| Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

1. Ny lovgivning

1.1. Ændring af lov om Forbrugerforum

Test af varer og tjenesteydelser samt offentliggørelse af testresultater er vigtige led i Forbrugerstyrelsens forpligtelse til at tilvejebringe forbrugerinformation.

Med lov nr. 1548 af 20. december 2006 om ændring af lov om Forbrugerforum blev der tilvejebragt en udtrykkelig lovhjemmel til, at Forbrugerstyrelsen gennemfører og offentliggør sammenlignende test af varer og tjenesteydelser. Herved blev det tydeliggjort, at lovgivningen afspejler Forbrugerstyrelsens opgaver. Loven trådte i kraft den 1. februar 2007.

Af hensyn til validiteten og troværdigheden af resultaterne af test af varer og tjenesteydelser er det vigtigt at tilnærme testsituationen mest muligt til den købssituation, som forbrugerne oplever. Alternativt risikeres det, at Forbrugerstyrelsen indhenter en række data om forholdene vedrørende en ydelse eller et marked, som ikke er udtryk for de reelle forhold på det pågældende marked, og som kan være direkte misvisende. Derfor kan det ved test af tjenesteydelser i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende anonym informationsindsamling, hvor testpersoner indhenter oplysninger osv. om en ydelse ved at give sig ud for at være almindelige forbrugere.

Selvom anonym informationsindsamling lovligt kan anvendes i dag, er det dog ønskeligt at fastslå i lovgivningen, at dette også er en acceptabel fremgangsmåde ved gennemførelse af test. Med lovændringen fremgår det nu tydeligt af lov om Forbrugerforum, at Forbrugerstyrelsen kan benytte anonym informationsindsamling ved sin testvirksomhed.

1.2. Ny markedsføringslov fra 1. juli 2006

Den 1. juli 2006 trådte en ny markedsføringslov i kraft. Dog trådte § 9 om salgsfremmende foranstaltninger først i kraft den 1. januar 2007. Bekendtgørelser udstedt efter den tidligere markedsføringslov eller prismærkningslov forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye bestemmelser udstedt i medfør af den nye lov.

Loven kan læses på www.forbrugerombudsmanden.dk. I forhold til den hidtidige lov er der tale om ændringer på en del områder, og samtidig er loven moderniseret med klare forbedringer for forbrugerne. Det fremgår fx nu af loven, at reklamer skal kunne identificeres, og at der skal tages hensyn til børn og unge, når den erhvervsdrivende målretter sin markedsføring til denne gruppe. Lovgivningen omkring prisoplysning og prismarkedsføring er nu samlet i markedsføringsloven, og det betyder en regelforenkling på området. Forbrugerombudsmanden har i juni 2006 udsendt en orientering om den nye markedsføringslov, som kan læses under linket: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinier/markedsfringslovenor/

I det følgende gengives kort de hovedprincipper og ændringer i den nye markedsføringslov, idet der henvises til den nævnte orienteringsskrivelse:

God markedsføringsskik
Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Markedsføringslovens § 1 er hermed formuleret positivt i modsætning til den hidtidige lov. Der er dog ikke tale om en realitetsændring i retsstillingen.

Lovens anvendelse på offentlig virksomhed
Markedsføringsloven omfatter nu også de såkaldte ”fritvalgsområder”, som er offentlige service- og velfærdsydelser, der tidligere alene blev udbudt af det offentlige. Det fremgår således af § 2, at markedsføringsloven finder anvendelse på offentlig virksomhed i det omfang, der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet. Det er herefter ikke længere afgørende for markedsføringslovens anvendelsesområde, om offentlig virksomhed kan sidestilles med privat erhvervsvirksomhed. Bedømmelsen efter markedsføringsloven vil ske under hensyn til eventuelle særlige regler og vilkår eller lovmæssige krav til ydelsernes indhold og levering. Hvis der på et område er fastsat særlige regler for markedsføringen af ydelser, som fx sundhedsydelser, vil markedsføringsloven som udgangspunkt ikke få selvstændig betydning.

Børn og unge
Markedsføring over for børn og unge er nu reguleret specifikt i lovens § 8, hvilket betyder en generel skærpelse af de øvrige bestemmelser i den nye markedsføringslov. Fx vil der ved vurderingen af, om en reklame rettet mod børn og unge er vildledende, skulle tages hensyn til, at børn lettere tror på budskabet i en reklame (fx at den viste is er verdens bedste). Der må ikke i markedsføringen direkte eller indirekte opfordres til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd. Forbrugerombudsmanden har i lyset af den nye bestemmelse revideret vejledningen ”Børn, unge og markedsføring”. Vejledningen kan læses under linket: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinier/brnogunge/

Reklameidentifikation – skjult reklame
En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame. Det gælder uanset reklamens form, og uanset i hvilket medium den bringes. Dette fremgår af § 4, og formålet med bestemmelsen er at sikre, at de personer, som reklamen er rettet mod, kan identificere, at der er tale om et reklamebudskab og dermed kan vurdere budskabet i det lys. Forbrugerombudsmanden har i lyset af denne nye bestemmelse også revideret sin vejledning ”Reklameidentifikation – skjult reklame”. Vejledningen kan læses under linket: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinier/reklameid/

Prisoplysninger, kreditkøb, gebyrer og organiseret rabat
Prisoplysningsreglerne (§§ 13, 14 og 16) er, som nævnt, indsat i markedsføringsloven, og reglerne er udbygget i forhold til de hidtidige regler i prismærkningsloven, som nu er ophævet. Forbrugerne får nu krav på prisoplysninger, når varer eller tjenesteydelser sælges over internettet, der skal gives prisoplysninger ved udbud af antikviteter, og der skal gives prisoplysninger ved udbud af tjenesteydelser til forbrugere. Prisoplysningsreglerne gælder også for mundtlige prisoplysninger. Der er endvidere indført en bestemmelse om, at forbrugeren altid kan kræve en specificeret regning (faktura) for tjenesteydelser, som er udført efter regning. Herudover er det præciseret, at de årlige omkostninger i procent skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige kreditomkostninger, der skal oplyses ved kreditkøb. Der skal skiltes med organiseret rabat både for varer og for tjenesteydelser. Og med reglernes placering i markedsføringsloven er der genindført et tilsyn med overholdelsen af prisoplysningsreglerne.

