| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

2. Markedsføringsloven

Ny Forbrugerombudsmand
Henrik Saugmandsgaard Øe blev udpeget som Forbrugerombudsmand fra den 1. november 2006. Henrik Øe overtog hvervet efter Hagen Jørgensen, som fyldte 70 år og derfor sagde farvel til embedet, som han havde haft i 16 år.

Henrik Øe er 42 år og uddannet cand.jur. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Justitsministeriets Lovafdeling og har tidligere bl.a. været ansat i forskellige stillinger i Justitsministeriet, som referendar ved Retten i Første Instans (EF-Domstolen) i Luxembourg og som advokatfuldmægtig.

2.1. Lovens § 1. God markedsføringsskik

2.1.1. Kontraktvilkår

2.1.1.1. Samsø Linjen opkræver uberettiget oliepristillæg

Forbrugerombudsmanden fik i efteråret 2005 en række henvendelser vedrørende Samsø Liniens indførelse af oliepristillæg.

Det skete, fordi oliepristillægget også blev opkrævet af de kunder, der havde købt klippekort, før tillægget blev indført.

Da Forbrugerombudsmanden fandt det tvivlsomt, om der var taget et gyldigt forbehold for et sådant pristillæg over for kunderne, skrev han til Samsø Linien og henstillede, at de undlod at opkræve tillægget ved brug af allerede købte billetter.

Samsø Linien valgte at fastholde opkrævningen af tillægget.

Da Forbrugerklagenævnet tog en konkret klage over forholdet op til behandling, ville Forbrugerombudsmanden afvente Forbrugerklagenævnets afgørelse om forholdet og herefter om fornødent tage sagen op over for Samsø Linien på ny.

Forbrugerklagenævnet traf i december 2006 afgørelse om, at Samsø Linjen skulle tilbagebetale et oliepristillæg, som de havde pålagt en forbruger, da denne ville bruge et 10-turs-rabatkort, der var købt før indførelsen af oliepristillægget.

Samsø Linjen oplyste herefter til Forbrugerombudsmanden, at de ville tilbagebetale oliepristillæg til kunder, der kunne dokumentere, at de havde betalt oliepristillæg på trods af en aftale om transport til en bestemt pris. (2005-1110/5-255)

Læs Samsø Linjens brev af 15. januar 2007 til Forbrugerombudsmanden (pdf)

Læs tidligere omtale af sagen

Læs Forbrugerklagenævnets afgørelse

2.1.1.2. Ulovligt gebyr ved brug af fortrydelsesret

En e-handelsbutik havde et aftalevilkår om, at man skulle betale et gebyr på 20% af salgsprisen, hvis man fortrød køb af varer til en pris af 8.000 kr. eller derover.

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over dette og skrev til virksomheden, at det fremgår af forbrugeraftaleloven, at en forbruger skal have det fulde beløb tilbagebetalt, hvis et køb fortrydes.

Den erhvervsdrivende slettede herefter vilkåret.

Forbrugere har normalt 14 dages fortrydelsesret, når de køber varer eller tjenesteydelser via fjernsalg, fx på internettet. Det følger af § 17 i forbrugeraftaleloven.

Har forbrugeren helt eller delvist betalt for en vare eller tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale det modtagne, når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. Det fremgår af § 21, stk. 2, i forbrugeraftaleloven. (2006-11104/5-225)

Læs mere om fortrydelsesretten på Forbrugerombudsmandens side om e-handel; www.net-tjek.dk

2.1.1.3. Forbrugerombudsmandens gennemgang af 15 e-handelsbutikker

Forbrugerombudsmanden gennemgik i foråret 2006 15 ehandelsbutikkers hjemmesider i forhold til lovgivningen. Der var bemærkninger til alle siderne med undtagelse af en enkelt.

Meget tyder på, at det er ukendskab til reglerne, der er skyld i fejlene, og alle de gennemgåede virksomheder har udtrykt ønske om at rette op på de konstaterede forhold.

Største problemer
Gennemgangen viste, at der særligt var problemer med efterlevelsen af lovgivningen på følgende punkter:

Også de e-mærkede virksomheder havde i flere tilfælde problemer med at leve op til lovgivningens krav.

Læs resultaterne af gennemgangen

Se Forbrugerombudsmandens kommenterede tjekliste til ehandelsbutikker

Se også Forbrugerombudsmandes side om e-handel, www.nettjek.dk

Baggrund
Undersøgelsen havde til formål:

  1. At orientere branchen om de krav, der stilles.
  2. At få indblik i, hvilke regler, der ikke efterleves.
  3. At gribe ind – evt. med retssager - over for enkelte virksomheder, der ikke overholdt gældende ret.

Hjemmesiderne blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

Der blev gennemgået 15 hjemmesider, heraf 6 hjemmesider, der havde e-handelsmærket. (2004-1107/5-55)

2.1.1.4. Forbrugerombudsmanden har undersøgt motionscentres aftalevilkår

Forbrugerombudsmanden undersøgte i efteråret 2005 en række fitness- og motionscentres aftalevilkår. Formålet var at finde ud af, om centrene overholdt markedsføringsloven og tilbød deres kunder rimelige vilkår.

I forbindelse med undersøgelsen blev der konstateret mange problemer i motionscentrenes aftalevilkår.

Blandt problemerne var bl.a., at en række centre havde slet ingen eller meget mangelfulde aftaler. Derudover var mange motionscentres abonnementstyper for uigennemskuelige.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at alle aftaler mellem motionscentre og medlemmer bør være skriftlige, og at aftalevilkårene bør udleveres til forbrugeren i forbindelse med aftaleindgåelse.

De forskellige abonnementstyper bør være formuleret klart og forståeligt, så det er mere gennemskueligt for forbrugerne, hvad hvert enkelt abonnement indebærer - fx med hensyn til bindingsperioder og opsigelse.

Undersøgelsen resulterede i et generelt brev med en række kritikpunkter til de undersøgte centre.

De fleste motionscentre svarede på Forbrugerombudsmandens henvendelse. Efterfølgende fulgte en drøftelse med en række af de motionscentre, som svarede, om konkrete punkter i deres aftalevilkår, der ifølge Forbrugerombudsmandens opfattelse burde revideres. Alle motionscentre blev desuden bedt om at indsende deres reviderede aftalevilkår.

Forbrugerombudsmanden oplevede, at man rettede ind på de væsentligste punkter i overensstemmelse med anbefalingerne.

Det er dog på flere punkter stadig afgørende, hvordan abonnementsaftalerne i fremtiden håndteres i konkrete situationer, hvis der opstår tvister.

Nogle motionscentre havde aftalevilkår, hvor man tillod opsigelse i bindingsperioden i ganske særlige tilfælde, fx dokumenteret sygdom, graviditet og militærtjeneste. Sådanne vilkår udelukker imidlertid ikke, at forbrugere af andre årsager kan blive løst fra kontrakten, såfremt det måtte anses for et urimeligt byrdefuldt aftalevilkår at fastholde aftalen, jf. aftalelovens § 38c, jf. § 36 samt Forbrugerklagenævnets praksis.

Kun få selskaber orienterer klart og forståeligt deres medlemmer om deres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med en opsigelse i bindingsperioden.

For så vidt angår prisstigninger og væsentlige ændringer i de enkelte centres medlemsbetingelser, er det ligeledes afgørende, hvordan centrene administrerer deres aftalevilkår i eventuelle konkrete tilfælde.

