3. Betalingsmiddelloven

3.1. Principielle sager

3.1. Principielle sager

3.1.1. Chip Dankortet – fortsatte problemer

Forbrugerombudsmanden har siden det ny Dankort blev lanceret i 2004 været inde over en række brugerproblemer i forbindelse med det ny chipdankort. Se nærmere på www.forbrug.dk.

Det indtil videre sidste problem har drejet sig om handicappede personers vanskeligheder med at betjene betalingsterminalerne i butikkerne. Der er fra handicaporganisationernes side peget på taster, som er vanskelige at komme til/for små, taster som ikke bruges, sikkerhedsafskærmning, som vanskeliggør betjeningen, vanskeligheder med at få kortet i terminalen etc.

De hørte handicaporganisationer er alle enige i denne kritik og finder ikke, at de i tilstrækkelig grad har været inddraget i beslutningen om udformningen af terminalerne.

Forbrugerombudsmanden har tidligere gentagne gange henstillet til Dankort A/S, PBS A/S og Finansrådet, som har ansvaret for Dankortsystemet, om at være opmærksom på de særlige behov, som handicappede har ved betjeningen af pengeautomater og betalingsterminaler.

Da Forbrugerombudsmanden ikke kan anvende betalingsmiddellovens sanktionsmuligheder på et så kompleks område som dette, har Forbrugerombudsmanden kun endnu en gang kunnet opfordre pengeinstitutternes organisationer til at indgå i et mere forpligtende samarbejde med handicaporganisationer og terminalleverandører. (2004-1179/8-29)

3.1.2. Chip Dankortet på stand-by

Som følge af de mange problemer med at få den ny chipteknologi indført og udbredt i Danmark besluttede bankerne i efteråret 2005 en række ekstraordinære tiltag. Dette skete i et tæt samarbejde med detailhandlen og leverandører. Det blev bl.a. besluttet, at de oprindeligt fastsatte frister for ophør af betalingsgaranti og ophør med notaløsningen blev forlænget, at et eksternt konsulentfirma skulle se nærmere på problemerne, og at trådene for det videre arbejdet blev samlet hos PBS.

Da Forbrugerombudsmanden tidligere havde besluttet at påbegynde en sikkerhedsundersøgelse af Dankort-systemet i 2. halvår 2005 efter lov om visse betalingsmidler, afholdtes et møde med bankernes organisationer.

På baggrund af bankernes egen beslutning om at foretage en undersøgelse og revision af Dankort-systemet besluttede Forbrugerombudsmanden at afvente branchens egen undersøgelse og nye tiltag. (2004-1172/8-5)

3.1.3. Regler om elektronisk forvaltning af indbetalinger til det offentlige (høring)

Forbrugerombudsmanden har i to høringssvar til Økonomistyrelsen i forbindelse med udmøntning af regler om elektronisk forvaltning af indbetalinger til det offentlige peget på, at borgere efter betalingsmiddelloven skal kunne betale kontant, hvis myndigheden i øvrigt tager mod Dankort eller andre betalingsmidler omfattet af loven.

Det er hensigten med de nye regler at forenkle og effektivisere de offentlige myndigheders forvaltning i forbindelse med indbetalinger. Dette skal ske ved i højere grad at overgå til elektronisk betaling. Formålet er at reducere antallet af kontante indbetalinger, checkindbetalinger og betalinger med betalingskort, samt at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at foretage indbetalinger til de offentlige myndigheder.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at lukning af offentlige myndigheders kontantkasser, eller begrænsninger i mulighederne for at betale kontant ved visse typer af indbetalinger, hvis man samtidig modtager betalinger med fx Dankort, vil være i strid med betalingskortlovens § 10.

Forbrugerombudsmanden har ud fra et forbrugersynspunkt udtrykt betænkelighed, hvis forbrugeres valgmuligheder for at foretage indbetalinger til det offentlige stærkt begrænses eller besværliggøres. Valgmulighederne for at benytte de gængse betalingsmidler bør bevares. (2005-1100/5-534)

Læs Forbrugerombudsmandens høringssvar af 22. december 2005 og 12. januar 2006.

