Kapitel 1: Danskerne og forbrug 2004
De økonomiske rammevilkår har stor betydning for, hvordan forbrugerne oplever deres hverdag og det at være forbruger. Der er forskel på at være forbruger i en lavkonjunktur og at være forbruger i en højkonjunktur. På den baggrund er de generelle økonomiske vilkår også af betydning for anvendelsen og fortolkningen af resultaterne i denne redegørelse.
Økonomisk set har de danske forbrugere det bedre end nogensinde før på en række områder. Den positive udvikling i privatforbruget afspejler sig også i, at forbrugerne i 2004 har en højere tillid og forventning til deres økonomiske fremtid, end de har haft siden 1998. Der er endvidere en klar tendens til, at forbrugerne anvender relativt flere penge på bolig og visse ”luksusgoder” fremfor basisgoder som fx fødevarer.
For den enkelte forbruger kan en gunstig økonomisk situation have som konsekvens, at man tillægger dårlige forbrugerforhold mindre betydning. Hvis man har et økonomisk overskud i husholdningen, kan der alt andet lige være færre incitamenter til at klage over fx et par sko eller en mobiltelefon. Det kan være fristende at acceptere fejlen og købe nyt frem for at tage besværet med en klagesag.
En sådan tendens kan være uheldig, da ressourcerne ud fra en samfundsøkonomisk betragtning anvendes forkert - fx på produkter, som reelt ikke er de bedste til prisen. Uanset de aktuelle økonomiske rammer vil det være optimalt, at konkurrence- og forbrugerforholdene er de bedst opnåelige – også i gode tider. Forbrugerredegørelsen skal bl.a. ses i dette lys.
1.1 Den økonomiske ramme
Fra starten af 1990’erne og frem til i dag er danskernes privatforbrug steget med omkring en fjerdedel. Stigningen har dog ikke været lige dominerende i hele perioden. Den totale stigning i perioden dækker således over en ulige fordelt vækst i forbruget. Fra 1998 og frem til 2002 har forbrugerne i større omfang valgt opsparing frem for forbrug. Den højere opsparingskvote hos forbrugerne i perioden har bl.a. været en konsekvens af den såkaldte Pinsepakke[1].
Perioden med lav vækst i forbruget og en høj opsparingsgrad er fra midten af 2003 blevet afløst af en accelererende forbrugsvækst. Året 2003 er dermed blevet et overgangsår fra lav til høj forbrugsvækst. Overordnet voksede forbruget, eksklusivt biler, således 1,8 pct., og år 2003 endte dermed tæt på det historiske gennemsnit for vækst i forbruget. Finansministeriets fremskrivning af privatforbruget forudsiger en fortsat øget vækst i det private forbrug fra 2004.
Figur 1.1 Udviklingen i det private forbrug, 1990-2005
Linien indikerer skellet mellem faktuelle og estimerede tal.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet Økonomisk redegørelse 2004 og egne beregninger.
1.2 Forbrugernes tillid til fremtiden
Den historisk lave vækst i forbruget i perioden fra 1998 og frem til første halvdel af 2004 har også afspejlet sig i den samlede forbrugertillidsindikator[2]. Perioden har overordnet været præget af en lav forbrugertillid. Der er imidlertid stærke indikationer på, at året 2004 i forbrugertillidssammenhæng bliver et overgangsår. I august 2004 nåede den samlede forbrugertillidsindikator det højeste niveau siden andet kvartal 1998. Ikke siden april 1998 har de danske forbrugere haft så stor tillid til fremtiden. Efter at have nået det højeste niveau i seks år faldt forbrugertilliden fra august til september måned, og er dermed tilbage på samme niveau som juni måned. Historisk er forbrugertilliden forsat relativt høj, og der er således indikationer på, at der er tale om en generelt øget forbrugertillid, som har bidt sig fast.
Figur 1.2: Udviklingen i forbrugertillid, 1997-2004
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den generelt høje forbrugertillid indeholder imidlertid en række udsving i de forskellige indikatorer. Således har forbrugerne lidt mindre tiltro til den fremtidige økonomiske situation for både deres egen familie og for landet som helhed. Det til trods for, at forbrugerne, som konsekvens af bl.a. Forårspakken, står til at få en fremgang i deres real disponible indkomst.
1.3 Fordeling af forbruget
Danskernes relative forbrugssammensætning har være forholdsvis stabil i perioden fra 1993 til 2001. Boligen er forsat den største enkelte udgiftspost for den gennemsnitlige forbruger. Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. husstand til boligbenyttelse var i perioden 1993-1995 på ca. 44.000 kr. i år 2000 priser. Den tilsvarende årlige boligudgift var i perioden 1999-2001 steget til ca. 51.000 kr.
Der har dog været visse forskydninger i forbrugssammensætningen inden for de forskellige kategorier. Udgiften til andre varer og tjenester er steget relativt meget. Andre varer og tjenester udgør nu samlet den næststørste udgiftspost for forbrugerne. Grunden til den kraftige stigning i andre varer og tjenester kan overvejende tilskrives stigningen i udgiften inden for to specifikke varer og tjeneste, nemlig udgifterne til restauranter og forsikringer.
