan variere meget. Der er med andre ord risiko for, at klagemulighederne ikke er så gode i udlandet, som tilfældet er i Danmark. Det er derfor tilrådeligt, at forbrugere, som overvejer at konsultere en tandlæge i udlandet, undersøger hvilke klagemuligheder, de i givet fald vil være omfattet af.

Prisforskelle mellem Danmark og nabolande

Der har tidligere været gennemført undersøgelser^[59], der belyser prisforskelle mellem behandlinger i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og England. Disse undersøgelser viser, at tandbehandlinger ofte er billigere i vore nabolande^[60].

Det er i hovedreglen ca. 20-80 pct. billigere at få behandlet tænderne i et af vore nabolande, hvis det drejer sig om ydelser med fri pris i Danmark (fx kroner og broer). Dette gælder for alle vore nabolande.

Billedet er derimod anderledes, når det drejer det sig om ydelser, som har en fast pris i Danmark (fx regelmæssige undersøgelser og røntgenbilleder). Når det drejer sig om disse ydelser, er det generelt dyrere at gå til tandlæge i Norge, Sverige og hos engelske privatpraktiserende tandlæger.

De følgende afsnit ser nærmere på prisforskellene mellem hhv. Danmark^[61], Sverige, Norge^[62], England (offentlig og privat)^[63] og Tyskland (offentlig og privat)^[64].

Ydelser med fri prisfastsættelse i Danmark

Tabellen nedenfor giver et indblik i prisforskelle mellem landene.

Tabel 5.5 Prissammenligning - ydelser med fri pris i Danmark

Danske kr.		Danmark	Sverige	Norge	England		Tyskland
					Privat	Offent.	Privat	Offent.
Kronebehandling	Pris	5.366	2.820	3.620	4.230	1.163	3.900	3.500
	Besparelse i forhold til DK		47 %	33 %	21 %	78 %	27 %	35 %
Tre-leddet bro	Pris	15.644	7.252	10.752	12.690	2.794	11.900	7.040
	Besparelse i forhold til DK		54 %	31 %	19 %	82 %	24 %	55 %

Kilde: Arbejdsgruppe vedr. konkurrencebegrænsende regler på tandområdet (2005). Bemærkninger om international sammenligning af priser på visse tandlægeydelser i Danmark, Norge, Sverige, England og Tyskland. I denne rapport findes endvidere yderligere oplysninger om, hvorledes priserne er indsamlet.

Som tabel 5.5 viser, er priserne på en kronebehandling eller en tre-leddet bro lavest i det offentlige britiske tandplejesystem. Her er prisen ca. 20 pct. af den danske pris – en forskel på knap 13.000 kr. for en tre-leddet bro.

Men priserne er også en del lavere i Sverige, Norge og Tyskland. I Sverige er prisen på kroner og broer ca. halvdelen af den danske pris. En kronebehandling koster fx gennemsnitligt 5.366 kr. i Danmark og 2.820 kr. i Sverige. Rejser man til Norge for at få foretaget en sådan behandling er der en lille tredjedel at spare. Besparelsen er en smule mindre for patienter fra den private sygekasse i Tyskland og England.

Ydelser med fast pris i Danmark

Der er dog ikke kun penge at spare på ydelser, som har fri prisfastsættelse i Danmark. Der er også mulighed for at spare penge på ydelser, som har en fast pris i Danmark, men disse behandlinger kan være væsentligt dyrere i vore nabolande.

Tabel 5.6 sammenligner priserne på ydelser med fast pris. De mørkegrønne felter viser, at der kan spares mere end 10 pct. i forhold til den danske pris. Felterne er røde der, hvor den udenlandske behandling er over 10 pct. dyrere end den danske.