Ved forudbetalte uopsigelige aftaler kan der ikke ske prisændringer. Ved løbende betalte medlemskaber kan der ske prisændringer, men de må i givet fald varsles i ordentlig tid, og forbrugeren skal have mulighed for inden for en rimelig frist at opsige sit medlemskab. Varslet skal ske på en individualiseret måde til medlemmerne, og det kan således ikke anses for tilstrækkeligt med blot et opslag i centret.

Langt fra alle centrene har udførlige vilkår på dette område. Der efterlades desuden i alle tilfælde en konkret vurdering til det enkelte center, idet centret skal vurdere, hvorvidt en stigning/ændring er væsentlig og derfor skal varsles individuelt med mulighed for at opsige aftalen. (2005-1107/5-96)

2.1.1.5. Forbrugerombudsmandens gennemgang af internetauktioner

Der blev generelt givet dårlige karakterer til de fleste af de internetauktioner, som Forbrugerombudsmanden undersøgte i foråret 2006, hvor syv af de største danske netauktioners hjemmesider blev gennemgået.

Særligt reglerne om fortrydelsesret gav fortsat anledning til problemer, ligesom der var vanskeligheder med at leve op til bl.a. reglerne i købeloven.

Gennemgangen gav også anledning til kritik af vilkår om betaling, levering og erstatning samt udsendelse af e-mails uden samtykke.

Forbrugerombudsmanden iværksatte i 2005 projektet med det formål at vurdere vilkårene for handel på internetauktionerne. Det skete bl.a. i lyset af de forskellige problemer, der blev sat fokus på i medierne, og et stigende antal henvendelser fra forbrugere.

Forbrugerombudsmanden påtalte de konstaterede forhold over for de enkelte internetauktioner. (2004-1107/5-54)

Du kan læse Forbrugerombudsmandens konklusioner (PDF) på www.forbrug.dk.

Læs Justitsministeriets redegørelse om internetauktioner.

Læs mere om e-handel på www.net-tjek.dk

2.1.1.6. Høring over bekendtgørelse om forsikringsselskabernes informationspligt ved indgåelse af aftaler om livsforsikring

Forbrugerombudsmanden har afgivet høringssvar til en bekendtgørelse om forsikringsselskabernes informationspligt ved indgåelse af aftaler om livsforsikring.

Flere af de foreslåede ændringer var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse alene udtryk for en hensyntagen til forsikringsselskaberne. Det var således umiddelbart svært at se hensynet til forbrugerne.

De foreslåede ændringer indebar:

Læs Forbrugerombudsmandens høringssvar. (2006-1100/5-714)

2.1.1.7. Netbutikker tjekket af Forbrugerombudsmanden for oplysning om fortrydelsesretten

Den 28. februar 2006 tjekkede Forbrugerombudsmanden hvor gode de danske hjemmesider er til at oplyse om fortrydelsesretten.

I alt fik 164 tilfældigt udvalgte hjemmesider besøg. Af dem var det kun knap 10%, som ikke oplyste om, at forbrugerne efter forbrugeraftaleloven har 14 dages fortrydelsesret ved køb på internettet.

Til gengæld havde hele 45% af hjemmesiderne mere eller mindre urimelige vilkår i forbindelse med fortrydelsesretten.

Leveringsomkostninger skal også refunderes
For eksempel oplyste mange netbutikker, at forbrugeren kun ville få tilbagebetalt varens pris, men ikke leveringsomkostningerne, når man fortrød et køb. Forbrugeren har imidlertid ret til at få refunderet både købsprisen og leveringsomkostningerne. Det eneste forbrugeren selv skal betale, er udgifterne til at sende varen retur.

Forbrugerombudsmanden kontaktede de firmaer, der ikke gav korrekte oplysninger, og bad dem om at rette hjemmesiderne til.

De sider, der ikke oplyste om fortrydelsesretten, blev alle justeret.

Aktionen var et led i en kampagne med fokus på e-handel, iværksat af et netværk af forbrugermyndigheder i 33 lande (ICPEN), som Forbrugerombudsmanden er medlem af. (2005-11031/5-7)

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse forud for aktionen.

2.1.2. Påtrængende markedsføringsforanstaltninger

2.1.3. Diskriminerende markedsføring

2.1.4. Inkasso

2.1.5. Negativ aftalebinding

2.1.5.1. Automatisk tilmelding til SMS-pakke

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager fra forbrugere, som var utilfredse med, at deres teleselskab automatisk havde tilmeldt dem en SMS-pakke til 49 kr. pr. måned.

Forbrugerombudsmanden kontaktede teleselskabet og oplyste dem om, at udgangspunktet i danske ret er, at man skal foretage sig noget aktivt for at indgå en aftale med en anden. Negativ aftalebinding er i strid med god markedsføringsskik.

Teleselskabet mente, at der var tale om en vilkårsændring på udvalgte mobilabonnementer, og at vilkårsændringen var varslet i god tid. Forbrugerombudsmanden svarede hertil, at der er tale om en helt ny abonnementstype baseret på et andet forventet forbrug hos kunden end det eksisterende. Da der således er tale om en ny aftale, kræver ændringen positiv accept fra kunden.

Sagen blev afsluttet med, at teleselskabet tilkendegav over for Forbrugerombudsmanden, at de ville tage Forbrugerombudsmandens synspunkter til efterretning og ikke i fremtiden automatisk tilmelde sine kunder til en SMS-pakke. (2006-11120/5-47)

2.1.6. Alkohol

2.1.6.1. Uetisk at opfordre til druk i markedsføringen

Forbrugerombudsmanden modtog en anmeldelse fra Forbrugerrådet om, at firmaet Den Sunde Linie A/S overtrådte markedsføringslovens § 1, i den måde firmaet markedsførte produktet ”Nopal Party Cactus” på.

Forbrugerombudsmanden rettede på denne baggrund henvendelse til firmaet og gjorde opmærksom på, at Forbrugerombudsmanden fandt det uetisk og uforsvarligt at markedsføre produktet på en sådan måde, at det kunne føre til et øget forbrug af alkohol.

I vurderingen blev der bl.a. lagt vægt på, at indtagelse af alkohol i for store mængder kan være sundhedsskadeligt og i øvrigt gøre én ude af stand til at tage vare på sig selv og sine omgivelser. Produktet skulle netop ifølge markedsføringen heraf gøre det muligt at indtage alkohol uden at opleve ubehaget derved, da produktet angiveligt skulle reducere kroppens naturlige reaktion på indtagelse af for meget alkohol – nemlig tømmermænd. Markedsføringen opfordrede forbrugerne til at tage de pågældende piller frem for at beherske indtagelsen af alkohol og dermed begrænse risikoen for tømmermænd.

Ovennævnte skal også ses i lyset af Sundhedsstyrelsens anbefaling for henholdsvis kvinder og mænd om maximalt at drikke 14 og 21 alkohol genstande ugentligt.

Det er desuden Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det er i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, i markedsføring at forbinde indtagelse af alkoholholdige drikkevarer med sport og idræt, hvilket firmaet gjorde ved at forudsætte en sammenhæng mellem VM i fodbold og tømmermænd. Firmaet anførte, at de ikke mente, at det overtrådte markedsføringsloven. Firmaet beklagede dog, at det ikke havde angivet Sundhedsstyrelsens anbefalinger om indtagelse af alkohol og oplyste, at det på baggrund af sagen ville tage markedsføringen af produktet Nopal Party Cactus op til en kritisk gennemgang.

