Begrundelse: Unge bliver konstant mødt med trykte og elektroniske reklamer, som er målrettet deres vaner og forbrug. Reklamer i dag er mere fokuserede og udsendes ad nye og andre kanaler end tidligere. Men nutidens unge er vant til at møde og analysere reklamer i aviser, magasiner, på tv og mange andre steder. I forhold til tidligere generationer er de således i højere grad i stand til at forholde sig kritisk til indholdet og virkemidlerne.
Men virksomhederne finder hele tiden på nye måder at reklamere på. Det betyder bl.a., at unge får personliggjorte reklamer via sms og mails. Såkaldt product placement betyder endvidere, at reklamer optræder steder, hvor vi ikke er vant til at se dem – fx i film. Dermed bliver afsenderen ofte skjult for forbrugeren. Samtidig er virksomhederne blevet dygtige til at udvikle produkter og tjenesteydelser, som konstruerer nye behov – fx mobiltelefoner med tilhørende mulighed for tilkøb af mobiltjenester eller computerspil, der kræver merkøb for at øge oplevelsesværdien. Herved udviskes grænser mellem forbrug og reklame gradvist.
At diskutere reklamer, deres virkemidler og måden de påvirker vores forbrug og adfærd på, er væsentligt for unge, da det sætter dem i stand til at udleve et bevidst og kritisk forbrug i overensstemmelse med deres faktiske behov. Herudover kan det eksempelvis diskuteres, hvilken livsstil reklamer lægger op til, at unge skal føre.
Ideer til undervisningsforløb:
Hvordan kan man forestille sig, at virksomheder vil prøve at påvirke vores forbrug om 10 år?
Hvilke nye kanaler vil virksomhederne bruge? Vil den traditionelle reklame være afskaffet? Hvordan kan man påvirke vores vaner og forbrug på anden måde end via reklamer?
Hvad er det lovligt for virksomheder at reklamere for?
En gennemgang af markedsføringsloven. Bør man kun kunne reklamere for sunde varer?