| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

2. Markedsføringsloven

Forbrugerombudsmanden vil skabe et sagligt, troværdigt og effektivt tilsyn.

Et tilsyn som forbrugere og erhvervsdrivende kan have tillid til og respekt for. Det er Forbrugerombudsmandens vision, som er en vigtig del af Forbrugerombudsmandens nye strategi, der blev offentliggjort 2. marts 2007.

Strategien bygger på 5 mål, der alle udspringer af visionen. Forbrugerombudsmanden vil herefter søge at:

I tilknytning til strategien løftede Forbrugerombudsmanden sløret for, hvilke områder han ville prioritere i 2007. På denne liste var bl.a. de nye regler om salgsfremmende foranstaltninger, gebyrer og prisoplysninger. Han ville også have fokus på markedsføring over for børn og unge og internethandel. Endelig var betalingsmiddelområdet også et prioriteret område. (2007-1107/5-109)

Online skabelon til forhåndsbesked

Der er oprettet en online skabelon på Forbrugerombudsmandens hjemmeside www.forbrugerombudsmanden.dk, som giver de erhvervsdrivende og deres rådgivere mulighed for at få en hurtigere skriftlig tilkendegivelse fra Forbrugerombudsmanden om lovligheden af en påtænkt, konkret markedsføring. Der kan fx være tvivl om indholdet af annoncer, kampagner eller salgsfremstød.

Skabelonen er et centralt led i Forbrugerombudsmandens præventive arbejde for at undgå overtrædelser af markedsføringsloven. Det er ikke alene til gavn for de erhvervsdrivende, at de på forhånd har fået vurderet en konkret markedsføring som lovlig. Det gavner også forbrugerne, hvis en ulovlig markedsføring ikke sættes i værk, eller virksomhederne har fået styr på væsentlige forbrugerbeskyttelsesregler, som de har været i tvivl om.

De erhvervsdrivende kan normalt forvente et svar inden for 3 uger. Men hvis der er redegjort godt for problemstillingen, og hvis der endda fra den erhvervsdrivendes side er argumenteret for et forslag til en løsning, regner Forbrugerombudsmanden med at kunne give forhåndsbeskeden hurtigere.

De erhvervsdrivende skal opleve, at det er let at komme i kontakt med Forbrugerombudsmanden og hans medarbejdere, så de erhvervsdrivende vil også fortsat kunne ringe til Forbrugerombudsmanden og få en uformel drøftelse af et problem. (2007-1107/5-113)

2.1. Lovens § 1. God markedsføringsskik

Daglige husstandsomdelte gratisaviser, adresseløse forsender

Gratisaviserne skal helt ind ad brevsprækken eller helt ned i postkassen. De må ikke være smidt på dørmåtten eller hænge ud af postkassen. Aviserne må heller ikke hænge i havelågen.

Omdelingen af adresseløse forsendelser, som udover de daglige husstandsomdelte gratisaviser kan være reklamer, lokalaviser, distriktsblade mv., skal ske i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer for omdeling af adresseløse forsendelser.

De daglige husstandsomdelte gratisaviser er ikke omfattet af ordlyden af retningslinjerne, men det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det vil være i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, stk. 1, hvis omdelingen af aviserne ikke foretages i overensstemmelse med disse. Gratisaviserne afgav tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om fremover at sikre sig, at aviserne afleveres ordentligt og til mindst mulig ulempe for modtageren. Det blev oplyst over for Forbrugerombudsmanden, at aviserne havde opbygget et kontrol- og opfølgningskorps, der vil følge op på især gentagelsesfejl.

Hen over året har Forbrugerombudsmanden i øvrigt modtaget flere henvendelser om mængden af reklamematerialer og de manglende muligheder for effektivt at blive fri for reklamerne og lokalaviser mv. Forbrugerne udtrykker også utilfredshed med omdelingen.

Forbrugerne har ikke efter lovgivningen en ret til at fravælge modtagelsen af adresseløse forsendelser. Der findes derfor kun frivillige ordninger på området, herunder først og fremmest Post Danmarks ordning ”Ingen reklamer – tak” (”Nej tak til reklamer”). Efter det koncept er det alene op til afsenderen af reklamen at bestemme, om denne vil respektere ordningen ”Ingen reklamer – tak”.

Da Forbrugerombudsmandens således har fået opfattelsen af, at de frivillige ordninger ikke opleves som tilstrækkelige, og at levering af adresseløse forsendelser til husstande, som ikke ønsker dette, er et stort og voksende problem, har han rettet henvendelse til de ansvarlige ministre om en generel undersøgelse af adresseløse forsendelser. I 2008 har transportministeren meldt ud, at en sådan undersøgelse vil blive igangsat, og i forlængelse af den vil der blive set på behovet for en lovgivning, der giver forbrugerne en lovbestemt ret til at sige nej tak til reklamer.

Det er en politisk afgørelse, om der skal lovregulering på området. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er der behov for en lovregulering. En lovgivning vil også kunne give Forbrugerombudsmanden de nødvendige værktøjer, der kan hjælpe forbrugerne med at blive helt fri for reklamer mv. – dvs. en effektiv håndhævelse af, at et nej tak respekteres. Såvel økonomi- og erhvervsministeren, som transportministeren er orienteret om Forbrugerombudsmandens synspunkter. (2006-1169/5-286 og 2007-1107/5-125)

Ekstraopkrævninger uden aftalemæssigt grundlag

Viasat A/S indgik forlig med Forbrugerombudsmanden om tilbagebetaling af godt 11 millioner kr. til flere af selskabets kunder.

Sagen vedrørte Viasats stigninger på selskabets kortafgift i 2006. Selskabet distribuerer bl.a. via satellit tv-kanaler til forbrugere. Kortet er nødvendigt for, at forbrugerne kan modtage tv-kanalerne, og afgiften for kortet betales udover selve abonnementsprisen. Der er tale om en løbende afgift, der bl.a. dækker de omkostninger, som Viasat har til tv- distribution og programmering af satellitsystemer.

Kortafgiften blev forhøjet to gange i 2006, og i begge tilfælde blev stigningerne også opkrævet hos kunder, der allerede havde forudbetalt deres kortafgift for en periode. Det betød, at disse kunder fik en ekstraregning for den samme periode som følge af Viasats beslutning om at hæve kortafgiften.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse valgte Viasat ensidigt at ændre en aftale, som de allerede havde indgået med en række af deres kunder, og selskabet havde således foretaget ekstraopkrævninger uden aftalemæssigt grundlag. Forbrugerombudsmanden påpegede over for Viasat, at sådanne opkrævninger efter hans opfattelse var i strid med markedsføringsloven, og meddelte selskabet, at man var klar til at rejse en retssag med krav om tilbagebetaling af de opkrævede penge. Viasat valgte herefter at indgå forlig og betale pengene tilbage til de berørte forbrugere.

Viasat havde under sagen meddelt Forbrugerombudsmanden, at selskabet ikke var enig i Forbrugerombudsmandens opfattelse. Viasat valgte dog at imødekomme Forbrugerombudsmandens krav.

Fakta om tilbagebetalingen:

  • Tilbagebetalingen over for eksisterende kunder vil kunne ske ved modregning i forbindelse med en kommende opkrævning, dog senest ved udgangen af maj måned 2008.
  • For de forbrugere, som ikke længere er kunde hos Viasat, vil beløbet blive tilbagebetalt inden 1. februar 2008.
  • Kravet om tilbagebetaling gælder ikke for beløb er mindre end 25 kr. inkl. renter. (2006-11133/5-128)

Forskelsbehandling skal være sagligt begrundet – krav om ægthedsdokumentation

Det var i orden, at en indehaver af en online markedsplads pålagde en sælger at fremvise ægthedsdokumentation ved fremtidige salg på hjemmesiden.

Som udgangspunkt kan man selv vælge, hvem man vil indgå aftale med. Dermed kan man også stille krav til sine aftaleparter. Men hvis der stilles forskellige krav, forudsætter kravet om god markedsføringsskik, at der er en saglig begrundelse for forskelsbehandlingen.

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse fra en sælger, som blev afkrævet dokumentation for ægtheden af sine varer ved fremtidige salg på en online markedsplads.

Indehaveren af hjemmesiden oplyste til Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerombudsmanden fandt, at kravet om ægthedsdokumentation ved fremtidige salg på markedspladsen under disse omstændigheder var sagligt begrundet og kunne opretholdes. (2007-11104/5-231)

Fælles kampagne om fortrydelsesret ved e-handel

Der var fortsat mange e-handelsvirksomheder, der ikke overholdt reglerne for fortrydelsesret, viste en stikprøve, som Forbrugerombudsmanden foretog, hvor 247 hjemmesider blev gennemgået. 19% af de gennemgåede hjemmesider oplyste ikke om de 14 dages fortrydelsesret, som de havde pligt til, og 28% havde vilkår, der synes at indebære klare overtrædelser af forbrugeraftalelovens regler. Dette betød, at Forbrugerombudsmanden måtte skrive til mere end 150 internetbutikker, at deres hjemmeside ikke levede op til reglerne i forbrugeraftaleloven.

Hvis en forbruger for eksempel køber et par sko for 350 kroner inklusiv forsendelsesomkostninger på 50 kroner, så skal butikken betale alle 350 kroner tilbage, hvis forbrugeren fortryder – og ikke bare de 300 kroner, som skoene kostede. Men flere af de gennemgåede hjemmesider indeholdt netop vilkår om, at forsendelsesomkostningerne ikke blev returneret ved fortrydelse, eller at der ved brug af fortrydelsesretten blev opkrævet et gebyr.

Derfor gik brancheorganisationer, e-handelsfonden og Forbrugerombudsmanden sammen om en informationskampagne om fortrydelsesret ved e-handel. Kampagnen løb frem til den 1. maj 2007, og havde til formål at informere de erhvervsdrivende om, hvordan de overholder reglerne om fortrydelsesret. Dvs. hvordan de skulle oplyse om fortrydelsesretten, og hvilke betingelser de kunne stille ved udnyttelse af fortrydelsesretten.

Sideløbende med kampagnen åbnede Forbrugerombudsmanden postkassen fortryd@fs.dk, hvor forbrugerne kunne tippe institutionen om internetbutikker, de var stødt på, og som glemte at oplyse om fortrydelsesretten.

Internetbutikkerne fik frist til den 1. maj 2007 til at gennemgå og justere hjemmesiderne og blev gjort opmærksom på, at de risikerede retsforfølgning, hvis deres hjemmesider efter denne dato ikke overholdt reglerne.

Efter kampagnens udløb tjekkede Forbrugerombudsmanden igen de butikker, han havde fået kendskab til, ikke overholdt reglerne.

Langt de fleste internetbutikker rettede hjemmesiderne, og Forbrugerombudsmanden var godt tilfreds med kampagnens foreløbige resultat. Der blev ryddet op på rigtig mange hjemmesider, og der blev med kampagnen sat fokus på reglerne om fortrydelsesret.

Ved fristens udløb var der dog fortsat internetbutikker, der ikke overholdt reglerne. Forbruger-ombudsmanden har anmeldt 10 internetbutikker til politiet, fordi de enten slet ikke havde oplyst om fortrydelsesret, eller fordi de havde givet klart forkerte oplysninger om fortrydelsesret på deres hjemmeside.

Herudover har Forbrugerombudsmanden udstedt påbud til fem internetbutikker, som havde ulovlige vilkår om fortrydelsesret. Hjemmesiderne indeholdt blandt andet ulovlige vilkår om, at

Sådanne vilkår er klart i strid med forbrugeraftaleloven og dermed også i strid med god markedsføringsskik. Da det ikke ved forhandling var muligt at få netbutikkerne til at ændre vilkårene, fandt Forbrugerombudsmanden det nødvendigt at udstede påbud.

De fem internetbutikker fulgte alle Forbrugerombudsmandens påbud om at slette eller ændre de ulovlige vilkår og undgik dermed at blive stævnet. Det var første gang, Forbrugerombudsmanden udstedte påbud efter markedsføringslovens § 27, stk. 2, men fremover vil Forbrugerombudsmanden i langt højere grad bruge denne mulighed. (2007-11031/5-9 m.fl.)

Principielt spørgsmål om fortrydelsesret ved handel på internetauktioner

Forbrugerombudsmanden har stævnet QXL Ricardo Danmark A/S (QXL) for at få retten til at afklare spørgsmålet om fortrydelsesret på internetauktionen www.qxl.dk. Forbrugerombudsmanden mener, at kunderne på www.qxl.dk har ret til at fortryde deres køb efter forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Det mener QXL ikke.

Sagen vedrører et principielt spørgsmål om, hvorvidt forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret også gælder, når en privat sælger benytter et internetauktionshus til at sælge en vare eller tjenesteydelse til en privat køber.

Forbrugerombudsmanden mener, at QXL er erhvervsdrivende formidler ved salg på internetauktionen, og at forbrugerne derfor har ret til at fortryde et køb efter reglerne i forbrugeraftaleloven.

Forbrugerombudsmanden mener desuden, at QXL er forpligtet til at oplyse forbrugerne om deres ret til at fortryde deres køb efter forbrugeraftalelovens regler om oplysningspligt. Også dette spørgsmål vil han have retten til at afgøre.

Forbrugerombudsmanden gennemførte i 2005 et projekt, som havde til formål at gennemgå og vurdere handelsvilkårene på et antal større danske internetauktioner. Gennemgangen blev foretaget i november/december 2005 og omfattede det materiale, der var tilgængeligt på de pågældende virksomheders hjemmesider.

Gennemgangen af hjemmesiderne omfattede bl.a. en vurdering af, i hvilket omfang der blev givet tilstrækkelige oplysninger om fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.
 
Forbrugerombudsmanden meddelte QXL, at selskabet efter Forbrugerombudsmandens opfattelse som erhvervsdrivende formidler var forpligtet til at give oplysninger omkring fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.

Selskabet oplyste Forbrugerombudsmanden om, at selskabet ikke mente, at betingelserne for at være omfattet af reglerne i forbrugeraftaleloven var opfyldt. Det er således selskabets opfattelse, at reglerne om fortrydelsesret ikke finder anvendelse ved handel på internetauktionen, og at selskabet dermed ikke er forpligtet til at give oplysninger omkring fortrydelsesret.