Tabel 5.6 Prissammenligning - tandlægeydelser med fast pris i Danmark

Danske kroner		Danmark	Sverige	Norge	England		Tyskland
					Privat	Offent.	Privat	Offent.
Regelmæssig undersøgelse	Pris	182	327	335	306	60	96	112
	Besparelse i forhold til DK		+ 80 %	+ 84 %	+ 68 %	67 %	47 %	38 %
Regelmæssig undersøgelse inkl. røntgenfoto af kindtænder	Pris	402	327	402	399	143	174	438
	Besparelse i forhold til DK		19 %	0 %	1 %	64 %	57 %	+9 %
Røntgenfoto af enkelte tænder fra flere vinkler	Pris	110	26	58	166	48	39	67
	Besparelse i forhold til DK		76 %	47 %	+ 51 %	56 %	65 %	39 %
Plastfyldning på enkelt tandflade	Pris	362	383	352	703	148	190	145
	Besparelse i forhold til DK		+6 %	3 %	+ 94 %	59 %	48 %	60 %
Tandudtrækning inkl. bedøvelse	Pris	197	483	465	409	230	184	126
	Besparelse i forhold til DK		+ 145 %	+ 136 %	+ 108 %	+ 17 %	7 %	36 %

Kilde: Arbejdsgruppe vedr. konkurrencebegrænsende regler på tandområdet (2005). Bemærkninger om international sammenligning af priser på visse tandlægeydelser i Danmark, Norge, Sverige, England og Tyskland. I denne rapport findes endvidere yderligere oplysninger om, hvorledes priserne er indsamlet.

Som tabel 5.6 viser, er Tyskland billigere end Danmark på næsten samtlige ydelser, uanset om der er tale om priserne for den private eller offentlige sygekasse. Også engelske tandlæger, der følger de fastsatte takster fra det offentlige, er billigere end de danske. Generelt er priserne i Tyskland og hos det offentlige engelske tandplejesystem 36-67 pct. lavere end de danske priser. Fx koster en plastfyldning på en enkelt flade 362 kr. i Danmark, mens den koster 145 kr. for medlemmer af den offentlige tyske sygekasse.

I vore nordiske nabolande er nogle behandlinger billigere, mens andre er dyrere. I Sverige er to ud af fem behandlinger billigere end i Danmark. I Norge er én ud af fem behandlinger billigere end i Danmark. De behandlinger, som er dyrere i Sverige og Norge, kan koste dobbelt så meget eller knap 2 ½ gange så meget som i Danmark. Fx koster en tandudtrækning inklusiv bedøvelse knap 200 kr. i Danmark, mens den koster knap 500 kr. i Sverige. Hos engelske privatpraktiserende tandlæger er priserne som hovedregel omkring 50-100 pct. højere end i Danmark.

Forbrugernes syn på og viden om tandpleje i udlandet

Holdning til behandlinger i udlandet

Kun 3 pct. af de adspurgte forbrugere har været hos tandlægen i udlandet. Alligevel er en del forbrugere åbne over for at forsøge sig med tandbehandling i udlandet, hvis der er penge at spare på det.

Figur 5.8 Forbrugernes interesse for at blive behandlet af en tandlæge i udlandet

En stor del af forbrugerne ville være interesserede i at blive behandlet af en tandlæge uden for Danmarks grænser, hvis der var betragteligt med penge at spare.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005

34 pct. af forbrugerne ville i høj grad overveje at blive behandlet i udlandet, mens 31 pct. slet ikke ville overveje det. De øvrige fordeler sig jævnt imellem disse. I alt er 45 pct. af forbrugerne åbne over for at blive behandlet i udlandet, mens 41 pct. er afvisende. Det indikerer umiddelbart, at prisen har stor betydning.

Der er en tydelig tendens til, at flere yngre frem for ældre ville overveje at blive behandlet i udlandet. Således ville 44 pct. af de 18 til 39-årige og 32 pct. af de 40 til 59-årige i høj grad overveje behandling i udlandet, mens det drejer sig om 17 pct. af dem, som er 60 år eller derover.

Forbrugerne mangler viden om pris og tilskud til behandlinger i udlandet Hovedparten af forbrugerne er klar over, at det kan være billigere at få visse tandbehandlinger i udlandet fx i Sverige. Men mange ved ikke, hvor meget de egentligt kan spare.

Figur 5.9 Forbrugernes bud på, hvad der kan spares på en tandkrone i Sverige

Forbrugerne er godt klar over, at der kan være penge at spare på at få lavet en tandkrone i Sverige. Dog er det kun knap en fjerdedel, som ved, at besparelsen er på mere end 40 pct..

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2005

Forbrugerne er blevet spurgt om, hvor meget de mener, at det procentvis koster at få en tandkronebehandling i Sverige set i forhold til i Danmark. 24 pct. ved, at besparelsen kan være på mere end 40 pct., mens 38 pct. mener, at besparelsen er under 40 pct., men over 20 pct. De resterende 38 pct. ved enten ikke, hvad de skal svare, eller mener kun, at der en mindre eller slet ingen besparelse ved at få behandlingen i Sverige.

