3. Betalingsmiddelloven

3.1. Principielle sager
3.2. Dispensationer
- 3.2.1. Teleselskabernes dispensation fra betalingsmiddelloven

3.1. Principielle sager

3.1.1. Straf for manglende anmeldelse af betalingskort

I 2002 blev en indehaver af et firma, der udstedte forudbetalte telefonkort, ved underretten i København idømt en bøde på 30.000 kr.

Bøden idømtes, da betalingssystemet var taget i brug, uden at det var anmeldt til Forbrugerombudsmanden efter reglerne i betalingskortloven(nu lov om visse betalingsmidler), og da indehaveren havde undladt at afgive oplysninger til Forbrugerombudsmanden.

Herudover blev firmaet idømt en bøde på 10.000 kr.

Ved Østre Landsret dom af juni 2003 blev bøden for indehaveren nedsat til 15.000 kr., mens den blev stadfæstet for firmaet. (2003-1170/8-52)

3.1.2. Brug af oplysninger fra en Dankorttransaktion til at identificere kunden, da der var betalt for lidt

En forbruger følte sig krænket ved, at en bank rettede henvendelse til hende, da der i forbindelse med en tidligere Dankorttransaktion var opkrævet et for lille beløb af forretningen.

Forretningen gik til sin bank, som herefter fandt ud af, hvem der var Dankortindehaveren. Banken skrev herefter til forbrugeren og bad om betaling af det manglende beløb.

Banken tilkendegav, at man ikke har nogen formuleret generel politik på dette område. Man ser dog positivt på en anmodning fra en betalingsmodtager om hjælp til at rette en forkert dankorttransaktion. Dette gælder, hvad enten fejlen er i kundens eller butikkens favør.

Efter § 13, stk. 3 i lov om visse betalingsmidler må der kun ske behandling af oplysninger om hvor, der er handlet, og hvad, der er købt, når det er nødvendigt til at gennemføre en betalingstransaktion, eller når det er nødvendigt til korrektion af en betalingstransaktion. (Eller hvis det er nødvendigt til retshåndhævelse eller at forhindre misbrug).

Efter bemærkninger til loven er dette en udtømmende angivelse af, til hvilke formål der kan ske behandling af oplysninger. Formålet er at sikre, at oplysninger ikke benyttes til uvedkommende formål eller i integritetskrænkende formål, fx opstilling af personprofiler og kortlægning af forbrugsmønstre.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på generelle konto- eller kundeoplysninger.

Det måtte antages, at banken på baggrund af forretningens oplysninger om det konkrete køb (tidspunkt for købet, hvor der var handlet, og at der var benyttet Dankort ), har kunnet identificere den konkrete Dankorttransaktion og herigennem har kunnet identificere kortindehaver.

Under alle omstændigheder har banken behandlet oplysninger om hvor, Dankortet har været brugt til at finde kortindehavers navn og adresse.

Forbrugerombudsmandens udtalte, at hvor der ved et køb er sket en fejl i forbindelse med gennemførelsen af en korttransaktion, fx ved at beløbet er angivet forkert, eller hvor der sker andre fejl under transaktionen, fx ved at oplysninger/data er forvansket eller forsvundet, må dette – hvor det er muligt - kunne søges rettet, så betalingen kan gennemføres korrekt, uanset om det er i butikkens eller kortindehaverens favør.

Såfremt det er nødvendigt at benytte oplysninger fra kortbetalingen om, hvor kortet har været benyttet, og hvad der er købt, for at foretage denne korrektion, og oplysninger ikke benyttes til andre formål, må dette anses for at være i overensstemmelse med reglen i § 13, stk. 3.

Kortindehaveren eller butikken må selvfølgelig have lov til at bestride, at der er begået en fejl, og at der består et krav om merbetaling, og i så fald kan banken ikke belaste eller trække pengene på butikkens eller kortindehaverens konto.

På denne baggrund fandt Forbrugerombudsmanden ikke grundlag for at foretage videre. (2003-1179/8-5)

3.1.3. Manglende underskrift på Dankortnota

Der må kun hæves penge på en kortindehavers konto, når kortindehaveren har givet tilladelse til transaktionen/købet. Dette sker normalt, når man indtaster sin PIN-kode, fx i en pengeautomat eller en betalingsterminal ved kassen, eller når man underskriver en papirnota.