Forbrugerombudsmanden konstaterede, at firmaet på deres hjemmeside havde information liggende benævnt: ”Opskrift på en fed fest”, som indeholdt gode råd til, hvordan man kunne drikke mest muligt til en fest. Forbrugerombudsmanden bemærkede over for firmaet, at han fandt det uforsvarligt og uetisk, at der i forbindelse med markedsføringen af produktet opfordredes til, at man gjorde alt, hvad man kan for at kunne drikke mere. Ligeledes fandt han det uetisk, at man forudsætter, at en fed fest kræver, at man drikker meget og hele tiden.

Forbrugerombudsmanden henstillede til, at firmaet ophørte med at anvende den pågældende tekst og tog til efterretning, at firmaet ville foretage en kritisk gennemgang af deres markedsføring af produktet. (2006-1111/5-15)

2.1.7. Børn og unge

2.1.7.1. Forbrugerombudsmanden har grebet ind over for erotiske SMS’er og MMS’er til børn

Forbrugerombudsmanden indkaldte branchen til forhandlinger efter, at det i tv-programmet ”Kontant” den 28. november 2006 kom frem, at børn under 16 år uden problemer kan købe eksempelvis erotiske SMS’er og MMS’er i strid med selskabernes egne retningslinier.

Teleselskaberne har selv indgået en rammeaftale om mobile indholdstjenester med hinanden. Efter denne aftale må tjenester i serierne 12xx, 13xx, 14xx, 17xx, 18xx og 19xx, der også kan købes af børn, ikke indeholde beskrivelser af seksuelle eller erotiske forhold.

Teleselskaberne TDC, Telia, 3, Sonofon og Tele2 afgav på den baggrund i december 2006 tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om at overholde de dele af denne rammeaftale, der handler om tjenester med erotisk eller seksuelt indhold og andre forbrugerbeskyttende regler.

De forpligtede sig endvidere til at etablere en uafhængig undersøgelsesenhed, der skal foretage stikprøver af de tjenester, der udbydes via de ovennævnte numre.

Opgaven bliver at undersøge 10% af de udbudte tjenester svarende til ca. 500 tjenester om året, og undersøgelserne skal omfatte en repræsentativ andel af samtlige tjenesteudbydere. Enheden er etableret pr. 1. marts 2007 og fungerer på prøvebasis i et år.

Endelig forpligtede selskaberne sig til at indføre sanktioner over for de tjenester, der ikke overholder rammeaftalen på dette punkt.

Teleselskaberne skal således afbryde adgangen til indholdsudbyderens tjenester, hvis det viser sig, at der er indholdsudbydere, der misligholder de omfattede dele af rammeaftalen, eksempelvis ved at udbyde tjenester med erotisk indhold. Teleselskaberne skal efter tilsagnet afbryde forbindelsen til indholdsudbyderen, indtil overtrædelsen er ophørt og i gentagelsestilfælde give karantæne i en måned.

Teleselskaberne og enheden skal hvert kvartal rapportere til Forbrugerombudsmanden. (2006-1107/5-108)

2.1.8. Samfundsmæssige hensyn

2.1.8.1. Husstandsomdeling af daglige gratisaviser

Fra efteråret 2006 er fire gratisaviser blevet omdelt dagligt til husstande i udvalgte områder i Danmark. Nogle husstande har imidlertid ikke ønsket disse aviser, eller man har været utilfreds med, at de ikke blev afleveret ordentligt, men fx blot blev smidt på dørmåtten. Der er to problemstillinger i dette:

Retten til afmelding:
Der er ikke lovgivning, der giver den enkelte borger ret til at frabede sig såkaldt adresseløse forsendelser, som gratisaviserne er et eksempel på. Men gratisaviserne har selv ønsket at give husstandene mulighed for ikke at modtage aviserne. En af dem respekterer en grøn mærkat ”Ingen reklamer tak”, der sælges af Forbrugerrådets blad Tænk. De tre andre gratisaviser kan afmeldes permanent eller i perioder hos den enkelte avis eller via en fælles hjemmeside. Imidlertid har der været problemer med at få ordningerne til at fungere, og det har givet anledning til drøftelser i Folketinget om lovgivning på området. Transport- og energiministeren har herefter i januar 2007 oplyst i et svar til Folketinget, at gratisaviserne efter regeringens opfattelse må bringe de frivillige ordninger, hvor borgerne kan framelde aviserne, til at fungere inden 1. april 2007. Sker dette ikke vil regeringen være indstillet på at tage et lovinitiativ.

Aflevering af aviserne:
Forbrugerombudsmanden har udstedt retningslinier for omdeling af adresseløse forsendelser. De daglige gratisaviser er ikke omfattet af ordlyden i retningslinierne, men efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil det være i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, hvis omdelingen ikke foretages i overensstemmelse med retningslinierne. Det betyder, at aviserne skal afleveres på en ordentlig og hensigtsmæssig måde, således at afleveringen sker til mindst mulig ulempe for modtageren. Avisen må ikke blive siddende i brevsprækken, sættes i dørhåndtaget el.lign., således at uvedkommende kan konstatere, at der ikke er nogen hjemme på adressen. Dette blev meldt ud til gratisaviserne, og efter forhandlinger i henhold til markedsføringslovens § 23, stk. 1, har tre af gratisaviserne og deres distributører afgivet tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om fremover at sikre sig, at aviserne afleveres på den enkelte adresse i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinier. Den fjerde gratisavis har ikke været inddraget i forhandlingerne om afgivelse af tilsagn, fordi Forbrugerombudsmanden stort set ikke har modtaget klager vedrørende denne avis.

Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet, at han på baggrund af de afgivne tilsagn vil følge eventuelle problemer med omdelingen af gratisaviserne og vil gribe ind ved væsentlige eller systematiske overtrædelser af retningslinerne. (2006-1169/5-286)

Retningslinierne kan læses her: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinier/adresseloese-husstandsomdelte-reklamer-mv/

2.1.8.2. Uetisk at forære udlandsrejser væk til nye patienter på klinik for plastikkirurgi

En klinik for plastikkirurgi markedsførte sig med, at man ville få en rejse til New York eller Boston, hvis man blev kunde i klinikken.

Forbrugerombudsmanden rettede henvendelse til firmaet og udtalte, at det var uetisk og i strid med god markedsføringsskik at forsøge at fremme afsætningen ved at forære udlandsrejser væk i forbindelse med markedsføring af plastikkirurgi og injektionsbehandlinger.

Der blev lagt vægt på, at beslutninger om at få foretaget sådanne indgreb kan være forbundet med risici og være uoprettelige. De bør derfor alene træffes på baggrund af relevante oplysninger om selve indgrebet og dets mulige konsekvenser samt folks personlige motivation. Man bør således ikke forsøge at påvirke beslutningsprocessen med andre virkemidler, der kan sløre folks stillingtagen.

Firmaet oplyste, at de ikke var bekendt med den danske lovgivning, fordi de drev deres virksomhed fra Sverige. De beklagede forløbet og oplyste, at der var tale om et engangstilfælde, som ikke ville blive gentaget.

På ovennævnte baggrund indskærpede Forbrugerombudsmanden, at firmaet overholdt den danske lovgivning i deres fremtidige markedsføring. (2006-1130/5-63)

2.1.9. Lovens § 1 (nu § 2, stk. 1) Markedsføringslovens anvendelsesområde

2.1.9.1. En kommunes aktiviteter kan være omfattet af markedsføringsloven

Når en kommune driver aktiviteter på kommercielle vilkår, må den følge markedsføringslovens regler. Det har Forbrugerombudsmanden meddelt en kommune, som spurgte ham til råds om, hvorvidt den kunne bruge billeder af enkelte personer i forskellige publikationer.

Markedsføringsloven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet, jf. således lovens § 2, stk. 1.

