Begrundelse: Undersøgelser viser, at danskerne gerne vil købe sunde madvarer, men at de trods kampagner og mærkningsordninger stadig har svært ved at gennemskue, om de vælger rigtigt. Når forbrugerne er ude at handle, ved de godt, at chokolade er usundt, og at frugt og grønt er sundt. Men der er stor usikkerhed om, hvordan man fx finder den sundeste salatdressing. Der er også stor usikkerhed over for begreber som økologi og frygt for forskellige tilsætningsstoffer.
Maden er en vigtig del af vores liv. Den skal selvfølgelig give os de fornødne næringsstoffer, men den skal også gerne være en kilde til nydelse, glæde og velvære. At finde den rigtige balance kræver viden. At give børn og unge denne viden er en investering af stor betydning, både for den enkelte og samfundet som helhed.
Ideer til undervisningsforløb
Kostinterview:
Eleverne laver med afsæt i deres egen kost et kostinterview med efterfølgende næringsberegning og vurdering. Eleverne foretager kostinterviews, og i den sammenhæng kan der tales om formuleringen af spørgsmål, troværdighed mv. Efterfølgende bearbejdes data i et kostprogram, og resultaterne vurderes i relation til normerne for en sund kost.
Kostvaner:
Hvilke faktorer har indflydelse på vores kostvaner? Madvaner styres af mange faktorer som opdragelse, kultur, priser og mærkning/oplysning samt lyst og nydelse.
Kostformer:
Forskellige kostformer. Der ses på, hvordan forskellige landes fødevareproduktion afspejler sig i befolkningens kostvaner.
Varedeklarationer:
Dansk Varefakta Nævn har udarbejdet et undervisningsmateriale bl.a. til brug i folkeskolen. Det kan formentlig bruges over for andre målgrupper og i andre undervisningssammenhænge. Helt grundlæggende: Hvordan tyder man en varedeklaration på fødevarer? Hvilke oplysninger er der? Hvorfor? Hvordan kan man bruge dem? Allergier: Emnet hænger sammen med fødevarelovgivning og mærkning af fødevarer. Sundheds- og ernæringsanprisninger?
Mad, madlavning og kemi og fysik:
Molekylær gastronomi contra almindelig madlavning: Hvordan laver man fx en klar oksehalesuppe, som ikke er lavet på oksekød? Hvad sker der teknisk/kemisk i retten? Er denne udvikling ønskværdig? Her kan en gæstekok fra en af de fancy restauranter demonstrere teknikker, som eleverne selv skal prøve i et skolekøkken/fysiklokale, eller holdet kan besøge restauranten. Hvad sker der med fødevarerne, når de tilberedes, altså de husholdningstekniske metoder som kogning, stegning, bagning, konserveringer mv., hvor flere fag kan kombineres, når man også inddrager sundhed, smag, mikrobiologi, priser på færdiglavede produkter contra hjemmelavede, hygiejne/opbevaring.
Seks om dagen – de otte kostråd:
Temaer under denne overskrift er delvis indeholdt i arbejdsgruppens mange ideer vedr. mad, kost, ernæring, sundhed, mad og motion osv., men der kan indgå beregninger, der viser, hvor lidt der skal til for at ændre en kost i en sundere eller mindre sund retning. Madens energigivende stoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer – diverse beregninger fx fedt-energiprocenter. Hvad er BMI, og hvordan kan tallet bruges? Fastfood af forskellig slags: Priser, sundhed m.m. Hvor langt skal man gå, cykle eller løbe for at forbrænde en burger med det hele, en muffin? Her kommer også varedeklarationer ind i billedet. Momsdifferentiering på fødevarer: Beregninger og forebyggelse/sundhedsfremme. Hvad gør de andre lande i Norden og i EU? Hvor stor en del af den disponible indkomst bruges på mad og drikke?
Fødevarer og smag:
Smagens dag kan tilpasses målgruppen, hvor både ukendte og populære fødevarer er udgangspunktet for at lære noget om smage (grundsmage), smagstilsætninger og hvad det gør ved fx en ret. Madlavningsmetodik og kemi/fysik hører naturligt til her. Eksempel: Rødkålen forandrer sig ved kogning – hvorfor, hvad sker der i et kålhoved? Færdiglavet rødkål contra hjemmelavet – kvalitet, tid, opbevaring (konservering og hygiejne) og smag. Uanset hvilken rødkål eleverne foretrækker, kan man i øvrigt inddrage vaner, kultur, familiens betydning, hvem bestemmer indkøbet og hvorfor osv.