Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

3. Betalingsmiddelloven

3.1. Principielle sager

3.1.1. Taxaboner – betalingsmiddellovens anvendelsesområde

Forbrugerombudsmanden har til brug for en konkret retssag udtalt, at han finder, at en taxabon er et betalingsmiddel, som er omfattet af betalingsmiddelloven.

Det er om de konkrete taxaboner bl.a. oplyst, at

Bonen indeholder en magnetstribe med et 19 cifre langt kortnummer samt udløbsperiode. Kortnummerets sidste ciffer er et modulus 10 kontrolciffer. Kortnummeret er i taxaselskabets centrale register bundet op mod kundens kontonummer/debitornummer. På bonen er printet kontonummer/debitornummer, udløbsdato og kuponnummer. Det er valgfrit, om kunden ønsker eventuelt referencenummer og anden tekst printet på bonen.

I taxavognene er der installeret et computersystem, der sætter vognene i direkte forbindelse med taxaselskabets bestillingscentral.

Ved brug i taxa’en skal kunden aflevere bonen til chaufføren, der kører bonen igennem en kortlæser. Kontrolcifferet og udløbsperioden kontrolleres af vognterminalen, kortnummeret sendes til centralen, der tjekker kortnummeret mod en positivliste, og om kontoen er lukket/ophørt. Svaret sendes tilbage til vognterminalen. Er bonen godkendt, kan den benyttes til betaling af den igangværende taxatur. Ved afslutningen af turen udskrives der to kvitteringer, en til kunden og en til chaufføren. Turdetaljer indsendes til centralen såsom takstinformationer, kørt distance og beløb. Ved afslutningen af turen markeres bonen som benyttes i centralsystem (fjernes fra positivlisten), hvorved bonen ikke kan benyttes længere.

Ved brug af taxaboner i fremmede taxaselskaber er der ingen kontrol.

Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at de af taxaselskabet anvendte taxaboner er omfattet af betalingsmiddelloven, da der er tale om et betalingskort, som er knyttet til bestemte brugere, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1, og da bonerne kan benyttes til betaling for taxakørsel.

Det er afgørende for vurderingen af, om et betalingsmiddel falder ind under lovens § 1, stk. 2, nr. 1, at der er tale om et kort – plastik eller andet materiale – som anvendes som legitimationsmiddel for en bestemt bruger med henblik på at få adgang til betalingssystemet, og således at brugeren bliver i stand til at købe varer eller tjenesteydelser, foretage overførsel af beløb, hæve penge eller foretage andre betalingstransaktioner. At den reelle betaling eventuelt først sker senere, fx ved en efterfølgende betaling af et fremsendt girokort eller en konto til kontooverførsel, er underordnet.

Der er navnlig lagt vægt på, at bonerne er udstedt til en bestemt person eller firma efter aftale med selskabet samtidig med, at der oprettes en særlig konto (”i kundens navn”), hvor al kørsel posteres, og hvor betalinger efterfølgende registreres. Bonerne er efter reglerne for deres brug personlige, men kan benyttes af andre. Bonens gyldighed kontrolleres via magnetstriben og kortlæserens forbindelse til selskabets edb-system. Det er uklart, om der kræves anvendelse af underskrift ved brugen.

Bonen ligner herved i høj grad et almindeligt betalingskort.

Det har været vurderet om den omstændighed, at den enkelte bon kun kan anvendes en enkelt gang, kan medføre, at bonerne ikke bør anses som et betalingsmiddel i lovens forstand. Da dette imidlertid ikke er et kriterium, som indgår i hverken loven eller i dens bemærkninger, finder Forbrugerombudsmanden det betænkeligt at gøre dette til en betingelse for lovens anvendelse.

Det har endvidere indgået i Forbrugerombudsmandens vurdering, at lovens sigte er forbrugerbeskyttelse.

Der kan endvidere henvises til Forbrugerombudsmandens nylige stillingtagen til et taxaselskabs engangskort til brug ved betaling af taxakørsel. Se Forbrugerjura 2003 på www.forbrug.dk.

Ved Københavns Byrets dom af 1. august 2005 blev det lagt til grund, at de omhandlede taxaboner er omfattet af betalingsmiddelloven. Dommen blev anket til Østre Landsret, men blev forligt således, at byrettens afgørelse stod ved magt. (2005-1170/8-494).

3.1.2. Brug af PIN-kode ved køb af benzin – kontrol skal gennemføres

Forbrugerombudsmanden har over for OK Benzin understreget, at kunder med et benzinkort med PIN-kode skal kunne stole på sikkerheden, når de bruger kortet.

I november 2005 kom det frem i pressen, at kunder i spidsbelastningssituationer kunne tanke benzin hos OK Benzin uden at indtaste den rigtige PIN-kode. Det var med andre ord muligt at købe benzin ved brug af kundekortet, uanset hvilke fire cifre kunden indtastede.

Forbrugerombudsmanden har på den baggrund drøftet problemerne med selskabet. OK Benzin har oplyst, at problemet skyldtes manglende kapacitet i edb-behandlingen, men at problemet nu i praksis er løst, samt at yderligere forbedringer er igangsat.

Som et resultat af forhandlingerne har OK Benzin ændret sine kortbetingelser, så det nu udtrykkeligt fremgår, at OK Benzin dækker et eventuelt tab ved misbrug i de ekstraordinære tilfælde, hvor betalinger gennemføres uden tilstrækkelig kontrol af koden. Dette svarer efter selskabets oplysninger til OK Benzins hidtidige praksis.

Forbrugerombudsmanden tilkendegav samtidig, at han vil følge de yderligere forbedringer af betalingssystemet, som OK Benzin har stillet i udsigt. (2005-1179/8-68)

3.1.3. Beløb, som er betalt med internationalt kreditkort, må udbedes til kortholder ved annullation/afbestilling af købet

Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet, at en forbruger må anse det for påregneligt, at et beløb, som er betalt med et betalingskort, tilbagebetales, hvis købet senere annulleres, jf. principperne i købeloven om ophævelse af et køb.

Såfremt en kortudsteder vil fravige dette princip over for kortholdere, og fx modregne i fremtidige køb foretaget med kortet, vil en sådan praksis kunne anses for urimelig eller ensidigt fastsat for at tilgodese kortudsteders egne interesser og dermed kunne være i strid med generalklausulen i § 4 i lov om visse betalingsmidler.

En forbruger klagede over, at Eurocard i forbindelse med en afbestilling af en rejse til Italien tilbageholdt beløbet for at fratrække det i fremtidige køb med kortet.

Efter Forbrugerombudsmandens henstilling vil Eurocard fremover

Læs Forbrugerombudsmandens brev af 26. september 2006. (2006-1110/5-359)

Top |

Denne side er kapitel 3 af 7 til publikationen "Forbrugerjura 2006".
Version nr. 1.0 af 30-04-2007
© Forbrugerstyrelsen 2007