| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Kapitel 4: Arbejdsmarkedsforsikringer

Et nyt marked

Forbrugerne kan nu i vid udstrækning selv vælge, hvilken a-kasse, de ønsker at benytte med henblik på at sikre sig økonomisk mod ufrivillig ledighed. Tidligere var dette valg knyttet til det faglige område, man arbejdede indenfor, med få muligheder for selv at vælge a-kasse. Lovændringen, som gav mulighed for etablering af tværfaglige a-kasser, har således betydet, at der er skabt grundlag for et nyt marked i Danmark. Dette nye marked har på flere områder stor betydning, det være sig for den enkelte forbruger, forsikringstager eller a-kassemedlem. Men meget tyder på, at a-kassemedlemmerne ikke er klar over deres muligheder på det nye marked. Forbrugerstyrelsen har undersøgt forbrugernes muligheder og set på, hvad der skal til for, at markedet for arbejdsmarkedsforsikringer kommer til at fungere optimalt.

4.1 Sammenfatning og anbefalinger

På markedet for arbejdsløshedsforsikringer kan man i dag købe fire produkter: 1) Arbejdsløshedsforsikring (dagpenge), 2) Efterlønsforsikring (efterløn), 3) Administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (AMPA) og 4) Arbejdsløshedstillægsforsikring (tillægsforsikring)[1].

Som forsikringstager skal man således være opmærksom på, at a-kasserne tilbyder flere forskellige delprodukter, og at der er forskel på a-kassernes pris for administration af disse ordninger. Desuden er der forskel på a-kassernes service i form af arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (fx afholdelse af vejledningsforløb for ledige, vejledning om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, jobsøgning mv.). Der er ligeledes forskel på tillægsforsikringer, som udbydes af forsikringsselskaber (i et vist omfang i samarbejde med a-kasser).

Både i et bredt samfundsøkonomisk perspektiv og ud fra et forbrugerhensyn er det vigtigt at sætte fokus på, at det nye marked for a-kasser og arbejdsmarkedsforsikringer bliver velfungerende og gennemsigtigt for brugerne af arbejdsmarkedsforsikringer. Dette understreges bl.a. af:

Den nuværende prisstruktur indebærer – alt andet lige – en samlet årlig besparelsesmulighed for forbrugerne på ca. 844 mio. kr[2]. For det enkelte a-kassemedlem drejer det sig om et gennemsnitligt besparelsespotentiale på ca. 585 kr. om året og i bedste fald om besparelser på op til ca. 1.700 kr. om året, hvorfor et skift kan være interessant for nogle.

Samlet set er forbrugerforholdene på markedet dog ganske gode, jf. Forbrugerundersøgelser 2004, Appendiks B. Brugerne af arbejdsmarkedsforsikringer oplever ikke markedet for arbejdsmarkedsforsikringer som videre problematisk. Dette understreges af, at:

Set i lyset heraf vil der være størst mulighed for at forbedre forbrugerforholdene på markedet for arbejdsløshedsforsikringer ved at:

4.2 Generelt om arbejdsmarkedsforsikringer

Der kan være delte meninger om, hvorvidt køb af arbejdsmarkedsforsikringer i dag sker på et ”marked”. Fakta er imidlertid, at forbrugerne, medlemmerne eller ”forsikringstagerne” nu har fået mulighed for at vælge mellem flere forskellige a-kasser. I praksis består markedet af syv reelt konkurrerende tværfaglige a-kassetilbud. Dermed er valget af arbejdsmarkedsforsikring blevet ét blandt en lang række andre ”forbrugsvalg”. Om ikke på lige fod med vaskemaskinen, så dog i konkurrence om den tid, der skal anvendes i husholdningen, på at træffe valg i det daglige.

Danske husholdninger bruger i gennemsnit ca. 6.500 kr. om året på arbejdsmarkedsforsikringer[5]. Med lovændringen i 2002, som åbnede mulighed for at etablere tværfaglige a-kasser, er det blevet muligt at vælge mellem flere konkurrerende a-kasser. A-kassesystemet er i den anledning analyseret i flere sammenhænge:

De nye tillægsforsikringer har ikke været medtaget i analyserne, idet tillægsforsikringer ikke er en del af det lovregulerede arbejdsløshedsforsikringssystem og derfor ikke indgår i en benchmarking af a-kasserne.

Til forskel fra tidligere analyser søger denne analyse at behandle markedet for arbejdsmarkedsforsikringer i sin helhed – med fokus på forbrugerforholdene.

4.3 Markedet for arbejdsmarkedsforsikringer

Før lovændringen, som gav mulighed for etablering af tværfaglige a-kasser, har det enkelte medlem kun haft begrænsede muligheder for at vælge mellem forskellige udbydere af arbejdsmarkedsforsikringer. Tidligere var det medlemmernes faglige/jobmæssige tilknytning, der bestemte hvilken a-kasse, det enkelte medlem kunne tegne en arbejdsmarkedsforsikring igennem. Ønskede det enkelte medlem ikke at tegne en arbejdsløshedsforsikring igennem den fagligt afgrænsede a-kasse, var eneste alternativ at tegne forsikringen igennem Kristelig A-kasse, der som den eneste a-kasse havde mulighed for at forsikre alle, uanset faglig tilknytning[6]. Mange havde dog mulighed for at vælge mellem flere fagligt afgrænsede a-kasser, idet der i adskillige tilfælde er overlapninger mellem a-kassernes faglige områder.

Det danske a-kassesystem, som vi kender det i dag, blev etableret i 1907 med Lov om anerkendte a-kasser. Hovedelementerne i loven var oprettelsen af arbejdsløshedskasser for faglige områder i form af private, selvstændige foreninger. Ifølge loven ville anerkendte arbejdsløshedskasser modtage tilskud fra staten til udgifterne til den erstatning, som foreningerne udbetalte til medlemmerne under arbejdsløshed. Staten medfinansierer således en stor del af udgifterne til arbejdsløsheds- og efterlønsforsikringen, hvorfor disse forsikringer ikke lønsomt ville kunne drives i privat regi. For a-kassemedlemmerne betyder statens medfinansiering af forsikringsordningerne således, at der alt andet lige er tale om relativt billige forsikringer i forhold til hvad tilsvarende forsikringer ville koste i privat regi. Arbejdsløshedsforsikringen adskiller sig derved fra andre traditionelle forsikringsprodukter ved, at det kun er a-kasser, der udbyder denne forsikring. Overordnet er a-kassernes rolle fortsat den samme, om end der er sket visse ændringer. I dag varetager a-kasserne således på statens vegne en række opgaver over for de forsikrede, herunder:

Ud fra et ønske om at skabe øget konkurrence og fleksibilitet på markedet for a-kasser og arbejdsmarkedsforsikringer fik regeringen i 2002 vedtaget en ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven, som gav mulighed for etablering af tværfaglige a-kasser. Med loven fik de enkelte a-kasser mulighed for selv at vælge, hvilken status de ønskede at have. Loven åbnede dermed op for en liberalisering af markedet for a-kasser. Loven betyder, at a-kasse medlemmer nu, i modsætning til tidligere, kan vælge mellem forskellige a-kasser. Traditionelt har det været sådan, at hovedparten af a-kasser var hhv.:

To år efter lovens vedtagelse kan alle lønmodtagere som minimum vælge mellem otte a-kasser. En række lønmodtagere har derudover mulighed for at forsikre sig gennem andre, fortsat faglig opdelte, a-kasser. En liste over a-kassernes forskellige status findes i bilag 1.

Ultimo oktober 2004 var der 33 a-kasser, der havde opnået anerkendelse. For at en a-kasse kan få anerkendelse og dermed være berettiget til at modtage refusion fra staten for udbetalte arbejdsløshedsdagpenge mv., kræves en række forudsætninger opfyldt. Først og fremmest kræves det, at a-kassen har mindst 10.000 medlemmer, godkendte delvist standardiserede vedtægter samt, at man anvender autoriserede revisorer. Det er Arbejdsdirektoratet, der fører tilsyn med de anerkendte a-kasser.