Selvom mange forbrugere ved, at det kan være billigere i udlandet, er mange ikke klar over, at den almindelige danske sygesikring yder tilskud til tilskudsberettigede tandbehandlinger i et andet EU-land. 43 pct. mener, at den ikke yder tilskud, 20 pct. ved ikke, om den giver tilskud og 37 pct. mener, at den giver tilskud.

Hvis forbrugerne ikke kender til tilskudsmuligheden, er de givetvis mere tilbageholdende med at tage til udlandet for at blive behandlet. For at forbrugerne kan vælge tandlæge på et velinformeret grundlag, er det vigtigt, at de kender deres rettigheder og tilskudsmuligheder.

Bilag 5.1 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2005

Generelt om undersøgelsen

Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af prisforskelle blandt privatpraktiserende tandlægeklinikker. Undersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews i perioden den 21. april 2005 til den 19. maj 2005. Der er i alt ringet til 109 privatpraktiserende tandlægeklinikker. Heraf ønskede 66 tandlægeklinikker at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 61 pct. Det betyder, at undersøgelsen omfatter godt 3 pct. af de private tandlægeklinikker i Danmark^[65].

Tandlægeklinikkerne er udvalgt tilfældigt for at sikre undersøgelsen repræsentativitet. Udvælgelsen er sket på De Gule Sider på nettet (www.degulesider.dk). Her er tandlægeklinikker udvalgt på baggrund af et fastsat interval ud fra den alfabetiske liste under kategorien ”Tandlæger”^[66].

Interviewenes gennemførelse

Interviewarbejdet er gennemført inden for tidsrummet kl. 9-16, og i hovedreglen er det den person, som har besvaret telefonopkaldet, der er blevet interviewet. Der er anvendt den samme skabelon og samme interviewer ved alle interviews for at sikre undersøgelsens reliabilitet. Skabelonen ses i nedenstående boks 5.2.

Boks 5.2 Skabelon for gennemførelse af interviewene

De ydelser, som indgår i undersøgelsen, er et udvalg af ydelserne med fri pris. Ydelserne fremgår af nedenstående boks 5.3.

Boks 5.3 Ydelser, som indgår i undersøgelsen

Som det fremgår af ovenstående boks indgår seks ydelser i undersøgelsen. Der blev oprindeligt spurgt til otte ydelser i interviewene, men kun seks ydelser (hvis priser alle skal fremgå af tandlægernes prisliste) er medtaget i datapræsentationen. De to ydelser, som er udeladt fra undersøgelsen er kirurgisk parodontalbehandling og lattergas. Disse ydelser er udeladt, idet kun henholdsvis 17 og 21 tandlægeklinikker opgav priser herfor. Baggrunden for at mange af de interviewede (ofte receptionister) ikke umiddelbart kunne oplyse priserne på disse to ydelser er bl.a., at priserne på netop disse ydelser ikke fremgår af prislisten i venteværelset. For kirurgisk paradontalbehandling skyldes de manglende prisoplysninger endvidere, at prisen ofte fastsættes individuelt.

Hvorvidt tandlægerne har opgivet en eksakt pris eller et prisinterval (minimums- og maksimumspris) har vist sig i høj grad at afhænge af hvilken ydelse, der er tale om^[67]. Kun 9 pct. af de 66 tandlæger har således opgivet en eksakt pris for en operativ fjernelse af visdomstand, hvorimod 85 pct. har oplyst en eksakt pris for lokalbedøvelse. For de øvrige fire ydelser har mellem 45 og 50 pct. af tandlægerne oplyst en eksakt pris.

Frafaldsanalyse

39 pct. (43 klinikker) af de tandlægeklinikker, som blev ringet op, deltog ikke undersøgelsen. Dette skyldes, at de enten havde lukket, ikke havde tid eller ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Blandt disse 43 klinikker gav 42 pct. (18 klinikker) den sidstnævnte begrundelse. Dette svarer til, at knap 17 pct. af de tandlægeklinikker, som er blevet ringet op, ikke har ønsket at oplyse prisen for ydelserne.

