1. Ny lovgivning
- Bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed
- Skiltningsbekendtgørelsen
- Bekendtgørelse om urimelig markedsføring i forbrugerforhold/bilagslisten – ”sortlistede” forhold
Bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed
Markedsføringsloven indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte nærmere regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed. I forbindelse med at den nye markedsføringslov træder i kraft, er der udstedt en ny bekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 173 af 26. februar 2007.
Hovedindholdet i den nye bekendtgørelse er:
- Forbrugerombudsmandens tidligere prioriteringsadgang i § 1 fastholdes. Det præciseres dog i stk. 2, at Forbrugerombudsmandens prioriteringsadgang ikke gælder ved sager i henhold til forordningen om håndhævelsessamarbejde i EU, der etablerer et samarbejde mellem de nationale forbrugermyndigheder for at sikre overholdelsen af EU’s forbrugerbeskyttelseslovgivning (CPC-forordningen, 2006/2004).
- Den tidligere § 2 i bekendtgørelsen om Forbrugerombudsmandens virksomhed om orientering af offentligheden fastholdes men præciseres, så det tydeligt fremgår, at Forbrugerombudsmanden skal orientere om sager, som er behandlet af Forbrugerombudsmanden, anklagemyndigheden og domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af markedsførings-lovens bestemmelser.
- Forbrugerombudsmandens adgang til at indtræde i civile sager fastholdes i § 3 men præciseres ved specifikt at nævne civilretlige forbrugerbeskyttelseslove. Endvidere indsættes et stk. 2, hvor Forbrugerombudsmandens adgang til at anlægge sager mod finansielle virksomheder indskrives.
Skiltningsbekendtgørelsen
Ved den nye markedsføringslovs ikrafttræden den 1. juli 2006 blev de hidtidige regler fra prismærkningsloven, herunder reglerne om prisoplysninger ved kreditkøb, overført til markedsføringsloven. På baggrund heraf blev der ved den såkaldte skiltningsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 193 af 1. marts 2007, der er udstedt med hjemmel i markedsføringsloven, fastsat nye regler om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. maj 2007.
Skiltningsbekendtgørelsen stiller krav om, hvad der skal oplyses ved låne- og kredit-tilbud, samt hvordan og i hvilke situationer de respektive oplysninger skal gives. Den stiller fx krav om, at den erhvervsdrivende for de låne- og kredittilbud, der er
mest almindeligt forekommende, skal oplyse:
- Den nominelle årlige rente
- Højeste og laveste nominelle årlige rente ved udbud med forskellig rentesats
Særlige vilkår knyttet til lånet eller kreditten - Om renten er fast eller variabel
- ÅOP (årlige omkostninger i procent)
- Andre omkostninger forbundet med oprettelsen, som ikke er en del af ÅOP
- For kontokort: ÅOP ved udnyttelsesgrader på 100 %, 50 % og 25 %.
I bilaget stiller bekendtgørelsen desuden faste krav til de forudsætninger, som udbyderne - afhængig af lånetype - skal basere deres oplysninger på. Formålet hermed er især at give forbrugerne mulighed for at foretage indbyrdes sammenligninger mellem de forskellige udbydere.
Bekendtgørelse om urimelig markedsføring i forbrugerforhold/bilagslisten – ”sortlistede” forhold
Direktivet om virksomheders urimelig handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (UCP-direktivet), er implementeret i dansk ret ved en ændring af markedsføringsloven (lov nr. 1547 af 20. december 2006). Til direktivet hører et bilag 1, som opregner en række konkrete markedsføringsmetoder, der altid betragtes som urimelige. Bilaget er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 med hjemmel i markedsføringsloven.
Direktivets bilag indeholder en ikke udtømmende liste over forskellige konkrete og meget specifikke forhold, som ifølge direktivet under alle omstændigheder skal betragtes som urimelige, og som derfor forbydes. At et forhold ikke optræder på listen, er altså ikke ensbetydende med, at det er tilladt. For så vidt angår forhold, der ikke optræder på listen, og isoleret set er tilladt efter denne, kan markedsføringen heraf imidlertid efter omstændighederne være vildledende, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, eller i strid med generalklausulen i § 1, stk. 2.
Ifølge UCP-direktivet skal listen anvendes i samtlige medlemsstater og må kun ændres ved en revision af direktivet. Medlemsstaterne er derfor som udgangspunkt forpligtet til at anvende ordlyden i bilagslisten, hvorfor bestemmelserne fra listen i direktivet, er direkte gentaget i et bilag til bekendtgørelsen.