Idékatalog
Inspiration til forbrugerundervisning
på voksenuddannelsesområdet
ForbrugerForum har sammensat et katalog af ideer til, hvordan forbrugerstof kan indgå på voksenuddannelsesområdet som en del af tilbuddet eller som særlige arrangementer for kursisterne.
Hele publikationen i PDF-format [1.950 kB]
Indholdsfortegnelse
Idékatalog for voksenuddannelsesområdet
01 Undgå at blive fanget i nettet – sådan nethandler du!
02 Red verden – og spar penge samtidig!
04 Tag hovedet med, når du handler, Ret og pligt som forbruger
05 Få styr på økonomien, med fokus på familieøkonomien
08 Beskyt dig selv som forbruger – både i Danmark og i udlandet
09 Find vej i mærkningsjunglen
11 Købeloven – forbrugerens grundlov!
13 Finanskrisen: En trussel for kampen mod verdens fattigdom?
14 Mig og finanskrisen. Hvordan påvirker den mig, og hvad skal jeg gøre?
15 Forbrugernes afmagt – reklamernes magt?
16 Den politiske forbruger – fup eller fakta? Forbrugermagt/-afmagt
17 Hvordan skal mine fødevarer produceres - økologisk eller konventionelt?
18 Bankrådgiver eller banksælger?
19 Skal jeg fremover handle på tankstationen?
20 Sådan laver du sund og sikker mad
21 Sådan bliver du en klogere forbruger!
22 Sådan undgår du at havne i nettet – sikkerhed på internettet!
Ved download af publikationen i HTML eller PDF, klik med højre museknap på linket og vælg “Gem destination som…” og vælg stedet på din computer, hvor du vil gemme filen.
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Adobe Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe's hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.
Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Tlf.: 3266 9000
E-mail: fs@fs.dk
Websted: www.forbrug.dk
En arbejdsgruppe under ForbrugerForum har udarbejdet et idékatalog til undervisere på voksenuddannelsesområdet. Formålet med kataloget er at inspirere underviserne til at tage mere forbrugerstof ind i undervisningen.
Kataloget henvender sig til lærere, ledere eller andre, der søger ideer til et fag eller et kursus. Kataloget skal ikke læses fra a til z, men er derimod tænkt som en appetitvækker, der indeholder emner og ideer, der frit kan plukkes fra, så de kan tilpasses en given aktuel pædagogisk virkelighed.
Om ForbrugerForum
ForbrugerForum er et uafhængigt forum, hvis medlemmer udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Forummet arbejder for at fremme dialogen mellem forbrugere, erhvervsliv og myndigheder om at skabe gode forbrugerforhold.
ForbrugerForum består af en formand og 12 medlemmer, hvoraf de syv repræsenterer forbrugerne, og de fem repræsenterer erhvervslivet.
ForbrugerForums opgaver:
- Skaber dialog om forbrugerpolitikken mellem myndigheder, forbrugere og erhvervsliv
- Rådgiver ministeren om den overordnede forbrugerpolitik
- Afholder en årlig debatdag med deltagelse af relevante forbrugerorganisationer, erhvervsorganisationer og myndigheder
Idékataloget for voksenuddannelsesområdet er bygget op over de tilrettelæggelsesformer, som voksenuddannelsesområdet anvender, enten som en del af deres tilbud eller som særlige arrangementer for kursisterne: Kortkurser, foredrag, debatarrangementer og hængselstemaer - dvs. emner som kan integreres i andre fag/emner.
Voksenuddannelsesområdet kan opdeles i:
- det formelle uddannelsessystem
- det uformelle uddannelsessystem
Det formelle uddannelsessystem er karakteriseret ved landsdækkende formel kompetence og vejledende læseplaner, men er også karakteriseret ved en meget stor variation i fag/emner. Det uformelle uddannelsessystem bestemmer selv indhold og form.
Det uformelle uddannelsessystem er langt det største og omfatter dels folkeoplysningen, intern virksomhedsuddannelse samt uddannelsestilbud m.v. tilbudt af foreninger, sammenslutninger og private udbydere.
Den primære målgruppe for idékataloget på voksenuddannelsesområdet er lederne/etablerenterne og sekundært lærerne/underviserne.
Idékataloget er bygget op over de tilrettelæggelsesformer, som voksenuddannelsesområdet anvender, enten som en del af deres tilbud eller som særlige arrangementer for kursisterne:
Korte kurser kan enten udbydes som et selvstændigt kursus (eks. på aftenskolerne, på de frie kostskoler, virksomheder, foreninger) eller som et delforløb i et fag/emne, hvor det naturligt kan integreres i den såkaldte hængselstemamodel.
