Begrundelse: Når unge får ansvaret for at købe ind og tilberede mad, bliver det interessant at vide, hvordan de indkøbte varer er blevet forarbejdet.
Forskellige mennesker har forskellige behov for energi og vitaminer via kosten. Dertil kommer stigende problemer med allergi. Derfor er det eksempelvis væsentligt at vide, hvor meget og hvilket kød en pølse består af. Om man kan lave en hønsebouillonterning uden kylling. Og hvilke sødestoffer der er i appelsinsodavand?
I mange lande beriger man desuden madvarer med eksempelvis c-vitamin – ligesom vi i Danmark putter jod i det salt, der sælges. Det er det, man kalder funktionelle fødevarer.
Det er ikke alle, som bryder sig om den måde at behandle fødevarer på. Det er derfor oplagt at diskutere i undervisningen, hvad man kan forvente af sine fødevarer, og hvilke grænser der er eller bør være i forhold til produktion og forarbejdningen af disse.
Se PDF udgave af "05 Fødevareproduktion"
Ideer til undervisningsforløb:
Hvilke danske og europæiske regler gælder for funktionelle fødevarer? Hvor mange funktionelle fødevarer findes der?
Kan man forestille sig fødevarer tilpasset vores gener? Er funktionelle fødevarer vejen frem for at højne folkesundheden?
Hvor meget er det tilladt at sprøjte frugt og grønt i henholdsvis konventionel og økologisk landbrug?
Hvilken funktion har sprøjtning af afgrøder? Kan man producere f.eks. frugt og grønt helt uden at sprøjte? Hvilke produktionsmetoder bruges der i økologiske landbrug? Hvilke produktionsmetoder bruges der i konventionelle landbrug? Hvordan opfatter forbrugerne de forskellige produktionsmetoder?