Da selskabet har fastholdt dette synspunkt, har Forbrugerombudsmanden valgt at indgive stævning mod selskabet med henblik på en retlig afklaring af spørgsmålet. (2007-11104/5-234)

Anvendelse af fast indbytningspris

Forbrugerombudsmanden har over for et teleselskab tilkendegivet, at brug af konceptet ”byt-til-nyt”, hvor forbrugeren opnår en rabat ved indlevering af sin brugte telefon, kan være i overensstemmelse med markedsføringsloven.

Det har hidtil været Forbrugerombudsmandens holdning, at det generelt ikke var lovligt at anvende de såkaldte faste indbytningspriser (”byt-til-nyt”), hvor man ved køb af en ny vare fik en på forhånd fastsat rabat ved indlevering af en tilsvarende brugt vare.

I lyset af den liberalisering, som særligt ophævelsen af forbuddet mod tilgift og vedtagelsen af markedsføringslovens § 9 om salgsfremmende foranstaltninger i den nye markedsføringslov er udtryk for, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der er grundlag for at revidere den hidtidige praksis omkring anvendelse af faste indbytningspriser.

Det er på denne baggrund Forbrugerombudsmandens vurdering, at anvendelse af faste indbytningspriser ikke i sig selv er i strid med markedsføringslovens regler, hvis markedsføringen opfylder følgende kriterier:

  1. Der skal foretages en reel værdifastsættelse af den brugte vare, der indleveres.
  2. Værdifastsættelsen af den brugte vare skal svare til den brugte vares markedspris på indleveringstidspunktet.
  3. Kriterierne, der lægges til grund for værdifastsættelsen, skal være gennemskuelige for forbrugeren og fremgå klart og tydeligt af markedsføringen af konceptet.

Det er fortsat Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringstiltag, der indeholder anvendelse af faste indbytningspriser kan være i strid med god markedsføringsskik, hvis markedsføringen konkret er prisslørende. (J.nr. 2007-1120/5-704)

”Byt til nyt” slørede priserne på mobiltelefoner

Kom med din gamle mobiltelefon, og spar penge når du køber en ny. Konceptet ”byt-til-nyt” er ikke ulovligt, men prisen for den ny mobil skal oplyses rigtigt. Det indskærpede Forbrugerombudsmanden over for debitel Danmark A/S, Telekæden Randers A/S og DanTalk A/S.

Forbrugerombudsmanden åbnede i foråret 2007 op for konceptet ”byt-til-nyt” på mobilområdet, hvor forbrugeren ved at aflevere sin gamle telefon, får rabat på en ny. Betingelserne for lovligt at anvende dette koncept er bl.a., at rabatten skal svare til det, den gamle telefon reelt er værd, og at prisen på den nye telefon ikke må sløres.

Ved salg af mobiltelefoner skal totalprisen i bindingsperioden oplyses. ”Byt-til-nyt” betyder, at den gamle mobiltelefon kan bruges som delvis betaling for den nye. Bytteprisen må derfor ikke fratrækkes i totalprisen.

De tre selskaber havde markedsført mobiltelefoner, hvor bytteprisen var fratrukket, så totalprisen virkede lavere, end den reelt var.

Regnestykket kunne for eksempel se sådan ud:

Telefon kr. 1,00
Oprettelse kr. 99,00
Abonnement i 6 mdr. kr. 1.099,00
Totalpris kr. 1.199,00
- Byttepris for gammel mobil kr. 400,00
Markedsført totalpris kr. 799,00

En sådan opstilling var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med markedsføringsloven, idet telefonens reelle pris ikke var 799 kroner, men 1.199 kroner. Det var denne reelle pris, som skulle have været markedsført.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor over for selskaberne, at de skulle give korrekte prisoplysninger, når de anvendte konceptet ”byt-til-nyt”. Selskaberne oplyste, at de fremover ville indrette deres markedsføring i overensstemmelse med markedsføringsloven. (2007-1120/5-759, 2007-1120/5-767, 2007-1120/5-768, 2007-1120/5-782)

Stikprøvekontrol som opfølgning på tilsagn

En række større teleselskaber afleverede en kvartalsrapport om lovligheden af sms-tjenester. Rapporten viste, at manglende information om fortrydelsesret, fakturering og kontaktoplysninger var et ofte forekommende problem. Ny bodsordning fra teleselskaberne skal dæmme op for både mindre og grovere forseelser.

Rapporten er en opfølgning på det tilsagn, som teleselskaberne TDC, Telia, Sonofon, Tele2 og 3 afgav over for Forbrugerombudsmanden i december 2006.

I aftalen forpligter teleselskaberne sig til at oprette en uafhængig enhed, der løbende foretager stikprøve-kontroller af, om udbyderne overholder bl.a. markedsføringsloven og teleselskabernes rammeaftale. Teleselskaberne skal navnlig sikre sig, at tjenester med erotisk indhold ikke er tilgængelige for børn og unge.

Det fremgik af kvartalsrapporten, at i alt 183 fejl blev fundet som følge af stikprøvekontrollen. De ca. 85 procent af fejlene drejede sig om:

De fleste fejl og mangler blev af udbyderne rettet indenfor den fastsatte tidsfrist.

Erotiske indholdstjenester stod for ca. 5 procent af overtrædelserne. Udbyderne af disse tjenester har i de fleste tilfælde modtaget en advarsel. I gentagelsestilfælde kan tjenesten lukkes i 30 dage.

Teleselskaberne tog herefter konsekvensen af de mange overtrædelser med indholdstakserede sms’er. Fremover vil fejl og mangler koste udbyderne 1500 kroner uanset overtrædelsens størrelse eller karakter. Ved at indføre denne bodsordning håber teleselskaberne at komme de mange mindre overtrædelser til livs. Grovere overtrædelser kan som i dag sanktioneres med lukning af tjenesten i en tidsbestemt periode. (2007-1100/5-935)

Udlevering af kasseboner af dårlig kvalitet kan være i strid med god markedsføringsskik

Når en kunde vil klage over kaffemaskinen, der er brændt sammen, kan der være en risiko for, at bonen – beviset for købet – allerede er stået af. Falmede og ødelagte boner kan skyldes forkert håndtering. Men det kan lige så godt være forretningens ansvar, fordi kvaliteten af blæk og papir er utilstrækkelig. Og så gør selv korrekt opbevaring ikke den store forskel.

Forbrugerombudsmanden og Dansk Erhverv kom med en række gode råd, der skal hjælpe erhvervslivet med at løse problemet, så forbrugerne kan dokumentere deres lovbestemte rettigheder.
Du har købt en vinterfrakke, men inden der er gået to år, er den gået op i alle syningerne. Du vil klage til forretningen, så de kan reparere den for dig, give dig pengene tilbage eller give dig en ny. Du har gemt kvitteringen, men blækket er forsvundet. Al dokumentation er væk: pris, dato, butikkens navn er falmet bort.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det kan være i strid med god markedsføringsskik, hvis forretningerne udleverer kasseboner af så dårlig en kvalitet at skriften – selv ved normal og forsvarlig opbevaring – forsvinder allerede inden reklamationsfristen på de to år er udløbet.

Derfor kom Dansk Erhverv med en række anbefalinger til, hvordan butikkerne kunne løse det problem. Anbefalingerne var lavet i samarbejde med Forbrugerombudsmanden.

Men Forbrugerombudsmanden gør opmærksom på, at hvis en forbruger alligevel oplever, at bonen er falmet til ubrugelighed, så kan købet ofte dokumenteres på anden vis – for eksempel med en bankudskrift af dankorttransaktionerne.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at forbrugerne kan komme til at stå i den situation, at de ikke kan dokumentere deres køb i forretningen. Forbrugerombudsmanden vil løbende vurdere effekten af de anbefalinger, der er udarbejdet sammen med Dansk Erhverv. Hvis det viser sig, at der er behov for flere tiltag, vil Forbrugerombudsmanden tage stilling til dette.

Hvis forbrugerne vil være på den sikre side, kan de bede forretningen om en håndskreven kvittering eller tage en fotokopi af bonen, da de holder bedre. Mange boner tager desuden skade af at ligge i en plastlomme eller klemt ned i en pengepung. De har bedst af at ligge tørt og mørkt – for eksempel i en skuffe eller mappe. (2003-1161/5-4)

2.1.1. Kontraktvilkår

Opkrævning af ikke-refunderbart depositum

En erhvervsdrivende kontaktede Forbrugerombudsmanden i forbindelse med implementeringen af en søge- og bookemaskine til booking af hostels på deres hjemmeside.

I forbindelse med forbrugerens booking hos de enkelte hostels ville der blive opkrævet et ikke-refunderbart depositum. Den erhvervsdrivende ønskede i den forbindelse oplyst, om opkrævningen af et ikke-refunderbart beløb ville være i overensstemmelse med dansk lov.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ikke gælder ved aftaler om indkvartering mv., hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Det ville derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke være i strid med forbrugeraftaleloven, at der i forbindelse med booking af hostels opkræves et ikke-refunderbart depositum.

Forbrugerombudsmanden anførte dog, at selvom det ikke vil være i strid med forbrugeraftaleloven at opkræve et ikke-refunderbart depositum ved booking af overnatninger til bestemte datoer eller inden for en bestemt periode, vil et sådant vilkår ikke desto mindre på baggrund af en konkret vurdering kunne blive vurderet som værende et urimeligt aftalevilkår og dermed i strid med markedsføringslovens § 1. I vurderingen af, om der var tale om et urimeligt aftalevilkår, ville der bl.a. blive lagt vægt på størrelsen af depositummet, og om det eventuelt var muligt for forbrugeren at få hele eller dele af depositummet tilbage, såfremt der fx skete afbestilling i god tid inden afviklingen af opholdet.

Forbrugerombudsmandens anførte endvidere, at den erhvervsdrivende skulle være opmærksom på pakkerejseloven, såfremt den erhvervsdrivende udbød pakkerejser, og ikke blot hostel-overnatninger. Efter pakkerejselovens § 9, stk. 1, kan en kunde som udgangspunkt afbestille en pakkerejse. Afbestiller kunden pakkerejsen, kan arrangøren alene kræve et passende vederlag, der er fastsat under hensyntagen til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter. (2007-1100/5-1005)

Anvendelse af erklæring om at en vare var korrekt demonstreret og fejlfri var i strid med § 1

BabySams butikker i Århus, Tilst/Århus, Vejle og Kolding stoppede efter en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden sin tidligere praksis, hvorefter kunderne blev bedt om at skrive under på, at den vare, de ønskede at købe, var korrekt demonstreret og fejlfri.

Forbrugerombudsmanden blev på baggrund af en artikel i Jyllands-Posten den 30. maj 2007 opmærksom på, at kunderne i BabySams butikker i Århus og Vejle blev bedt om at skrive under på den omstridte erklæring.

Forbrugerombudsmanden rettede på den baggrund henvendelse til BabySams hovedkontor og meddelte, at den beskrevne fremgangsmåde efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, idet forbrugerne kunne få det fejlagtige indtryk, at de ved at skrive under havde afskrevet sig de klagemuligheder, som de er sikret ifølge købeloven.

BabySams hovedkontor meddelte efterfølgende, at der ikke var tale om en generel politik, som var dikteret fra hovedkontorets side, men at det alene var en fremgangsmåde, der blev anvendt i fire selvstændige butikker i BabySam-kæden. BabySam oplyste endvidere, at indehaveren af de pågældende butikker i Århus, Tilst/Århus, Vejle og Kolding havde meddelt, at butikkerne nu havde ændret praksis, og at forbrugerne således ikke længere blev bedt om at skrive under på, at den vare, de ønskede at købe, var korrekt demonstreret og fejlfri. (2007-11109/5-258)

Uklare kontraktvilkår – Forbrugerombudsmanden indgik forlig i sag om fibernet

To energiselskaber fusionerede og blev til firmaet SYD ENERGI.

I den forbindelse ønskede firmaet en harmonisering af priserne på etableringsafgift.
Prisen var tidligere afhængig af, om man boede inden for eller uden for et dækningsområde. Man betalte mere, hvis man lå uden for dækningsområdet.

Efter sammenlægningen var flere kunder kommet inden for dækningsområdet, og der var kun en lille gruppe tilbage, som stadig lå udenfor.

Det nye energiselskabet ønskede at formidle til de kunder, der tidligere faldt uden for dækningsområdet og således før skulle betale den høje afgift, at de efter fusionen var kommet inden for dækningsområdet og derfor skulle betale den lave afgift. Ideen var således, at alle kunder inden for firmaets dækningsområde for eftertiden skulle betale 1.250 kr. i etableringsafgift. Kunder, der boede uden for dækningsområdet, skulle betale 3.950 kr.

Firmaet sendte et enslydende brev til alle kunder – både kunder inden og uden for dækningsområdet. Flere af de kunder, som modtog brevet, betalte allerede den lave etableringsafgift.

Nogle kunder fik på baggrund af brevet den opfattelse, at etableringsafgiften nu var gratis, da brevet havde et indhold, som fejlagtigt kunne forstås som om, at man kunne blive tilsluttet uden betaling. Disse kunder blev derfor overraskede, da de modtog en opkrævning fra firmaet og klagede til Forbrugerombudsmanden.

SYD ENERGI valgte efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden at acceptere et forlig om, at alle kunder inden for området, der havde modtaget det omtalte brev og havde indgået aftale med SYD ENERGI om tilslutning kun skulle betale kr. 625,00 i etableringsafgift. Det samme ville gælde for dem, der senest 14 dage efter modtagelse af en orienteringsskrivelse om forliget valgte at indgå aftale. (2006-11133/5-124)

Et flyselskabs ensidige ændring af gebyrregler, negativ aftalebinding og uklare betingelser for brug af gavekort

Forbrugerombudsmanden har arbejdet sammen med Sterling Airlines om at få ”ryddet op” i en række sager om vildledende markedsføring, uberettiget ændring af bagageregler og upræcise betingelser for brug af rejsegavekort.

Ændring af bagageregler

Den 3. januar 2007 meddelte Sterling, at de af miljømæssige årsager ville indføre et gebyr for bagagemængder mellem 15 kg og 20 kg. Hensigten var at forsøge at få folk til at begrænse deres bagage. Ændringen af reglerne trådte i kraft den 18. januar 2007 og gjaldt alle passagerer uafhængigt af, hvornår reservationen af billetterne var blevet foretaget, og hvilke bagageregler der var gældende på købstidspunktet.

