Forbrugerredegørelse 2005
Årets redegørelse viser, at forbrugerforholdene på markederne generelt er ganske gode. Udviklingen går den rigtige vej på flere områder samtidig med, at der er behov for en ekstra indsats på andre. Den forbrugerpolitiske indsats er styrket i de senere år i retning af en mere målrettet og forebyggende indsats. Overvågning af markederne giver ny viden om, hvor problemerne er størst, og hvor der omvendt ikke er behov for at sætte ind. Samtidig giver øget dialog med erhvervsliv og forbrugere mulighed for at finde de bedste løsninger.
Det sidste år har forbrugerpolitikken været præget af arbejdet med forslag til ændring af markedsførings- og prismærkningsloven. Der vil ske en sammenlægning af prismærkningsloven og markedsføringsloven for at forenkle de eksisterende regler og skabe større overskuelighed for den enkelte forbruger. Formålet med ændringerne er at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er på niveau med den virkelighed, forbrugerne møder.
Lovforslaget lægger op til ændringer både i forhold til reglerne for reklame målrettet børn og unge, reglerne for skjult reklame og i forhold til den nuværende prismærkning m.m. Nye regler for prisoplysning og skiltning i forbindelse med tjenesteydelser vil betyde, at skiltningen skal oplyse forbrugeren om tjenesteydelsens samlede pris inklusiv moms, eventuelle gebyrer og afgifter.
Primo 2005 blev laboratoriet udskilt fra Forbrugerstyrelsen, således at produkttest fremover købes på markedet. Overvågningen af markederne har vist, at forbrugerne særligt oplever problemer på markederne for tjenesteydelser. Moderniseringen af testområdet har åbnet muligheden for at igangsætte test af tjenesteydelser for derved at sætte ind, hvor problemerne er. Moderniseringen har dermed givet øget fleksibilitet og effektivitet i tilrettelæggelsen af den forbrugerpolitiske indsats.
Markedsovervågningen vil fortsætte i årene fremover. Kommunikation og vejledning til forbrugerne bliver løbende fornyet, så forbrugerne rustes til at handle og træffe kompetente valg. Oprettelse af flere godkendte, private ankenævn er fortsat et prioriteret indsatsområde.
Temaer og indhold i Forbrugerredegørelse 2005
Den årlige måling af forbrugerforholdene på 57 forbrugsmarkeder i Danmark præsenteres i kapitel et. Målingen foretages på baggrund af ForbrugerForholdsIndekset (FFI), der er forbedret på enkelte punkter, siden det blev anvendt første gang i Forbrugerredegørelse 2004. Resultaterne viser, hvor forbrugerne oplever de bedste og de dårligste forbrugerforhold. Målingen suppleres af en særlig undersøgelse af de 12 markeder, der fik den laveste placering i FFI 2004. Det giver større viden om, hvad der kan være årsagen til forbrugernes relativt dårlige oplevelse af disse markeder.
I kapitel to sættes fokus på børn, unge og markedsføring. Hvad kendetegner børn og unges forbrug, og i hvilket omfang er forbruget påvirket af markedsføring? Hvilke markedsføringsmetoder anvender virksomhederne over for børn og unge - og kender forældrene disse metoder? Den nye viden kan bidrage til at nuancere debatten om børn, unge og reklamer.
Forbrugernes lån og markedet for lån behandles i kapitel tre. Hvilke lånetyper findes på markedet, og hvilke lån optager forbrugerne? Hvad låner de penge til, og er forbrugerne bevidste om, hvad det koster at optage lånene?
I kapitel fire ses nærmere på forbrugerforholdene på markedet for malerydelser. Hvor tilfredse er forbrugerne, og hvor mange klager? Er det kvaliteten af det udførte arbejde eller mangel på god service, der eventuelt halter? Bruger malerne de skriftlige standardaftaler, og kender forbrugerne dem? Det formodes, at mange af problemstillingerne på dette marked kan overføres til øvrige håndværksmarkeder.
Kapitel fem ser på forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet for tandlægeydelser. Hvor ofte skifter forbrugerne tandlæge, og er de tilfredse? Kan det betale sig at undersøge priser før et tandlægebesøg, og hvor let er det at få oplyst priser på forskellige ydelser? Overholder tandlægerne deres oplysningspligt? Og hvor meget kan man spare ved at tage til Tyskland?
Købelovens praktiske anvendelse blev undersøgt i Forbrugerredegørelse 2004. Resultaterne viste, at de erhvervsdrivende og forbrugerne ikke anvender købelovens regler (to års reklamationsret og formodningsreglen) korrekt. I kapitel seks følges op på resultaterne med en gentagelse af sidste års undersøgelse. Har forbrugerne fået større viden og har flere erhvervsdrivende lært at anvende reglerne korrekt?