Der er ikke statistisk signifikant forskel på, hvor i landet tandlægeklinikkerne ligger, og hvorvidt de ønsker at deltage i undersøgelsen. Derimod er der en signifikant sammenhæng mellem, om klinikkerne har valgt at opgive deres priser på internetsiden www.sundhed.dk, og hvorvidt de har ønsket at deltage i nærværende undersøgelse. 70 pct. af de klinikker, som har oplyst deres priser på www.sundhed.dk, har ønsket at deltage i undersøgelsen, mens 50 pct. af de klinikker, som ikke har oplyst deres priser på ovennævnte hjemmeside, deltager i undersøgelsen.

Vedrørende datapræsentation

Datapræsentationen i afsnit 5.3 baserer sig på de 66 tandlægeklinikkers gennemsnitspris/eksakte pris for de forskellige ydelser^[68]. For at kunne sammenligne klinikkernes priser, er der udregnet en gennemsnitspris for de klinikker, som ikke har opgivet en eksakt pris, men derimod har opgivet en minimumspris og en maksimumspris. På baggrund af de 66 klinikkers gennemsnitspriser/eksakte priser, er der således udregnet en gennemsnitlig pris for hver ydelse, som er angivet i tabellerne 5.3 og 5.7. Undersøgelsen siger derfor ikke noget om forskelle på priser for mere eller mindre komplicerede behandlinger. Undersøgelsen kan alene sige noget om forskelle på priserne på en gennemsnitsbehandling.

Det bør bemærkes, at det i undersøgelsen ikke har været muligt at tage højde for eventuelle kvalitetsforskelle.

Nedenstående tabel 5.7 giver et overblik over variationen i de enkelte tandlægeklinikkers gennemsnitspriser - dvs. priserne for en gennemsnitsbehandling. Tabellen angiver for hver ydelse det interval, som den billigste fjerdedel af tandlægerne placerer sig indenfor (intervallet fra ”allerbilligste” til ”25 pct. billigste”). Tabellen angiver endvidere for hver ydelser det interval, som den dyreste fjerdedel af tandlægerne placerer sig indenfor (intervallet fra ”allerdyreste” til ”25 pct. dyreste”). Midterintervallet, som ligger imellem 25 pct. billigste og 25 pct. dyreste, er det interval, hvor halvdelen af tandlægeklinikkernes gennemsnitspriser placerer sig.

Tabel 5.7 Prisvariationen i gennemsnitspriser hos 66 private tandlæger*

Danske kroner	Allerbilligste	25 pct. billigste	Gennemsnitspris	25 pct. dyreste	Allerdyreste
Bedøvelse	140	< 170	200	> 216	290
Flerfladet plast-fyldning	510	< 670	750	> 820	1.040
Rodbehandling	500	< 740	930	> 1.000	1.650
Operativ fjernelse af tand	700	< 1.100	1.310	> 1.519	2.030
MK-krone	4.350	< 5.000	5.360	> 5.700	6.410
Bro	12.000	< 14.480	15.380	> 16.450	19.500

*Tallene er afrundet til nærmeste hele 10.

Bilag 5.2 Figuroversigt – spørgsmål der knytter sig til figurerne

Figur 5.2 Forbrugernes tilknytning til deres nuværende tandlæge/tandklinik

• Hvor længe har du benyttet din nuværende tandlæge eller tandklinik?

Figur 5.3 Overvejelser om skift af tandlæge

• Har du inden for de seneste tre år skiftet eller overvejet at skifte tandlæge?
• Hvad er den vigtigste årsag til, at du enten har skiftet eller har overvejet at skifte tandlæge?
• Hvad er den vigtigste årsag til, at du bliver hos din nuværende tandlæge?

Figur 5.4 Forbrugernes tilfredshed med deres seneste tandlægebesøg

• På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”meget utilfreds” og 10 er ”meget tilfreds”, hvor tilfreds/utilfreds var du med kvalitet og hygiejne sidste gang du var til tandlæge?
• På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”meget utilfreds” og 10 er ”meget tilfreds”, hvor tilfreds/utilfreds var du med prisen sidste gang du var til tandlæge?
• På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”meget utilfreds” og 10 er ”meget tilfreds”, hvor tilfreds/utilfreds var du med den samlede ydelse sidste gang du var til tandlæge?