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager herover og rettede på den baggrund henvendelse til Sterling. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse havde Sterling ikke det fornødne aftalemæssige grundlag for at lade de ændrede bagageregler gælde for passagerer, der havde bestilt deres billetter inden ændringen i bagagereglerne.

Sterling meddelte Forbrugerombudsmanden, at de ville tillade alle passagerer, der havde foretaget reservation før den 4. januar 2007 til rejser efter den 18. januar 2007, at medbringe 20 kg bagage, uden at de ville blive afkrævet overvægts-betaling herfor. Samtidig sendte Sterling e-mails ud til samtlige passagerer, som måtte være blevet opkrævet betaling for ekstra bagage på mellem 15 og 20 kg, om at de kunne indsende krav til Sterling om tilbagebetaling mod behørig dokumentation. Kravene skulle indsendes til Sterling inden den 1. september 2007.

Ophør med brug af negativ aftalebinding

Når man tidligere gennemførte en bestilling af rejser på Sterlings hjemmeside, var der på forhånd foretaget tilvalg af forskellige tillægsydelser til selve flyrejsen. Forbrugeren skulle således selv aktivt fravælge disse tillægsydelser.
 
Forbrugerombudsmanden meddelte Sterling, at en sådan ”negativ aftalebinding” efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var i strid med god markedsføringsskik.

Sterling oplyste over for Forbrugerombudsmanden, at selskabet havde ændret denne fremgangsmåde, og at den ikke ville blive genindført.

Præcisering af reglerne for brug af rejsegavekort

Forbrugerombudsmanden blev på baggrund af en række borgerhenvendelser opmærksom på, at der gjaldt forskellige begrænsninger i brugen af Sterlings rejsegavekort. Disse begrænsninger fremgik imidlertid ikke tilstrækkelig klart af de betingelser for brugen af rejsegavekortet, som var anført på Sterlings hjemmeside. Det fremgik fx ikke klart af betingelserne, at rejsegavekortene ikke kunne bruges til kombineret booking af fly og hotel.
Sterling har på baggrund af samtalerne med Forbrugerombudsmanden foretaget en række præciseringer i de oplyste betingelser for rejsegavekortene, således at der klart oplyses om begrænsningerne i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens anbefalinger. (2006-1110/5-385)

Påtrængende markedsføringsforanstaltning

Ingen sager.

Diskriminerende markedsføring
Ingen sager.

Inkasso

Ingen sager.

Negativ aftalebinding

Tilslutning til antenne-/kabel-tv (tv-programpakker) – negativ aftalebinding

Forbrugerombudsmanden påtalte over for Telia Stofa, at selskabet i forbindelse med markedsføring af tv-programpakker over for et boligselskab anvendte negativ aftalebinding. Dette indebar, at såfremt den enkelte lejer ikke selv aktivt frameldte sig en tilbudt tv-programpakke, var lejeren forpligtet til at betale for den dyreste pakke. En sådan kontraktpraksis er i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Forbrugerombudsmanden præciserede ligeledes, at såfremt der ikke forelå en udtrykkelig aftale med den enkelte lejer/beboer om betaling af gebyr, kunne der ikke opkræves gebyr af lejerne, hvis de ikke ønskede at tilslutte til en tv-programpakke.

Telia Stofa havde meddelt lejerne i boligselskabet, at der (med boligselskabet) var indgået aftale om, at alle lejligheder skulle have en tv-tilslutning med minimum tv-programpakke 1 (den mindste). Samtidig var udleveret et ”pakkevalgskort”, og det var meddelt lejerne, at hvis pakkevalgkortet ikke blev returneret, ville det blive betragtet som om, at beboeren ønskede pakke 3 (den største). Såfremt beboeren ikke ønskede Stofa-tv, skulle der betales et gebyr for at holde stikket lukket.

Telia Stofa beklagede, at man ikke i første omgang havde tilbudt lejeren den lille tv-programpakke og meddelte, at man ville tage kontakt til boligselskabets beboere for at få ordnet eventuelle misforståelser. Lejere ville heller ikke blive opkrævet gebyr, hvis de ikke ønskede tilvalg af Telia Stofas tv-programpakker.

For så vidt angik selskabets generelle markedsføring af tv-programpakker, præciserede Forbrugerombudsmanden, at brug af negativ aftalebinding ved lejeres tilslutning til tv-programpakker i aftaler, som måtte blive indgået mellem Telia Stofa og boligselskaber eller boligforeninger om tilslutning til selskabets produktpakker, måtte anses for at være i strid med god markedsføringsskik, medmindre der forelå en lovlig beslutning eller aftale om tilslutning mellem boligselskabet/boligforeningen og lejerne. En vurdering af aftaleforholdet mellem boligselskab og lejere er dog ikke reguleret af markedsføringsloven. (2006-1110/5-404)

Alkohol

Markedsføring af alkoholholdige drikkevarer på internettet

Kombinationen af ølreklamer og internettet som medie kan være problematisk. Det måtte ølproducenten Carlsberg sande, da de ved et uheld kom til at eksponere børn og unge for en ølreklame.

En alkoholreklame, der er målrettet børn og unge, vil som udgangspunkt være en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, jf. § 8, stk. 1. Den vil også være i strid med ”Regelsæt for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer”.

Men på internettet kan brugerne være, hvem de vil. En pige, der i den virkelige verden er 12 år, kan sagtens give sig ud for at være godt op i tyverne. Det gør det svært for eksempelvis ølproducenter at forhindre hende i at blive eksponeret for deres alkoholreklamer på nettet.

Forbrugerombudsmanden understregede derfor over for Carlsberg og Microsoft, at virksomhederne måtte være varsomme med markedsføring af alkoholholdige drikkevarer på internettet, der fylder meget i de unges hverdag. Virksomhederne kan ikke være sikre på, at unge, der på en hjemmeside siger ja til, at de er over 18 år, også er det.

Samtidigt kan reklamefilm på nettet downloades og videresendes uden, at producenterne har styr på, hvem der bliver eksponeret for den, og det er ikke efterfølgende muligt at stoppe den, på samme måde som Carlsberg kunne fjerne reklamen på Messenger. Derfor er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne form for reklame ikke er egnet til reklamering for alkohol.

Sagen startede, da dagbladet Politiken skrev om, at ølreklamen kunne nå ud til 500.000 børn og unge under 18 år.

Carlsberg, der stod bag Tuborgreklamen, og Microsoft, der stod for den tekniske del af reklamen, fjernede straks reklamen. Samtidig bad Forbrugerombudsmanden Carlsberg og Microsoft om en redegørelse for det skete.

Det fremgik af redegørelserne, at det var en intern fejl i opsætningen på Messenger, der var skyld i, at ølreklamen kunne ses og installeres af unge under 18 år.

Forbrugerombudsmanden meddelte Carlsberg og Microsoft, at Forbrugerombudsmanden efter omstændighederne ikke foretog videre i sagen bl.a. på baggrund af,

Børn og unge

Ingen sager.

Samfundsmæssige hensyn

Ingen sager.

Forbrugerombudsmandens internationale arbejde

De Nordiske forbrugerombudsmænd i front for forbrugerbeskyttelsen

Forbrugerombudsmændene i de nordiske lande vil sætte større fokus på det indbyrdes samarbejde. Der er planlagt en række fælles indsatsområder for de kommende år, der skal dæmme op for ulovlig grænseoverskridende markedsføring på de nordiske markeder.

De nordiske forbrugerombudsmænd i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island har i de sidste 15 år arbejdet sammen om at komme de urimelige markedsføringsmetoder, der florerer i Norden, til livs.

Samarbejdet har bl.a. tidligere taget form af fælles retningslinjer til erhvervslivet om fx markedsføring af flybilletter.

I dag er samarbejdet mere aktuelt end nogensinde. Med nethandelens stigende popularitet og andel af markedet er grænseoverskridende handel og markedsføring steget markant.

I september 2007 ved et møde i Karlstad i Sverige vedtog forbrugerombudsmændene en fælles strategi for samarbejdets karakter og fælles initiativer for 2008.

Det blev bl.a. besluttet, at se nærmere på nethandel. Et projekt vil inden længe blive sat i værk med deltagelse fra flere af de nordiske myndigheder.

Andre områder med stor prioritet i det kommende nordiske samarbejde er den stigende brug af miljø- og etikudsagn i markedsføringsøjemed, elektronisk kommunikation, og finansielle tjenester som fx markedsføring af hurtige SMS-lån.

Andet

Høring over IT- og Telestyrelsens strategiske eftersyn af telereguleringen

Forbrugerombudsmanden fik i juni 2007 ”Rapport om strategisk eftersyn af telereguleringen” fra IT- og Telestyrelsen i høring. Rapporten havde til formål at undersøge, om der var behov for forbedringer af de overordnede rammebetingelser på teleområdet, herunder at undersøge, om det nuværende lovgrundlag skulle justeres i forhold til den teknologiske udvikling.

I sit høringssvar støttede Forbrugerombudsmanden ønsket om øget dialog og større gennemsigtighed i den gældende regulering af teleydelser.

Forbrugerombudsmanden tog dog forbehold over for visse punkter i rapporten, bl.a. en forlængelse af den maksimale bindingsperiode for forbrugerne og en ændring eller ophævelse af 75-kroners reglen i forbrugeraftaleloven. Forbrugerombudsmanden svarede, at han generelt var skeptisk over for en større binding af forbrugerne, og at længden af bindingsperioden var et centralt forbrugerspørgsmål, som skulle vurderes i en bredere sammenhæng.

I høringssvaret stillede Forbrugerombudsmanden sig også kritisk over for at ophæve grundlæggende forbrugerbeskyttende regler, og at lade brancheaftaler erstatte egentlig lovgivning. (2006-1100/5-719)

Forbrugerombudsmanden betænkelig ved en ophævelse af forbrugerbeskyttende regler på teleområdet

Forbrugerbeskyttende regler, der tjener en reel funktion, bør ikke ophæves eller erstattes af branchens egne regler. Der bør i stedet fokuseres på regler, som kan sikre forbrugeren mod et muligt misbrug og en uventet høj regning. Dette fremgår af et høringssvar, Forbrugerombudsmanden har afgivet til IT- og Telestyrelsen.

Forbrugerombudsmanden afgav høringssvar til IT- og Telestyrelsen analyse ”Bedst for brugerne”. Formålet med analysen var at undersøge, hvilke barrierer der er for, at der i Danmark kan tilbydes de bedste kommunikationsydelser. Analysen skal bl.a. vurdere, hvorvidt der er behov for at ændre eller ophæve bestemmelser, der regulerer regler for udbud af mobiltelefoner.

Forbrugerombudsmanden så generelt positivt på muligheden for at regulere et område via branchens egne aftaler. Forbrugerombudsmanden anførte dog i sit svar, at man skal være varsom med at ophæve gode og velbegrundede forbrugerbeskyttende regler, der tjener en vigtig funktion. Dette skyldes bl.a., at det er Forbrugerombudsmandens generelle erfaring, at det i modsætning til egentlige lovregler ofte kniber med at få de erhvervsdrivende til at overholde egne brancheaftaler.
Mobiltelefoner kan i dag fx benyttes til at købe tjenester, hvorefter mobiltelefonen i praksis kommer til at fungere som et kreditkort. Der er derfor behov for at have skærpet opmærksomhed på regler med funktioner, som kan sikre forbrugeren mod et muligt misbrug og en uventet høj regning. Dette gælder i særdeleshed over for børn, hvor det er vigtigt, at forældrene har en nem og sikker mulighed for at sikre og kontrollere børnenes forbrug.

Som eksempel bør der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse stadig være lovkrav om, at teleselskaberne tilbyder, at forbrugerne kan få indsat en saldokontrol til at forhindre utilsigtet forbrug, og at forbrugerne kan få en specificeret regning over forbruget i en vis periode. (2006-1100/5-763)

Høringssvar vedrørende skærpede rådgivningsregler

Forbrugerombudsmanden støttede forslaget om skærpede regler for rådgivning i forbindelse med de nye låneformer - "særligt dækkede obligationer (SDOer)".

Samtidig foreslog Forbrugerombudsmanden enkelte forbedringer til, hvordan rådgivningen skulle ske, bl.a. bedre skriftlighed.

Forbrugerombudsmanden hilste det desuden velkomment, at der nu kom regler på det finansielle område, som præciserede, at vildledende og mangelfuld markedsføring selvfølgelig ikke var acceptabel. (2007-1100/5-878)

2.2. Lovens § 2. Markedsføringslovens anvendelsesområde

Fagforeningers markedsføring

Forbrugerombudsmanden blev forespurgt om fagforeningers markedsføring og har i den anledning bl.a. udtalt:

Fagforeninger og deres aktiviteter, herunder medlemshvervning, anses som udgangspunkt ikke for at være privat erhvervsvirksomhed omfattet af markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden har tidligere haft lejlighed til at udtale sig om, hvor vidt en fagforenings markedsføring af fx tilbud til medlemmer i form af billige lån, gruppelivsforsikring og bogklubmedlemskab, var omfattet af markedsføringsloven. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er sådanne aktiviteter opfattet af loven.

I det omfang en fagforenings hvervningskampagne ikke er baseret på arbejdsmarkedspolitiske og traditionelle fagforeningspolitiske argumenter, men alene eller i det væsentlige baserer sig på kommercielle argumenter, vil de pågældende elementer i kampagnen efter Forbrugerombudsmanden opfattelse efter omstændighederne kunne bevirke, at kampagnen er omfattet af markedsføringsloven.

Hvornår en hvervningskampagne eller elementer i denne kan bedømmes efter markedsføringsloven afhænger af en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder udformning af det pågældende markedsføringsmateriale. Det bemærkes, at spørgsmålet er usikkert og den endelige afgørelse henhører under domstolene.

Endelig bemærkes, at såfremt en kampagne eller elementer heri er omfattet af markedsføringsloven, vil enhver med en retlig interesse deri kunne anlægge sag om forbud, påbud og erstatning efter markedsføringslovens § 18, stk. 1. (2007-1120/5-717)

2.3. Lovens § 3. Vildledning

Vildledende annoncering med ubegrænset mobiltelefoni og gratis samtaler

Forbrugerombudsmanden politianmeldte teleselskabet Tellio ApS, da han i maj 2007 blev opmærksom på, at selskabet reklamerede med, at man kunne ringe ubegrænset for kun 82,50 kr. om måneden. Samtidig fremgik det af annoncerne, at samtaler var gratis.