Begrundelse: Danskerne nethandler som aldrig før, men gør det primært på danske hjemmesider. Mange forbrugere er varsomme med at handle på hjemmesider i det indre marked, fordi de er usikre på bl.a. deres rettigheder.
Kurset omhandler således forbrugerens/borgerens rettigheder ved handel på nettet – både nationalt og grænseoverskridende.
Se PDF udgave af "01 Undgå at blive fanget i nettet – sådan nethandler du!"
Indhold
- Muligheder og faldgruber ved nethandel
- Rettigheder og pligter ved køb på nettet – både nationalt og internationalt
- Klagemuligheder
Lærertyper
Forbrugerrådet, Aktive Forbrugere, handelsskolelærere mv.
Begrundelse: Forbrugerredegørelse 2008 viser, at danske forbrugere gerne vil forbruge bæredygtigt – men savner praktisk, handlingsorienteret information om, hvordan man gør dette.
Kurset vil give konkrete tips og tricks til, hvordan man som borger kan forbruge bæredygtigt og samtidig spare penge.
Se PDF udgave af "02 Red verden – og spar penge samtidig!"
Indhold
Sådan køber du bæredygtigt og sparer penge i forhold til:
- Forbrug i hjemmet (el, vand, varme mv.)
- Indkøb af fødevare
- Bortskaffelse af produkter (køkkenaffald, haveaffald mv.)
Lærertyper
Medarbejder fra ”1-ton mindre-kampagnen", kommunal embedsmænd (teknisk forvaltning) mv.
Begrundelse: Mange, der enten er utilfredse med et køb af varer/tjenesteydelser eller en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, ved ikke om de reelt har grund til at være utilfredse, eller hvor de kan klage.
Kurset omhandler således både forbrugerens/borgerens rettigheder og pligter.
Se PDF udgave af "03 Klag din nød"
Indhold
- Aktiv og passiv vejledning/offentligretligt
- Partsoffentlighed/forvaltningsloven/offentligretligt
- Klagevejledning/forvaltningsloven/offentligretligt
- Ankemuligheder/offentlig sektor/offentligretligt
- Købelovens hovedprincipper/privatretligt
- Fortrydelsesret/privatretligt
- Ombytning/reparation/privatretligt
- Deklarationer og andre oplysninger/privatretligt
- Ankemuligheder/privatretligt
Lærertyper
Offentligretligt: Kommunal embedsmand fx socialrådgiver, juridisk medarbejder
Privatretligt: Lærer fra en handelsskole, Forbrugerrådet, nævnsmedlem fra Forbrugerklagenævnet, repræsentant for et godkendt ankenævn mv.
Begrundelse: Hvad skal man tænke over, når man handler?
Se PDF udgave af "04 Tag hovedet med, når du handler, Ret og pligt som forbruger"
Indhold
- Vareoplysning
- Vaskeanvisninger
- Pris/kvalitet
- Bytteregler/fortrydelsesret
- Garantier
- Kvittering
- Mærkning
- Købelovens hovedprincipper
- Nethandel
- Dørsalg
- Tilbud/opfordring til tilbud
- Anprisninger
Lærertyper
Lokal forbrugergruppe, Forbrugerrådet, handelsskolelærere, advokat der arbejder med forbrugerretlige sager, nævnsmedlem fra Forbrugerklagenævnet, repræsentant for et godkendt ankenævn mv.
Begrundelse: Der bliver flere og flere dårligere betalere, og disse har svært ved at rette økonomien op.
Se PDF udgave af "05 Få styr på økonomien, med fokus på familieøkonomien"
Indhold
- Budgetskema
- Faste udgifter
- Rådighedsbeløb
- Lån, ÅOP
Lærertyper
Lokal bankrådgiver, privatøkonomisk konsulent mv.
Begrundelse: Kurset henvender sig især til førstegangskøbere af egen bolig.
Se PDF udgave af "06 Køb af hus"
Indhold
- Lånemuligheder
- Lånetyper
- ÅOP
- Tilstandsrapporter
- Ejerskifteforsikringer
- Månedlig boligudgift
Lærertyper
Ejendomsmægler, realkreditinstitut, bankrådgiver, forsikringsmedarbejder, boligadvokat, byggesagkyndig mv.