Figur 5.5 Tilfredshed med den samlede ydelse ved seneste tandlægebesøg

• På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”meget utilfreds” og 10 er ”meget tilfreds”, hvor tilfreds/utilfreds var du med den samlede ydelse sidste gang du var til tandlæge?
• Hvor mange gange inden for de seneste fem år vil du tro, at beløbet på din tandlægeregning har været på over 500 kr. (altså det, som personen betalte)?

Figur 5.6 Gennemsigtighed på tandlægemarkedet

• På en skala fra 0 til 10, hvor let eller svært er det at sammenligne priser og kvalitet på dette marked?
• På en skala fra 0 til 10, hvor let eller svært er det at få oplysninger om en vare eller ydelses pris på dette marked inden du køber?
• å en skala fra 0 til 10, hvor godt eller dårligt synes du, at konkurrencen på dette marked sikrer en fair pris?

Figur 5.7 Forbrugernes viden om prisforskelle på en ny tandkrone

• På en skala fra 0-10, hvor 10 er ”priserne kan variere meget” og hvor 0 er ”priserne er fuldstændig ens” i hvor høj grad mener du da, at prisen på en ny tandkrone varierer hos forskellige danske tandlæger?

Figur 5.8 Forbrugernes interesse for at blive behandlet af en tandlæge i udlandet.

• Ville du overveje, at blive behandlet af en tandlæge i udlandet, hvis der var en betydelig besparelse ved at få en større tandbehandling? Du skal svare ud fra en skala på 0-10, hvor 0 er ”ville slet ikke overveje det” og hvor 10 er ”ville i høj grad overveje det”.

Figur 5.9 Forbrugernes bud på, hvad der kan spares på en tandkrone i Sverige

• Hvor meget mener du, at det procentvis koster at få en tandkronebehandling i Sverige set i forhold til hvad det koster i Danmark?

---

[1] Dansk Tandlægeforening (2004). Helhedsregnskab, et billede af aktiviteter og resultater, Generalforsamling 2004, p. 4.

[2] Sundhedsstyrelsen (2004). Tandplejens struktur og organisation, p. 28.

[3] Oplysninger fra Dansk Tandlægeforening.

[4] Sundhedsstyrelsen (2004). Tandplejens struktur og organisation, p. 32.

[5] Baseret på egne beregninger med afsæt i de netop nævnte tal fra Sundhedsstyrelsen 4,2 mia. kr. / 8 mio. = 525 kr. pr. patientkontakt, 1,1 mia. / 8 mio. = 137,50 kr. i tilskud pr. patientkontakt.

[6] Konkurrencestyrelsen (2005). Pressemeddelelse: Døren på klem for lige konkurrencevilkår på tandplejeområdet, http://www.ks.dk/presserum/2005/tandple/). Se også: Tandplejeren 07.2005: Overenskomst for selvstændige tandplejere.

[7] Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område.

[8] Danmarks Statistik, Statistikbanken.

[9] Det bør bemærkes, at Danmarks Statistik frem til juli 2005 har anvendt et uvægtet prisindeks for tandpleje, når de opgør prisudviklingen på tandlægemarkedet. Det betyder, at prisstigninger på de enkelte ydelser er vægtet ligeligt. Danmarks Statistik har juli 2005 fået adgang til det datamateriale, som er nødvendigt for at kunne vægte dataene, og vil fremover anvende vægtede data, dog ikke med tilbagevirkende kraft. De første vægtede data forelå ikke ved redaktionens afslutning. Set i lyset heraf, kan der være statistisk usikkerhed om den prisudvikling på tandlægeområdet, som fremgår af figur 5.1.

[10] Det fremgår af sygesikringsbeviset, hvilken gruppe man er i. Ca. 97-98 pct. er sikret i gruppe 1. Forskellen mellem gruppe 1 og 2 gælder særligt mht. lægebesøg. Sikrede i gruppe 2 kan her, i modsætning til sikrede i gruppe 1, gå til speciallæge uden henvisning og vælge praktiserende læge fra gang til gang. Samtidig betaler gruppe 2, modsat gruppe 1, en vis egenbetaling for lægebesøg.

[11] Bekendtgørelse af lov om offentlig sygesikring, LBK nr. 509 af 01/07/1998 samt fx bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til tandpleje, (BEK nr. 188 af 18/03/2005) og bekendtgørelse af lov om tandpleje m.v. (LBK nr. 1261 af 15/12/2003).