Det afgørende for om en offentlig virksomhed bliver omfattet af markedsføringsloven er, om aktiviteten er af markedsmæssig karakter og har eller kan have en konkurrencemæssig effekt, altså om den drives på kommercielle vilkår. Der vil være tale en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

I det konkrete tilfælde, som kommunen spurgte til, var der tale om oversigtsbilleder og nærbilleder af enkelte personer, som var blevet taget ved festivaler. Kommunen ville bruge billederne til markedsføringen af festivalerne, men også i andre kommunale sammenhænge, eksempelvis i kommuneplanen, kommunens arrangementskalender og kommuneguide. Billederne ville også blive udlånt til eksterne samarbejdspartnere.

Forbrugerombudsmanden oplyste hertil, at når en erhvervsdrivende anvender nærbilleder og portrætfotos i markedsføringen, må denne indhente et samtykke fra dem, der optræder på billederne. Hvis der er tale om oversigtsbilleder eller billeder, hvor der ikke bliver fokuseret på bestemte personer, må man overveje, om nogle af de afbillede personer vil kunne føle sig krænket eller kan tænkes at blive sat i en ubehagelig situation i forbindelse med den videre brug af billedet. Der henvises i det hele til markedsføringslovens § 1, hvorefter erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik.

Forbrugerombudsmanden anbefalede kommunen tydeligt og iøjnefaldende at skilte med, at der bliver taget billeder ved begivenheder.

Generelt henviste Forbrugerombudsmanden til sine retningslinier for anvendelse af portrætbilleder eller andre personlige kendetegn. (2006-1100/5-753)

2.1.9.2. Fagforenings aktiviteter omfattet af markedsføringsloven

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra en forbruger, der på trods af tilmelding til CPR-registerets ”Robinsonliste” havde modtaget et brev fra sin fagforening med reklame for en bogklub.

Forbrugerombudsmanden kontaktede fagforeningen og gjorde dem opmærksom på reglerne i markedsføringslovens § 6, stk. 3, hvorefter en erhvervsdrivende, der ønsker at rette direkte henvendelse til personer med henblik på at reklamere, forinden må konsultere ”Robinsonlisten”. Er forbrugeren optaget på denne liste, må der ikke rettes henvendelse, medmindre forbrugeren forinden har anmodet om henvendelsen.

Fagforeningen meddelte Forbrugerombudsmanden, at den som fagforening ikke var omfattet af markedsføringsloven, da medlems- og ejerkredsen i foreningen var sammenfaldende. Fagforeningen mente derfor ikke, at de var forpligtet til at konsultere ”Robinsonlisten”, forinden de udsendte reklame.

Fagforeningen mente desuden, at såfremt Forbrugerombudsmanden måtte nå frem til, at de var omfattet af markedsføringsloven, havde de indhentet lovligt samtykke fra forbrugeren til at udsende reklame. Fagforeningens begrundelse var, at forbrugeren ved frivilligt at have indmeldt sig i fagforeningen stiltiende havde givet samtykke til at modtage reklame. Fagforeningen forklarede også, at de i en annonce i et tidligere medlemsblad havde oplyst, at forbrugeren kunne frabede sig reklame ved at indsende et udklip af annoncen eller ved at sende en e-mail til fagforeningen.

Forbrugerombudsmanden meddelte herefter fagforeningen, at han for det første fandt, at fagforeningen var omfattet af markedsføringslovens regler. Begrundelsen var, at fagforeningen tilbyder sine medlemmer billige lån, gruppelivsforsikringer samt medlemskab af fagrelevant bogklub. Fagforeningen udbyder således varer og tjenesteydelser på markedslignende vilkår, og er derfor i forbindelse med disse aktiviteter omfattet af samme regler som de erhvervsdrivende, fagforeningen konkurrerer med.

Endvidere meddelte Forbrugerombudsmanden, at forbrugerne ikke ved frivilligt at havde meldt sig ind i fagforeningen kunne siges at have givet samtykke til at modtage reklame. For at et samtykke er lovligt indhentet, er det et krav, at samtykket kan siges at være konkretiseret og informeret. Det indebærer bl.a., at forbrugeren skal være klar over, at der gives samtykke. Dette er ikke tilfældet ved et stiltiende samtykke. Forbrugerombudsmanden meddelte endeligt, at det ikke kunne tillægges betydning, at forbrugeren ved at indsende et udklip eller ved sende en mail til fagforeningen kunne frabede sig markedsføringen. (2006-1141/5-137)

2.1.10. Forbrugerombudsmandens internationale samarbejde

2.1.10.1. EU samarbejde om håndhævelse af forbrugerlovgivning

Den 29. december 2005 trådte Forordning 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (forkortet CPC for Consumer Protection Cooperation) i kraft. Om forordningen, principperne, myndigheder og de retsakter, der skal håndhæves se nærmere Forbrugerjura2005, side 35

Det egentlige håndhævelsessamarbejde i medfør af forordningen trådte i kraft den 29. december 2006. Herefter er de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget som håndhævelsesmyndigheder forpligtet til at bistå hinanden i sager vedrørende fællesskabsovertrædelser, der skader eller sandsynligvis vil skade de kollektive interesser for forbrugere med bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorfra den retsstridige handling udgår.

Bistanden kan ske enten i form af informationsudveksling med henblik på at afklare om en overtrædelse har fundet sted eller i form af håndhævelse, hvis en overtrædelse har fundet sted. Medlemsstaterne er desuden forpligtet til at orientere andre medlemsstater og Kommissionen, hvis de bliver opmærksomme på en fællesskabsovertrædelse.

Bistanden i form af informationsudveksling eller håndhævelse skal varetages bl.a. ved hjælp af en række minimumsbeføjelser, som myndighederne er blevet tillagt i forordningen med henblik på at kræve ”den ulovlige fællesskabsaktivitet bragt til ophør”. Myndigheden har pligt til at gøre brug af disse beføjelser samt eventuelle yderligere nationale beføjelser, som myndigheden måtte have i medfør af national lovgivning. Minimumsbeføjelserne omfatter bl.a. retten til at kræve relevante dokumenter, at anmode om supplerende relevant information, at kræve nedlæggelse af forbud mod en ulovlig handling. Beføjelserne omfatter desuden muligheden for at foretage kontrolundersøgelser på stedet (ransagning).

Hovedparten af de myndigheder, der er udpeget som kompetente, havde allerede inden forordningens ikrafttræden de fleste af de nævnte beføjelser. Men for en række lande, bl.a. Danmark, er beføjelsen til at foretage kontrolundersøgelser på stedet mv. ny. Forbrugerombudsmandens beføjelse hertil i sager der er omfattet af forordningssamarbejdet er derfor blevet præciseret i lov nr. 1547 af 20. december 2006 om ændring af markedsføringsloven (gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis, kontrolundersøgelser mv.). (2005-11033/5-8)

2.1.11. Andet

2.1.11.1. Forbrugerombudsmanden – nu også på engelsk!

For fremtiden vil der være hjælp at hente på internettet for erhvervsdrivende, der markedsfører sig i Danmark, men som har brug for vejledning på engelsk.

På Forbrugerombudsmandens engelske hjemmeside www.consumerombudsman.dk vil det blive nemmere at orientere sig om reglerne og hans arbejde. Samtidig er siden tænkt som inspiration for forbruger- og interesseorganisationer, der arbejder for bedre forbrugerforhold verden over.

Siden bliver ikke mindre aktuel i lyset af den nye markedsføringslov, som træder i kraft 1. juli 2006. Med de skærpede regler inden for eksempelvis børn og unge området, skjult reklame og prisoplysning vil der i fremtiden blive stillet endnu større krav til markedsføringen. Fremover skal de erhvervsdrivende ikke bare overholde loven – de skal aktivt udvise god markedsføringsskik.