Den største enkeltstigning i andre varer og tjenester er således forekommet i forhold til forbrugernes udgift til restauranter mv. I perioden 1993-1995 var det gennemsnitlige forbrug pr. husstand til restauranter mv. i år 2000 priser på ca. 6.800 kr. pr. år. I perioden 1999-2001 var den tilsvarende udgift i år 2000 priser steget til ca. 7.700 kr. pr. år.
Figur 1.3: Udviklingen i forbrugssammensætning, 1993-2001
Note: År 2000 priser, data er indsamlet over tre år, og et gennemsnit er udregnet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den anden stigning i andre varer og tjenester er inden for den samlede udgift til forsikringer. Den totale udgift til forsikringer mv. i år 2000 priser er steget fra ca. 7.500 kr. pr. år i perioden 1993-1995 til 9.100 kr. pr. år i perioden 1999-2001. Det skal bemærkes, at den kraftige stigning i udgiften til forsikringer mv. ikke indeholder stigningerne i forsikringspræmierne som følge af terrorangrebene den 11. september 2001. Disse tal er endnu ikke tilgængelige fra Damarks Statistiks forbrugsundersøgelse.
Udgiften til anden transport og kommunikation er steget relativt meget, og udgør nu den tredje største udgiftspost for forbrugerne. Stigningen kan bl.a. tilskrives den hastige udbredelse af nyere højhastighedsinternetforbindelser og de deraf øgede udgifter til opkobling. Udgiften til fritidsudstyr, underholdning og rejser er steget noget, hvilket bl.a. kan tilskrives en stigning i forbrugernes udgifter til pakkerejser.
Udgiften til fødevarer er til gengæld ikke steget relativt i forhold til andre kategorier. Udgiften til fødevarer er således på næsten det samme niveau i 1999-2001 som i 1993-1995. Fra tidligere at have været den næststørste udgiftspost for forbrugerne, kun overgået af boligudgiften, indtager fødevarer nu en delt fjerde/femteplads sammen med fritidsudstyr, underholdning og rejser.
Udgiften til køb af transportmidler faldt i perioden fra 1998-2000 til 1999-2001. Tal fra nationalregnskabet viser imidlertid, at antallet af solgte biler fra 2004 på ny er stigende.
1.4 Forbruget af varige forbrugsgoder
Udviklingen i forbruget af varige forbrugsgoder har også haft betydning for forbrugssammensætningen. Den teknologiske udvikling har således sat sine spor i danskernes forbrug og erhvervelse af forbrugsgoder. Det viser sig bl.a. ved, at over halvdelen af de danske familier i 2004 har erhvervet sig et nyt produkt som fx en DVD-afspiller. Et produkt, som for bare fem år siden ikke var at finde i mange danske hjem.
Forbrugerne har også taget udviklingen inden for informationsteknologien til sig. I 2004 har fire ud af fem familier mindst én pc i hjemmet. Andelen af familier med pc’er er således steget fra 67 pct. i 2001 og til 81 pct. i 2004. Også adgangen til internettet er steget kraftigt. Siden 1999 er andelen af familier med adgang til internettet næsten fordoblet. I dag har tre ud af fire familier adgang til internettet. Den totale stigning i andelen af familier med internetforbindelse dækker imidlertid også over en teknologisk udvikling. Andelen af familier, der er opkoblet via modem, er faldet fra 43 pct. til 33 pct. Stigningen i antallet af opkoblinger til internettet er således sket indenfor højhastighedsinternet som ADSL eller kabelforbindelser. I år 2001 var kun 5 pct. af familierne opkoblet via højhastighedsinternet. I 2004 er denne andel vokset til 38 pct. (Danmarks Statistik).
Internationalt er danske forbrugere således blandt dem, der er længst fremme i forhold til erhvervelse af den nyeste informationsteknologi. Den teknologiske udvikling har også haft andre konsekvenser for forbrugernes anvendelse af kommunikationsmidler. Den hastige udvikling i antallet af familier med computere og adgang til internettet har sandsynligvis været en medvirkende faktor til, at andelen af familier der har en fax, er faldet fra tæt på hver femte familie i 1999 til tæt på ingen i 2004. Mobiltelefonen har også fået en kraftig udbredelse. I 1999 havde lidt over halvdelen af familierne en mobiltelefon. I dag har hele 90 pct. af familierne mindst én mobiltelefon.
Figur 1.4: Udviklingen af udvalgte forbrugsgoder i familierne
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Overordnet set har flertallet af de danske forbrugere i 2004 adgang til en lang række af varige forbrugsgoder, og flertallet af forbrugerne har endvidere fået adgang til produkterne af den seneste teknologiske udvikling.
[1]. Pinsepakken var et forbrugsregulerende økonomisk indgreb, som blev vedtaget af folketinget i foråret 1998.
[2]. Forbrugertillidsindikatoren udarbejdes af Danmarks Statistik på basis af månedlige interviewundersøgelser.