3.1.4. Forslag til ens regler om betalinger i EU - Forbrugerombudsmanden forsvarer de danske regler

Kommissionen har i december 2005 fremlagt forslag til ens regler i Europa for betalinger.

Forslaget omhandler i princippet alle former for betalinger (bankoverførsler, betalingsservice mv.) og betalingsmidler uanset medie og teknologi (fysisk kort, internetbaseret, chip eller kode), branche (bank, teleselskab, trafikselskab eller detailforretning).

Der er stillet forslag om bl.a. godkendelser af selskaberne, hvilke oplysninger brugerne skal have, ansvars- og hæftelsesregler, hvis noget går galt, frister for ordrers udførelse, hvem der skal bære omkostningerne mv.

Det er tanken, at de enkelte medlemslande ikke må have egne regler på de områder, som direktivet regulerer.

Danmark har på dette område i mange år haft gode forbrugerregler, navnlig i betalingsmiddelloven. Mange af de danske regler er blevet til i samarbejde mellem bankerne og forbrugerorganisationerne.

Da forslaget på mange måder lægger op til dårligere regler, har Forbrugerombudsmanden i sit høringssvar forsvaret de danske forbrugerbeskyttelsesregler. Forbrugerombudsmanden kan støtte europæiske regler, hvis blot forbrugerbeskyttelsen bliver tilstrækkelig høj. (2005-1179/8-73)

Læs forbrugerombudsmandens kommentarer http://www.forbrug.dk/markedsforing/fo/hoeringssvar-og-indberetninger/betalingsmiddelloven/eubetaling/eubetaling/. Læs Kommissionens forslag http://europa.eu.int/prelex/detail_dossier_real.cfm?CL=da&DosI d=193603

3.1.5. Betalingskort med rabatordning

Forbrugerombudsmanden har set nærmere på en banks udstedelse af et MasterCard med kontantrabat. Banken tilbød indtil 31. december 2005 5% kontantrabat på køb foretaget med kortet. Efter denne dato nedsættes rabatten til 1%.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, om det at tilbyde en særlig rabat til kortkunder (og ikke til kontantkunder) er i overensstemmelse med frivillighedsprincippet i betalingsmiddellovens generalklausul (§ 4).

Bankens rabatordning adskiller sig i princippet ikke væsentligt fra andre fordels- og rabatordninger, loyalitetsprogrammer mv. med kort. Da der med lovændringerne i 2000 er sket en ophævelse af det tidligere forbud mod særfordele for kortindehavere og en liberalisering i retning af større frihed til udstedere af betalingsmidler til at skabe nye produkter og ydelser, har Forbrugerombudsmanden ikke grebet ind over for bankens ordning efter betalingsmiddelloven.

Samtidig har Forbrugerombudsmanden vurderet markedsføringen og vilkårene for oprettelse og udstedelsen af bankens særlige MasterCard.

Kortet er i annoncer, reklamemateriale mv. lanceret som et alternativ til Dankortet med 5% rabat og med op til 45 dages rentefri kredit.

Kortet og dets vilkår er i meget høj grad baseret på/betinget af en samtidig oprettelse af en kreditkontrakt.

Ved at sammenkæde det selvstændige kortprodukts, MasterCards, indbyggede rentefri kreditperiode og tilbuddet om rabat med kreditgivning med indgåelsen af en kredit, er der tale om en markedsføring, som ”lokker til” til gældsstiftelse. Dette er uforeneligt med markedsføringslovens regler. Forbrugerombudsmanden har således også tidligere givet udtryk for, at en aggressiv og unuanceret markedsføring af kreditter eller låneordninger vil kunne anses for en overtrædelse af god markedsføringsskik.