[12] Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004). Rapport vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på tandområdet, p. 37.

[13] Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004). Rapport vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på tandområdet, p. 12.

[14] Det vurderes ikke, hvorvidt maksimalpriser vil kunne påvirke kvaliteten negativt.

[15] Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004). Rapport vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på tandområdet, p. 37-38.

[16] Tilskuddet til personer i sygesikringsgruppe 1 er dog betinget af, at der - i tilfælde af tandlægebehandling i Danmark - benyttes en tandlæge, der har tilsluttet sig en godkendt overenskomst mellem den offentlige sygesikring og tandlægerne (Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening), (jf. § 4, BEK nr. 188 af 18/03/2005). Det formodes, at alle privatpraktiserende tandlæger er omfattet af overenskomsten.

[17] § 12, stk.2, bekendtgørelse af lov om offentlig sygesikring, LBK nr. 509 af 01/07/1998.

[18] BEK nr. 188 af 18/03/2005, § 1 og Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening (2004). Overenskomst om tandlægehjælp af 09-06-1999, ændret ved aftale af 08-10-2003.

[19] Sundhedsstyrelsen (2004). Tandplejens struktur og Organisation, p. 27.

[20] Jf. Lov om patienters retsstilling LOV nr. 482 af 01/07/1998.

[21] 21 Sygesikringens Forhandlingsudvalg & Dansk Tandlægeforening (2003) Overenskomst om tandlægehjælp, af 09-06-99, ændret 08-10-03.

[22] Dvs. de behandlinger, som ikke fremgår af overenskomsten § 7, stk. 1 (jf. Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening (2004). Overenskomst om tandlægehjælp af 09-06-1999, ændret ved aftale af 08-10-2003).

[23] Dvs. prisen efter eventuelt sygesikringstilskud er fratrukket.

[24] Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med vedtagelsen af den nye overenskomst, tilkendegivet over for overenskomstparterne, at man vil lægge vægt på, at der løbende følges op på, om den forbedrede patientinformation, som er tilsigtet med overenskomstaftalen, også finder sted (Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004). Rapport vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på tandområdet p. 35).

[25] Sygesikringens Forhandlingsudvalg & Dansk Tandlægeforening (2003) Overenskomst om tandlægehjælp, af 09-06-99, ændret 08-10-03, p. 35.

[26] Der ydes sygesikringstilskud til flerfladet plastfyldning og til rodbehandling. Begge ydelser har fri pris (jf. Dansk Tandlægeforening (2005). Honorartabeller 01.04.2005).

[27] Lov nr. 547 af 24/06/2005 - Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

[28] Det formodes, at alle privatpraktiserende tandlæger er omfattet af overenskomsten.

[29] Dansk Tandlægeforening: Hvis noget går galt - Klager over tandbehandling; BEK nr. 258 af 12/04/2005; Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening (2004). Overenskomst om tandlægehjælp af 09-06-1999, ændret ved aftale af 08-10-2003, § 33.

[30] Patientskadeforeningen yder erstatning for merudgifter pga. skaden, for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevne samt for svie, smerte og varigt mén.

[31] Dansk Tandlægeforening: Når skaden er sket http://www.dtfnet.dk/dtfapp/plsql/dtf_menu2.dtfnet.

[32] Se bilag 5.1 for en beskrivelse af, hvorledes undersøgelsen er blevet gennemført.

[33] På baggrund af rundringningen er hver af de 66 tandlæger registeret med én pris for hver ydelse. Da en ydelses eksakte pris i mange tilfælde beror på en vurdering af patientens behov i den konkrete situation, er det i de fleste tilfælde ikke en eksakt pris, men derimod tandlægernes gennemsnitlige pris på ydelsen, som er registreret. En del tandlæger angav ved stikprøven et prisinterval, og i disse tilfælde er gennemsnitsprisen/midterprisen inden for dette prisinterval udregnet, således at hver af de 66 tandlæger er registret med én gennemsnitlig pris for hver ydelse. Tabel 5.3 bygger således for hver ydelse på variationen i de 66 tandlægers gennemsnitspriser.

[34] Stikprøven åbner derved ikke mulighed for at tage højde for eventuelle kvalitetsforskelle, men kan alene give information om prisforskellene på de enkelte ydelser.