Ultimo 2003 var der samlet 2.358.321 medlemmer i a-kasserne[7]. For at blive medlem af en a-kasse kræves en række betingelser opfyldt. Det er kun dimittender, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der kan blive medlemmer af en a-kasse. Endvidere kræves det, at medlemmet på optagelsestidspunktet har bopæl i Danmark. Der gælder dog særlige regler for personer udstationeret af en dansk arbejdsgiver og for personer, som arbejder i et andet EØS-land, hvor man ikke har ret til at være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen.

Medlemskab af en faglig organisation er ikke noget krav for at kunne forsikre sig i en a-kasse. Fuldstændige oplysninger om krav til optagelse i en a-kasse fremgår af Arbejdsdirektoratets hjemmeside (www.adir.dk).

Der er ingen bindingsperioder eller lignende barrierer for at skifte mellem a-kasser. Som hovedregel er det enkelte medlem ikke bundet af en a-kasse og kan således frit, uden omkostninger, anmode om at blive overflyttet[8]. Det er dog en forudsætning, at medlemmet er i arbejde. Efter de nye efterlønsregler kan der også skiftes a-kasse, selvom der modtages efterløn. For at kunne skifte skal medlemmet dog fortsat have tilknytning til arbejdsmarkedet. I det tilfælde, et a-kassemedlem ønsker at skifte a-kasse, har Arbejdsdirektoratet udarbejdet en standardiseret overflytningsblanket, der skal benyttes. Over-flytningsblanketten hedder AR 53, og kan downloades på www.adir.dk.

Boks 4.1: Sådan skiftes a-kasse

  • Undersøg hvilke faggrupper a-kasserne optager; alternativt vælg en tværfaglig a-kasse, der optager alle uanset faglig tilhørsforhold.
  • Udfyld blanketten AR 53 og indsend den til nuværende a-kasse.
  • Der skelnes mellem overflytning og udmelding. Det er således vigtigt ikke at udmelde sig af en a-kasse for derefter at indmelde sig i en ny a-kasse. Ved udmelding tabes anciennitet og dermed dækning. Derfor er det vigtigt at blive overflyttet til den nye a-kasse.
  • Når a-kassen har modtaget AR 53, sørger a-kassen automatisk for ud- og indmeldelse.
  • Hvis man har en tillægsforsikring, skal man være opmærksom på, at ikke alle a-kasser nødvendigvis tilbyder formidling af tillægsforsikringer. Hvis dette ikke er tilfældet, er det muligt at tegne en tillægsforsikring direkte hos et forsikringsselskab.

4.4 Produkter og ydelser på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer

En indmeldelse i en a-kasse minder på en række punkter om køb af en forsikringsydelse, som den enkelte forsikringstager indbetaler til i hele forsikringsperioden. Forsikringen kommer til udbetaling i det tilfælde, at forsikringstageren ufrivilligt bliver ledig eller går på efterløn.

Dertil kommer a-kassernes administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (AMPA), hvor a-kasserne i større eller mindre grad iværksætter forskellige aktiviteter for at afhjælpe medlemmernes nuværende og fremtidige beskæftigelsesproblemer. A-kasserne administrerer arbejdsløshedsforsikringen. De påser, om der er ret til en ydelse (rådighedsvurdering mv.), sørger for udbetaling, opkræver medlemsbidrag og giver rådgivning og vejledning mv. Med forbrugerøjne kan medlemskabet af en a-kasse på flere måder sidestilles med købet af en almindelig skades- eller pensionsforsikring hos et traditionelt forsikringsselskab – hvis man ser bort fra de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. Dertil kommer diverse tillægsforsikringer, som yder supplerende dækning til arbejdsløshedsforsikringen[9]. På markedet for arbejdsmarkedsforsikringer udbydes der således p.t. fire forskellige delprodukter[10]:

  1. Arbejdsløshedsforsikring (dagpenge)
  2. Efterlønsforsikring (efterløn)
  3. Administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (AMPA)
  4. Tillægsforsikring (arbejdsløshedstillægsforsikring)

De to førstnævnte produkter, arbejdsløshedsforsikring og efterløn, adskiller sig fra administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (AMPA) og fra tillægsforsikringer ved, at der er tale om produkter, hvis pris og ydelse er fastsat ved lov[11]. A-kasserne forestår her administrationen af ind- og udbetalinger. De to sidste produktgrupper, administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter og tillægsforsikringer, er derimod ikke underlagt samme lovregulering i forhold til hverken pris eller ydelse.

Af lovgivningen følger, at a-kasserne ikke selv kan eller må udbyde tillægsforsikringer[12]. De a-kasser, der formidler tillægsforsikringer, gør det derfor i samarbejde med private forsikringsselskaber. I kraft af lovreguleringen er det udelukkende i forhold til de sidste ydelser/produkter (AMPA og tillægsforsikringer), at der kan konkurreres på pris og kvalitet. Alle produkterne er fradragsberettigede, hvilket modsvares af, at ydelserne er skattepligtige.

Ved indmeldelse i en a-kasse købes en pakke bestående af grundproduktet: Produkt 1. arbejdsløshedsforsikring og produkt 3. arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration. Ved køb af grundproduktet er det efterfølgende muligt at tilvælge produkt 2. efterlønsforsikring og produkt 4. tillægsforsikring[13]. Det følger således, at køb af grundproduktet bestående af både arbejdsløshedsforsikringen og administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter er en forudsætning for, at forbrugeren kan tilvælge de andre produkter både efterlønsforsikring og tillægsforsikring[14]. Der er således ikke tale om én forsikring, men flere delprodukter, som forbrugeren skal tage stilling til på markedet.

Figur 4.1 illustrerer de forskellige produkter, der findes på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer. Samlet udgør de to produkter: Produkt 1. arbejdsløshedsforsikring og produkt 3. arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration et slags a-kasse/arbejdsmarkedsforsikrings grundprodukt. Produkt 1. og 3. kan således ikke adskilles og købes altid samlet.

Figur 4.1: Sammenhæng mellem forskellige arbejdsmarkedsforsikringsprodukter

Figur 4.1: Sammenh&aelig;ng mellem forskellige arbejdsmarkedsforsikringsprodukter

De efterfølgende afsnit vil give en nærmere forklaring på de fire forskellige arbejdsmarkedsforsikringsprodukter og hvordan de hænger sammen: Hvad er det forsikringstagerne får, når de køber de enkelte delprodukter?

Produkt 1. Arbejdsløshedsforsikring

Ved køb af en arbejdsløshedsforsikring forsikres a-kassemedlemmer mod de økonomiske konsekvenser ved arbejdsløshed. Arbejdsløshedsforsikringen kommer til udbetaling i perioder ved ufrivillig arbejdsløshed (arbejdsløshedsdagpenge). Arbejdsløshedsforsikringen er lovreguleret. Det betyder, at prisen og ydelsen på arbejdsløshedsforsikringen er den samme for alle, uanset hvilken a-kasse arbejdsløshedsforsikringen købes igennem. Indeholdt i forsikringsbidraget til arbejdsmarkedsforsikringen er endvidere et obligatorisk bidrag til finansieringen af ATP-ordningen.

Tabel 4.1: Priser på arbejdsløshedsforsikring 2004

Prisen er i kr. pr. kvartal Deltids-
forsikrede		 Fuldtids-
forsikrede
Forsikringsbidraga 513 768
ATP-bidrag 18 27
I alt 531 795

  1. Forsikringsbidrag for overgangsydelser og for medlemmer som er fyldt 60 år før den 1.7.99, er ikke medtaget. Disse er ligeledes reguleret ved lov.

Kilde: Arbejdsdirektoratet 2004 og egne beregninger.

Lovreguleringen betyder, at det er en identisk dækning/ydelse, forsikringstagen har ret til at modtage, uanset hvilken a-kasse arbejdsløshedsforsikringen er købt igennem.

Tabel 4.2: Ydelsessatser ved arbejdsløshedsforsikring 2004[15]

Beløbene er i kr. pr. dag i fem dage om ugen Deltids-
forsikrede		 Fuldtids-
forsikrede
Dagpengea 427 641
Selvstændigb - 641
Dimittendsats 350 526
Overgangsydelse 350 526
Arbejdsgivergodtgørelse (G-dag) pr. dag 641 641
Arbejdsgivergodtgørelse (G-dag) pr. ½ dag 321 321

  1. Ydelserne er maksimale beløb. Dagpenge kan som hovedregel højst udbetales med 90 pct. af hidtidig indkomst.
  2. I tabellen refereres til maksimumsatsen. Den tilsvarende mindstesats er på 526 kroner.