Banken har tiltrådt Forbrugerombudsmandens henstilling om klart at adskille udstedelsen af kortet fra bevillingen af en eventuel selvstændig kredit. Det er samtidig understreget, at markedsføringen af ordningen, herunder understregningen af tidsbegrænsningen af rabatfordelen, i øvrigt må indrettes i overensstemmelse med markedsføringslovens regler. (2005-11732/6-9)

Læs nærmere om sagen http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/betalingsmiddellov/sager/kreditkortkontantra/

3.1.6. Samme PIN-kode til flere betalingskort

Forbrugerombudsmanden har på forespørgsel tilkendegivet, at reglerne i betalingsmiddelloven ikke er til hinder for, at en kortudsteder giver sine kortholdere mulighed for at vælge samme PIN-kode til samtlige sine kort.

Det er imidlertid en forudsætning, at kortholderen ikke får en dårligere retsstilling end den, som han/hun har efter betalingsmiddelloven – hverken teknisk eller økonomisk. Det vil i praksis sige, at brugeren ikke bliver dårligere stillet i tilfælde af misbrug end efter reglerne i lovens § 11.

Efter § 11 kan der være knyttet en ”personlig, hemmelig kode” til et betalingsmiddel. Dette indebærer bl.a., at kortholderen hæfter med op til 1.200 kr., hvis koden har været anvendt. Ligeledes vil kortholderen under visse omstændigheder kunne komme til at hæfte med op til 8.000 kr., jf. stk. 3, eller ubegrænset, jf. stk. 6, hvis brugeren har handlet groft uforsvarligt. Ansvarsbedømmelsen er en konkret vurdering, som Forbrugerombudsmanden ikke udøver, da den slags sager ved uenighed mellem kortudsteder og kortholder typisk afgøres ved et klagenævn eller ved domstolene.

§ 11 synes ikke at udelukke, at samme kode kan bruges til flere kort, hvis blot koden stadig må betegnes som ”personlig og hemmelig”. Det kan imidlertid være vanskeligt at vurdere, hvilke situationer der kan opstå ved ”én kode og flere kort”, og hvorledes dette vil blive bedømt konkret i forhold til de ansvarsnormer, som skal vurderes efter § 11.

En situation kunne fx være, hvor en kortindehaver på et tidspunkt har overdraget sit Dankort og kode til sin samlever/ægtefælle, for at denne kan foretage et bestemt køb, og samleveren/ægtefællen på et senere tidspunkt uberettiget skaffer sig adgang til de øvrige kort og misbruger disse.

Det kan ikke udelukkes, at der vil være situationer, hvor det vil stille kortindehaveren dårligere end i dag.

Herudover kan det være relevant at se på, hvorledes kortholderen er stillet omkostningsmæssigt, hvis kortene udskiftes på grund af, at koden er blevet kompromitteret. Opkræves et gebyr for hvert kort vil ordningen indebære, at omkostningen ved en udskiftning af alle kort kan blive ganske betydelig. Dette kan i sig selv være begrænsende for en kortholders villighed til at melde sine kort spærret, hvilket vil være uheldigt.

Kortudstederen oplyste, at den systemmæssige håndtering af PIN-koder ville foregå præcis som hidtidig. PIN-koden ville ikke kunne ses i klar tekst, og ingen ud over kortholder ville have mulighed for at tilegne sig kendskab til koden. Det vil fortsat være et bærende princip, at et kort kun har én PIN-kode tilknyttet.

Samtidig ændredes kortholderreglerne således, at kortholder maksimalt vil kunne komme til at betale henholdsvis 1.200 kr. og 8.000 kr. i alt, uanset hvor mange kort med samme PIN-kode, der misbruges ved den samme hændelse.

Dette tog Forbrugerombudsmanden til efterretning, idet han samtidig tilkendegav, at han ønskede at vurdere ordningen igen ved udgangen af 2006 i lyset af de erfaringer (misbrugstilfælde mv.), der var indhøstet indtil da. (2005-1100/5-462)

3.1.7. Kvitteringskravet i betalingsmiddelloven – lovens § 8

Forbrugerombudsmanden har på forespørgsel tilkendegivet, at kvitteringskravet i betalingsmiddelloven må anses opfyldt ved et køb fra en automat, når kunden inden købet kan se den aktuelle pris på automatens display, når displayet efter købet viser, at transaktionen er gennemført/accepteret, og kunden efterfølgende på sit kontoudtog fra kortudstederen kan se købsdatoen, leverandør/automatejers navn og beløb for købet.