Hvad kan www.consumerombudsman.dk tilbyde?
Hjemmesiden indeholder bl.a.

Det er også blevet nemmere at finde ud af, hvad Forbrugerombudsmanden mener om multi-level marketing, etisk markedsføring, skjult reklame og spam – bare for at nævne et par af de områder med international relevans, som han har beskæftiget sig med i årenes løb.

Abonnementsservice
Du kan abonnere på nyheder på engelsk fra Forbrugerombudsmanden. Gå ind på www.consumerombudsman.dk hvor du kan tilmelde dig på forsiden.

2.2. Lovens § 2 (nu § 3). Vildledning

2.2.1. Undersøgelse af markedsføring af billige flybilletter

Forbrugerombudsmanden foretog en undersøgelse af flyselskabernes markedsføring af billige rejser i avisannoncer og annoncer på nettet i slutningen af 2005.

Forbrugerombudsmanden kunne på den baggrund konkludere, at flyselskaberne generelt var blevet bedre til at overholde kravene til god markedsføring, og at udbuddet og tilgængeligheden af de billige billetter stemte bedre overens med markedsføringen end tidligere.

Nogle selskaber oplyste dog ikke klart om, hvilke begrænsninger der var forbundet med billetterne - fx at der var visse ugedage, afgange og lignende, hvor de billige billetter ikke kunne købes. Eventuelle begrænsninger var endvidere skrevet med meget lille skrift.

Forbrugerombudsmanden påpegede dette over for de relevante selskaber og gjorde samtidig opmærksom på, at det ikke er nok at bruge ”fra-priser” i annoncerne. Det er et for generelt udsagn.

Et andet område, som undersøgelsen fokuserede på, var selskabernes søgefunktioner på nettet.

Her opfordrede Forbrugerombudsmanden selskaberne til at videreudvikle deres søgefunktioner, så det blev muligt for forbrugerne at søge på den annoncerede billetpris. På dette område var nogle selskaber længere fremme end andre. Nogle steder kunne forbrugerne fx søge på pris inden for en 14-dages periode.

Flyselskaberne skal overholde de krav til markedsføring, som er fastsat i vejledning af 26. august 2004 om markedsføring af flybilletter, hvor der kun er et begrænset antal billetter.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at selvom der overordnet set var blevet bedre forhold mellem de annoncerede billige billetter og forbrugernes adgang til rent faktisk at købe disse, ville Forbrugerombudsmanden fremover have fokus på området. (2004-1107/5-50)

2.2.2. Bøde til Ryanair for ulovlig markedsføring

Lavprisselskabet Ryanair vedtog et bødeforlæg på 70.000 kr. fra politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.

I annoncer i dagspressen havde flyselskabet sammenlignet sine priser med konkurrenten SAS’ priser. Af annoncerne fremgik det derudover, at ”SAS hævder at de har de laveste flypriser i Europa??? Opnå mindst 98% besparelse i forhold til SAS’ såkaldte "laveste priser".”

Forbrugerombudsmanden fandt, at annonceringen var vildledende, herunder at den ikke levede op til markedsføringslovens krav om loyal prissammenligning, og at den miskrediterede en konkurrent fordi:

Forbrugerombudsmanden indgav derfor en politianmeldelse, som nu har ført til den nævnte bødevedtagelse. (2003-1124/5-3)

2.2.3. Annonce for uddannelse ville være vildledende

En uddannelsesinstitution ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af en påtænkt reklamekampagne, som skolen ville lancere for at øge interessen for en af dens multimedieuddannelser.

Skolen overvejede at reklamere med, at der var fuld beskæftigelse blandt de elever, som i 2005 var blevet færdige med multimedieuddannelsen, og ønskede i denne forbindelse at anvende udtryk som 100% beskæftigelse blandt uddannelsens dimittender fra årgang 2005 samt i en anden reklame 0% arbejdsløshed blandt dimittender.

Institutionen havde i forbindelse med forespørgslen oplyst, at ca. halvdelen af den i reklamen omtalte årgang var i relevant beskæftigelse – i forhold til den multimedieuddannelse de havde taget – mens ca. 40% havde valgt at læse videre. Det fremgik i denne forbindelse ikke, om manglende jobmuligheder var årsag til valg af ny videreuddannelse. Endelig var de resterende 10% i anden beskæftigelse, der ikke havde relation til den uddannelse, som institutionen udbød.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at anvendelsen af udtryk som 100% beskæftigelse blandt dimittender fra årgang 2005 samt 0% arbejdsløshed blandt dimittender, uden at der blev taget forbehold i denne henseende, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var mangelfulde i forhold til den virkelighed, som skolen havde beskrevet.

Forbrugerombudsmanden lagde i denne forbindelse vægt på, at angivelserne var egnede til at efterlade det indtryk, at alle dimittenderne fra årgang 2005 var i relevant beskæftigelse særligt i forhold til den uddannelse, de havde taget, hvilket efter oplysningerne i sagen ikke var korrekt.

Forbrugerombudsmanden udtalte på denne baggrund, at annonceteksterne ville være vildledende, hvis de blev brugt, og at anvendelse af de forespurgte annoncetekster således ville være i strid med markedsføringslovens § 3. (2006-1100/5-782)

2.2.4. Annoncering med mobiltelefon til 1 krone

En erhvervsdrivende havde via e-mail udsendt et tilbud om en mobiltelefon til 1 krone. Tilbuddet indeholdt derimod ikke oplysning om, at prisen forudsatte oprettelse af et abonnement, så den samlede pris for telefon og abonnement i virkeligheden var mindst 1.894 kr.. Først ved at klikke sig videre ind på hjemmesiden fik man oplysning om den samlede pris.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at annoncen dermed ikke levede op til kravet om, at prisoplysninger, der er af væsentlig betydning for forbrugerens bedømmelse af tilbuddet, skal gives med tilnærmelsesvis samme meddelelseseffekt, jf. Forbrugerombudsmandens retningslinier for god markedsføringsskik på teleområdet. Oplysning om den samlede pris i abonnementets bindingsperiode skulle anføres på første side af tilbuddet i tilknytning til prisangivelsen på ”1 krone”.

Samtidig lovede den erhvervsdrivende et gratis kroophold til alle, der købte en mobiltelefon. Forbrugerombudsmanden udtalte, at dette var i strid med markedsføringslovens forbud mod tilgift.

Den erhvervsdrivende oplyste, at der var tale om en fejltagelse, og Forbrugerombudsmanden indskærpede, at den erhvervsdrivende i fremtiden overholdt såvel markedsføringsloven som retningslinier for god markedsføringsskik på teleområdet. (2005-11103/5-409)

2.3. Lovens § 4 om identifikation af reklame

2.3.1. Skjult reklame i modeblad

Et gratis modeblad tilbød erhvervsdrivende redaktionelle artikler om deres virksomhed og/eller produkter mod betaling.

Forbrugerombudsmanden meddelte udgiveren af bladet, at bladet og dets indhold på denne baggrund i det hele er reklame. Alle artikler var blevet til på denne måde. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at bladet ikke fremstod som reklame, og det derfor måtte betragtes som en overtrædelse af markedsføringslovens § 4.

Det er den første sag, som Forbrugerombudsmanden har behandlet efter den nye bestemmelse i markedsføringslovens § 4 om identifikation af reklame. Ifølge denne bestemmelse skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form, og uanset i hvilket medium den bringes.