Kilde: Arbejdsdirektoratet 2004.

Foruden den konkrete administration af udbetalingen af forsikringsydelsen, herunder kontrol af, at medlemmet opfylder betingelserne for ret til ydelsen, er a-kasserne ifølge en vejledningsbekendtgørelse forpligtet til at vejlede medlemmerne på en række områder[16].

Før arbejdsløshedsforsikringen kan træde i kraft, og der kan udbetales dagpenge, er der en række betingelser, der skal være opfyldt. De vigtigste betingelser er, at lønmodtagere og selvstændige skal have været medlem af en a-kasse mindst ét år. Desuden er der et arbejdskrav på minimum 52 ugers arbejde inden for de seneste tre år[17]. Hvis medlemmet er optaget som dimittend, indtræder dagpengeretten en måned efter, at uddannelsen er afsluttet. Endelig skal den forsikrede være tilmeldt AF som ledig og opretholde kontakten med AF. Derudover er der en række andre specifikke betingelser, som der kan læses mere om på Arbejdsdirektoratets hjemmeside: www.adir.dk.

Produkt 2. Efterlønsforsikring

For den enkelte svarer købet af en efterlønsforsikring på en række punkter til købet af en pensionsforsikring. Efterlønsforsikringen kan komme til udbetaling i perioden mellem det fyldte 60 år og folkepensionsalderen. Efterlønsforsikringen er lovreguleret. Det betyder, at prisen på efterlønsforsikringen er den samme for alle, uanset hvilken a-kasse den enkelte har valgt at købe efterlønsforsikringen igennem.

Tabel 4.3: Priser på efterlønsforsikringen 2004

Prisen er i kr. pr. kvartal Deltids-
forsikrede		 Fuldtids-
forsikrede
Forsikringsbidrag 747 1122

Kilde: Arbejdsdirektoratet 2004.

Lovreguleringen betyder, at det er en identisk dækning/ydelse, forsikringstageren har ret til at modtage, uanset hvilken a-kasse efterlønsforsikringen er købt igennem.

Tabel 4.4: Ydelsessatser ved efterlønsforsikringen 2004

Beløbene er i kr. pr. dag i fem dage om ugen Deltids-
forsikrede		 Fuldtids-
forsikrede
Efterlønsmodtagere på gl. ordning, trin 1 427 641
Efterlønsmodtagere på gl. ordning, trin 2 350 526
Efterlønsmodt. på ny ordning (100 pct.) 427 641
Efterlønsmodt. på ny ordning (91 pct.) 389 583

Kilde: Arbejdsdirektoratet 2004.

For at kunne gå på efterløn og dermed få udbetalt efterlønsforsikringen, skal en række betingelser være opfyldt. Der skal bl.a. være opfyldt et anciennitetskrav både vedrørende medlemsperioden og vedrørende perioden, hvor der er betalt efterlønsbidrag. Medlemmet skal som udgangspunkt ved overgangen til efterløn have ret til dagpenge, herunder være til rådighed. Hvis medlemmet har fået et efterlønsbevis, kan der imidlertid efterfølgende ske overgang til efterløn, selv om medlemmet ikke er til rådighed på overgangstidspunktet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse. Derudover er der en række mere specifikke forhold, som der kan læse mere om på Arbejdsdirektoratets hjemmeside: www.adir.dk.

Produkt 3. Arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration

I modsætning til efterlønsforsikring og tillægsforsikring kan arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration ikke til- eller fravælges. Prisen på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration opkræves i sammenhæng med prisen på arbejdsløshedsforsikringen og dækker udgifter til henholdsvis arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter og ren administration.

Administration er udtryk for den aktivitet og udgift, a-kasserne afholder i forbindelse med administrationen af ind- og udbetalingerne af dagpenge, efterløn, overgangsydelser og andre former for ydelser. Administrationsudgifterne varierer som følge af forskellige omkostningsstrukturer (der bl.a. afhænger af medlemmernes ledighedsmønster) a-kasserne imellem. Det administrative led er en nødvendig forudsætning for udbetalingen af de forskellige arbejdsmarkedsforsikringer. Der kan derfor argumenteres for at henføre en del af administrationsudgifterne som en del af forsikringskøbet. Dette er imidlertid ikke muligt, da a-kasserne kun opkræver ét samlet bidrag til administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter og ikke deler bidraget op.

Da det således ikke er praktisk muligt for det enkelte a-kassemedlem at adskille administration fra arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter, er det heller ikke i nærværende analyse forsøgt at adskille de to dele.

Tabel 4.5: Priser på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration 2004

A-kasse/arbejdsløshedskasse Typea Pris pr. år
Danske Sygeplejerskers Afgræns blandet 624
Danmarks Lærere i Folkeskolen Afgræns lønmodtager 660
EL-Fagets Afgræns lønmodtager 840
Børne- og Ungdomspædagogernes Afgræns lønmodtager 840
A-kassen STA Tvær lønmodtager 876
Danske Lønmodtageres Tvær blandet 900
Akademikernes Afgræns blandet 924
Funktionærernes og Tjenestemændenes Afgræns blandet 948
Malerfagets og Maritim Afgræns blandet 960
Ledernes Afgræns blandet 960
Blik og Rørs Afgræns lønmodtager 960
ASE Tvær blandet 1.008
Ingeniørernes Afgræns blandet 1.080
Socialpædagogernes Landsdækkende Afgræns lønmodtager 1.188
CA, Økonomernes Afgræns blandet 1.212
Danske Sælgeres Afgræns blandet 1.264
Magistrenes Afgræns blandet 1.320
Frie Funktionærers Tvær lønmodtager 1.368
Teknikernes Afgræns blandet 1.488
Journalistik, kommunikation og sprog Tvær blandet 1.494
Træ,- Industri-, Bygs Afgræns blandet 1.500
Offentlige Ansattes Afgræns lønmodtager 1.558
HK Danmarks Afgræns blandet 1.572
DANA Tvær selvstændige 1.596
Metalarbejdernes Afgræns blandet 1.602
Kristelig Tvær blandet 1.692
IT-fagets og Merkonomernes Tvær lønmodtager 1.854
Specialarbejdernes Afgræns lønmodtager 1.898
Funktionærernes og Servicefagenes Afgræns lønmodtager 1.905
Pædagogiske Medhjælperes Fælles Afgræns lønmodtager 1.968
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Afgræns lønmodtager 2.008
De Kvindelige Arbejderes Afgræns lønmodtager 2.082
Restaurations Branchens Afgræns lønmodtager 2.544

  1. Forskellige typer a-kasser; fagligt afgrænset for lønmodtagere (afgræns lønmodtager), fagligt afgrænset for både lønmodtagere og selvstændige (afgræns blandet), tværfaglig for lønmodtagere (tvær lønmodtager), tværfaglig for selvstændige (tvær selvstændige) og tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige (tvær blandet).

Kilde: Arbejdsdirektoratet 2004 og egne beregninger.

Arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter er fællesbetegnelsen for de ikke-lovpligtige aktiviteter, som a-kasserne på eget initiativ eller i samarbejde med andre har iværksat for at fremme medlemmernes nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Populært sagt er arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter fællesbetegnelsen for de aktiviteter, a-kasserne igangsætter for at skaffe ledige medlemmer i arbejde. Den enkelte a-kasses udbud af og kvaliteten af de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter er således et relevant konkurrenceparameter for den enkelte forsikringstager.

I modsætning til produkterne arbejdsløshedsforsikring og efterlønsforsikring er prisen på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration ikke lovreguleret. Der er på den baggrund stor variation i den pris, de forskellige a-kasser opkræver for arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration. A-kasserne fastsætter således selv, hvilke udgifter de vil afholde, og hvilke aktiviteter de vil udbyde. Der betales det samme for arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/ administration, uanset om den enkelte har tegnet en forsikring som deltids- eller fuldtidsforsikret. Nedenstående tabel 4.5 beskriver prisen på de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration i de enkelte a-kasser samt hvilke typer a-kasser, der er tale om.