[35] Afvisningen kan dog formodentlig også skyldes, at tandlægerne er nervøse for at blive “hængt ud” med navns nævnelse, selvom tandlægerne er anonymiseret i stikprøven.

[36] Der er spurgt til prisen på flerfaldet plastfyldning på lille kindtand, to flader.

[37] Der er spurgt til prisen på rodbehandling af fortand - apikal amputation og rodfyldning pr. kanal.

[38] Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004). Rapport vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på tandområdet, p. 12 (tal for 2002).

[39] Egne beregninger: (750 kr. (gennemsnitspris) - 510 kr. (billigste pris)) * 305.000 = 73 mio. kr.

[40] Hovedstadsområdet/Nordsjælland er her defineret ved postnummer 0-3699.

[41] Det ligger udenfor undersøgelsens rammer at undersøge sammenhængen mellem pris og kvaliteten af ydelserne.

[42] Sundhedsstyrelsen (2004). Tandplejens struktur og organisation, kap. 17 (“Intervalunderudvalgets redegørelse”).

[43] Nordisk Ministerråd (2005). Welfare and Health Services in the Nordic Countries (TemaNord 2005:575), http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:575 , p. 92

[44] Nordisk Ministerråd (2005). Welfare and Health Services in the Nordic Countries (TemaNord 2005:575) .http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:575, p. 44

[45] Det bør bemærkes, at der fra politisk side er vedtaget en plan for udviklingen af en dansk kvalitetsmodel. Det overordnede mål hermed er at sikre gode patientforløb til gavn for patienterne, således at de oplever en bedre kvalitet. Udviklingen af modellen – til brug for i første omgang hospitalssektoren – har bl.a. fokus på de kvalitetsproblemer, som kan opstå ved at en patient kommer i kontakt med flere behandlere. Modellen skal i første omgang iværksættes i hospitalssektoren og efterfølgende i den primære sundhedssektor, dvs. hos praktiserende læger og tandlæger.

[46] Data er forbundet med en vis usikkerhed, idet gruppen, som har skiftet, kun udgør 36 ud af 302 adspurgte. Forbrugerundersøgelser 2005, jf. appendiks B.

[47] Data er forbundet med en vis usikkerhed, idet gruppen, som har overvejet at skifte, kun udgør 31 ud af 302 adspurgte. Forbrugerundersøgelser 2005, jf. appendiks B.

[48] Hovedstadsområdet er her defineret ved postnummer 1000-2999.

[49] Forbrugere, som ofte bruger mange penge på tandbehandlinger, er her defineret forbrugere, der minimum fem eller flere gange inden for de seneste fem år har fået en tandlægeregning på 500 kr. eller derover.

[50] Det bør bemærkes, at disse tal er fra FFI-undersøgelsen, jf. Bilag 1.1. De forbrugere, som har svaret på FFI-undersøgelsen er ikke de samme forbrugere, som har svaret på Forbrugerundersøgelser 2005, jf. appendiks B .

[51] Forbrugere, som ofte bruger mange penge på tandbehandlinger, er her defineret forbrugere, der minimum fem eller flere gange inden for de seneste fem år har fået en tandlægeregning på 500 kr. eller derover. Gruppen af forbrugere, som sjældent får større tandbehandlinger, er defineret som forbrugere, der færre end fem gange inden for de seneste fem år har fået en tandlægeregning på 500 kr. eller derover.

[52] Det bør bemærkes, at disse tal er fra FFI-undersøgelsen. De forbrugere, som har svaret på FFI-undersøgelsen er ikke de samme forbrugere, som har svaret på Forbrugerundersøgelser 2005, jf. appendiks B.

[53] Denne gruppe består af 95 pct. af de adspurgte. Forbrugerundersøgelser 2005, jf. appendiks B.

[54] Spørgsmålet er stillet således, at der kan være flere svar pr. forbruger.

[55] Dataene er forbundet med en vis usikkerhed, idet den gruppe, som har fået enten en krone eller en bro ved seneste tandlægebesøg, kun består af 20 personer. Forbrugerundersøgelser 2005, jf. appendiks B.

[56] Data er forbundet med en vis usikkerhed, idet gruppen som har fået en tandfyldning (46 personer) og gruppen, som har fået en krone eller bro (20 personer), er relativt små. Forbrugerundersøgelser 2005, jf. appendiks B.