Bladet meddelte, at man ville overholde markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden har taget dette til efterretning. (2006-11134/5-30)

2.3.2. Skjult reklame i blad om mode

Et gratis blad om mode og livsstil tilbød virksomheder indrykning af annoncer med redaktionel omtale af virksomheden og/eller dens produkter mod betaling. Det fremgik ikke af de pågældende annoncer, at der var tale om reklame.

Forbrugerombudsmanden meddelte udgiveren af bladet, at bladet og dets indhold på denne baggrund i det hele er reklame. Bladet og de pågældende annoncer fremstod ikke som reklame, og det var på det foreliggende grundlag Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det måtte betragtes som en overtrædelse af markedsføringsloven, herunder bestemmelsen i markedsføringslovens § 4 om identifikation af reklame. Da overtrædelse af markedsføringslovens § 4 er strafbelagt, indskærpede Forbrugerombudsmanden samtidig reglerne i markedsføringsloven over for bladet. Hvis bladet i fremtiden overtræder reglerne, vil det være en skærpende omstændighed i en eventuel straffesag.

Sagen er den anden af sin art, som Forbrugerombudsmanden har behandlet siden ikrafttrædelsen af den nye bestemmelse i markedsføringslovens § 4 om identifikation af reklame. Ifølge bestemmelsen skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Bladet har tilkendegivet at ville følge Forbrugerombudsmandens anvisninger, hvilket han har taget til efterretning. (2006-11134/5-34)

2.3.3. Der var tale om skjult reklame, da gratisbladet Motorvej bragte væsentlige oplysninger for forbrugere om oversigter over overnatningsmuligheder, spisesteder og forlystelser i Danmark

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at ikke alle erhvervsdrivende i de pågældende kategorier var nævnt i oversigten.

Alligevel fremgik det ikke af bladet, at der var tale om annoncer, og at de virksomheder, der blev nævnt i oversigten, havde betalt for omtalen.

Forbrugerombudsmanden tog af egen drift sagen op over for bladet, der udgives af Vejdirektoratet.

Bladet oplyste, at grunden til at kun nogle erhvervsdrivende var nævnt i bladet er, at bladet er omfattet af indtægtsdækket virksomhed, og det derfor kun var erhvervsdrivende, der havde betalt for omtale, som var nævnt. Fremover vil bladet ud for hver kategori skrive, at der er tale om annoncer.

Forbrugerombudsmanden opfordrede bladet til også at tilføje information om bladets karakter af annonceblad på bladets forside, i bladets kolofon og om nødvendigt øverst på alle bladets sider. Samtidig udtalte Forbrugerombudsmanden, at en offentlig myndighed bør være påpasselig med at nævne eller endog fremhæve nogle erhvervsdrivende frem for andre, da mange vil betragte oplysninger fra det offentlige som en udtømmende og neutral service.

Efter markedsføringslovens § 4 skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive opfattet som reklame, uanset dens form og uanset i hvilket medium den bringes. (2006-11134/5-35)

2.4. Lovens § 6a (nu § 6). Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere

2.4.1. SMS med link til informationsportal i strid med markedsføringslovens § 6 (tidligere § 6a)

En turismeorganisation bad Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked vedrørende et markedsføringstiltag, hvor organisationen som en service over for udenlandske turister uopfordret ville sende en velkomsthilsen via SMS med link til en informationsportal.

Forbrugerombudsmanden meddelte organisationen, at hvis SMS-beskederne var af kommerciel karakter, ville organisationen udøve kommerciel aktivitet, og dermed ville henvendelsen være omfattet af markedsføringslovens regler og være ulovlig uden et forudgående samtykke.

Derudover oplyste Forbrugerombudsmanden, at henvendelsen også ville blive anset for at være af kommerciel karakter, hvis der var henvisninger til fx et web-sted med kommerciel information. (2006-1100/5-600)

2.4.2. Udsendelse af e-mails med henblik på køb

En erhvervsdrivende bad Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked om udsendelse af e-mails til erhvervsdrivende, ikke med henblik på salg af varer og tjenesteydelser, men med henblik på køb af printeraffald.

Forbrugerombudsmanden henviste til markedsføringslovens § 6 a (nu § 6), der forbyder elektroniske henvendelser med henblik på afsætning og meddelte, at da udsendelsen af e-mails ikke skulle ske med henblik på afsætning, ville udsendelsen af e-mails ikke være i strid med markedsføringslovens § 6a.

Samtidig oplyste Forbrugerombudsmanden, at han havde modtaget mange klager over den erhvervsdrivendes e-mails og meddelte, at selvom udsendelsen ikke direkte var i strid med markedsføringslovens § 6a, kunne det vække samme irritation hos modtagerne, som hvis der var tale om en e-mail med henblik på afsætning.

En af disse klagere oplyste efterfølgende, at han havde bedt den erhvervsdrivende om at blive slettet fra den erhvervsdrivendes kartotek, men at denne anmodning ikke blev respekteret.

Forbrugerombudsmanden præciserede herefter over for den erhvervsdrivende, at det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens § 1 at sende e-mails til modtagere, der udtrykkeligt havde frabedt sig disse. Forbrugerombudsmanden orienterede også om, at Forbrugerombudsmanden på dette tidspunkt havde modtaget 130 klager og opfordrede i dette lys den erhvervsdrivende til at genoverveje udsendelsen.

Den erhvervsdrivende meddelte herefter Forbrugerombudsmanden, at han havde stoppet med at markedsføre sig ved udsendelse af e-mails. (2006-1100/5-566)

2.4.3. Vinfirma vedtager spambøde på 40.000 kr.

Vinfirmaet Philipson Wine har i Sø- og Handelsretten vedtaget en bøde på 40.000 kr. for at udsende spam. Firmaet erkendte maksimalt at have udsendt ca. 950 e-mails uden modtagernes samtykke.

Forbrugerombudsmanden modtog i 2004 omkring 100 klager over uønskede e-mail reklamer fra Philipson Wine. Flere af klagerne havde desuden frabedt sig yderligere e-mails fra selskabet, men modtog grundet edb-fejl alligevel flere reklamer. Selskabet forklarede, at der var sket en fejl i forbindelse med samkøring af databaser.

Efter markedsføringslovens § 6 er det som udgangspunkt forbudt at sende reklame til modtagere, der ikke har givet samtykke til det ved brug af telefax, e-mail eller anden elektronisk post. (2004-1140/5-230)

2.4.4. Bøde på 10.000 kr. for spam

Et firma, som udbød ringetoner, logoer og spil til mobiltelefoner, accepterede en bøde på 10.000 kr. for at udsende spam.

Firmaet erkendte at have udsendt ca. 100 e-mails og SMS reklamer uden modtagernes samtykke.

Forbrugerombudsmanden fik i en periode fra 2004 – 2006 ca. 30 klager over uønskede e-mail og SMS - reklamer fra det pågældende selskab.

Efter markedsføringslovens § 6 er det som udgangspunkt forbudt at sende reklame til modtagere, der ikke har givet samtykke til det, ved brug af telefax, e-mail eller anden elektronisk post. (2004-1140/5-317)

2.5. Lovens § 9. Salgsfremmende foranstaltninger og slagtilbud

2.5.1. Et web-firma bad Forbrugerombudsmanden om i en forhåndsbesked at tage stilling til, om en internetkonkurrence, hvor deltagelse sker ved afsendelse af overtakserede sms’er, er lovlig

Et web-firma udbød for nogle af deres kunder en konkurrence, hvor de pågældende kunders/annoncøres reklameslogans skulle læses op af kendte danskere, og herefter gættes af deltagerne. Man kunne deltage ved at logge sig ind på konkurrencen på internettet og høre de oplæste slogans og herefter indsende en eller flere sms-beskeder med ens gæt. Hver time ville der blive udtaget 10 af de deltagende sms-beskeder for den pågældende time, hvis svar ville blive vurderet. Hvis en eller flere af deltagerne havde gættet rigtigt, ville én af disse blive kåret som vinder af konkurrencen. Blev der ikke gættet rigtigt, fortsatte konkurrencen, og præmien blev forhøjet for hver dag der gik, uden at konkurrencen blev gættet.