Det er fortsat op til de enkelte a-kasser selv at bestemme, hvorvidt de ønsker at være fagligt afgrænset eller have tværfaglig status. Danske sygeplejerskers a-kasser er eksempelvis fortsat fagligt afgrænset, mens A-kassen STA er tværfaglig og optager alle lønmodtagere. Medlemmerne i Restaurations Branchens A-kasse kan spare ca. 1.700 kr. pr. år ved at skifte til den billigste tværfaglige a-kasse. Medlemmerne i De Kvindelige Arbejderes A-kasse kan tilsvarende spare ca. 1.200 kr. pr. år. Skiftet vil ikke betyde noget for de enkeltes dagpenge- eller efterlønsydelser, men kan indebære ændringer i de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter, den enkelte forsikringstager opnår adgang til. For en fuld oversigt over de forskellige a-kassers status henvises til bilag 4.1.

Der er stor variation i, hvor mange ressourcer de enkelte a-kasser anvender på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. I forbindelse med Arbejdsdirektoratets benchmarkingsundersøgelse er der lavet en undersøgelse af, hvor meget tid de forskellige a-kasser anvender på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter[18]. Anvendelse af tid på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af arbejdet, men kan alene tages som et udtryk for den enkelte a-kasses prioritering af arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. Dog kan den tid, der bruges, indikere, hvor mange arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter, medlemmerne af de enkelte a-kasser kan forvente at blive tilbudt.

Undersøgelsen af a-kassernes tidsforbrug indikerer, at det typisk er a-kasser med medlemmer, der har henholdsvis længerevarende og mellemlange uddannelser, der bruger mest tid på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (relativt). Tilsvarende bruger a-kasserne på LO-området typisk ikke en tilsvarende stor andel af deres tid på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter.

Kvalitet, indhold og omfang af arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter er ikke underlagt direkte lovregulering. Der kan derfor ikke på samme måde som for arbejdsløshedsforsikring og efterlønsforsikringen, opsættes en oversigt over, hvilke arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/ydelser der følger af medlemskabet. Der kan imidlertid peges på en række forhold, det kan være væsentligt at holde op mod hinanden i forsøget på at sammenligne a-kassernes administrationsbidrag/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter.

Figur 4.2: A-kassernes anvendelse af tid på AMPA i pct. af deres samlede tidsforbrug i 2003a

Figur 4.2: A-kassernes anvendelse af tid p&aring; AMPA i pct. af deres samlede tidsforbrug i 2003

  1. Malerfagets og Maritim a-kasse har ikke deltaget i undersøgelsen af a-kassernes tidsanvendelse. Journalisternes a-kasse og Erhvervssproglig a-kasse er slået sammen i 2002. Danske Lønmodtagers A-kasse figurerer ikke i undersøgelsen, da a-kassen først blev statsgodkendt i 2002. Stats- og teleansattes a-kasse har siden skiftet navn til A-kassen STA. Civiløkonomernes A-kasse har skiftet navn til CA, Økonomernes A-kasse, og Frie Lønmodtageres A-kasse har skiftet navn til Frie Funktionærers A-kasse.

Kilde: Arbejdsdirektoratet 2003.

Tabel 4.6: Ydelser for administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter 2004

Vurderingsvariable
Administration: Omkostningsstruktur
Effektivitet
Tilmelding og grundregistrering
Arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter: Jobformidling til ledige
Afholdelse af vejledningsmøder for ledige
Fremskaffelse af jobtræningspladser
Afholdelse af dimittendmøder
Individuel/kollektiv vejledning om beskæftigelse/ uddannelsesmuligheder
Opfølgende samtale med medlemmer i aktivering
Særlige initiativer på flaskehalsområder
Andre arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter
Fælles vejledningsmøde med AF og/eller kommunen
Rådgivning ift. Arbejdsløshedsforsikring
Samarbejde med RARa og andre arb.mark.pol.org.
Netværksteder/mødefaciliteter for ledige

  1. Regionale ArbejdsmarkedsRåd.

Dertil kommer en række mere strukturelle forskelle a-kasserne imellem, fx decentral kontra en central opbygning. Hvor nogle a-kasser således har flere lokale kontorer, har andre a-kasser kun et centralt kontor, hvor alle aktiviteter er samlet. Endvidere vægter omkostningerne til administration højere end udgifterne til arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter.

Der kan imidlertid ikke opsættes en endegyldig facitliste i forhold til, hvilke elementer af arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter der skal veje mest i en sammenligning og i forhold til valget af a-kasse. Relevans og betydningen af de enkelte arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter afhænger meget af den enkelte forsikringstagers behov og ønsker. Der vil således alt andet lige være tale om en subjektiv vurdering, der vil variere fra forsikringstager til forsikringstager. Oplysninger om, hvilke arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter de enkelte a-kasser tilbyder, fremgår i et vist omfang af de forskellige a-kassers hjemmesider og informationskontorer. Kontaktoplysninger og links til de forskellige a-kasser findes på a-kassernes brancheorganisations hjemmeside: www.aksamvirke.dk.

I en vurdering af arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan det tages i betragtning, at Arbejdsdirektoratets benchmarkingsundersøgelse viser, at næsten halvdelen af ledighedsberørte ikke finder, at kontakten med a-kassen har forbedret deres mulighed for at få job eller uddannelse. ”Tæt på halvdelen af de ledighedsberørte finder ikke, at kontakten med a-kassen har forbedret deres muligheder for at få job eller uddannelse. Til gengæld har de ledighedsberørte større forventninger om hjælp i fremtiden. 84 pct. forventer, at a-kassen i højere eller mindre grad kan hjælpe med job eller uddannelse, hvis behovet skulle opstå. Det relativt større tidsforbrug på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter i fx a-kasserne på AC-området giver sig ikke udslag i en større tilfredshed blandt medlemmerne i disse a-kasser, hverken i forhold til forventningerne om fremtidig hjælp fra a-kassen i tilfælde af ledighed, eller ved vurderingen af den konkrete kontakt, der har været med a-kassen” (Arbejdsdirektoratet benchmarkingsundesøgelse 2003).

I det omfang de enkelte a-kassemedlemmer vurderer, at kontakten til a-kassen ikke forbedrer deres muligheder for at få job eller uddannelse, kan den store prisforskel på de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration for den enkelte forsikringstager synes mindre velbegrundet[19].

Produkt 4. Arbejdsløshedstillægsforsikringer

Ud over de klassiske arbejdsmarkedsforsikringers produkter (produkt 1, 2 og
3), som a-kasserne tilbyder, formidler en række a-kasser endvidere arbejdsløshedstillægsforsikringer (tillægsforsikringer). Disse tillægsforsikringer kan endvidere tegnes gennem fagforeninger eller direkte gennem et forsikringsselskab. Køb af tillægsforsikring medfører en udbetaling oveni det beløb, man er berettiget til at modtage fra arbejdsløshedsforsikringen i form af dagpenge.

Loven om arbejdsløshedsforsikring mv. sætter visse grænser for, hvad en a-kasse må beskæftige sig med. Ifølge loven må a-kasser således ikke selv etablere en privat forsikringsordning. A-kasserne må dog gerne samarbejde med private forsikringsselskaber om at udbyde tillægsforsikringer. Selve markedet for tillægsforsikringer er ikke, som det er tilfældet med arbejdsløshedsforsikring og efterlønsforsikringen, lovreguleret ud over den generelle regulering og specialreguleringen af forsikringsområdet. Tillægsforsikringer udbydes derfor helt på markedsvilkår, og der er tale om et almindeligt forsikringsprodukt på linie med andre forsikringer. Tillægsforsikringen er således direkte sammenlignelig med andre private forsikringer og som på det øvrige forsikringsmarked, er det også muligt at konkurrere på pris og dækning.

Ikke alle a-kasser formidler på nuværende tidspunkt tillægsforsikringer. Samlet kan 1,4 mio. lønmodtagere i øjeblikket vælge en tillægsforsikring formidlet gennem en a-kasse. Dette svarer til ca. halvdelen af a-kassemedlemmerne. Derudover er der ultimo april 2004 mindst ét privat forsikringsselskab, der tilbyder lønmodtagere direkte tegning af en tillægsforsikring udenom a-kasserne[20]. Tegningen af denne tillægsforsikring kræver imidlertid ikke, at forsikringstageren har tegnet en almindelig arbejdsløshedsforsikring. Hovedparten af alle a-kassemedlemmer kan således i dag købe en tillægsforsikring[21].