[57] Når der ses bort fra Danmark omfatter EU-/EØS-landene de 24 øvrige EU-lande, dvs. Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig samt de tre EØS-lande: Norge, Island og Liechtenstein.

[58] Bekendtgørelse om adgang til tilskud efter sygesikringsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land - BEK nr. 536 af 15/06/2000. Paragrafhenvisningerne i dette afsnit refererer til denne bekendtgørelse.

[59] Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004). Rapport vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på tandområdet; Arbejdsgruppe vedr. konkurrencebegrænsende regler på tandområdet (2005). Bemærkninger om international sammenligning af priser på visse tandlægeydelser i Danmark, Norge, Sverige, England og Tyskland.

[60] En del af forklaringen på prisforskellene kan være forskelle i løn, materialer og udstyr landene i mellem.

[61] De danske priser, som er angivet i de følgende tabeller, er i alle tilfælde prisen før eventuelt tilskud fra den almindelige danske offentlige sygesikring er fratrukket. Idet sygesikringstilskuddet gives til behandlingen, uanset om den foregår i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, er priserne sammenlignelige.

[62] En væsentlig forskel på den danske regulering af tandlægeområdet og de to øvrige skandinaviske lande er, at der i Norge og Sverige er fri prisfastsættelse på tandpleje i privat praksis.

[63] De engelske offentlige tandlægepriser adskiller sig fra de øvrige priser på tandlægeydelser. Fx gives et fast tilskud til tandlægen pr. patient, i modsætning til i de øvrige lande, hvor der er fuld ydelsesfinansiering. Engelske tandlæger, der følger de fastsatte takster fra det offentlige (NHS), modtager et honorar både pr. ydelse og pr. tilmeldt patient. Priserne på ydelserne kan derfor være svært sammenlignelige. Samtidig er det vanskeligt at sammenligne priser på fx fyldninger, idet de offentligt fastsatte honorarer i England tager udgangspunkt i fyldning pr. tand og ikke opererer med fladebetragtninger, som i de nordiske lande.Engelske privat praktiserende tandlæger modtager – modsat den offentlige del af tandlægesystemet - intet tilskud. Dette betyder, at priserne er mere sammenlignelige med de danske priser, idet der ligesom i Danmark betales pr. ydelse.

[64] Det tyske tandlægesystem er opdelt i en privat- og en offentlig sygekasse. Tandlægerne behandler i dag både patienter fra offentlige og private sygekasser. Ved behandling af patienter fra den private kasse er der ikke honorarfastsatte ydelser. Her anvendes i stedet standardtakster, som tandlægerne skal prisfastsætte ud fra. Det er imidlertid muligt at tage både en højere eller en lavere pris afhængig af patientens tandforhold. For patienter, der er medlem af den offentlige sygekasse, er alle priser honorarfastsatte, og de kan modtage visse tandlægeydelser vederlagsfrit (har betalt via deres løn), mens de for andre ydelser må betale et supplerende beløb. I 2005 er det tyske system dog ændret grundlæggende, idet medlemmer af de offentlige kasser i højere grad er blevet forpligtet til at forsikre sig.

[65] Som nævnt i afsnit 5.2 findes der godt 1980 private tandlægeklinikker i Danmark.

[66] I de tilfælde en kommunal tandlægeklinik er blevet udvalgt, er den næste tandlægeklinik på den alfabetiske liste valgt, indtil det er en privat tandlægeklinik. Der er dog stadig talt frem fra den oprindelige tandlægeklinik for at finde den næste tandlægeklinik uafhængigt af, om det er en kommunal eller privat tandlægeklinik.

[67] Når tandlægerne har angivet en minimumspris og en maksimumspris, har de ofte gjort det udfra begrundelsen om, at priserne svinger afhængigt af, hvor kompliceret behandlingen er.

[68] Der er et meget begrænset antal af tandlægerne, som for enkelte ydelser har opgivet en pris over telefonen, som afviger forholdsvis meget fra den pågældende tandlæges oplysninger på www.sundhed.dk. I disse tilfælde er den enkelte tandlæges pris for den enkelte ydelse taget ud af undersøgelsen for at sikre undersøgelsens reliabilitet.

| Top |

Denne side er kapitel 5 af 6 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2005".
Version nr. 1.0 af 24-11-2005
© Forbrugerstyrelsen 2010