Begrundelse: Der begås mange indbrud i private hjem, og ofte har tyvene alt for let spil.
Se PDF udgave af "07 Sikre og forsikre"
Indhold
- Sikring af boligens ydre skal (døre, vinduer, låse mv.)
- Sikring af boligens inventar (værdier, pc’er mv.)
- Mærkning
- Naboovervågning
- Tyverialarmer mv.
- Forsikringstyper- og betingelser
Lærertyper
Politibetjent, medarbejder i et forsikringsselskab, underviser fra Forsikringsakademiet mv.
Foredrag kan enten udbydes som et selvstændigt tilbud (eks. i aftenskolerne, virksomheder, foreninger) eller som et fællestilbud for en uddannelsesinstitution for kursister/elever/deltagere.
Begrundelse: Mange forbrugere kender ikke deres forbrugerrettigheder – hverken når de handler i Danmark eller i Europa. Dette kan få den uheldige konsekvens, at de ikke får den vare eller service, som de har krav på.
Se PDF udgave af "08 Beskyt dig selv som forbruger – både i Danmark og i udlandet"
Indhold
Foredraget vil indføre forbrugeren i, hvordan de er sikret forskellige rettigheder, herunder fortrydelsesretten, reklamationsretten mv.
Foredragsholdertyper
Repræsentant fra Forbrugerrådet, advokat med speciale i grænseoverskridende handel mv.
Begrundelse : I dag findes der omkring 100 forskellige slags mærker, og det er de færreste forbrugere, som kender til dem alle, og som kan overskue hvilke, der er de vigtigste.
Se PDF udgave af "09 Find vej i mærkningsjunglen"
Indhold
En gennemgang af de eksisterende mærker og et bud på, hvad det er, forbrugerne skal kigge efter, hvis de ønsker at være sunde, klimavenlige og/eller bæredygtige.
Foredragsholdertyper
En medarbejder fra Fødevarestyrelsen og/eller Forbrugerrådet, Miljø og Sundhed, forsker med speciale i mærkning, Fair Speak mv.
Begrundelse: Især for madvarer er det vigtigt at kende de eksisterende mærker. For allergikere og for forbrugere, der ønsker at tabe vægt, er det nødvendigt at kunne finde frem til de rigtige madvarer, når de ønsker at kontrollere deres kost. Men hvad betyder de enkelte mærker på madvarerne?
Se PDF udgave af "10 Ved du, hvad du spiser?"
Indhold
Foredraget vil gå i dybden med de forskellige mærker på madvarer og indføre forbrugeren i, hvad de betyder.
Foredragsholdertyper
En medarbejder i Dansk Varefakta Nævn og/eller en medarbejder fra Forbrugerrådet, Fødevarestyrelsens rejsehold ”Alt om Kost”, videnscentre om kost, Statens Institut for Folkesundhed mv.
Begrundelse: Købeloven indeholder helt essentiel forbrugerbeskyttelse. Alligevel kender mange forbrugere – og erhvervsdrivende – ikke købelovens regler.
Se PDF udgave af "11 Købeloven – forbrugerens grundlov!"
Indhold
Foredraget vil indføre borgeren / forbrugeren i købeloven via en letforståelig gennemgang af de centrale regler i loven.
Foredragsholdertyper
Medarbejder fra Forbrugerrådet, lokal erhvervsdrivende mv.
Begrundelse: Der er sket en ændring i flere af reglerne omkring den offentlige sygesikring, men hvad dækkes reelt? Hvordan sikres, at man er dækket, når uheldet er ude, hvornår skal man eksempelvis selv betale for medicin, lægebesøg m.m.?
Se PDF udgave af "12 Offentlig sygesikring"
Indhold
- Sygeforsikring
- Sikring i DK
- Sikring i ulandet (både EU lande samt andre lande)
- Hjemtransport
- Hvad gør man, hvor sygesikringen ikke dækker?
Foredragsholdertyper
Medarbejder i forsikringsselskab, Danske Regioner, SOS mv.
Begrundelse: Finanskrisen raser, og som konsekvens heraf bliver det måske ikke muligt at opnå FN-målene for 2015.
Med finanskrisen risikere man, at de økonomiske fremskridt, der er sket i udviklingslandene, bliver sat over styr. Den store taber er og bliver ulandene - investeringslysten er stærkt faldende samtidig med, at det bliver sværere at låne.
Trods finanskrisen er mængden af solgte fair trade-produkter steget, hvilket giver håb forude. Der er en formodning om, at dette, trods krisen, forsat vil stige.