Imidlertid kunne man på selskabets hjemmeside læse, at opkald til mobiltelefoner og opkald til fastnet telefoner i visse lande ikke var gratis, men kostede en minuttakst.

Forbrugerombudsmanden meddelte derfor selskabet, at han fandt, at annoncerne indeholdt urigtige, vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1.

Forbrugerombudsmanden har anmodet politiet om at foretage den videre efterforskning i sagen. (2007-1129/5-446)

Slankeplaster havde ingen dokumenteret effekt

Sagen startede, da tv-programmet Kontant gjorde Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at der ikke var dokumentation for markedsføringens påstande om plasterets virkning. Det blev markedsført som et slankeplaster, der kunne påvirke forbrændingen og stofskiftet, så brugeren tabte sig.
Forbrugerombudsmanden bad Lægemiddelstyrelsen om at vurdere firmaets dokumentation for den påståede effekt, og Lægemiddelsstyrelsens konklusion var klar:

”Der foreligger ikke dokumentation for at Quick-Derma-Patch har

Derfor opfordrede Forbrugerombudsmanden Den Sunde Linie A/S til at stoppe den ulovlige markedsføring.

Ifølge markedsføringslovens § 3, stk. 1, må der i markedsføring ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringen af Quick-Derma-Patch var i strid med denne paragraf.

Den Sunde Linie A/S, der stod bag plasteret Quick-Derma-Patch, ændrede markedsføringen af plasteret. (2005-1129/5-202)

”Gratis” mobiltelefon forudsatte oprettelse af et mobilabonnement

Forbrugerombudsmanden mente, Debitel havde misbrugt ordet ’gratis’ i deres reklamer og indskærpede derfor vildledningsreglerne over for selskabet. Selskabet ændrede herefter deres markedsføring og gav forbrugerne mulighed for helt eller delvist at blive løst fra den aftale, forbrugerne havde indgået på baggrund af markedsføringen.

Forbrugerombudsmanden modtog et betydeligt antal klager over debitel Danmark A/S’ markedsføring, hvor forbrugere enten fik besked om, at de havde vundet en mobiltelefon eller blev stillet en ”gratis” mobiltelefon i udsigt, hvis de udfyldte et spørgeskema. I begge tilfælde forudsatte modtagelse af mobiltelefonen, at forbrugeren oprettede et abonnement hos selskabet.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne markedsføring var vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 3. Anvendelse af begrebet ”gratis” kan alene ske i tilfælde, hvor forbrugeren ikke afkræves nogen form for betaling for den gratis ydelse. Ligeledes er det vildledende at stille forbrugeren en præmie i udsigt, hvor indløsning viser sig at kræve, at forbrugeren påtager sig en ikke ubetydelig udgift i form af et abonnement.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor reglerne over for debitel Danmark A/S og drøftede konsekvenserne af en fortsat anvendelse af denne markedsføring med selskabet. debitel Danmark A/S tilkendegav herefter, at denne markedsføringsform nu var ophørt.

Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden indgik selskabet endvidere følgende forlig vedrørende de forbrugere, der havde reageret på den hidtidige ulovlige markedsføring:

debitel Danmark A/S ville den 18. juni 2007 skriftligt orientere alle berørte forbrugere om, at

  1. forbrugere, der hverken havde brugt mobiltelefonen eller haft forbrug på debitel SIM-kortet, fik forlænget den lovbestemte fortrydelsesret til den 3. juli 2007. Dette indebar, at forbrugerne blev frigjort fra abonnementet, hvis telefonen med lader og SIM-kort blev returneret til debitel Danmark A/S inden denne dato. Eventuelle betalinger til selskabet blev tilbagebetalt.
     
  2. Øvrige forbrugere, herunder forbrugere, der havde brugt mobiltelefonen med et andet SIM-kort, fik tilbud om, at bindingsperioden på det oprettede debitel abonnement blev reduceret til 4 måneder, således at forbrugeren herefter kunne beholde telefonen uden yderligere bindinger. Forbrugere, der ønskede at benytte sig af denne mulighed, skulle meddele debitel Danmark A/S dette skriftligt senest den 3. juli 2007.

Det blev oplyst, at forliget med selskabet ikke var bindende for berørte forbrugere, som måtte ønske at føre en selvstændig retssag over for selskabet.

Såfremt en forbruger på baggrund af ovennævnte kampagne var blevet bundet af et debitel-abonnement, som forbrugeren ikke mente at have accepteret, skulle han/hun henvende sig til Teleankenævnet, der behandler klager mellem slutbrugere og teleudbydere vedrørende telefonabonnementer og internetabonnementer samt registrering og debitering af indholdstjenester. (2007-1125/5-1)

Tidsbegrænset tilbud måtte ikke forlænges måned efter måned

Internetleverandøren Fullrate A/S vildledte forbrugerne, da de blev ved med at forlænge et tidsbegrænset tilbud på oprettelsen af internetforbindelse. Efter at Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, rettede Fullrate A/S deres markedsføring.

Tidsbegrænsede tilbud skal have en reel udløbsdato og må ikke forlænges i det uendelige.

Det slog Forbrugerombudsmanden fast over for selskabet Fullrate A/S ved at indskærpe, at gentagen forlængelse af et tidsbegrænset tilbud var i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Selskabet havde gennem en længere periode opkrævet en oprettelsespris for bredbånd på 499 kr. Denne oprettelsespris blev som led i et tidsbegrænset tilbud nedsat med 400 kr. Fullrate A/S redegjorde for, at det tidsbegrænsede tilbud løbende blev forlænget i takt med, at selskabet udvidede sit dækningsområde, og at dette skete for ikke at forskelsbehandle kunderne i de nye og de gamle dækningsområder.

Forbrugerombudsmanden mener, at man ved at blive ved med at forlænge et tidsbegrænset tilbud kommer i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledning, fordi forbrugeren foranlediges til at tro, at der er tale om et særligt fordelagtigt tilbud, hvis abonnementet oprettes inden en bestemt dato, selvom tilbuddet ikke reelt er tidsbegrænset. Samtidig vil den gentagne forlængelse af tilbuddet medføre, at tilbudsprisen bliver produktets normalpris. Det vil være i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledning at anvende et budskab om besparelse.

Selskabet ophørte med at anvende den omhandlede markedsføring efter Forbrugerombudsmandens henvendelse. (2007-1120/5-691)

Manglende oplysninger om mindsteprisen for mobiltelefonen i bindingsperioden

Forbrugerombudsmanden indskærpede over for debitel Danmark A/S og COOP Danmark A/S, at de ved salg af mobiltelefoner skulle angive den mindstepris, som forbrugeren skulle betale i bindingsperioden.

Selskaberne havde i forbindelse med markedsføring af mobiltelefoner til 1 kr. i Faktas og Kvicklys tilbudsaviser undladt at oplyse den mindstepris, som forbrugeren skulle betale for telefon og abonnement i bindingsperioden.

Mindsteprisen indeholder alle de faste omkostninger, forbrugeren som minimum skal betale som følge af aftalen. Dette gælder, uanset om der til abonnementet er knyttet en bindingsperiode, eller om aftalen indeholder en kombination af fx en mobiltelefon og et abonnement.

Oplysningerne kan fx gives på følgende måde:

Telefon kr. 1
Oprettelsesgebyr kr. 99
Abonnement pr. måned kr. 20 kr. i 6 mdr. kr. 120
Minimumsforbrug pr. måned kr. 200 i 6 mdr. kr. 1.200
Samlet mindstepris i bindingsperioden kr. 1.420

Forbrugerombudsmanden meddelte selskaberne, at han fandt, at annoncerne var i strid markedsføringslovens regler om vildledning og prisoplysninger.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor reglerne over for selskaberne. (2006-1120/5-678)

Førpris på ejendomme

En ejendomsmæglerkæde ønskede i forbindelse med afviklingen af en kampagne ved navn ”Her og Nu Salg”, at anvende udtrykkende ”nedsat” eller ”før-og-nu” med henvisning til den seneste udbudte pris på den pågældende ejendom. Kampagnen ville alene omfatte ejendomme, der havde været udbudt til salg til den anførte førpris i mindst 2 måneder, og udtrykkene ville alene blive anvendt, såfremt et af de følgende forhold var opfyldt:

1)

Den anførte førpris for boligen var vurderet af ejendomsmægleren under ansvar af lov om omsætning af fast ejendom til en højere pris end den nedsatte pris.

2)

Boligen var vurderet af mægleren til én pris, men sælger ønskede, at der blev annonceret med en højere pris. Såfremt boligen blev nedsat til under ejendomsmæglerens vurdering, ville ejendomsmæglerkæden kunne annoncere med en nedsat pris svarende til difference mellem ejendomsmæglerens vurdering og den nedsatte pris.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at en gennemførelse af kampagnen i den beskrevne form ikke ville indebære en overtrædelse af markedsføringsloven, forudsat at det klart fremgik, at den oplyste førpris relaterede sig til den af ejendomsmægleren vurderede udbudspris, eller den tidligere udbudspris, såfremt boligen i en forudgående periode havde været udbudt til en pris, der var lavere end ejendomsmæglerens oprindelige vurdering.

Forbrugerombudsmanden lagde i vurderingen bl.a. afgørende vægt på, at en ejendomsmægler ifølge § 3, stk. 1, sammenholdt med § 24, stk. 2, 2. pkt., i lov om omsætning af fast ejendom er forpligtet til at fastsætte en korrekt pris på ejendommen, og det blev lagt til grund, at den af ejendomsmægleren foretagne prisvurdering var sket i overensstemmelse med disse regler. (2007-1100/5-1074)

En reklame med trykfejl kan godt være vildledende, selv om der er taget forbehold for trykfejl

I en reklameavis fra Føtex under overskriften ”Prispres” fremgik et billede af to glas fiskeolie. Teksten i annoncen lød ”2 flasker 185 kroner”. Men en forbruger kunne konstatere, at tilbuddet kun gjaldt et enkelt glas og klagede til Forbrugerombudsmanden.

Ifølge Dansk Supermarked A/S var der tale om en trykfejl, som var omfattet af det generelle forbehold for trykfejl, der fremgik på reklamens bagside.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var der imidlertid i den konkrete sag tale om vildledende reklame. Både billedet og teksten sendte det klare budskab, at tilbuddet gjaldt to glas. Da dette ikke var tilfældet, var der tale om vildledende markedsføring i strid med markedsføringslovens §§ 3 og 13.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor over for selskabet, at selskabet ikke i forbindelse med fejl i sin markedsføring kunne henvise til et generelt forbehold om trykfejl. Selskabet har over for Forbrugerombudsmanden erkendt og beklaget fejlen. Endvidere oplyste selskabet, at det til stadighed vil indrette sin markedsføring i overensstemmelse med markedsføringsloven. (2007-1120/5-751)

Tekniske begrænsninger for anvendelse af et produkt skal oplyses ved markedsføring af produktet

Forbrugerombudsmanden præciserede over for et teleselskab, at en oplysning om systemkrav eller andre begrænsninger i anvendelsesmulighederne i forbindelse med markedsføring af bredbåndspakker e.l. produkter, måtte anses for en væsentlig oplysning. Der skulle derfor gøres opmærksom herpå i annoncer og anden markedsføring.

En overtrædelse heraf kan efter omstændighederne være en overtrædelse af markedsføringslovens § 3 om vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.

Det er ligeledes et krav efter retningslinjerne om god markedsføringsskik på teleområdet, pkt. 3. 2, at såfremt der er særlige vilkår, der er af væsentlig betydning for forbrugerens bedømmelse af tilbuddet/aftalen, bør der oplyses herom i annonceringen.

Forbrugerombudsmanden tilkendegav samtidig, at ved vurderingen af hvorledes oplysningskravet kunne opfyldes, måtte der ske en konkret vurdering i forhold til hvilke begrænsninger, forbehold e.l., der var tale om, og at dette måtte ske med udgangspunkt i § 3. Dette må også gælde i forhold til tekniske krav, specifikationer e.l. Vurderes det, at nogle tekniske begrænsninger kun vil være relevante for meget få potentielle brugere, vil oplysningskravet kunne opfyldes ved i annoncer og lignende markedsføringsmateriale at oplyse, at der er visse begrænsninger i forhold til produktets anvendelighed, og at disse begrænsninger oplyses på hjemmesiden, i supplerende markedsføringsmateriale eller ved henvendelse i kundeservice. (2006-11103/5-475)

Bøde på 300.000 kr. for brug af vildledende før/nu priser

Forbrugerombudsmanden anmeldte i 2005 en række elektronikkæder, herunder Elgiganten A/S, til politiet for anvendelse af vildledende før/nu priser.

Forbrugerombudsmanden havde igennem en periode på flere måneder i efteråret 2004 foretaget en undersøgelse af elektronikkædernes tilbudskataloger og sammenholdt de udsagn om førpriser, der var heri, med de faktiske priser i butikkerne.

Forbrugerombudsmanden fandt, at der i flere tilfælde var angivet forkerte førpriser i tilbudskatalogerne, eller at førpriserne kun havde været anvendt i en kortere periode, hvilket Forbrugerombudsmanden fandt vildledende og i strid med markedsføringslovens § 3.

Forbrugerombudsmanden anmeldte i 2005 derfor selskabet til politiet og indbragte i 2006 sagen for retten.

Sagen blev afsluttet uden retssag ved, at Elgiganten A/S vedtog en bøde på 300.000 kr. (2005-1120/5-452)

Firmaet Huslejetilsynet havde et vildledende navn, som kunne forveksles med en offentlig myndighed

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra Lejernes LO over, at firmaet Huslejetilsynet i kraft af deres navn og prisfastsættelse overtrådte bestemmelser i markedsføringsloven.

Huslejetilsynet er en privat virksomhed, som udbyder den ydelse at hjælpe folk, som betaler for meget i husleje, med at indbringe deres sag for et Huslejenævn.

Forbrugerombudsmanden tog sagen op over for firmaet og udtalte, at han fandt firmaets navn vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 2 (nu § 3), idet den omstændighed at man kaldte sig et tilsyn, kunne være egnet til, at forbrugere kunne tro, at der var tale om en offentlig myndighed.