Konkurrencen blev primært vurderet efter § 9 (nu § 11) om konkurrencer.

At gætte kendte danskeres stemmer kunne nok siges at have en sådan sværhedsgrad, at det kunne indgå som led i en præstationskonkurrence. Konkurrencen blev dog på baggrund af, at der skete en tilfældig udvælgelse af 10 sms-beskeder fra den samlede mængde deltagende beskeder betragtet som beroende helt eller delvist på tilfældet. Det var uden betydning om tilfældighedsmomentet lå til sidst eller, som i sagen, først i udvælgelsen.

Konkurrencen fandtes dog ikke omfattet af markedsføringslovens § 9 (nu § 11), da deltagelse i konkurrencen ikke udover køb af sms-beskeder var betinget af et køb i traditionel forstand, dvs. køb af en vare eller tjenesteydelse, som den erhvervsdrivende solgte som et led i sin erhvervsvirksomhed.

Da en overtrædelse af § 9 (nu § 11) er strafbelagt, må der ifølge Forbrugerombudsmanden kræves en klar hjemmel for at anse en sådan konkurrence for omfattet af markedsføringsloven.

Den erhvervsdrivende skal dog overholde markedsføringslovens øvrige bestemmelser, herunder god markedsføringsskik, jf. § 1. Dette indebærer bl.a., at der må oplyses tydeligt om konkurrencens betingelser og vilkår.

Forbrugerombudsmanden udtalte i den forbindelse, at en overtrædelse af teleselskabernes brancheaftale for indholdstakserede sms-tjenester efter omstændighederne kan anses for en overtrædelse af god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.

Brancheaftalen indeholder bl.a. begrænsninger for afsendelse af overtakserede sms-beskeder i forbindelse med deltagelsen i konkurrencer mv. Det følger af brancheaftalen, at der skal gælde et loft på 75 kr. for de samlede udgifter til deltagelse i en sådan konkurrence. Dette er primært begrundet i ønsket om at begrænse risikoen for misbrug. Forbrugerombudsmanden anser generelt en overtrædelse af dette loft som en overtrædelse af god markedsføringsskik. (2006-1100/5-626)

2.6. Lovens § 9 (nu § 11). Købsbetingede, tilfældighedsprægede konkurrencer

2.6.1. Deltagelse i konkurrence betinget af samtykke til at blive telefonisk kontaktet

Deltag i en konkurrence ved at være med til at lægge et puslespil i din lokale sparekasse, og giv samtidig samtykke til at blive ringet op af sparekassen, der vil invitere dig til et møde. Sådan lød tilbuddet til borgerne i Sønderborg, som fik en puslespilsbrik tilsendt med opfordring om at være med i en konkurrence. Deltagelse i konkurrencen var kombineret med et forudafkrydset samtykke til at blive kontaktet telefonisk af sparekassen.

Forbrugerombudsmanden tog sagen op efter at have fået en klage fra en forbruger, der ville vide, om sådan en fremgangsmåde var lovlig.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det ikke i sig selv er ulovligt at kombinere deltagelse i en konkurrence med indhentelse af samtykke. Dette følger af retspraksis på området. Det er dog en betingelse, at det er klart for forbrugeren, at der samtidigt gives samtykke til at blive kontaktet med henblik på afsætning af varer eller tjenesteydelser.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var sparekassens samtykke ikke tilstrækkeligt klart. Det var afkrydset på forhånd og placeret nederst på puslespilsbrikken. Derfor vil det være ulovligt at bruge samtykket til at ringe forbrugere op.

Sparekassen har meddelt Forbrugerombudsmanden, at den ikke vil bruge de samtykkeerklæringer, som den har fået via konkurrencen. I stedet vil sparekassen skrive ud til alle deltagerne i konkurrencen og oplyse om, at de selv må kontakte sparekassen, hvis de vil ringes op. Sparekassen lovede samtidig at tjekke ”Robinsonlisten” og kontrollere, at de ikke sender breve til forbrugere, som har frabedt sig at få markedsføringsmateriale tilsendt pr. brev.

Efter forbrugeraftalelovens § 6 må erhvervsdrivende ikke rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger uden forudgående anmodning, medmindre der er tale om bestilling af bøger, avisabonnementer og lign. Overtrædelse af forbrugeraftaleloven indebærer en overtrædelse af markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik. (2006-1159/5-93)

2.6.2. Terningkast om brilleprisen – tilfældighedspræget foranstaltning i strid med markedsføringslovens § 11

En optikerkæde lancerede en salgskampagne under sloganet ”Vi kaster med terning om brilleprisen”. Af kampagnen fremgik, at der indtil en nærmere angivet dato blev kastet terning om prisen ved køb af nye briller. En 1’er gav således 10% rabat på brillens fulde pris, en 2’er 20% af prisen, en 3’er 30% rabat osv. Slår kunden en 6’er, betalte man normalprisen for brillen.

Forbrugerombudsmanden fandt, at tilfældighedsmomentet i fremgangsmåden med terningkast, der nøje var knyttet sammen med køb af brillen, var en ”anden form for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvis på tilfældet”. Dermed var tiltaget efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med markedsføringslovens § 11 stk. 1. Forbrugerombudsmanden fandt desuden, at den prissløring ved prisfastsættelsen, der fandt sted ved terningkastet, tillige indebar en overtrædelse af markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Optikerfirmaet bemærkede heroverfor, at ved terningekastet, hvori alle kunne deltage, fastsattes prisen på brillen tilfældigt, men at der ikke er tale om en tilfældighedspræget konkurrencedeltagelse med gevinstmulighed.

Forbrugerombudsmanden fastholdt, at uanset selve terningkastet var åbent for alle, lå det i sagens natur, at hvis dette skulle give nogen mening, var man nødt til at købe et par briller for at få andel i den rabat – eller gevinstmulighed - som var kampagnens indhold. Forbrugerombudsmanden gentog derfor, at kombinationen af terningkastets tilfældighedsmoment og den købsbetingede mulighed for den gevinst, som rabatten udgjorde, indebar, at hele arrangementet var en salgsfremmende, tilfældighedspræget og købsbetinget foranstaltning og dermed i strid med markedsføringslovens § 11.

For så vidt angår spørgsmålet om prissløring, bemærkede Forbrugerombudsmanden: Ved bedømmelsen af en vares kvalitet/pris er det den pris, kunden skal betale ved kassen, der er relevant. Den endelige pris på brillen var imidlertid ukendt på grund af terningkastet, og Forbrugerombudsmanden fastholdt derfor også, at forholdet var i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Efter modtagelsen af Forbrugerombudsmandens henvendelse indstillede optikerfirmaet kampagnen og fjernede annoncen fra sin hjemmeside. På denne baggrund, og da Forbrugerombudsmanden i øvrigt gik ud fra, at firmaet i sin fremtidige markedsføring ville indrette sig i overensstemmelse med ovenstående, foretog Forbrugerombudsmanden sig ikke yderligere i sagen. (2006-1150/5-91)

2.6.3. Thai Airways accepterer bøde på 100.000 kr.

Flyselskabet Thai Airways har accepteret at betale en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af markedsføringsloven.