En tillægsforsikring er et frivilligt supplement til arbejdsløshedsforsikring. Tillægsforsikringen tegnes ved en selvstændig og uafhængig aftale med et forsikringsselskab. For indeværende er der seks private forsikringsselskaber, der tilbyder sådanne tillægsforsikringer i samarbejde med en a-kasse. De private selskaber på markedet, ultimo marts 2004, er: Topdanmark, Alka, Tryg, GE, Accent og Marsh[22]. En tillægsforsikring dækker som hovedregel efter de samme betingelser som arbejdsløshedsforsikringen; dvs. ved ufrivillig arbejdsløshed. For de nærmere bestemmelser for dækning kan henvises til de enkelte forsikringsselskabers forsikringsbetingelser.

Tabel 4.7: Ydelser for tillægsforsikringer 2004

Vurderingsvariable Pris på forsikringen
  Ydelse i pct. /dækning
Ydelsesperiode
Karensperiode/selvrisiko
Startkarensperiode
Anciennitetskrav
Kan anciennitet tages med ved skift?
Krav om samtidig medlemskab af fagforening
Tilbud om psykolog eller socialrådgiverbistand ved arbejdsløshed

Forsikringsselskaberne har efter forhandling med forskellige a-kasser lavet forskellige udgaver af tillægsforsikringer. Der kan peges på en række forhold, der kan være væsentlige at holde op mod hinanden i forsøget på at sammenligne de forskellige forsikringer. Det være sig pris/præmie, ydelse/ dækning, karensperiode, krav til forudgående beskæftigelse mv.

Det er dog det samme princip, der ligger til grund for alle tillægsforsikringerne. Der indbetales en månedlig præmie og alt efter størrelsen på denne, modtager den forsikrede en forholdsvis dækning/ydelse ved arbejdsløshed i en afgrænset tidsperiode.

Tabel 4.8: Sammenligning af priser på tillægsforsikringer ved udbetaling i 12 mdr.

  Forsik-
rings-
selskab		 Præmie
for kr.
2.000/md		 Præmie
for kr.
20.000/md		 Karens-
periode,
dage		 1. udbeta-
ling efter
x ledig-
hedsdage		 Start
karens,
måneder		 Beskæfti-
gelses-
krav,
måneder		 Maks. for-
sikrings-
sum, i
tusinde kr.		 Ancienni-
tetsover-
førsel
Formidlet tegning gennem x a-kasse
Akademikernes Topdk. 74 695 30 60 6 6/12 32 Ja
Magistrenes Topdk. 69 690 30 60 6 6/12 32 Ja
Danske Lønmodtageres Topdk. 77 742 30 60 6 12 20 Ja
Funktionærenes og Tjenestemændene Topdk. 68 680 30 60 6 12 24 Ja
Ingeniørernes Topdk. 69 690 30 60 6 12 32 Ja
CA Marsh 80 798 30 30 6 6 30 Ja
Danske Sælgere Marsh 84 838 30 30 6 6 30 Ja
Ledernes Tryg 74 740 30 30 6 6 1) 30 Ja
A-Kassen STA Tryg 82 826 30 60 12 12 30 Ja
It-faget og Merkonomernes Tryg 131 2) 870 30 60 6 12 30 Ja
DANA Tryg 120 2) 796 30 60 6 12 30 Ja
Kristlig GE 69 3) 399 3) 60 60 6 12 9 Nej
ASE GE 113 4) 563 4) 60 60 6 12 12.5 Nej
HK Danmark Alka 72 504 5) 60 60 6 12 14 Delvis
Frie Funktionærers Accent 79 939 30 60 6 12 20 Nej
Direkte privat tegning
Fair forsikring Accent 79 939 30 60 6 12 20 Nej

Note 1: Efter 1.10.2004 er startkarensen 12 mdr.
Note 2: Ydelse/md kr. 3.000.
Note 3: Ydelse/md kr. 1.500. Højest tilbudte ydelse kr. 9.000/md.
Note 4: Ydelse/md kr. 2.500 - højest tilbudte ydelse kr. 12.500 md.
Note 5: Højest tilbudte ydelse kr. 14.000/md.

Kilde: De enkelte a-kasser og forsikringsselskabers hjemmesider. For de eksakte vilkår henvises til de enkelte forsikringsbetingelser.

Det er den forsikredes tidligere løn, der afgør, hvor stor en tillægsforsikring, der kan tegnes. Tillægsforsikringen plus dagpenge må højst give et beløb, der svarer til mellem 80 og 85 pct. af den løn, forsikringstageren havde før ledigheden indtraf. Dette varierer forsikringerne imellem[23]. For nærmere oplysninger om specifikke betingelser og priser på de forskellige tillægsforsikringer henvises til de forskellige forsikringsselskaber.

4.5 Udgifter til arbejdsmarkedsforsikringer

Den årlige udgift til arbejdsmarkedsforsikringer varierer alt efter, hvilken a-kasse arbejdsmarkedsforsikringerne købes igennem. Ser man alene på prisen på a-kassens grundprodukt, dvs. en fuldtids arbejdsløshedsforsikring inklusiv de medfølgende arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration, varierer prisen fra 3.804 kr. pr. år i den billigste a-kasse, over 4.056 kr. pr. år i den billigste tværfaglige a-kasse, til 5.720 kr. pr. år i den dyreste fagligt afgrænsede a-kasse.

Der er således også forskel på den relative produkt- og udgiftssammenhæng i henholdsvis den billigste og den dyreste a-kasse. For forsikringstagere, der vælger at melde sig ind i den dyreste a-kasse, anvendes 44 pct. af deres samlede udgifter til arbejdsmarkedsforsikringer på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration. For forsikringstagere, der forsikrer sig i den billigste tværfaglige a-kasse, anvendes 22 pct. af de samlede udgifter til arbejdsmarkedsforsikringer på de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration. Den relative prisforskel på a-kassernes grundprodukt kan illustreres i figur 4.3.

Figur 4.3: Relativ sammensætning af samlede udgifter ved køb af arbejdsløshedsforsikring og administration/AMPA.

Figur 4.3: Relativ sammensætning af samlede udgifter ved køb af arbejdsløshedsforsikring og administration/AMPA.

Figur 4.4: Relativ sammensætning af samlede udgifter ved køb af arbejdsløshedsforsikring, administration/AMPA og efterlønsforsikring.

Figur 4.4: Relativ sammens&aelig;tning af samlede udgifter ved k&oslash;b af arbejdsl&oslash;shedsforsikring, administration/AMPA og efterl&oslash;nsforsikring.

Kilde: Arbejdsdirektoratet 2004 og egne beregninger.

Tilsvarende for forsikringstagere, der udover grundproduktet ønsker at købe en efterlønsforsikring, er der en relativ stor forskel på, hvilken pris de betaler for de forskellige produkter, jf. figur 4.4. Det fremgår af figuren, at forsikringstagere, der er forsikret i den billigste tværfaglige a-kasse, kun bruger en tiendedel af den samlede udgift til arbejdsmarkedsforsikringer på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration. Den forsikringstager, der er forsikret i den dyreste a-kasse, bruger en fjerdedel af sine samlede udgifter til arbejdsmarkedsforsikringer på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration.

Tilsvarende ændres forsikringstagernes relative udgifter til henholdsvis arbejdsløsheds- og efterlønsforsikringen. Med fremkomsten af tillægsforsikringer kan forsikringstagernes relative udgifter variere yderligere. Det er imidlertid ikke muligt at lave en absolut opgørelse over den relative fordeling af tillægsforsikringernes betydning for de samlede udgifter til arbejdsmarkedsforsikringer, da kombinationsmulighederne varierer betydeligt mellem a-kasser og forsikringsselskaber.

4.6 Mobilitet indenfor markedet for arbejdsmarkedsforsikringer

Mobiliteten på a-kasseområdet har forventeligt været lav, da det hidtil alene har været muligt at skifte i forbindelse med job/fagskift. Med den seneste lovændring er der ændret på dette forhold, og det har skabt grundlag for en øget mobilitet på markedet for a-kasser.