Forbrugerombudsmanden udtalte desuden, at firmaet ligeledes overtrådte markedsføringslovens § 2 (nu § 3) ved på deres hjemmeside ”www.huslejetilsynet.dk” at angive utilstrækkelige, uigennemskuelige prisoplysninger, som ikke var fremhævet tilstrækkeligt klart og tydeligt. Prisoplysningerne blev således anset for urimeligt mangelfulde og egnede til at påvirke efterspørgslen af den udbudte tjeneste.

Firmaet oplyste heller ikke forbrugerne om, at de havde fortrydelsesret, hvis de indgik en aftalte. Forbrugerombudsmanden bad firmaet rette deres materielle, så det overholdt forbrugeraftaleloven.

Om prisen var der på hjemmesiden angivet følgende:

”Hvis du får en huslejenedsættelse skal du betale et gebyr på halvdelen af det, du får tilbage” samt ”Hvis vi skaffer dig en huslejenedsættelse, betaler du et gebyr på halvdelen af den tilbagebetalte husleje- dog maksimalt 15.000 kr.”

Forbrugerombudsmanden gjorde i den forbindelse gældende, at firmaet var omfattet af lov om juridisk rådgivning, efter hvilken man skal angive sin timepris eller eventuelle samlede pris for den pågældende ydelse. Hvis dette er umuligt, skal det angives på hvilket grundlag, prisen beregnes. Ligeledes må en juridisk rådgiver ikke indgå en rådgivningsaftale, hvor prisen er bestemt af udbyttet, som kunden måtte opnå ved gennemførelsen af sagen.

Firmaet ændrede, efter forhandling med Forbrugerombudsmanden, deres navn til Huslejeservice, rettede deres materiale så det overholdt forbrugeraftalelovens regler om oplysningspligt - herunder fortrydelsesret - samt fastsatte deres pris til at være 5.000 kr. – dog maksimalt halvdelen af det tilbagebetalte i forbindelse med en sags afgørelse i Huslejenævnet.

Firmaet gjorde dog gældende, at de ikke ydede juridisk rådgivning, hvorefter de, som følge heraf, ikke var omfattet af lov om juridisk rådgivning. Forbrugerombudsmanden krævede på denne baggrund, at firmaet ændrede deres hjemmeside samt kontrakt, således at man ikke længere fik anledning til at tro, at firmaet ydede juridisk rådgivning. Selvom firmaet ændrede deres materiale i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens henstilling, forbeholdt Forbrugerombudsmanden sig ret til at tage spørgsmålet om juridisk rådgivning op igen, hvis der skulle indkomme klager herom. (2006-1123/5-22)

Udbyder af webhoteller må ikke misbruge ordet ”gratis” i deres markedsføring

Forbrugerombudsmanden mente, at selskabet Cohaesio A/S (binavn Surftown), som udbød webhoteller, misbrugte ordet ”gratis” i deres reklamer og indskærpede vildledningsreglerne over for selskabet. Selskabet ændrede herefter deres markedsføring.

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at selskabet annoncerede med gratis markedsføring til en værdi af kr. 500 igennem annoncering hos Yahoo Search Marketing. Det viste sig imidlertid, at der ikke var tale om gratis markedsføring, idet Yahoo, som krav for udnyttelsen af den gratis markedsføring, krævede, at der blev indsat et startbeløb på 50 euro.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne markedsføring var vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 3. Anvendelse af begrebet ”gratis” kan alene ske i tilfælde, hvor forbrugeren ikke afkræves nogen form for betaling for den gratis ydelse.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor reglerne over for selskabet. Selskabet meddelte Forbrugerombudsmanden, at man var ophørt med at anvende den påtalte markedsføringsform. (2007-1125/5-8)

Flyselskabs utilbørlig og miskrediterende markedsføring

Ryanair indrykkede i februar 2005 en annonce, hvor man skrev ”Kompensation til skattebetalere i Skandinavien” og videre, at ”Ryanair giver 10.000 billetter for hver 100 millioner kroner i underskud hos SAS”.

SAS anmeldte herefter Ryanair til Københavns Politi, som bad om Forbrugerombudsmandens udtalelse i sagen, hvilket Forbrugerombudsmanden - ifølge en meddelelse fra Rigsadvokaten - som hovedregel skal give i sager vedrørende markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden udtalte i sagen, at reklameringen efter hans opfattelse var utilbørlig og i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 2 og 3, og miskrediterende over for en anden erhvervsdrivende i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 5.

På den baggrund gav politiet Ryanair et bødeforlæg på 130.000 kr., udregnet på baggrund af de markedsføringsomkostninger, som Ryanair havde haft til annonceringen mv.

Ryanair valgte at vedtage bødeforelægget, og bøden blev betalt. (2005-1100/5-408)

2.4. Lovens § 4. Reklameidentifikation

Anmeld en hjemmeside eller et produkt i din blog og modtag et vederlag

Sådan lød tilbuddet til internettets mange bloggere, der kunne tjene penge på deres blogindlæg. Af blogindlægget skulle det klart fremgå, at bloggeren modtog betaling, ellers kunne det være skjult reklame i strid med markedsføringsloven.

Dette fremgik af et svar fra Forbrugerombudsmanden til en erhvervsdrivende, der ønskede at vide, hvilke regler denne særligt skulle være opmærksom på ved lanceringen af et nyt koncept, hvor bloggere blev honoreret for på opfordring at anmelde en virksomheds hjemmeside eller produkter.

Forbrugerombudsmanden meddelte den erhvervsdrivende, at hvis man betalte nogen for at omtale fx et produkt eller en hjemmeside, skulle det klart fremgå, at den virksomhed, der havde anmodet om at få sine produkter eller hjemmeside anmeldt, havde betalt bloggeren for at skrive indlægget.

Dette skyldes, at en omtale i en blog mod betaling er reklame, og reklame skal altid kunne identificeres som sådan. Det kunne ikke tillægges betydning, at der ikke blev stillet krav til indholdet af blogindlægget, der således kunne være en både positiv eller negativ omtale.

Den erhvervsdrivende lovede derefter Forbrugerombudsmanden at stille det som et krav, at bloggerne i blogindlæggene gjorde opmærksom på, at de modtog betaling for at skrive indlægget. Den erhvervsdrivende lovede endvidere at føre kontrol med, at bloggerne opfyldte dette krav.

Efter markedsføringslovens § 4 skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form, og uanset i hvilket medium den bringes. Ellers er reklamen en såkaldt skjult reklame i strid med markedsføringslovens § 4. Det er overladt til afsenderen af reklamebudskabet selv at beslutte, hvordan denne sikrer, at reklamen fremstår som reklame, så længe det sker på en klar måde, så modtageren opfatter, at der er tale om et reklamebudskab. (2006-1100/5-760)

2.5. Lovens § 5. Sammenlignende reklame

Udsendelse af pakke med materiale til blindsmagning – spørgsmål om sammenlignende reklame

En erhvervsdrivende ønskede i forbindelse med lanceringen af en ny læskedrik at fremsende en pakke med materialer til blindsmagning til en række redaktioner på aviser og andre tidsskrifter. Pakken ville ud over den erhvervsdrivendes egen læskedrik og en beskrivelse heraf indeholde en række konkurrerende læskedrikke. Fremsendelsen ville ske på den erhvervsdrivendes eget initiativ, og redaktionerne kunne selv vælge, om de ville udføre blindsmagningen, og hvordan de i givet fald ville omtale testen i deres medie.

Forholdet måtte ifølge Forbrugerombudsmanden skulle bedømmes efter markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, § 4 om skjult reklame og § 5, stk. 1 og 2 om sammenlignede reklame.

For så vidt angik spørgsmålet om skjult reklame anførte Forbrugerombudsmanden, at det ikke i sig selv er i strid markedsføringslovens § 4, at en erhvervsdrivende uopfordret fremsender et produkt eller en gave til fx et nyhedsmedie, uden at modtageren forpligtes til at bruge eller beskrive produktet på en bestemt måde. Det ville i den situation være op til det pågældende medie eller den enkelte journalist at sikre, at omtalen blev givet på en korrekt og objektiv måde og ikke var påvirket af, at redaktionen/journalisten havde modtaget produktet eller gaven gratis.

Forbrugerombudsmanden anførte dog, at selvom det stod mediet frit for enten slet ikke at anvende det fremsendte materiale eller fx supplere testen med yderligere produkter, gav tiltaget alligevel anledning til tvivl, idet den erhvervsdrivende udover fremsendelsen af sit eget produkt tillige ville udvælge og fremsende en række konkurrerende produkter med henblik på, at disse kunne indgå i testen.

Ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 3, er det bl.a. en forudsætning for, at en sammenlignende reklame er tilladt, at sammenligningen er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres. Bedømmelsen af en læskedriks smag afhænger i høj grad af en subjektiv vurdering. Det ville derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse som udgangspunkt ikke være tilladt for en erhvervsdrivende at foretage denne type sammenlignende reklame.

Selvom det i det foreliggende tilfælde ikke ville være den erhvervsdrivende selv, der foretog sammenligningen, havde den erhvervsdrivende dog på forhånd udvalgt en række konkurrerende produkter, som kunne indgå i testen. Dette medførte efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, at den erhvervsdrivende dels indirekte ville kunne få mediet til at foretage en sammenlignende reklame, som formentlig ikke ville være tilladt, hvis den erhvervsdrivende selv foretog sammenligningen, dels få indirekte indflydelse på sammensætningen af testen, idet det alt andet lige ville være nemmere for den enkelte journalist blot at lade de fremsendte produkter indgå i testen frem for at indkøbe yderligere produkter med henblik på at inkludere disse i testen.

Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at det beskrevne tiltag eventuelt ville kunne blive betragtet som et forsøg på omgåelse af markedsføringslovens §§ 4 og 5 og/eller som en overtrædelse af lovens § 1 om god markedsføringsskik. (2007-1100/5-982)

2.6. Lovens § 6. Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere

SPAMfighter kan lovligt lade brugerne udsende e-mails

Forbrugerombudsmanden og SPAMfighter blev enige om, hvordan virksomheden i fremtiden lovligt kunne give brugerne mulighed for at sende information til andre om muligheden for at godkende bestemte afsendere, så e-mails ikke blev fanget af spamfiltre.

Forbrugerombudsmanden modtog i efteråret 2005 en række klager over, at SPAMfighter, der bl.a. tilbyder spamfilterløsninger, uden anmodning udsendte e-mailreklamer.

SPAMfighter oplyste, at det var deres brugere, der selv sendte de omhandlede e-mails til personer i deres adresseliste efter installation af spamfilteret. E-mailen var en servicemeddelelse, der blev stillet til rådighed af SPAMfighter, men som brugerne skulle sige ja til at sende. Den indeholdt oplysning om, at modtageren kunne sætte afsenderen på en liste over ”godkendte” afsendere og dermed sikre, at fremtidige e-mails ikke blev fanget af et spamfilter.

Problemet var, at e-mailen samtidig indeholdt en anbefaling af SPAMfighters program og et link til SPAMfighters hjemmeside.

Da det ikke kunne udelukkes, at der var en risiko for, at e-mails ved en fejl blev fanget i et spamfilter, havde Forbrugerombudsmanden ikke indvendinger mod, at SPAMfighter stillede en servicemeddelelse til rådighed for sine brugere.

Det var imidlertid Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der ikke måtte være reklame for SPAMfighter i meddelelsen, da dette ville være en overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 1, der indeholder et forbud mod uanmodet elektronisk reklame.

Forbrugerombudsmanden accepterede dog, at e-mailen indeholdt et link til SPAMfighters hjemmeside.

SPAMfighter var uenige i, at de kunne gøres ansvarlige for brugernes udsendelse af e-mailen, men valgte alligevel at ændre servicemeddelelsen, så den fremover indeholdt en neutral præsentation af et link til hjemmesiden. (2005-1149/5-136)

”Tip en ven” funktion må ikke indeholde belønning

Forbrugerombudsmanden behandlede en sag om brug af tip en ven-funktionen i en konkurrence. Konkurrencedeltagere måtte ikke belønnes med bedre vinderchancer for at anvende en tip en ven funktion. Ligeledes måtte den mail, der ”tippes” med, ikke indeholde markedsføring udover et link og en kort beskrivelse af baggrunden for mailen.

Rezidor Hotels ApS, der driver hotelkæden Radisson SAS, iværksatte i foråret en konkurrence, hvor man kunne vinde et weekendophold på et af selskabets hoteller.

Konkurrencedeltagerne kunne invitere venner og familie til at deltage, hvorefter de ville forøge deres mulighed for at vinde ekstrapræmier. De inviterede venner eller familiemedlemmer modtog en e-mail fra selskabet, hvor de blev opfordret til at deltage i konkurrencen. Af konkurrencebetingelserne, som man skulle acceptere for at deltage, fremgik bl.a., at man samtidig gav et samtykke til at modtage fremtidig markedsføringsmateriale.

Da Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på konkurrencen, meddelte han selskabet, at den efter hans opfattelse på flere punkter ikke levede op til kravene i markedsføringslovens §§ 1 og 6.

Således var det ikke lovligt at anvende en tip en ven funktion, hvor man belønnes med forøgede vinderchancer, og den e-mail, der fremsendes til den person, som var blevet ”tippet”, må ikke indeholde markedsføring udover et link og en kort orientering om baggrunden for mailen. Hertil kom, at det skulle være særligt fremhævet, at man ved deltagelse i en konkurrence gav samtykke til at modtage markedsføring i fremtiden.

Selskabet, der beklagede forholdet, standsede opfølgningen af konkurrencen og fremtidige lignende markedsføringstiltag og meddelte, at man ikke ville benytte sig af de samtykker, man havde indhentet på en måde i strid med reglerne. (2007-1140/5-534)

Finansielle virksomheder er også omfattet af forbuddet mod uanmodet udsendelse af elektroniske reklamer

Forbrugerombudsmanden tog stilling til en klagesag om modtagelse af uanmodet reklamemateriale pr. e-mail.

En forbruger henvendte sig til Forbrugerombudsmanden med en klage over, at en bank havde sendt uanmodede e-mails ud til studerende med reklamemateriale for oprettelse af en studiekonto.

På baggrund af klagen rettede Forbrugerombudsmanden henvendelse til banken, da finansielle virksomheder også er omfattet af forbuddet mod uanmodet udsendelse af elektroniske reklamer.