Der er forskellige opfattelser af, hvor løsningen på problemerne skal findes. Ulandene fortrækker FN, dette skyldes bl.a., at det er her, de har bedst mulighed for indflydelse. Ilandene derimod ser hellere, at en løsning finder sted i IMF og verdensbanken, da FN ikke traditionelt er et organ for finansiel diplomati.
Se PDF udgave af "13 Finanskrisen: En trussel for kampen mod verdens fattigdom?"
Indhold
- Finanskrisen
- Verdenshandel
- Finanskrisen betydning for fattigdom
- Kampen mod verdens fattigdom
- Fair trade – hvilken betydning har det?
- IMF og verdensbanken vs. FN
Foredragsholdertyper
Repræsentant fra Max Havelar, Mellemfolkeligt Samvirke, politiker, organisationer der tilbyder mikrolån mv.
Begrundelse: Finanskrisen omtales dagligt, og flere og flere bliver nervøse for egen økonomi.
Se PDF udgave af "14 Mig og finanskrisen. Hvordan påvirker den mig, og hvad skal jeg gøre?"
Indhold
- Finanskrisens opståen og udvikling på globalt plan
- Finanskrisen i Danmark
- Krisepakkerne og deres effekt
- Finanskrisen og din egen økonomi
Foredragsholdertyper
Lokalvalgte folketingsmedlemmer, kommunens økonomichef, bankmedarbejder, ansat i realkreditinstitut, økonom fra et universitet mv.
Debatarrangementer
Debatarrangementer kan enten udbydes som et selvstændigt tilbud (aftenskolerne skal fx anvende 10 % af deres kommunale tilskud til debatarrangementer) eller som et fællestilbud for en uddannelsesinstitution for kursister/elever/deltagere.
Begrundelse: At diskutere reklamer og deres virkemidler er væsentligt for, at vi som forbruger kan blive bevidste om den måde, hvorpå reklamerne påvirker vores forbrug og adfærd.
Se PDF udgave af "15 Forbrugernes afmagt – reklamernes magt?"
Indhold
- Hvad er det lovligt for virksomheder at reklamere for? En gennemgang af markedsføringsloven.
- Hvor meget påvirker reklamerne forbrugernes indkøb og vaner?
- Hvor meget er forbrugerne styrende for, hvordan reklamebranchen tilrettelægger sine kampagner?
- Hvordan kan man forestille sig, at virksomheder vil prøve at påvirke vores forbrug om 10 år?
Debattører
En kreativ direktør fra et reklamebureau, en repræsentant fra en forbrugerorganisation, personer der forsker i trends og tendenser, person med viden om forskellige persontyper/segmenter mv.
Begrundelse: Er det forbrugerne, der sætter dagsordenen? Eller er det indkøberne i de relativt få supermarkedskæder, der bestemmer, hvad vi køber? Agerer forbrugerne politisk i et sådant omfang, at det sætter sig spor?
Se PDF udgave af "16 Den politiske forbruger – fup eller fakta? Forbrugermagt/-afmagt"
Forslag til oplægsholdere
Indkøbschef fra en af de dominerende butikskæder, en repræsentant for eks. Fair Trade, Mellemfolkeligt Samvirke, Grønne Organisationer, Aktive Forbrugere, forskere der arbejder med området, en producent mv.
Begrundelse: Debatten om økologisk producerede fødevarer kører fortsat.
Se PDF udgave af "17 Hvordan skal mine fødevarer produceres - økologisk eller konventionelt?"
- Er det sundere?
- Smager de bedre?
- Er det bedre for miljøet?
- Kan man stille lignende spørgsmål til de konventionelt producerede fødevarer?
- Er de usunde?
- Smager de elendigt?
- Ødelægger de miljøet?
Forslag til oplægsholdere
Repræsentant for økologiske landmænd og for ikke-økologiske landmænd, ernæringsforsker, miljø-forsker, medarbejder fra Landbrug & Fødevarer mv.
Begrundelse: I den offentlige debat drøftes det ofte, om bankrådgiveren er bankens eller kundens mand. Bankrådgiveren er - i modsætning til andre - lovgivningsmæssigt forpligtet til at yde rådgivning, når han tilbyder produkter og serviceydelser. Men det er forbrugeren, der skal træffe det endelige valg. Derfor skal forbrugerne klædes på til at træffe de rigtige valg for forbrugerne selv på et oplyst grundlag. Hvorfor er forbrugerne opmærksomme på tilbud fra det lokale supermarked, men ikke opmærksomme på, at penge også har en pris?