Nye resultater peger på, at forbrugerne ikke har udnyttet de nye muligheder for mobilitetet[24]. Således angiver kun fire pct. af a-kassemedlemmerne, at de inden for det seneste år har skiftet a-kasse. Ni ud af ti angiver, at de hverken har skiftet eller har overvejet at skifte a-kasse. Markedet for arbejdsmarkedsforsikringer er således fortsat præget af en meget lille mobilitet. Arbejdsdirektoratet har foretaget en undersøgelse af nettotilgangen til a-kasser før og efter lovændringen.

På trods af, at undersøgelsen ikke direkte siger noget om antallet af overflytninger mellem a-kasser, er der i undersøgelsen ikke indikationer på, at medlemsflowet mellem a-kasser er blevet væsentligt større efter fremkomsten af flere tværfaglige a-kasser. Dog ser det ud til, at der er en tendens til en øget mobilitet mellem de a-kasser, der er tværfaglige. Det indikerer, at det især er a-kassemedlemmer, der allerede er bekendt med muligheden for at skifte a-kasser, som benytter sig af de forbedrede muligheder[25].

Tabel 4.9: Nettotilgangen til a-kasser fra juli 2002 til juli 2003

A-kasse/arbejdsløshedskasse Medlemstallet
ultimo 2002		 Nettotilgang
juli 2002 til
juli 2003		 I pct. af
medlemstallet
2002
Danske Lønmodtageres 8.838 12.525 141,7
Malerfagets og Maritim 10.474 799 7,6
ASE 148.160 4.710 3,2
DANA 40.576 1.259 3,1
Ledernes 83.816 2.215 2,6
Danske Sælgeres 27.153 641 2,4
Socialpædagogernes Landsdækkende 31.518 468 1,5
Journalistik, kommunikation og sproga 10.083 140 1,4
Funktionærernes og Servicefagenes 25.559 210 0,8
Danmarks Lærere i Folkeskolen 57.289 397 0,7
Børne- og Ungdomspædagogernes 56.169 343 0,6
Offentlige Ansattes 182.411 858 0,5
Frie Funktionærers 23.863 59 0,2
Funktionærernes og Tjenestemændenes 183.342 349 0,2
Akademikernes 64.224 97 0,2
Metalarbejdernes 109.987 127 0,1
Danske Sygeplejerskers 56.316 63 0,1
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes 38.456 30 0,1
Ingeniørernes 63.505 -9 0,0
Magistrenes 42.410 -158 -0,4
CA, Økonomernes 26.843 -115 -0,4
Specialarbejdernes 289.301 -2.369 -0,8
IT-fagets og Merkonomernes 14.615 -213 -1,5
De Kvindelige Arbejderes 79.150 -1.237 -1,6
Træ,- Industri-, Bygs 54.857 -885 -1,6
Blik og Rørs 8.268 -166 -2,0
EL-Fagets 25.168 -513 -2,0
HK Danmarks 321.517 -7.267 -2,3
Teknikernes 31.629 -757 -2,4
Pædagogiske Medhjælperes Fælles 27.479 -705 -2,6
Restaurations Branchens 17.971 -782 -4,4
Kristelig 155.755 -7.111 -4,6
A-kassen STA 34.499 -1.820 -5,3

  1. Journalisternes a-kasse og Erhvervssproglig a-kasse er slået sammen den 5.12.2002. Kilde: Arbejdsdirektoratet 2003.

”Den hidtil eneste tværfaglige a-kasse for lønmodtagere, Kristelig A-kasse, havde i den første periode [efter lovændringen] en fremgang på 1,9 pct. af medlemstallet ultimo 2000. I den anden periode [efter lovændringen] kan registreres en tilbagegang på 4,6 pct. af medlemstallet ultimo 2002, hvilket kan skyldes, at a-kassen har afgivet en del medlemmer til de nye tværfaglige a-kasser, Danske Lønmodtageres a-kasse og ASE. Den nye a-kasse, Danske Lønmodtageres a-kasse, har i perioden haft en tilgang på 12.525 medlemmer. Knap halvdelen af dem, svarende til 5.956 personer, kom fra Kristelig A-kasse, 2.297 fra HK Danmarks a-kasse, 1.343 fra Specialarbejdernes a-kasse samt 440 medlemmer fra Metalarbejdernes a-kasse. De resterende kom fra de øvrige a-kasser” (Arbejdsdirektoratet 2003).

Billedet af et immobilt marked forstærkes yderligere af, at det er under hver tiende, som angiver, at de inden for det seneste år har overvejet at skifte a-kasse, jf. Forbrugerundersøgelser 2004. Sammenligner man mobiliteten på markedet for a-kasser og arbejdsmarkedsforsikringer med mobiliteten på det almindelige forsikringsmarked, er der en markant forskel. Undersøgelser peger således på, at 27 pct. af kunderne på det almindelige forsikringsmarked tilsvarende overvejer at skifte forsikringsselskab[26]. Der er således en relativ lille mobilitet på markedet for a-kasser og arbejdsmarkedsforsikringer sammenlignet med det almindelige forsikringsmarked. For forbrugerne som gruppe er der imidlertid alt andet lige store besparelser at hente, såfremt de samlet benyttede sig af det billigste alternativ på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer.

På trods af, at der ikke har kunnet spores nogen større mobilitet på a-kasse markedet, har den nuværende mobilitet trods alt bevirket et fald i forbrugernes samlede udgifter til arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration.

Tabel 4.10: Udviklingen i forbrugernes samlede udgifter til køb af produkt 3. AMPA/administration samt udviklingen i antal a-kasse medlemmer[27]

  2003 2004 Udvikling 2003-2004
AMPA/Administration 3.373,6 mio. kr. 3.317,2 mio. kr. -56,4 mio. kr.
Medlemmer 2.360.506 medl. 2.358.321 medl. -2.185 medl.

Kilde: Arbejdsdirektoratet og egne beregninger.

Medlemsflowet fra 2003 til 2004 inden for markedet for a-kasser vil med de nuværende kendte priser og medlemmer betyde, at de samlede udgifter til arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration vil falde med ca. 56,4 mio. kr. En del af denne besparelse kan forklares med, at der i samme periode har været en nedgang i antallet af a-kassemedlemmer på 2.185. Renset for det faldende medlemstal er der fortsat tale om en samlet besparelse for forbrugerne på ca. 53,4 mio. kr. Forbrugerne har imidlertid fortsat en stor uudnyttet besparelsesmulighed, hvis alle valgte den billigste alternative a-kasse[28].

Tabel 4.11: Forbrugernes udgift til køb af AMPA/administration i 2004 samt mulig besparelse for forbrugerne ved køb af billigste produkt[29]

Udgift ved forskellige grader af mobilitet 2004
Udgift til AMPA/administration, i dag 3.317,2 mio. kr.
Udgift til AMPA/administration, hvis alle købte billigste alternativ 2.057,5 mio. kr.
Besparelse 1.259,6 mio. kr.

Kilde: Arbejdsdirektoratet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hvis forbrugerne som gruppe havde udnyttet muligheden for at tegne den billigst mulige arbejdsmarkedsforsikring inklusiv arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration, ville det for indeværende år – med de nuværende tilgængelige oplysninger – have betydet en besparelse på 1,26 mia. kr.[30] Da alle arbejdsmarkedsforsikringer er fradragsberettigede med en fradragsværdi på ca. 33 pct., ville den direkte besparelse for forbrugerne efter skat have været på ca. 844 mio. kr. alene for indeværende år 2004. Der er imidlertid tale om en beregnet besparelse, som næppe kan realiseres i praksis.

De økonomiske og administrative effekter af et sådant ”chok” på markedet er ikke vurderet. Ændringen af medlemsstrukturerne hos de berørte a-kasser er heller ikke vurderet. Den tænkte ændring af medlemsstrukturen kan således medføre, at de nu billige a-kasser vil få en tilgang af ”dyre” medlemmer. Der er ikke her taget hensyn til eventuelle udsving i form af forbrugernes ønske om at prioritere administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. Beregningen er alene foretaget ud fra et samlet brug af det billigste valg for alle forbrugere ved køb af arbejdsløshedsforsikring (dagpengeretten) og eventuelt efterlønsforsikring.