Banken oplyste i denne forbindelse, at udsendelsen af e-mails var sket ved en beklagelig fejl.
Herudover oplyste banken, at de samme dag, som de havde modtaget klagen over udsendelsen, straks havde stoppet aktiviteten samt sendt information ud til alle deres afdelinger, hvori reglerne om udsendelse af reklamemateriale blev oplyst.

Forbrugerombudsmanden tog bankens redegørelse til efterretning og indskærpede samtidig, at det ved en eventuel gentagelse ville blive anset for en skærpende omstændighed, at banken nu var blevet orienteret om reglerne for udsendelse af elektronisk reklamemateriale. (2007-1140/5-473)

Krav om afmelding af nyhedsbreve via telefon

En erhvervsdrivende spurgte Forbrugerombudsmanden, om det var lovligt at kræve, at modtagere af elektroniske nyhedsbreve skulle afmelde sig telefonisk.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at dette ikke ville være i overensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.

Udsendelse af elektroniske nyhedsbreve kræver som udgangspunkt et samtykke. Samtidig er det forbudt at udsende elektronisk markedsføring uden at angive en adresse, hvortil modtageren kan henvende sig for at få standset fremtidige henvendelser. Derfor skal et nyhedsbrev altid indeholde oplysning om, hvordan afmelding kan ske.

Den, der har givet samtykke til elektronisk markedsføring, kan til enhver tid tilbagekalde dette. Generelt kan der ikke stilles formkrav til tilbagekaldelsen af et samtykke, og en erhvervsdrivende kan derfor ikke afvise at notere tilbagekaldelsen, selvom den ikke kommer frem til ham på den ønskede måde.

Et samtykke må kunne tilbagekaldes nemt og på samme måde som det er afgivet. Hvis man kan tilmelde sig et nyhedsbrev via e-mail eller en hjemmeside, bør det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse også være muligt at afmelde nyhedsbrevet via disse kanaler. Ved et krav om telefonisk afmelding vil det desuden være vanskeligt for modtageren at dokumentere tilbagekaldelsen af samtykket. (2007-1140/5-556)

Forhåndsbesked om lovlige oplysninger i e-mails

Erhvervsdrivende må gerne medtage andre oplysninger i en i øvrigt lovlig e-mail som fx en ordrebekræftelse, så længe betingelserne i markedsføringslovens § 6, stk. 2 overholdes. Dette indebærer bl.a., at den erhvervsdrivende skal have modtaget kundens e-mail i forbindelse med salg af en vare eller tjenesteydelse.

I en forhåndsbesked har Forbrugerombudsmanden behandlet et spørgsmål omkring lovligheden af e-mails i relation til spam bestemmelsen i markedsføringslovens § 6.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en erhvervsdrivende gerne må medtage andre oplysninger i en i øvrigt lovlig mail, så længe betingelserne i lovens § 6, stk. 2, overholdes.

Heri ligger, at den erhvervsdrivende skal have modtaget kundens e-mail adresse i forbindelse med salg af en vare eller tjenesteydelse. Samtidig med afgivelsen af sin elektroniske adresse, skal kunden oplyses om, at adressen vil kunne blive benyttet til fremsendelse af reklame. Derudover skal kunden have mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig modtagelse af elektronisk post – både i forbindelse med afgivelsen af sin e-mail adresse og ved efterfølgende henvendelser fra den erhvervsdrivende. Hvis disse betingelser er opfyldt, må en virksomhed godt sende en kunde elektronisk post, hvor der markedsføres for tilsvarende produkter eller tjenesteydelser.

”Tilsvarende produkter eller tjenesteydelser” skal forstå snævert. Den erhvervsdrivende må ikke markedsføre alle andre typer varer, der måtte indgå i sortimentet. Har en kunde fx købt en kuffert, må den erhvervsdrivende ikke senere benytte den elektroniske adresse til at markedsføre sko.

Den erhvervsdrivende spurgte også Forbrugerombudsmanden, om der i en i øvrigt lovlig e-mail må medtages opfordringer til kunden om at gå på en anden hjemmeside for at anmelde virksomheden, for at få et bedre ry.

Det rejser spørgsmålet om sådanne opfordringer til anmeldelser i en ordreregistrering falder ind under markedsføringslovens regel om skjult reklame. I de situationer, hvor der er et økonomisk incitament for vedkommende til at anmelde virksomheden, som fx nedslag i prisen, omfattes det utvivlsomt af bestemmelsen. Det kan give anledning til tvivl, hvorvidt bestemmelsen også finder anvendelse, hvis der ikke er et økonomisk incitament. Lovligheden af en sådan opfordring må afhænge af den konkrete udformning, således at opfordringen kan være i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik. Det vurderes dog konkret ud fra selve udformningen og formuleringen af opfordringen, fx hvor kraftig opfordringen er, jf. markedsføringslovens § 4, jf. § 1. (2007-1100/5-998)

Direktør for anpartsselskab frifundet i spamsag

En direktør for et anpartsselskab, der var tiltalt for at have sendt ca. 1400 spammails ud, kunne ikke straffes personligt, da han ikke blev anset for at være erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand. Den erhvervsdrivende var i denne sag anpartsselskabet. Det fremgik af en dom, som Sø- og Handelsretten afsagde den 23. januar 2007. Sagen var rejst på Forbrugerombudsmandens initiativ.

Retten lagde til grund, at det var selskabet, som sendte de pågældende e-mails ud. Desuden lagde retten til grund, at det var en person, der på freelance-basis vedligeholdt selskabets hjemmeside, som stod for udsendelsen. Som anklageskriftet var formuleret, kunne direktøren efter Sø- og Handelsrettens opfattelse ikke straffes, idet der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at han havde overtrådt markedsføringsloven ved som ”erhvervsdrivende at have fremsendt” de pågældende e-mails.

Forbrugerombudsmanden tog i 2005 sagen op over for selskabet, som direktøren var ansat i, efter at have fået over 200 klager fra virksomheder, myndigheder og organisationer over, at selskabet uanmodet havde sendt dem e-mails med reklame for selskabets ydelser. Selskabet gik imidlertid konkurs, inden sagen var afsluttet. Derfor valgte Forbrugerombudsmanden at gå videre med sagen over for selskabets direktør, som han anså som den reelle erhvervsdrivende og dermed ansvarlige i sagen. (2003-1140/5-187)

Samtykke til at ”sende” var ikke samtykke til at ringe

H&M må ikke ringe personer op på deres telefon og afspille et lydklip, hvor sangerinden Madonna reklamerer for sin tøjkollektion, med mindre modtagerne udtrykkeligt har sagt ja til at blive ringet op.

Forbrugerombudsmanden overgav en sag til politiet, hvor H&M ringede forbrugere op på deres telefoner og afspillede en voice message, hvor sangerinden Madonna reklamerede for sin tøjkollektion.

Selskabet havde foretaget en sms konkurrence i forbindelse med en større markedsføringskampagne for tøjkollektionen og havde i den forbindelse indhentet samtykke fra forbrugere til at sende dem yderligere information.

Men Forbrugerombudsmanden mener ikke, at man "sender" reklamer til kunderne, når man ringer dem op og afspiller en voice message på deres mobiltelefoner, og det er også til større gene, når telefonen ringer, end når man får tilsendt et brev, en mail eller en sms.

Det samtykke, som forbrugerne havde afgivet over for H&M, omfattede derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke opringninger.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at når en erhvervsdrivende indhenter samtykke til udsendelse af markedsføringsmateriale efter markedsføringslovens § 6, stk. 1, skal det fremgå, hvilke kommunikationskanaler der vil blive anvendt.

Hennes & Maurits var behjælpelig med sagens opklaring, og Forbrugerombudsmanden har nu overdraget sagen til politiet med henblik på den videre behandling. (2007-1141/5-175)

Natklub politianmeldt for at invitere sine gæster uanmodet via SMS og e-mail

En natklub må ikke invitere sine gæster til klubbens arrangementer via sms og e-mail, hvis ikke gæsterne har bedt om det. Det er spam, og Forbrugerombudsmanden politianmeldte Club Renommé, der driver en nattklub af samme navn, for at markedsføre sig med den metode. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at selskabet har overtrådt forbuddet mod udsendelse af spam.

Forbrugerombudsmanden havde gennem de seneste måneder modtaget en række klager fra forbrugere, der havde modtaget uanmodet reklame via e-mail eller sms fra natklubben. Det er i strid med § 6 stk. 1 i markedsføringsloven at udsende reklame via e-mail eller sms, med mindre modtagerne forudgående har givet et samtykke til dette.

Forbrugerombudsmanden tog allerede i marts 2007 kontakt til natklubben, men modtog efterfølgende en del klager fra forbrugere, der ikke mente at have givet et samtykke til at modtage reklame.

Forbrugerombudsmanden har anmodet politiet om at foretage den videre efterforskning i sagen. (2007-1140/5-492)

Samtykke gav kun adgang til at kontakte forbrugerne én gang

Forbrugerombudsmanden indskærpede over for Viasat, at selskabet skulle udtrække en reel vinder, når de afholdt en konkurrence. Viasat tilkendegav over for Forbrugerombudsmanden, at de ville sikre, at det ikke var muligt at deltage i en afsluttet konkurrence på internettet.

Under behandlingen af en sag efter henvendelse fra en forbruger, kom det frem, at Viasats underleverandør, som havde gennemført en konkurrence på vegne af Viasat, reelt ikke havde udtrukket en vinder, idet den offentliggjorte vinder var den person, som hos underleverandøren havde stået for konkurrencen. Da Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, valgte Viasats underleverandør at udtrække en ny vinder, der ikke havde tilknytningsforhold til Viasat.

Forbrugerombudsmanden indskærpede konkurrencereglerne over for Viasat og oplyste, at det efter Forbrugerombudsmanden opfattelse var vildledende markedsføring, hvis der reelt ikke blev udtrukket en vinder i en konkurrence. Fremtidige overtrædelser måtte forventes at blive anmeldt til politiet.

Endvidere blev det over for Viasat indskærpet, at det samtykke til at kontakte forbrugere telefonisk, som blev afgivet i forbindelse med deltagelsen af konkurrencen, alene gav Viasat ret til at kontakte forbrugeren én enkelt gang. Samtykket havde følgende formulering:

”Jeg deltager i konkurrencen og accepterer, at Viasat må kontakte mig via telefon med et godt tilbud”.

Forbrugerombudsmanden oplyste over for Viasat, at hvis man ønskede at kontakte forbrugere flere gange eller løbende med tilbud, måtte dette klart fremgå af samtykket.

Efter forbrugeraftalelovens § 6 må erhvervsdrivende ikke rette uanmodet personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af en aftale, medmindre der er tale om bestilling af bøger, avisabonnementer og lign. Overtrædelse af forbrugeraftaleloven indebærer en overtrædelse af markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik. (2006-1150/5-102)

Fremsendelse af uanmodet tilbud om afholdelse af firmafester i strid med § 6 i markedsføringsloven

Et firma accepterede en bøde på 10.000 kr. for at udsende spam. Firmaet erkendte at have udsendt e-mails til under 100 uden modtageres samtykke.

Forbrugerombudsmanden modtog i 2003 flere klager over uønskede e-mail reklamer fra et firma som bl.a. tilbød afholdelse af firmafester.

Efter markedsføringslovens § 6 er det som udgangspunkt forbudt at sende reklame til modtagere, der ikke har givet samtykke til det ved brug af telefax, e-mail eller anden elektronisk post. (2003-1140/5-135)

Invitation til en gratis computermesse

Sø- og Handelsretten idømte den 18. januar 2007 internetbutikken Midt-Data A/S en bøde for udsendelse af spam.

Midt-Data A/S udsendte i august 2004 ca. 5.000 e-mails indeholdende en invitation til en computermesse til personer, der tidligere havde handlet hos dem, men ikke givet samtykke til at modtage reklamemails.

Midt-Data A/S mente ikke, at der var tale om spam, da der kun var tale om en invitation til en gratis computermesse og ikke en henvendelse med henblik på afsætning af varer, som var omfattet af forbudet mod spam i markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Forbrugerombudsmanden var til gengæld af den opfattelse, at der var tale om spam og på baggrund af klager fra flere personer, der havde modtaget disse e-mails, blev selskabet anmeldt til politiet.

Sø- og Handelsretten gav i dommen Forbrugerombudsmanden medhold i, at der var tale om e-mails indeholdende reklame, bl.a. fordi Midt-data også havde solgt varer på messen.

Midt-Data blev derfor idømt en bøde på 25.000 kr., hvilket dog var lavere end den bøde, som anklagemyndigheden havde anmodet om.

Retten lagde ved fastsættelsen af bødens størrelse vægt på antallet af e-mails, og henvendelsernes karakter og indhold, der ikke reklamerede for konkrete produkter, men indbød de ca. 5.000 modtagere, der tidligere havde købt produkter hos Midt-Data A/S, til computermessen.

Sagen blev anket til Højesteret, som stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom.

Højesteret var enig med Forbrugerombudsmanden og Sø- og Handelsretten i, at de pågældende e-mail med invitationen til computermessen blev udsendt med henblik på salg af varer mv. Højesteret lagde vægt på, at Midt-data A/S, der sælger computerudstyr, var arrangør af messen, hvor en række virksomheder udstillede produkter, som i et vist omfang blev forhandlet af Midt-data A/S. (2004-1140/5-281)

2.7. Lovens § 8. Markedsføring rettet mod børn og unge

Unge med våben i reklameblad på kanten af loven

Der er en hårfin balance mellem leg med en fiktiv verden og potentielt stødende markedsføring. Det har Forbrugerombudsmanden meddelt en erhvervsdrivende, der havde udsendt en tøjreklame, hvori unge mennesker optrådte med bl.a. skydevåben.

Tøjreklamen indeholdt billeder af unge mennesker, der var engageret i skuddueller eller på anden måde poserede med skydevåben. Billedmaterialet blev ledsaget af tekster på engelsk, der på ironisk vis spillede på dobbeltbetydninger på dansk og engelsk. Katalogets målgruppe blev af Forbrugerombudsmanden bedømt til at være unge mennesker både under og over 18 år.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der skal være et vist råderum for kreativitet og udfoldelse i reklamen. Dette gælder både, når der leges med sproget og den visuelle linje.