Er der tale om en papirnota, må banken ikke trække pengene på kortindehaverens konto, før det er kontrolleret, at alle nødvendige oplysninger står på notaen. Kontrollen kan ske enten maskinelt og/eller visuelt/manuelt. Mangler der underskrift fra kortindehaveren, må notaen returneres til forretningen.

En kortindehaver klagede, da et beløb blev trukket på hans konto, selvom han ikke havde underskrevet notaen.

Det viste sig, at den maskinelle kontrol havde svigtet, og at den manglende underskrift derfor ikke var blevet opdaget.

Forbrugerombudsmanden har ikke tidligere hørt om lignende fejl. Forbrugerombudsmanden bad PBS om at vurdere, om lignende tilfælde kan forhindres ved ændrede eller forbedrede kontrolprocedurer. (2003-1179/8-6)

3.1.4. Bornholmstrafikken - rabatordning betinget af Dankort

Bornholmertrafikken har lanceret en rabatordning knyttet op til indehavelsen af særlige betalingsmidler: BornholmerBizz, BornholmerKort og MC-kort. Ordningen er baseret på, at kunderne har et Dankort, da betalinger sker over Dankortkontoen.

Salget af BornholmerBizz, BornholmerKort og MC-kort ophørte 1. marts 2003.

Forbrugerombudsmanden henstillede, at Bornholmertrafikken overvejede ved en eventuel fornyet markedsføring af de pågældende betalingsmidler ikke at gøre ordningen betinget af indehavelsen af et Dankort/kreditkort.

Det er et princip efter lov om visse betalingsmidler, at der ikke bør ske en urimelig forskelsbehandling af kunder alt efter om de betaler med betalingskort eller med kontanter.

Selvom der også kunne opnås rabat ved kontant betaling, var rabatten der opnåedes med et af de tre betalingsmidler typisk større. (2003-11737/8-3)

3.1.5. Betalingsmiddelloven - kontant betaling - § 10

Efter § 10 i lov om visse betalingsmidler er betalingsmodtager(forretning) forpligtet til at modtage kontant betaling, hvis betalingsmodtageren modtager betalingsmidler, fx betalingskort, der er omfattet af loven. Dette gælder dog ikke ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse fra en forbruger, som i en radio- og tv-forretning ved køb af fodboldbilletter var blevet afvist, da hun ikke kunne betale med Dankort.

Under Forbrugerombudsmandens oplysning af sagen blev det oplyst, at E-billetter formidler salg af billetter via internettet, callcenter og Billetkiosken. Billetkiosken er bl.a. opstillet i udvalgte radio- og tv-forretninger.

E-billetter ejer Billetkiosken, som er en selvbetjent billetterminal, dvs. en pc’er med integreret billetprinter og betalingsterminal. Salget foregår via internetportalen www.e-billetter.dk. Køberen har mulighed for at købe billetter og få printet billetterne ud med det samme. Booking og køb af billet sker uden at der er personlig kontakt mellem kunde og E-billet. E-billet står desuden for drift og vedligeholdelse af Billetkiosken.

Det blev desuden af E-billet og ejeren bag radio- og tv-forretningerne oplyst, at der ikke er nogen aftale om, at forretningernes personale skal hjælpe kunderne med køb af billetter. Forretningen stiller således alene plads til rådighed for Billetkiosken.

E-billet har i lyset af sagen tilkendegivet, at selskabet fremover vil tydeliggøre dels på selskabets hjemmeside og dels på Billetkiosken, at der er tale om en selvbetjeningsenhed, og at der alene kan benyttes betalingskort.

Under forudsætning af, at det på Billetkiosken (og hjemmesiden) ved skiltning eller lignende klart fremgår, at der er tale om en selvbetjeningsenhed, og at der ikke kan benyttes kontanter, fandt Forbrugerombudsmanden ikke, at den nævnte bestemmelse i lov om visse betalingsmidler er overtrådt. (2003-11737/8-5)

3.1.6. Betalingsmiddellovens anvendelsesområde - taxa engangskort

Et taxaselskab udstedte til sine kunder et engangskort af pap, men forsynet med magnetstribe. Kortet kunne benyttes som betaling for taxakørsel.