Hvad kan forbruger selv gøre for at blive bedre til at træffe et oplyst valg? Hvordan kan man sammenligne forskellige produkter?
Se PDF udgave af "18 Bankrådgiver eller banksælger?"
Forslag til oplægsholdere
Medarbejdere i en bank, forsikringsselskab og/eller realkreditinstitut eller i en af de finansielle brancheorganisationer. Repræsentanter fra Forbrugerrådet eller en person fra Pengeinstitutankenævnet.
Begrundelse: Igennem de seneste årtier er der kommet flere og flere megastore indkøbscentre, og samtidigt er de små butikker i nærmiljøet bukket under. Der bliver således mange steder større og større afstand til dagligvarebutikkerne.
Hvilken plan har man i vores kommuner for fremtidens butiksstruktur?
Se PDF udgave af "19 Skal jeg fremover handle på tankstationen?"
Forslag til oplægsholdere
Kommunalpolitikere fra det udvalg i kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for den fysiske planlægning.
Hængselstemaer
Hængseltemaer er emner, som kan integreres i andre fag eller temaer
Begrundelse: Forbrugeren skal i dag have en stor viden, hvis han/hun vil lave god og sund mad. Forbrugeren skal både vide noget om økologi, fødevaresikkerhed, mærkning af madvarer og hvilke madvarer, der er mest bæredygtige. Kurset giver denne information samtidig med, at man laver mad.
Se PDF udgave af "20 Sådan laver du sund og sikker mad"
Indhold
Forbrugeren vil lære at lave mad, så
- den lever op til god fødevaresikkerhed
- den er fedtfattig og nærende
- forbrugeren kan kende forskel på økologiske og konventionelle madvarer og disses fordele og ulemper
Sammenhæng
Temaet vil bl.a. være relevant som en del af et madlavningskursus
Begrundelse: Information kan hjælpe forbrugerne til at træffe oplyste beslutninger i købssituationer o.l. Der findes rigtig meget god forbrugerinformation. Men hvordan finder man som forbruger denne information?
Se PDF udgave af "21 Sådan bliver du en klogere forbruger!"
Indhold
Borgeren vil blive indført i, hvordan relevant og handlingsorienteret forbrugerinformation kan findes på både offentlige og private hjemmesider. Det være sig fx:
- Forbrugerstyrelsens hjemmeside
- Forbrugerombudsmandens hjemmeside
- Forbrugerrådets hjemmeside
- Oplysning om søgemaskiner med prissammenligninger
Sammenhæng
Temaet vil bl.a. være relevant som en del af et længerevarende edb-kursus.
Begrundelse: Mange forbrugere handler varer og serviceydelser på internettet. Samtidig foretager mange forbrugere bl.a. deres bankforretninger på nettet – via netbank. Den stigende anvendelse af nettet i forbrugsrelateret øjemed rejser dog spørgsmålet: Hvordan sikrer jeg bedst mine personlige oplysninger mv. mod misbrug?
Se PDF udgave af "22 Sådan undgår du at havne i nettet – sikkerhed på internettet!"
Indhold
Deltageren vil blive indført i, hvordan man bedst muligt sikrer sin computer – både fysisk og i cyberspace – mod misbrug af personlige oplysninger. Det være sig bl.a. i forhold til problemstillinger vedr.:
- Hackerangreb på netbanken
- Spam
- Beskyttelse af private oplysninger
Sammenhæng
Temaet vil bl.a. være relevant som en del af et længerevarende edb-kursus.
Titel:
Idékatalog
Undertitel:
Inspiration til forbrugerundervisning på voksenuddannelsesområdet
Resumé:
ForbrugerForum har sammensat et katalog af ideer til, hvordan forbrugerstof kan indgå på voksenuddannelsesområdet som en del af tilbuddet eller som særlige arrangementer for kursisterne.
Udgiver:
Forbrugerstyrelsen
Ansvarlig institution:
ForbrugerForum
Copyright:
Forbrugerstyrelsen
Forfatter:
ForbrugerForum
Anden bidragyder:
Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Sprog:
dan
URL:
http://www.forbrug.dk/
Version:
1.0
Versionsdato:
2010-02-26
Publikationsstandard nr.:
2.0
Formater:
html, gif, jpg, pdf, css
Udgiverkategori:
Statslig