I og med at billed- og tekstmaterialet i reklamebladet spillede på referencer til en fiktiv verden, man bl.a. kender fra musikvideoer og gangsterfilm, fandt Forbrugerombudsmanden i dette tilfælde, at mange unge ville opfatte billederne som fantasi.

Enkelte elementer af kampagnen indeholdte dog billeder, som kunne støde og vække ubehag hos modtageren og måske ville blive opfattet som en slags accept af mishandling og vold eller et incitament til kriminalitet.

Forbrugerombudsmanden henstillede derfor til den erhvervsdrivende, at denne burde afstå fra at foretage lignende markedsføringstiltag i fremtiden.

Den erhvervsdrivende tilkendegav over for Forbrugerombudsmanden, at det relevante markedsføringstiltag og lignende reklame ikke ville blive gentaget.

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på kampagnen via en omtale i Ekstra Bladet. Det viste sig, at kampagnen kun kørte i en begrænset periode, og at den netop var ophørt.

Markedsføringslovens § 8 siger, at børn og unge er en sårbar gruppe, der i mange tilfælde kan mangle kritisk sans, og at erhvervsdrivende ikke må udnytte børn og unges naturlige godtroenhed.

Markedsføring der indeholder opfordringer til vold, indtagelse af rusmidler som fx alkohol eller spiller på frygt og overtro vil typisk være i strid med loven. (2007-11130/5-151)

2.8. Lovens § 9. Salgsfremmende foranstaltninger

Tilbud der kun gælder nye kunder

Hvis et tilbud kun gælder nye kunder, skal det fremgå tydeligt. Samtidig skal værdien af ”gaver” oplyses, så forbrugerne kan vurdere tilbuddet. Dette indskærpede Forbrugerombudsmanden over for TDC.

Teleselskabet udsendte i sommer en e-mail med tilbud om hurtigt og billigt bredbånd. Med tilbuddet fulgte et netværkskort og en router, uden beregning. En forbruger, som allerede var kunde hos TDC, accepterede tilbuddet via en bestillingsknap i mailen. Da han efter noget tid rykkede for at få tilsendt netværkskortet og routeren, oplyste TDC, at dette kun gjaldt for nye kunder.

Det er, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, vildledende ikke at oplyse om en så væsentlig begrænsning i et tilbud. Dette gælder særligt, når tilbuddet også udsendes til eksisterende kunder, som ikke kan gøre brug af det.

Selvom det nu er lovligt at give ”gaver” i forbindelse med køb, følger det af markedsføringslovens § 9, stk. 1, at værdien af den slags tillægsydelser skal oplyses i markedsføringen.

TDC meddelte Forbrugerombudsmanden, at selskabet fremover ville sikre, at sådanne begrænsninger i selskabets tilbud fremgik tydeligt af markedsføringen, og at værdien af tillægsydelser vil blive oplyst. (2007-1120/5-787)

2.9. Lovens § 10. Rabatkuponer og –mærker

Ydelse og reklamering med rabat i strid med § 10

Sø- og Handelsretten idømte et advokatfirma en bøde for at yde kunderne rabat via udlevering af rabatkuponer. Ifølge markedsføringsloven må en erhvervsdrivende ikke give en rabat, der forudsætter, at forbrugeren afleverer et mærke, kuponer eller lignende i forbindelse med købet af en vare eller ved udførelsen af en tjenesteydelse. Sø- og Handelsretten frifandt imidlertid advokatfirmaet i forhold til anklagen om reklamering med rabatkuponer.

Advokatfirmaet indrykkede i flere aviser tilbage i 2004 annoncer med tilbud om hjælp til boligrådgivning. I annoncerne indgik en rabatkupon, som gav læserne en rabat på 2.490 kr., hvis de afleverede rabatkuponen, når de købte sig til rådgivning hos firmaet i forbindelse med huskøb. Rabatkuponer var desuden tilgængelige på firmaets hjemmeside. Der var i 17 tilfældet ydet rabat.

Et flertal i Sø- og Handelsretten fandt ikke, at det efter ordlyden i bestemmelsen er ulovligt at reklamere med rabatkuponer. Selskabet blev derfor alene dømt for i 17 tilfælde af have ydet rabat. Et mindretal fandt, at der også var hjemmel til at straffe for selve reklameringen.

Selskabet blev idømt en bøde på 60.000 kr. Retten lagde ved fastsættelsen af bødens størrelse vægt på et samlet skøn over selskabets omsætning og fortjeneste ved at udføre ejendomsberigtigelse.

Da Forbrugerombudsmanden var uenig i Sø- og Handelsrettens afgørelse, blev sagen anket til Højesteret.

Højesteret fastslog den 15. oktober 2007, at reklamering med rabatkuponer i sig selv er ulovligt. Højesteret tilsidesatte således Sø- og Handelsrettens dom fra marts 2007.

Højesteret ændrede endvidere bøden til 100.000 kr. Retten lagde ved fastsættelsen af bødens størrelse bl.a. vægt på overtrædelsens karakter og grovhed, herunder størrelsen af de afholdte markedsføringsudgifter, som var på ca. 150.000 kr. (2004-1163/5-4)

Oplysning af kontonummer ved indløsning af bonusmønter

Indløsning af rabatmærker kan godt ske ved indsættelse af beløbet direkte på forbrugerens konto. Og det er heller ikke i strid med markedsføringsloven at bede forbrugeren om kontonummer med henblik på at indbetale beløbet på dennes konto.

Det udtalte Forbrugerombudsmanden i en sag, hvor en erhvervsdrivende ønskede at lave et klubkoncept, hvor forbrugerne kunne samle bonusmønter, når de købte varer til et bestemt beløb.

Bonusmønterne ville kunne indløses til deres pålydende værdi i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10, stk. 2. Den erhvervsdrivende ville indsætte beløbet direkte på kundernes konti. Den erhvervsdrivende ønskede derfor Forbrugerombudsmandens vurdering af, om de kunne bede kunderne om at oplyse deres kontonummer ved tilmelding til klubkonceptet.

I det konkrete tilfælde fandt Forbrugerombudsmanden ikke, at det ville være i strid med markedsføringsloven at bede de kunder, der ønskede at være med i klubkonceptet, om at oplyse deres kontonummer, idet der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse forelå et sagligt begrundet formål hermed. Forbrugerombudsmanden pointerede dog, at det var en forudsætning, at det i forbindelse med kundernes tilmelding til klubkonceptet klart og tydeligt blev oplyst, at kunderne ville skulle oplyse deres kontonummer, og hvad den erhvervsdrivende ville benytte kontonummeret til.

Forbrugerombudsmanden anførte endvidere, at markedsføringslovens i § 10, stk. 2, ikke udelukker, at udbetalingen af kundens tilgodehavende sker ved, at beløbet indsættes direkte på kundens konto, frem for at der sker en egentlig fysisk udbetaling af mønter eller sedler til forbrugeren. (2007-1100/5-1020)

2.10. Lovens § 12. Garanti

Markedsføring af en garanti som ikke indeholdt nærmere information om dens indhold

Erhvervsdrivende må ikke markedsføre sig med, at de giver garanti, hvis de ikke klart oplyser forbrugerne om, hvad der ligger i en sådan garanti, og at de sideløbende med garantien er dækket af købelovens ufravigelige regler om mangler, reklamation mv.

Forbrugerombudsmanden blev af en forbruger gjort opmærksom på, at Merlin A/S på deres kasseboner markedsførte en etårig garanti med følgende indhold:

”Bemærk at vi i Merlin giver 1 års garanti og herefter 1 års reklamationsret på købte produkter”.

Sagen blev taget op over for firmaet, der blev bedt om at redegøre for, hvordan de overholdt markedsføringslovens § 12. Firmaet bekræftede, at der ikke fandtes andre oplysninger om garantien end dem, der fremgik af bonen.

Det følger af markedsføringslovens § 12, stk. 2, at erhvervsdrivende, der yder garanti, på en klar og tydelig måde bl.a. skal informere forbrugerne om garantiens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende.

Sagen rejste således det særlige spørgsmål, om man måtte markedsføre en garanti uden at forklare forbrugerne, hvad garantien nærmere gik ud på.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at dette var i strid med markedsføringslovens § 12, stk. 2, hvilket blev meddelt Merlin A/S.

Uden information om garantiens indhold har forbrugerne sværere ved at få kendskab til deres rettigheder i forhold til garantien og for efterfølgende at gøre dem gældende. Forbrugerne har derfor bl.a. ingen mulighed for at forudse garantiens dækningsområde, således at de forinden en eventuel benyttelse af garantien kan sikre sig bevismæssigt.

Forbrugerombudsmanden bemærkede supplerende over for Merlin A/S, at en forudsætning for en garantis lovlighed var, at garantien enten indholds- eller tidsmæssigt stillede forbrugerne væsentligt bedre end efter lovgivningen i øvrigt. Da man allerede i kraft af købelovens regler har to års reklamationsret, vil en etårig garanti kun være lovlig, hvis indholdet af garantien giver kunden væsentligt bedre rettigheder end dem, man har krav på i forbindelse med en lovlig reklamationsbehandling efter købeloven. Ligeledes bemærkede Forbrugerombudsmanden, at det også skulle fremgå af garantien, at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen var bevaret og gældende sideløbende, selv om man fik garanti.

Merlin A/S meddelte efter Forbrugerombudsmandens henvendelse i sagen, at de i fremtiden ville undlade at anvende ordet garanti i deres markedsføring. (2006-1161/5-50)

2.11. Lovens § 13. Prisoplysninger

Indskærpelse over for et teleselskab

Forbrugerombudsmanden indskærpede mundtligt på et møde i november 2007 og efterfølgende skriftligt over for teleselskabet M1 de regler, som gælder for markedsføring, fx i forbindelse med kampagnetilbud, aftaleindgåelse, oplysninger om priser, brug af ord som ”gratis” og udsendelse af e-mailreklamer.

Forbrugerombudsmanden forventede herefter, at selskabet snarest muligt indrettede sin markedsføring og sin hjemmeside, så der ikke var tvivl om reglernes overholdelse. I modsat fald har Forbrugerombudsmanden forbeholdt sig ret til uden yderligere advarsel at bruge de sanktioner, som loven giver adgang til, herunder bl.a. anmeldelse til politiet.

Forbrugerombudsmanden havde de seneste 6-8 måneder modtaget en række klager over M1´s markedsføring.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at M1´s markedsføring i en række tilfælde havde været kritisabel og ikke levede op til reglerne i markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens vejledning om god markedsføringsskik på teleområdet.

Forbrugerombudsmanden fremhævede navnlig følgende forhold:

Manglende oplysning om årligt administrationsgebyr ved køb af Selector fra TDC

Forbrugerombudsmanden har indskærpet overfor TDC Kabel TV A/S, at når der gives prisoplysninger i forbindelse med salg og markedsføring af digitalmodtageren Selector, skal prisen oplyses som den samlede pris, inklusiv prisen for Selector-kortet. Ligeledes burde det tydeligt være fremgået af den samlede pris, at denne forudsatte betaling via Betalingsservice.

Kortgebyret på 199 kr. er et gebyr i markedsføringslovens § 13´s forstand, da dette knytter sig til købet og benyttelsen af Selector-boksen. Kortet er en forudsætning for at modtage og se digitale programtjenester. Digitalmodtagen kan ikke bruges som forudsat, uden forbrugeren samtidig har et aktivt kort.

Efter markedsføringslovens § 13, stk. 1, skal der ved erhvervsmæssig udbud af varer til forbrugerne ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris for varen, inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Samme krav om oplysning af den samlede pris gælder tillige, hvor varer udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling. De samme regler gælder ved annonceringen.

TDC Kabel A/S har ved sagens behandling bl.a. oplyst, at selskabets ansatte ved salg af Selectorbokse er instrueret i at oplyse om kortgebyret, og at det på kvitteringerne er angivet, at der er et årligt kortgebyr. I den mappe, som udleveres ved salg af Selectorbokse, er vilkårene for brugen af Selector angivet. Heraf fremgår, at der er et årligt kortgebyr, og at der opkræves et gebyr, hvis regningen ikke betales via Betalingsservice.

I selskabets abonnementsvilkår for kabel-tv, Tillægsvilkår for Selector, er det angivet, at adgang til TDC Kabel TV´s Selector-tjenester forudsætter, at kunden har et kabel-tv-abonnement hos TDC Kabel TV, et Selector-kort og en boks.

Det fremgår ligeledes, at der ved købet af boksen ikke medfølger Selector-kort, men at dette kan lejes mod et årligt kortgebyr. Kortgebyret opkræves årligt forud, og tilbagebetales ikke ved opsigelse af abonnement. Selector-kortet er TDC Kabel TV´s ejendom.

Af prislisten fremgår det, at det årlige kortgebyr er på 199 kr., og at det ved køb af digitalmodtager opkræves på første regning. Fakturagebyret er 25 kr.

I det anvendte markedsføringsmateriale er prisen for Selector (med og uden abonnement på programpakker) og Selector-kortet oplyst i tilknytning til hinanden, men som to selvstændige produkter. Det fremgår ikke af materialet, om de angivne priser inkluderer fakturagebyret.

Forbrugerombudsmanden har samtidig bedt TDC Kabel TV fremover at indrette sine prisoplysninger i forbindelse med salg af Selector eller tilsvarende produkter i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 13. (2007-11133/5-161)

Synligheden af totalprisen

SAS ville ændre sin hjemmeside, så forbrugere kunne se de totale priser på flybilletter første gang, de mødte en pris. Det meddelte flyselskabet Forbrugerombudsmanden, efter at han generelt indskærpede prisoplysningsreglerne over for flyselskaberne.

Dermed var SAS det første flyselskab, som imødekom Forbrugerombudsmandens krav om, at forbrugerne skal have prisen på en flybillet inklusive skatter og afgifter samt gebyrer, der knytter sig til købet af flybilletten, første gang de ser en pris på en hjemmeside.

Hjemmesiden var udformet således, at de priser, der fremgik af det felt på bestillingssiden, hvor der kunne vælges mellem flere mulige afgange, var eksklusive skatter og afgifter, mens prisen på den samlede rejse var oplyst inklusive skatter, afgifter og et salgstillæg i højre side af skærmbilledet.

SAS meddelte imidlertid Forbrugerombudsmanden, at de var i gang med at ændre hjemmesiden.