I sommeren 2003 reklamerede selskabet med, at man ved køb af flybilletter hos selskabet ville deltage i lodtrækningen om et antal flybilletter til Thailand.

Selskabet blev anmeldt til politiet, da der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var tale om en klar overtrædelse af forbuddet mod købsbetingede konkurrencer.

Efter markedsføringslovens § 9 (nu § 11) er det som udgangspunkt ikke tilladt at afholde konkurrencer, hvor vinderen udvælges tilfældigt, hvis det er en betingelse for at deltage i konkurrencen, at man køber et produkt.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse stoppede selskabet kampagnen. (2003-1150/5-14)

2.7. Lovens § 13 om prisoplysninger

2.7.1. Salgsfremmende foranstaltninger og slagtilbud

Den 1. januar 2007 trådte markedsføringslovens § 9 om salgsfremmende foranstaltninger i kraft. Samtidig blev de hidtidige forbud mod tilgift og mængdebegrænsning ophævet. De erhvervsdrivende kan derfor nu lovligt give gaver til kunderne ved køb af en vare, når der oplyses om værdien af gaven og om eventuelle andre betingelser for tilbuddet. Der kan fx være tale om, at tilbuddet kun gælder i en bestemt uge. Hvis tilbuddet er et slagtilbud, skal den erhvervsdrivende vurdere, om denne skal tage et forbehold for begrænset antal.

Salgsfremmende foranstaltninger kan også være rabatter, deltagelse i konkurrencer, udsalg og vintertilbud, og reguleres derfor også af den nye § 9 i markedsføringsloven. Beskrevet kort skal den erhvervsdrivende sørge for, at

Formålet med oplysningskravene i § 9 er at sikre forbrugerne gennemsigtighed. Tilbuddet skal fremstå loyalt og afbalanceret, således at forbrugerne kan vurdere, om et tilbud reelt er attraktivt, eller det skal fravælges, fordi der er for mange eller for strenge betingelser knyttet til det. Samtidig er bestemmelserne dog udtryk for en liberalisering.

Forbrugerombudsmanden har i januar 2007 udsendt en vejledning om salgsfremmende foranstaltninger og slagtilbud, der gennemgår markedsføringslovens § 9 og indeholder Forbrugerombudsmandens fortolkning af de krav til oplysningspligten, som angives i henholdsvis § 9, stk. 1, om markedsføring af salgsfremmende foranstaltninger og § 9, stk. 2, om forbehold for et begrænset antal varer. Vejledningen, der også indeholder et afsnit om forholdet til andre af markedsføringslovens bestemmelser, kan læses under dette link: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinier/salgsfremmende-foranstaltninger-og-slagtilbud/ (2006-1107/5-105)

2.7.2. Flyselskabers prisoplysninger på internettet

I forbindelse med den nye markedsføringslovs ikrafttræden den 1. juli 2006 blev tilsynet med reglerne om prisoplysninger underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn, jf. markedsføringslovens § 13. Efter prisoplysningsreglen skal en udbyder af tjenesteydelser oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen. Dette gælder også, når tjenesteydelsen udbydes elektronisk.

I et brev af 24. oktober 2006 indskærpede Forbrugerombudsmanden generelt prisoplysningsreglerne i markedsføringsloven over for en række flyselskaber, idet Forbrugerombudsmanden indskærpede, at det er totalprisen, der skal oplyses første gang, prisen for en tjenesteydelse oplyses, medmindre det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, jf. herved markedsføringslovens § 13, stk. 2, 2. pkt. Forbrugerombudsmanden anførte i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt, at den totale pris oplyses senere i bestillingsforløbet – fx i et senere skærmbillede – ligesom det heller ikke vil være tilstrækkeligt, at den totale pris på tjenesteydelsen oplyses umiddelbart efter og i samme skærmbillede som prisen eksklusive alle afgifter mv. Alle de priser for tjenesteydelsen, der oplyses i det skærmbillede, hvori prisen for en tjenesteydelse oplyses første gang, skal således være totalpriserne. Der vil dog som udgangspunkt ikke være noget til hinder for, at den totale pris efterfølgende udspecificeres nærmere, således at det fremgår, hvor stor en del af totalprisen der fx udgøres af skatter og afgifter. (2006-1107/5-107)

2.8. Lovens § 15 om gebyrer

2.8.1. Hvad siger reglerne om gebyrændringer?

Hvis en erhvervsdrivende vil ændre et gebyr i en løbende aftale, skal det fremgå tydeligt af aftalevilkårene, hvilke kriterier gebyrerne kan ændres efter. Det udtaler Forbrugerombudsmanden i en konkret sag, hvor en erhvervsdrivende blot havde taget forbehold for ”løbende pris- og gebyrændringer”.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal aftalen give forbrugeren mulighed for at vurdere sandsynligheden for og størrelsen af fremtidige ændringer i gebyrerne. Forbrugeren skal have mulighed for at vurdere, hvor ”dyr” aftalen eventuelt senere kan blive. Dette vil ofte være et forhold, som har betydning ved forbrugerens vurdering af, om han eller hun ønsker at indgå aftalen. Derfor er et generelt forbehold for løbende pris- og gebyrændringer ikke nok til at opfylde kravene efter markedsføringsloven.

Efter almindelige aftaleretlige principper kan en erhvervsdrivende i øvrigt kun ændre i gebyrets størrelse, hvis den erhvervsdrivende udtrykkeligt har taget forbehold herfor i aftalen. Gebyret skal med andre ord være aftalt mellem parterne.

Efter den ny regel i markedsføringslovens § 15, stk. 1, skal betingelserne for at ændre i størrelsen eller for at opkræve et gebyr være klart fremhævet i kontrakten mellem forbrugeren og en erhvervsdrivende. (2006-1170/8-652)

2.8.2. Forbrugerombudsmanden har ikke grundlag for kritik af betalingsgebyr

Forbrugerombudsmanden har vurderet TDC’s abonnementsvilkår og varslingsprocedurer i forbindelse med indførelsen af et nyt betalingsgebyr i 2006. Dette er gjort i lyset af den nye gebyrregel i markedsføringsloven og almindelige aftaleretlige principper.

TDC ændrede pr. 1. oktober 2006 sine abonnementsvilkår og indførte i den forbindelse et betalingsgebyr på 29 kr. for kunder, som ikke betalte via BetalingsService.

Forbrugerombudsmanden har ikke umiddelbart fundet grundlag for at kritisere ændringen i abonnementsaftalen. Forbrugerombudsmanden har dog meddelt TDC, at Forbrugerombudsmanden vil påbegynde et udredningsarbejdet om den ny gebyrbestemmelse i markedsføringsloven for nærmere at fastlægge rækkevidden af bestemmelsen. Dette arbejde kan betyde, at Forbrugerombudsmanden senere vil se nærmere på bl.a. teleselskabernes aftaler.

Ved vurderingen af den konkrete vilkårsændring i 2006 har Forbrugerombudsmanden navnlig lagt vægt på, at selskabet efter sine abonnementsvilkår har adgang til at ændre i vilkår og priser, at der har været sendt en varsling med en rimelig frist til ændringernes ikrafttræden, og at varslingen er sket skriftligt til de enkelte abonnenter med oplysning om muligheden for at opsige aftalen. (2006-11133/5-125)

| Top |

Denne side er kapitel 2 af 7 til publikationen "Forbrugerjura 2006".
Version nr. 1.0 af 30-04-2007
© Forbrugerstyrelsen 2007