Det var samtidig i forespørgslen oplyst, at det drejede sig om en automat, hvorfra man kunne købe aviser (til en relativ lav pris). Prisen var således også trykt på forsiden af avisen.

Forbrugerombudsmanden gav samtidig udtryk for, at det på automaten måtte oplyses, at automaten kun modtog betalingskort, og at brugen af kortet skete uden brug af PIN-kode. (2004-1179-65)

3.1.8. Overtakserede SMS-beskeder og teleselskaberne

Køb af tjenester, som bestilles via mobiltelefonen og leveres til mobiltelefonen via en kortkode/applikationsnummer og telefonens SIM-kort, er et betalingssystem, som er omfattet af loven. Betalingen afregnes typisk over telefonregningen.

Betalingssystemet stilles til rådighed for mobilkunderne af teleselskaberne, og teleselskaberne er derfor ansvarlige for, at betalingssystemet er betryggende indrettet og i overensstemmelse med lovgivningen.

Forbrugerombudsmanden har bl.a. præciseret, at

overtakserede indholdstjenester (med SIM-kort) er omfattet af lov om visse betalingsmidler
betalingstjenesten skal anmeldes til Forbrugerombudsmanden
overtakserede indholdstjenester skal kunne fravælges abonnementet
der er pligt til særskilt at oplyse om betalingstjenesten og de centrale vilkår – eventuelt i abonnementsvilkårene
teleselskaberne skal give forbrugerne klare oplysninger om de enkelte køb/kvittering.

Telebranchen har indgået en brancheaftale, som angiver hvilke vilkår, der skal gælde for overtakserede SMS’er. I brancheaftalen har selskabernes præciseret, at lovgivningen, herunder markedsføringsloven og fjernsalgsreglerne, selvsagt skal følges – også af de indholdsudbydere som tilbyder forbrugerne tjenester.

Uanmodet fremsendelse af overtakseret SMS som kostede 2,50 kr.

Det amerikanske selskab, SMS.ac, sendte i foråret en række uventede SMS-beskeder til danske mobilkunder. Hver besked kostede 2,50 kr., og blev opkrævet forbrugerne af deres mobilselskab. Selskabet benyttede en adgang til det danske marked, som man havde fået via en dansk indholdsudbyder, som havde retten til et bestemt kortnummer/applikationskode.

Forbrugerombudsmanden foretog ikke en nærmere undersøgelse af SMS.ac’s virksomhed og lovligheden heraf, men fandt umiddelbart på baggrund af de oplysninger som forelå, at flere danske love, herunder markedsføringsloven, persondataloven og aftaleloven, kunne være overtrådt i forhold til danske forbrugere.

Det som primært interesserede Forbrugerombudsmanden var det forhold, at teleselskaberne opkrævede deres kunder betaling for tjenester på et – tilsyneladende – forkert grundlag.

Branchen erkendte på Forbrugerombudsmandens forespørgsel sit ansvar som udsteder efter betalingsmiddelloven, og alle danske forbrugere, som havde benyttet tjenesten, fik tilbagebetalt al tillægstaksering (uanset om de havde kontaktet deres teleselskab eller ej). Den danske indholdsudbyder, som havde givet SMS.ac adgang til det danske marked, lukkede for tjenesten, da man blev klar over problemerne.

Telebranchen har i lyset af denne sag etableret et formaliseret branchetilsyn med det mobile indholdsmarked. Tilsynet skal sikre en hurtig reaktion, når det konstateres, at en indholdsudbyder bryder brancheaftalen eller lovgivningen.

Forbrugerombudsmanden har hilst dette initiativ velkomment, men har samtidig understreget, at det er vigtigt, at branchen ved sit tilsyn prioriterer det forebyggende tilsyn med indholdsudbyderne, at der reageres hurtigt og effektivt, når der konstateres uregelmæssigheder, at der er en hurtig og seriøs behandling af kundehenvendelser/klager, og at der er let information om klagemuligheder, herunder om mulighederne for at få oplysninger om indholdsudbyderne. (2005-1110/5-227)