Fremover ville de priser, der blev præsenteret for forbrugeren i det felt på bestillingssiden, hvor der kunne vælges mellem flere mulige afgange, være inklusive skatter og afgifter, mens totalprisen, der var summen af ud- og hjemrejsebilletterne samt et salgstillæg, blev oplyst i højre side af skærmbilledet.

Forbrugerombudsmanden oplyste i en forhåndsbesked til SAS, at han var tilfreds med den nye udformning af hjemmesiden. (2006-1100/5-787)

Ejendomsmægleres prisoplysninger

Dansk Ejendomsmæglerforening anmodede Forbrugerombudsmanden om dennes fortolkning af markedsføringslovens § 13 i relation til ejendomsmægleres prisoplysninger.

I henhold til § 11a i lov om omsætning af fast ejendom og formidlingsbekendtgørelsens § 11 stilles nogle særlige krav til ejendomsmæglere vedrørende udspecificering af, hvilke ydelser ejendomsmægleren yder forbrugeren. Der er tre kategorier af ydelser: Lovpligtige ydelser, ydelser som ejendomsmægleren betinger sig, at sælgeren aftager (ejendomsmæglerobligatoriske ydelser), og frivillige ydelser, hvilket omfatter ydelser, som forbrugeren har mulighed for at tilvælge hos ejendomsmægleren (fx ekstra markedsføring, 360 graders foto, videopræsentation, udarbejdelse af finansieringsforslag, eftersagsbehandling mv.)

Forbrugerombudsmanden udtalte i den forbindelse, at den samlede pris, ejendomsmægleren skal oplyse, er den pris, som svarer til det samlede beløb af de lovpligtige ydelser samt de eventuelle ydelser, som ejendomsmægleren i sagen betinger sig, at forbrugeren skal aftage. De frivillige ydelser ville således som udgangspunkt ikke skulle medregnes i den pris, ejendomsmægleren skal oplyse.

Forbrugerombudsmanden anførte dog, at såfremt en ejendomsmægler fx markedsfører et samlet pakketilbud, der ud over de obligatoriske ydelser og de ydelser som ejendomsmægleren betinger sig, at sælgeren aftager, tillige omfatter en eller flere frivillige ydelser, ville de frivillige ydelser, der indgår i det samlede tilbud, skulle indregnes i den oplyste pris. Forbrugerombudsmanden anførte endvidere, at såfremt en ejendomsmægler vælger at markedsføre og oplyse prisen på forskellige fritstående frivillige ydelser, vil den samlede pris for den eller de markedsførte frivillige ydelser skulle oplyses.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., ikke omfatter de frivillige ydelser, som forbrugeren har mulighed for at tilvælge hos ejendomsmægleren. (2007-1100/5-972)

Minimumsforbrug/administrationsgebyr skal oplyses

Forbrugerombudsmanden tilkendegav over for et teleselskab, at efter markedsføringslovens § 13, stk. 2, skulle der oplyses om minimumsforbrug, administrationsgebyrer e.l., når et abonnement blev udbudt på en hjemmeside med mulighed for bestilling, såfremt dette ville gøre det muligt for forbrugeren selv at beregne den endelig pris for abonnementet.

En markedsføring uden disse oplysninger kan efter omstændigheder tillige være i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledende eller mangelfulde angivelser. Forbrugerombudsmanden henviste tillige til retningslinjerne om god markedsføringsskik på teleområdet.

Teleselskabet udbød på sin hjemmeside et abonnement, hvor abonnementsprisen var oplyst til 0 kr.. Herudover var oplyst minutpris, opkaldsafgift og pris pr. SMS. Teleselskabet anførte, at man i forbindelse med reklame vurderede, hvilke oplysninger der måtte anses for væsentlige for kunderne. Det ville forvirre billedet, såfremt alle prisoplysninger mv. skulle gives.

Man kunne på hjemmesiden ved nogle få klik finde alle prisoplysninger mv.

Teleselskabet indvilligede i at indrette sin fremtidige markedsføring i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens tilkendegivelser. (2007-1120/5-692)

Annonceres der i radiospots e.l. flygtige medier med nogle priser, må alle priser oplyses

Forbrugerombudsmanden tilkendegav over for et teleselskab, at hvis der i et radiospot, som omtaler et abonnement med en prisangivelse inkl. alt, måtte der, når der samtidig blev opkrævet andre priser, gebyrer e.l., fx opkaldsafgift, også oplyses herom, såfremt dette ville sætte forbrugeren i stand til selv at beregne den endelige pris for abonnementet. Dette følger af markedsføringslovens prisoplysningsregler, jf. markedsføringslovens § 13, stk. 3, jf. stk.2.

En markedsføring uden disse oplysninger kan efter omstændighederne tillige være i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.

Teleselskabet oplyste, at prisen pr. måned inkluderede samtaler, men at opkaldsafgifter mv. blev opkrævet herudover. Hensigten med radiospottet var at komme i dialog med nuværende og potentielle kunder om det abonnement, som ville passe kunden bedst. Der blev ved salg af abonnementet nærmere oplyst om priser mv.

Teleselskabet meddelte, at man ved lignende reklamer fremover, ikke ville oplyse nogen priser, men blot gøre opmærksom på abonnementstypen. (2007-11103/5-509)

Udbyder af webhoteller overtræder markedsføringslovens regler om prismarkedsføring ved annoncering af priser på internettet

Markedsføringslovens §§ 3 og 13 stiller efter Forbrugerombudsmandens opfattelse krav om, at de erhvervsdrivende over for forbrugere skal angive priser inkl. moms i alle de skærmbilleder, hvor der gives oplysninger om priser.

Dette var ikke tilfældet på hjemmesiden www.surftown.dk, hvor der blev udbudt webhoteller. Først da forbrugeren klikkede sig videre til bestillingssiden, blev den samlede pris inklusiv moms oplyst, hvilket ikke er tilstrækkeligt efter markedsføringslovens regler.

Reglerne blev præciseret over for selskabet i februar måned 2007, og selskabet meddelte Forbrugerombudsmanden, at priserne straks ville blive ændret, så de oplyste den fulde pris inklusiv moms. Forbrugerombudsmanden kunne imidlertid i maj måned 2007 konstatere, at selskabet ikke havde ændret sin prismarkedsføring.

Forbrugerombudsmanden rettede derfor på ny henvendelse til selskabet og tog i den forbindelse forbehold for politianmeldelse. Selskabet rettede efter Forbrugerombudsmandens sidste henvendelse sin prismarkedsføring således, at alle priser over for forbrugere – første gang disse oplyses – altid vil være inklusiv moms.

Forbrugerombudsmanden valgte imidlertid at politianmelde selskabet, fordi selskabet ikke som meddelt ændrede sin prismarkedsføring efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse.

Selskabet valgte herefter at afslutte sagen ved betaling af en bøde på 50.000 kr. (2007-1120/5-712)

Fortsat problemer med flyselskabernes prisoplysninger

Som led i sit tilsynssamarbejde med andre forbrugermyndigheder i Europa har Forbrugerombudsmanden i 2007 tjekket en række flyselskabers hjemmesider for bl.a. vildledende prisangivelser. Omkring halvdelen af hjemmesiderne havde uorden i deres prisangivelser eller kontraktvilkår.

Mange har prøvet at ladet sig friste af en annonce på billige flybilletter - kom til Rom for 200 kr. hver vej. Inden bestillingen på internettet er omme, er billetten dog hurtigt blevet væsentlig dyrere pga. skatter, afgifter, kortgebyrer og lign. Den går bare ikke, for når man annoncerer med en pris, skal man angive ”totalprisen”, dvs. den reelle pris inkl. alle skatter og afgifter.

Tjekket af flyselskaberne, som adskillige europæiske forbrugermyndigheder deltog i, havde bl.a. til formål at undersøge, om flyselskaberne oplyste priserne korrekt. Gennemgangen af hjemmesiderne tog udgangspunkt i et bestillingsforløb på internettet for at se, om prisen ”ændrede” sig i løbet af bestillingen.

De undersøgte hjemmesider blev udvalgt ud fra en formodning om, at markedsføringen af flybilletterne var henvendt til danske forbrugere gennem brug af fx dansk eller prisangivelser i danske kroner. De undersøgte selskaber var især baseret i EU landene, men også enkelte danske selskaber blev undersøgt.

Undersøgelsens resultater

I alt blev 62 hjemmesider besøgt af Forbrugerombudsmandens jurister. På godt halvdelen af hjemmesiderne, nemlig 29, blev der fundet større eller mindre overtrædelser af markedsføringslovens regler om prisoplysninger.

Overtrædelserne drejede sig især om:

En del hjemmesider havde desuden krydset ”ja tak” på forhånd til at kunne sende nyhedsbreve og tilbud til kunden.

Forbrugerombudsmanden har i en årrække været engageret i internationalt samarbejde for at højne forbrugerbeskyttelsen på både europæisk og globalt plan.

Forbrugerombudsmanden er den centrale danske myndighed i EU’s tilsyns- og håndhævelsessamarbejde vedrørende forbrugerlovgivningen under CPC (Consumer Protection Cooperation) (2007-11033/5-11)

Flyselskabs overtrædelse af markedsføringslovens regler om prismarkedsføring ved annoncering af priser på internettet

Markedsføringslovens §§ 3 og 13 stiller efter Forbrugerombudsmandens opfattelse krav om, at de erhvervsdrivende over for forbrugere skal angive priser inkl. skatter og afgifter i alle de skærmbilleder, hvor der gives oplysninger om priser. Dette var indtil for nylig ikke tilfældet, hvis der blev søgt på afgange via selskabets ”lavpriskalender” på www.sterling.dk, hvor priserne blev angivet uden lufthavnsafgifter. Først når forbrugeren klikkede sig videre på hjemmesiden til et nyt skærmbillede, blev den samlede pris oplyst. Og det er ikke tilstrækkeligt efter markedsføringslovens regler.

Reglerne blev præciseret over for Sterling i oktober 2006 og efterfølgende ved breve i februar og marts 2007. Forbrugerombudsmanden har været i kontakt med selskabet med henblik på at få ændret hjemmesiden. Selskabet ønskede imidlertid ikke at efterkomme Forbrugerombudsmandens anvisninger, og Forbrugerombudsmanden meddelte derfor selskabet, at det ville blive politianmeldt, såfremt det ikke senest den 1. april 2007 havde ændret sin prismarkedsføring.

Efter fristen kunne Forbrugerombudsmanden konstatere, at selskabet fortsat annoncerede med priser ekskl. skatter og afgifter, og Forbrugerombudsmanden besluttede derfor at anmelde selskabet til politiet. Politiet skal nu tage stilling til, om der er grundlag for at rejse tiltale over for selskabet. Overtrædelse af markedsføringsloven kan straffes med bøde.

Selskabet oplyste over for Forbrugerombudsmanden efter meddelelsen om, at det ville blive politianmeldt, at ”lavpriskalenderen” pr. 24. maj 2007 var ændret således, at prisen for en rejse – første gang denne blev oplyst – nu var inkl. skatter og afgifter.

Da selskabet – trods gentagne indskærpelser – ikke havde indrettet sin markedsføring i overensstemmelse med reglerne inden for den fastsatte frist, valgte Forbrugerombudsmanden at anmelde selskabet til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.

Sterling valgte herefter at afslutte sagen ved betaling af en bøde på 100.000 kr. (2006-1110/5-385 og 2007-1120/5-822)

2.12. Lovens § 14. Kreditkøb

Kreditkøb – krav om oplysninger

Forbrugerombudsmanden har på forespørgsel tilkendegivet, at oplysninger om omkostninger ved køb på kredit skal gives i umiddelbar tilknytning til selve varen og prisoplysningen for denne. Det er således ikke tilstrækkeligt i forbindelse med annoncering for kreditkøb kun at oplyse den månedlige ydelse og for så vidt angår andre oplysninger om omkostninger ved købet at henvise til en anden side.

Der blev fra en organisations side spurgt, hvorvidt det i forbindelse med reklame for kreditkøb var i overensstemmelse med markedsføringslovens § 14 alene at angive en månedlig ydelse i en såkaldt ”splatter” for herefter at henvise til en anden side i reklamen, hvor de kreditoplysninger, der skulle oplyses om efter markedsføringslovens § 14, stk. 1, fremgik.

Forbrugerombudsmanden henviste til, at det i bemærkningerne til markedsføringsloven fremgår, at

Markedsføringslovens § 14, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse, hvorfor der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse må anlægges en snæver fortolkning af bestemmelsen. Der vil herved også blive lagt vægt på, at det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at den kun finder anvendelse, hvis det ikke er muligt at give de faktiske kreditomkostninger. (2007-1169/5-332)

Negative årlige omkostninger i procent

En erhvervsdrivende rettede henvendelse til Forbrugerombudsmanden og oplyste, at denne tilbød en række kontokort. Fælles for kortene var, at kunden ved at betale med kortet frem for fx at betale kontant, kunne få nedskrevet sin restgæld på kontoen med 5 %. Fik en kunde fx en kredit på 15.000 kr. og købte varer for 15.000 kr., ville kunden således alene skulle betale 14.250 kr. til den erhvervsdrivende, idet den erhvervsdrivende i det nævnte eksempel ville indsætte 750 kr. direkte på kundens kredit.

Den erhvervsdrivende ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af, om denne ”restgældsrabat” kunne betragtes som en ”negativ omkostning” med den følge, at man ved udregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) kunne få en negativ ÅOP.

Reglerne om beregningen af ÅOP, og hvad der i den forbindelse skal forstås ved kreditomkostninger, findes i kreditaftalelovens §§ 13 og 16, som gennemfører dele af forbrugerkreditdirektivet (direktiv 87/102/EØF).

Forbrugerombudsmanden udtalte, at den erhvervsdrivendes ”restgældsrabat” ikke er en omkostning, som ”forbrugeren skal betale for kreditten”, og ”restgældsrabatten” var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke omfattet af begrebet ”kreditomkostning”, således som dette er defineret i kreditaftalelovens § 13. Restgældsrabatten kunne derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke medtages i opgørelsen af kreditomkostningerne eller ved beregningen af ÅOP. (2007-1100/5-964)

| Top |

Denne side er kapitel 2 af 6 til publikationen "Forbrugerjura 2007".
Version nr. 1.0 af 24-06-2008
© Forbrugerstyrelsen 2008