Besparelsen for forbrugerne som gruppe er beregnet ud fra præmisserne om, at alle forbrugerne ønsker at købe arbejdsløshedsforsikring og/eller efterlønsforsikring billigst muligt uagtet omfanget af administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. Dette vil formentlig ikke være tilfældet for alle. Der er i beregningerne taget højde for det samlede antal af lønmodtagere og selvstændige. Da staten delvist finansierer a-kassemedlemskabet i form af skattefradrag, vil en fuld udnyttelse af billigste alternativ endvidere betyde en indirekte besparelse for staten på op til 400 mio. kr. (2004 priser)[31].

Finansministeriet har i Budgetredegørelse 2004 beskæftiget sig med disse besparelsesmuligheder. Finansministeriets beregninger indikerer, at det ikke nødvendigvis vil betyde en reduktion i kvaliteten af a-kassernes ydelser, hvis forbrugerne som gruppe købte det billigste alternativ af arbejdsmarkedsforsikring.

”Der kan [således] ikke umiddelbart konstateres nogen systematisk sammenhæng mellem administrative udgifter og kvalitet i sagsbehandlingen. Det indikerer, at en række a-kasser kunne varetage de samme opgaver billigere, uden at det samtidig ville gå ud over kvaliteten. Hvis administrationsudgiften pr. vægtet transaktion kunne reduceres til gennemsnittet, i de a-kasser der ligger over landsgennemsnittet, ville der kunne opnås en besparelse på ca. 200 mio. kr. Hvis administrationsudgiften pr. vægtet transaktion i stedet kunne reduceres til gennemsnittet i den billigste halvdel af a-kasserne, i de a-kasser der ligger over dette niveau, ville der kunne opnås en besparelse på ca. 700 mio. kr. I forhold til de offentlige finanser ville det indebære en afledt årlig forbedring på henholdsvis ca. 65 mio. kr. og ca. 230 mio. kr., idet administrationsudgifterne i a-kasserne altovervejende finansieres af private medlemsbidrag, som er fradragsberettigede med en fradragsværdi på ca. 33 pct.” (Finansministeriets budgetredegørelse 2004).

Det er endnu meget tidligt at sige noget om mobiliteten i forhold til de nye tillægsforsikringer. Ud fra en antagelse om, at hovedparten af tillægsforsikringer vil blive tegnet igennem a-kasser, er der imidlertid ikke noget der taler for, at mobiliteten på disse vil variere i forhold til mobiliteten på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer generelt.

I det omfang, at hovedparten af tillægsforsikringer tegnes igennem a-kasser, kan der endvidere være en risiko for, at markedet for arbejdsmarkedsforsikringer som hele bliver mindre mobilt, idet visse a-kasser ikke formidler tillægsforsikringer. I det tilfælde en forsikringstager, der har tegnet en tillægsforsikring igennem sin a-kasse, ønsker at skifte a-kasse, kan der opstå komplikationer. Skiftet af a-kasse kan således betyde, at forsikringstageren ikke nødvendigvis kan få den samme tillægsforsikring hos den nye a-kasse, hvis denne i det hele taget tilbyder en sådan.

Det tilsvarende problem eksisterer ikke nødvendigvis i forhold til tillægsforsikringer, der er tegnet direkte hos et forsikringsselskab. Tegnes tillægsforsikringen direkte i et forsikringsselskab, kan forsikringstagerne frit skifte a-kasse. Dog ses der i andre sammenhænge rabatordninger mv. i relation til forsikringer og faglige tilhørsforhold/fagforeninger. Der kan altså opnås en besparelse for forsikringstagerne for udvist loyalitet.

Den lave grad af mobilitet på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer skyldes alt andet lige formentligt manglende markedsgennemsigtighed og forbrugernes manglende tilegnelse af markedet.

4.7 Forbrugerforholdene på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer

Det har ikke tidligere været aktuelt at analysere gennemsigtighed i forhold til markedet for arbejdsmarkedsforsikringer og a-kasser, da der ikke har været nogen videre mulighed for at vælge mellem forskellige udbydere på markedet. Det er der nu. Der er således tale om et nyt marked, hvorfor forbrugerforholdene på markedet er blevet relevante. På den baggrund er gennemsigtighed, tillid og forventninger interessante på lige fod med mere traditionelle markeder.

Forbrugerne har som nævnt endnu ikke taget markedet til sig – sandsynligvis fordi der er begrænset bevidsthed og information om mulighederne på markedet. Her er der flere faktorer, der spiller ind. For forbrugerne er det svært at sammenligne de forskellige a-kasser, ligesom flertallet af forbrugerne ikke har et tilstrækkelig kendskab til forskellene på markedets produkter.

For mange forbrugere er det således ikke klart, i hvilken grad fx medlemskabet af en faglig organisation/fagforening har betydning for medlemskabet af en a-kasse. På trods af, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem medlemskabet af en a-kasse og medlemskabet af faglige organisationer /fagforeninger, er det alligevel kun 19 pct. af de adspurgte, der angiver, at der ikke er nogen sammenhæng[32].

En række a-kasser er også tilknyttet en fagforening/faglig organisation, og for forbrugeren kan det derfor være svært at se, hvori forskellen ligger. I flere tilfælde figurerer a-kassens hjemmeside som en del af en faglig organisations hjemmeside. For mange forbrugere eksisterer der muligvis også en barriere i valget af arbejdsmarkedsforsikringsudbyder, idet forbrugeren føler sig knyttet til en bestemt a-kasse i kraft af sit faglige medlemskab. A-kassevalget er for mange forsat et spørgsmål om at vælge den a-kasse, der traditionelt har organiserede personer på det pågældende faglige område. Baggrunden er formentlig, at markedet for arbejdsmarkedsforsikringer er præget af stærke traditioner. Dertil kommer, at 62 pct. oplyser, at grunden til at de ikke har overvejet at skifte a-kasse er, at de var tilfredse med deres nuværende a-kasse.

Forbrugerne er ikke opmærksomme på, at muligheden for at skifte a-kasse er blevet væsentlig forbedret med lovgivningen om tværfaglige a-kasser. På spørgsmålet om, hvordan muligheden er for at vælge mellem forskellige a-kasser, svarer kun ni pct. af de adspurgte, at der er meget gode muligheder for at vælge mellem a-kasser. Tilsvarende svarer 27 pct., at der er gode muligheder.

I betragtning af de store prisforskelle, der eksisterer på de forskellige a-kasser, er det bemærkelsesværdigt, at kun 13 pct. vurderer, at der i høj grad er forskel på de ydelser, som de forskellige a-kasser tilbyder. 17 pct. svarer, at der i nogen grad er en forskel. Omvendt finder 70 pct. af forbrugerne, at der ikke er nogen videre forskel eller, at de ikke ved, om der er en forskel på de forskellige produkter/ydelser a-kasserne tilbyder.

Der er imidlertid også en række forhold, der kan vanskeliggøre forbrugernes eventuelle forsøg på at skaffe sig et overblik over markedet. Tæt på halvdelen af de adspurgte opfatter det enten som svært at sammenligne priser og kvaliteter på markedet, eller ved slet ikke om priser og kvalitet kan sammenlignes på markedet.

Noget tyder derfor på, at det kan være svært for forbrugerne at skaffe sig et overblik over, hvad det betyder at være i én a-kasse frem for en anden. Især sammenligneligheden af de ikke-lovregulerede produkter, som arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration og tillægsforsikringer, kan være svære for forbrugerne at overskue. Det har heller ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne undersøgelse været muligt at tilvejebringe et videre sammenligneligt datagrundlag for de ikke-lovregulerede produkter.

Arbejdsdirektoratet har udgivet selvstændige pjecer om dagpenge og efterløn, men der er ikke udarbejdet et samlet informationstiltag med oplysninger om sammenhængen mellem de forskellige produkter. De enkelte a-kasser informerer i større eller mindre omfang om a-kassens forskellige produkter på deres hjemmesider. Der er imidlertid ikke nogen ensartet måde, hvorpå information om de forskellige produkter på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer, fremstilles på.