Kunden fik ved udstedelsen oprettet en konto, hvor kortet debiteredes efter brug. Kortets magnetstribe blev aflæst elektronisk i vognmandens kortlæser. Betaling skete efterfølgende ved fremsendelse af faktura. Ved aftalens indgåelse var indbetalt et depositum til sikkerhed.

Forbrugerombudsmanden meddelte, at kortet måtte anses for omfattet af lov om visse betalingsmidler, § 1, stk. 2, nr. 1, som et kort, der er knyttet til bestemte brugere. (2003-11730/8-1)

3.2. Dispensationer

3.2.1. Teleselskabernes dispensation fra betalingsmiddelloven

En række teleselskaber ansøgte i 2003 om dispensation fra betalingsmiddelloven, bortset fra §§ 11 og 12. Ansøgningerne omfattede både almindelig tale og datatelefoni samt indholdstakserede ydelser.

En række af disse teleselskaber havde i 1998 fået dispensation fra den daværende betalingskortlovs bestemmelser på betingelse af, at SIM-kortet ikke blev gjort anvendeligt som betalingsmiddel til andet end mobiltelefoniydelser. Forbrugerstyrelsen oplyste over for Forbrugerombudsmanden i 2003, at begrebet mobiltelefoniydelser i dispensationerne fra 1998 kun omfattede transmission af tale og data via mobiltelefonnettet. Derimod var indholdstakserede ydelser ikke omfattet af dette begreb.

Forbrugerstyrelsen sendte i efteråret 2003 dispensationsansøgningerne i høring til en række organisationer.

Forbrugerstyrelsen besluttede på den baggrund at meddele teleselskaberne dispensation fra betalingsmiddelloven på tilsvarende vilkår, som anført i dispensationerne fra 1998. Dispensationen omfatter således udelukkende transmission af tale og data via mobiltelefonnettet. Det præciseredes, at dispensationen ikke omfatter betalingsmiddellovens § 9, stk. 2. Denne bestemmelse fandtes ikke i den tidligere betalingskortlov, og det fremgår af den tidligere dispensation, at Forbrugerombudsmanden havde mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om forudbetalte betalingskorts gyldighedsperiode m.v. Der blev ikke fremført særlige forhold, der kunne begrunde, at der skulle gives dispensation fra denne bestemmelse.

Dispensationerne fik følgende indhold og vilkår:

Dispensationerne er tidsubegrænsede, men vil kunne tilbagekaldes. Dispensationerne omfatter betalingsmiddelloven, bortset fra § 9, stk. 2, §§ 11 og 12, og er betinget af,

at betalingsmiddellovens §§ 11 og 12 fremgår af abonnements/tilslutningsvilkårene,

at abonnements-/tilslutningsvilkårene indeholder en klar beskrivelse af SIM-kortets funktioner og anvendelsesområde, en vejledning i brugen af PUK- og PIN-koderne og en beskrivelse af, i hvilke tilfælde SIM-kortet fungerer uden brug af PIN-koden,

at abonnements-/tilslutningsvilkårene indeholder tydelig oplysning om, hvortil der skal gives meddelelse, hvis kort eller koder er bortkommet, misbruges eller er i uberettigets besiddelse samt

at dispensationen kun omfatter mobiltelefoniydelser, hvorved forstås transmission af tale og data via mobiltelefonnettet.

Forbrugerstyrelsen gav derimod afslag på at lade indholdstakserede SMS'er og MMS'er være omfattet af dispensationen fra betalingsmiddelloven.

Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at betalingsmiddellovens regler er karakteriseret ved at være smidige og dynamiske bestemmelser, der giver mulighed for tilpasning til det aktuelle beskyttelsesbehov, som brugen af et betalingsmiddel aktualiserer på givet tidspunkt. Betalingsmiddelloven er teknologineutral, hvilket gør det muligt at omfatte alle betalingsmidler.

Der blev hverken i forbindelse med ansøgningen eller høringen fremført forhold, som kunne begrunde, at det ikke er muligt at efterleve betalingsmiddelloven for indholdstakserede tjenester, herunder præcist hvilke regler i lovgivningen, som skulle bremse udviklingen af de indholdstakserede tjenester. Tværtimod blev det fremført flere gange i forbindelse med høringen, at teleselskaberne allerede i dag overholder betalingsmiddelloven. (2003-1171/1-1)