Loven indeholder også en ny regel (§ 15) om adgangen til at ændre eksisterende gebyrer og indføre nye gebyrer i et løbende kontraktforhold. Er gebyrændringen væsentlig, eller indføres der et nyt gebyr, skal varslingen herom til forbrugeren ske ved individuel kommunikation. (2005-1107/5-90)

1.3. Ændring af markedsføringsloven pr. 1. december 2007

Med lov nr. 1547 af 20. december 2006 om ændring af lov om markedsføring blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked gennemført i dansk ret. Dette direktiv er et totalharmoniseringsdirektiv, som fastsætter fælles EU-regler for at beskytte forbrugerne mod, at erhvervsdrivende anvender urimelige markedsføringsmetoder, i direktivet kaldet urimelig handelspraksis.

Direktivet om urimelig handelspraksis regulerer markedsføring over for forbrugerne men ikke markedsføring mellem erhvervsdrivende. Direktivet omfatter endvidere kun handelspraksis, der kan skade forbrugernes økonomiske interesser, men derimod ikke spørgsmål om smag og anstændighed, fx kønsdiskriminerende reklame.

Markedsføringsloven indeholder de generelle regler om god skik og forbud mod brug af vildledning, urigtige og urimeligt mangelfulde angivelser. Det var derfor nødvendigt at ændre denne lov for at gennemføre direktivet i dansk ret.

Med lovændringen blev der endvidere indsat en ny bestemmelse i markedsføringsloven om beføjelser for Forbrugerombudsmanden til at foretage kontrolundersøgelser. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse etablerer et formelt og bindende samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder. Forordningen giver Forbrugerombudsmanden hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser.

Forordningen præciserer imidlertid ikke betingelserne for at foretage kontrolundersøgelser. Ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger blev der derfor indsat en bestemmelse, der præciserer betingelserne for hvornår og hvordan, der kan foretages kontrolundersøgelser.

Med loven blev der foretaget følgende ændringer af markedsføringsloven:

Herudover indeholder lovændringen en præcisering af lovens anvendelsesområde i forhold til finansielle virksomheder, således at reglen om afgrænsning af lovens anvendelsesområde finder anvendelse i forhold til alle finansielle virksomheder og ikke kun virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Endvidere er der sket en tilføjelse til lovens § 14 om kreditkøb, således at det fastslås, at bestemmelsen er teknologineutral. Endelig indeholder lovændringen en ny bestemmelse i § 22a, der præciserer betingelserne for hvornår, og hvordan Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser som led i sit europæiske håndhævelsessamarbejde, samt en præcisering af § 30, stk. 2, om sanktionen ved manglende afgivelse af oplysninger.

Lovændringen træder i kraft den 1. december 2007. Dog er den ny § 22a og ændringen af § 30, stk. 2, trådt i kraft den 29. december 2006.

1.4. Lov om juridisk rådgivning

Fra 1. juli 2006 kan alle nedsætte sig som rådgiver og tilbyde juridisk rådgivning – mod betaling. Loven giver erhvervsdrivende, der ikke er advokater, mulighed for at reklamere med, at de tilbyder juridisk rådgivning. Samtidig ophæves det tidligere forbud mod, at en erhvervsdrivende markedsfører juridisk vejledning (vinkelskriverloven).

De nye regler betyder, at juridiske rådgivere skal overholde god skik for juridisk rådgivning. Dette medfører bl.a., at rådgiveren skal udføre sit arbejde grundigt, samvittighedsfuldt og i det hele taget varetage sin kundes interesser på en ordentlig måde.

Reglerne stiller også krav om, at der inden rådgivningen kan starte, skal oprettes en skriftlig aftale. I aftalen skal bl.a. være oplysninger om rådgiverens uddannelsesmæssige baggrund, prisen og om rådgiveren har tegnet ansvarsforsikring.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at juridiske rådgivere lever op til loven og den bekendtgørelse, som er udstedt i medfør af loven.

For at beskytte forbrugerne mod inkompetent rådgivning udvides Forbrugerklagenævnets kompetenceområde samtidigt, så forbrugerne nu i større omfang end tidligere kan klage over juridisk rådgivning.

Betingelsen for, at en forbruger kan klage over juridisk rådgivning, er at rådgivningen:

Nævnet kan ikke behandle klager over selvstændig advokatvirksomhed.

Nævnet kan heller ikke behandle klager på områder, hvor der allerede findes en anden klageadgang. Findes der fx er et godkendt, privat klage- eller ankenævn, der kan behandle klagen, skal forbrugeren henvende sig der.

| Top |

Denne side er kapitel 1 af 7 til publikationen "Forbrugerjura 2006".
Version nr. 1.0 af 30-04-2007
© Forbrugerstyrelsen 2007