Begrundelse: Miljø, klima og bæredygtighed er inden for de senere år kommet på såvel den nationale som den globale dagsorden. Hvor miljø og forbrug tidligere blev betragtet som gensidigt begrænsende størrelser med diskussioner om bæredygtighed kontra vækst til følge, handler diskussionerne i dag i langt højere grad om, hvordan vi forbruger på en bæredygtig måde. Diskussionerne foregår på mange niveauer og involverer både myndigheder, virksomheder og borgeres muligheder og ansvar for at påvirke produktion og forbrug i en bæredygtig retning.
Mange vil måske hævde, at det primært er erhvervslivet, som bør tage bæredygtighedshensyn, og at det i det store regnskab ikke betyder så meget, om vi ”almindelige” forbrugere husker at tage cyklen i stedet for bilen, at slukke lyset eller at købe økologisk. Men med 2,5 millioner danske husstande udgør vores private forbrug af produkter og ressourcer en stor andel af Danmarks samlede forbrug – og belastning af miljøet. Forbrugere har altså derfor også et stort ansvar for at passe på miljøet.
Det at lære om vort forbrugs miljø- og klimamæssige konsekvenser samt om muligheder for miljøvenligt forbrug udgør en væsentlig forudsætning for unges udvikling mod at blive kritiske, bevidste og bæredygtige forbrugere.
Arbejdet med dette tema kan indeholde og struktureres meget forskelligt – kun fantasien sætter grænser. Det vil være relevant at beskæftige sig med alt fra globale klimaaftaler, virksomhedernes social ansvar til konkrete bæredygtighedstips i hverdagen – også i den daglige husholdning.
Se PDF udgave af "10 Miljø og forbrug"
Ideer til undervisningsforløb:
Hvordan ser forbrugerkravene i relation til bæredygtighed, produktionsformer, dyre velfærd og sundhed mv. ud i fremtiden?
Eleverne kan fx opstille en liste med forbrugerkrav i 2020 og prioritere kravene. Hvad kan tænkes at stå på listen, som vi ikke taler om som et forbrugerkrav i dag? Eleverne kan nævne nogle ydre forhold, som kan tænkes at påvirke listen, såsom krig, global opvarmning, højkonjunktur mv.
Hvilket ansvar har myndigheder, erhvervsliv og forbrugere i forhold til at sikre et mere bæredygtigt forbrug i Danmark?
Og hvad kan hhv. myndigheder, erhvervsliv og forbrugere hver især gøre for at sikre, at Danmark bliver mere bæredygtig?