Enkelte af a-kasserne oplyser på deres hjemmesider om de forskellige elementer i prisen på a-kasse medlemskabet. Hovedparten af a-kasserne oplyser imidlertid kun om en samlet pris, uden at den samlede pris bliver udspecificeret. Kun de færreste a-kasser udskiller fx prisen på administration/arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. Nogle a-kasser oplyser priser pr. kvartal, andre pr. år. Der er dermed ikke nogen konsistens i den måde, hvorpå oplysninger fremstilles på. Forbrugerne har som følge heraf svært ved at sammenligne arbejdsmarkedsforsikringernes priser på tværs af markedet.

Oplysninger om klageadgange er heller ikke videre tilgængelige på de forskellige a-kassers hjemmesider. I sammenligning med andre markeder er klagemulighederne imidlertid meget gode på markedet for arbejdsmarkedsforsikringer[33]. I tilfælde af, at forbrugere ønsker at klage over en a-kasses afgørelse, fx en konkret rådighedsvurdering, klages der i første omgang til Arbejdsdirektoratet. Klagen skal indsendes via a-kassen. Alle direktoratets afgørelser om medlemmernes rettigheder og forpligtelser i henhold til Lov om arbejdsløshedsforsikringer mv. kan derefter ankes til Arbejdsmarkedets Ankenævn som øverste administrative ankeinstans[34].

For tillægsforsikringer er klagemulighederne anderledes, idet disse udbydes i privat regi af forsikringsselskaber. Her ligger klagemuligheden hos det private ankenævn for forsikring, hvor klageproceduren er anderledes[35].

Bilag 4.1: A-kassernes status pr. 1. marts 2004

A-kasserne kan deles op i fem forskellige kategorier:

  1. Fagligt afgrænsede for lønmodtagere
  2. Blandede (fagligt afgrænsede for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende)
  3. Tværfaglige for lønmodtagere
  4. Tværfaglige a-kasser for selvstændige erhvervsdrivende
  5. Tværfaglige for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

Nedenfor er en oversigt over hvilken kategori de enkelte a-kasser hører til.

1. Fagligt afgrænsede a-kasser for lønmodtagere

2. Blandede a-kasser (fagligt afgrænsede for både lønmodtagere og selvstændige)

A-kasserne optager lønmodtagere fra specifikke faglige områder og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder eller er uddannede inden for disse faglige områder.

3. Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere

4. Tværfaglige a-kasser for selvstændige erhvervsdrivende

5. Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. A-kasserne optager lønmodtagere fra alle fag og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher.

[1]. Arbejdsløshedstillægsforsikringer, herefter tillægsforsikringer, er en frivillig privat forsikring, der udbydes som et supplement til arbejdsløshedsforsikring i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven eller som en selvstændig forsikringsydelse, der udbydes af et forsikringsselskab, uden at der er krav om medlemskab af henholdsvis fagforening eller a-kasse.

[2]. Mht. det samlede besparelsespotentiale på 844 mio. kr. er der tale om en teoretisk besparelsesmulighed, som næppe kan forventes realiseret i praksis, da omkostningsstrukturer mv. formentlig vil ændre sig markant, hvis forbrugerne i høj grad udnyttede markedet.

[3]. Som opfølgning på en benchmark fra 2003 er Arbejdsdirektoratet ved at udarbejde en benchmarking af a-kasserne, der netop har til formål at øge gennemsigtigheden på de væsentlige nøgletalsområder. Benchmarkingsresultaterne vil blive offentliggjort på direktoratets hjemmeside i 2. halvdel af 2004.

[4]. Tillægsforsikringerne udbydes – på det frie marked – af private forsikringsselskaber, der ikke er underlagt arbejdsløshedsforsikringsloven.

[5]. Told og Skat, Danmarks Statistik.

[6]. Grundet en nu ophævet undtagelse, §97 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., havde Kristelig A-kasse som eneste a-kasse ret til at tilbyde arbejdsløshedsforsikring til alle, uanset faglig baggrund.

[7]. Arbejdsdirektoratet 2004.

[8]. Overflytningen kan dog kun finde sted i det tilfælde forbrugeren opfylder den nye a-kasses krav for indmeldelse.

[9]. Tillægsforsikringerne tegnes hos private forsikringsselskaber. A-kasserne har alene mulighed for at formidle forsikringerne.

[10]. Tre af produkterne (Arbejdsløshedsforsikring, efterlønsforsikringen og AMPA) udbydes indenfor a-kassesystemet, mens et produkt (Tillægsforsikring) udbydes udenfor a-kassesystemet.

[11]. Ydelsen eller dagpenge- og efterlønssatsen reguleres af Finansministeriet på grundlag af lønudviklingen. Prisen eller dagpenge- og efterlønsbidrag beregnes som en faktor af satsen fastsat af Finansministeriet. (Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.)

[12]. Dette følger af en generel fortolkning af loven, herunder navnlig formålsbestemmelsen i §30.

[13]. Produkt 4. Tillægsforsikringerne reguleres ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven. Betingelserne for tillægsforsikringer er fastsat i de respektive forsikringsbetingelser og reguleret af pensionsbeskatningsloven.

[14]. Accent Forsikring tilbyder dog at tegne tillægsforsikringer uden krav om a-kassemedlemskab.

[15]. Den fulde liste over ydelsessatser kan findes på www.adir.dk

[16]. Bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv., jf. bekendtgørelse nr. 481 af 10/6/ 2003. Bekendtgørelsen foreskriver, at a-kasserne bl.a. har pligt til at vejlede medlemmerne om en række generelle pligter, afholde et vejledningsmøde samt en række andre vejledningspligter.

[17]. Arbejdskravet er 1924 timer som fuldtidsforsikret, og 1258 timer som deltidsforsikret.

[18]. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet 2003.

[19]. Der kan være en række andre forhold der ikke bestemmes af a-kasserne, der kan forklare prisforskellen på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter/administration a-kasserne imellem, fx forskelle på medlemmernes ledighedsmønstre.

[20]. Det er Accent Forsikring, der igennem forsikringsselskabet Fair tilbyder forbrugerne direkte at tegne tillægsforsikringer.

[21]. Der kan fortsat være enkelte, som forsikringsselskaberne ikke ønsker at tegne forsikring for.

[22]. Marsh er en forsikringsagentvirksomhed, der samarbejder med Europæiske Rejseforsikring.

[23]. I det omfang en tillægsforsikring yder en dækning, der overstiger 90 pct. af den tidligere løn, følger det af Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., at der skal ske en tilsvarende nedsættelse af dagpengenes størrelse svarende til det overskydende beløb. Derfor ligger alle tillægsforsikringernes dækningsgrader/ydelser under dette niveau. Der er således tale om en begrænsning, der følger af forsikringsbetingelserne. Endvidere skal det bemærkes, at den maksimale størrelse af tillægsforsikringen i nogen tilfælde beregnes af bruttoindkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag – i andre tilfælde beregnes beløbet af bruttoindkomsten efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

[24]. Forbrugerundersøgelser 2004, jf. appendiks B.

[25]. Arbejdsdirektoratets benchmarkingsundersøgelse, 2003.

[26]. Kundetilfredshedsundersøgelse, Forsikring & Pension 2002.

[27]. Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger der foreligger fra årsskiftet 2003/ 2004.

[28]. De økonomiske og administrative effekter af et sådant ”chok” på markedet er ikke vurderet.

[29]. Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger der foreligger fra årsskiftet 2003/ 2004.

[30]. Der er taget hensyn til, at medlemmer i afgrænsede a-kasser, der er billigere end den billigste tværfaglige a-kasse, ikke vil skifte a-kasse.

[31]. Der er tale om en beregnet besparelse, som ikke nødvendigvis kan realiseres i praksis.

[32]. Forbrugerundersøgelser 2004, jf. appendiks B.

[33]. Jf. kapitel 2.

[34]. For oplysninger om hvilke sager Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler henvises til www.ama.dk.

[35]. For oplysninger om Ankenævnet for Forsikring og hvilke sager nævnet behandler henvises til www.ankeforsikring.dk.

| Top |

Denne side er kapitel 4 af 6 til publikationen "Forbrugerredegørelse 2004".
Version nr. 1.0 af 09-11-2004
© Forbrugerstyrelsen 2004