11. Metoder og guidelines til brugercentreret design

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de metoder og tilgange, som nogle virksomheder benytter i deres brugercentrerede designprocesser, herunder Design for Alle.^[14] Den viden, der gengives er indsamlet gennem Internetbaseret informationssøgning, en række telefoninterview med nøglepersoner samt et telefoninterview med IDEO, som er en førende international design- og innovationsvirksomhed^[15].

I Danmark er det en tendens blandt fødevareproducerende virksomheder, at de opfatter design som en vigtig strategisk prioritering. Det er den generelle holdning blandt produktchefer og innovationsdirektører, at emballagedesign kan skabe unik værdi og profitabilitet. De betragter evnen til at ramme den enkelte forbrugers særlige præferencer, hvad enten det er æstetiske, etiske, funktionelle eller andre behov som et af de væsentligste konkurrencevilkår i en global videnøkonomi.

Det danske marked er dog relativt lille og giver ikke i så høj grad grundlag for en samlet viden om teori, metoder og organisering. Der findes en lille gruppe af frontløbere inden for emballageinnovation, men flertallet af fødevareproducerende virksomheder reducerer, deres tilgang til designprocesser til at omfatte en ramme- og konkurrentanalyse, der beskriver muligheder inden for den pågældende kundegruppe og/eller produkttyper.

I udlandet, i særdeleshed i Storbritannien og USA, er der generelt større fokus på brugercentreret design og mere specifikt fokus på Design for Alle. Dette gør sig også gældende inden for fødevareindustrien, hvor virksomhederne i højere grad arbejder systematisk og metodisk med udviklingsprocesser ud fra brugerens perspektiv.

I det følgende beskrives de vigtigste aspekter af brugercentreret design

11.1 Tværfaglighed i designprocessen

Det der overordnet kendetegner den brugercentrerede designproces er, at den integrerer mange forskellige faglige discipliner, og at den baserer sig på en udviklingsmetodologi, der er drevet af tre grundlæggende elementer

Klart specificerede forretningsmål;
Anerkendelse af og viden om brugerens behov; og
Form, funktion og æstetiske betragtninger

Denne tredeling illustrerer, at en brugercentreret designproces inkluderer både økonomiske, formmæssige og menneskelige aspekter. Brugerens perspektiv er i alle processens faser det helt centrale og inkluderer både fysiske, psykiske, emotionelle, kognitive, sociale og kulturelle behov, begrænsninger og præferencer i forhold til det materielle design.

En brugercentreret designproces stiller derfor krav til, at arbejdet organiseres med udgangspunkt i en tværdisciplinær tilgang til at forstå brugeren, funktionalitet, æstetik og produktionsmuligheder simultant. Ofte kræver brugercentreret design kompetencer inden for psykologi, antropologi eller sociologi foruden selvfølgelig kompetencer inden for design, ingeniørvidenskab og erhvervsøkonomi. Den tværfaglige tilgang til design er en forudsætning for, at virksomheder kan arbejde målrettet mod at ramme det rigtige design med en vis grad af præcision og ikke blot håbe på, at designet intuitivt bliver rigtigt.^[16]

11.2 Fire perspektiver på designprocessen

Med det som udgangspunkt, at arbejdet med brugercentreret design er tværfagligt, kan der defineres fire perspektiver, som hver for sig og i samspil med hinanden er repræsenteret i designprocessen:

Brugerperspektivet, som skal give en dyb forståelse af brugernes verden og danne inspirationsgrundlag for designere.
Det økonomiske perspektiv, som skal give strategisk viden om forretningspotentiale og afsætning til nye markeder
Det industrielle designperspektiv, som skal integrere viden om brugeren med konceptuelt produktdesign
Produktionsperspektivet, som skal sammenfatte aspekterne af brugerperspektivet, det økonomiske perspektiv, det industrielle designperspektiv med viden om produktspecifikationer og materialevalg

I det følgende redegør vi for en række forskellige metoder og værktøjer, der kan anvendes i den brugercentrerede designproces. Metoderne er beskrevet, så de er særligt relevante for udviklingsprocesser med fokus på Design for Alle. Desuden beskriver vi et samlet forslag til guidelines for en idealtypisk designproces.^[17]

11.3 Metodekatalog

I dette afsnit beskriver vi de mest effektive kvalitative og kvantitative metoder til at inddrage brugeren i design- og udviklingsprocesser.

Observationsmetoder er en af de mest anvendte metodekategorier. Især etnografiske undersøgelser og deltagerobservationer anvendes til at definere behov, som individer ikke er i stand til at sætte ord på, og som man ikke kan opnå viden om gennem andre kvalitative metoder. Observationsmetoder anvendes ofte til at analysere adfærd og handlinger i et naturligt miljø og opnå indsigt i menneskelig interaktion.

Fokusgruppeinterview anvendes til at få deltagernes egen opfattelser og vurderinger af et specifikt produkt. Fokusgruppeinterviewet kan styrke det innovative element i, at flere folk tænker og agerer på samme tid og sted. Karakteristisk for gruppeinterviewet som dataindsamlingsmetode er, at der er tale om en produktion af viden, der er afhængig af selve interaktionen i gruppen, og som derfor er vanskelig at opnå gennem andre kvalitative og kvantitative metoder.

Collage er en teknik, hvor intervieweren beder deltagerne om at lave en collage af billeder og derudfra forklare vigtigheden af billederne og den måde, de har arrangeret dem på. Formålet med dette er, at illustrere deltagernes forståelse af aspekter i et designproblem.

Ord/koncept-association er en teknik, hvor intervieweren får deltagerne til at associere deskriptive ord med forskellige designkoncepter.

Ekstreme brugerinterview kan anvendes i forbindelse med en evaluering af oplevelser i forbindelse med brug af et produkt. Formålet er at få indsigt i de aspekter og den adfærd, der knytter sig til brug af produktet og dermed i aktuelle designproblemer.

Spørgeskemaundersøgelse består af en række strukturerede spørgsmål og har til formål at skaffe kvantitative data og dermed evidensbaseret viden om centrale problemstillinger fra et stort antal informanter. Spørgeskemaundersøgelser kan også gennemføres som webundersøgelser og dermed danne grundlag for globale brugerperspektiver.

Fotografering er en kvalitativ metode til at finde frem til menneskers reelle handlinger frem for, hvad de siger, de gør. Via analyse af fotos fra en persons liv, taget af personen selv, er det muligt at opnå indsigt i uforudsete aspekter af forbrugerens dagligdagsadfærd- og rutiner.

Karakterprofiler er observationer af mennesker i den virkelige verden, som indeholder detaljer omkring adfærd og livsstil. Karakterprofiler eller typologier anvendes til at visualisere den typiske forbruger og kommunikere de værdier, som forskellige livsstilssegmenter tillægger koncepter. Karakterprofiler skabes for at opnå forståelse af flere forskellige typer af kunder.

Konkurrentundersøgelser anvendes til at evaluere et koncept eller produkt ved at sammenligne med konkurrenters koncepter eller produkter. Formålet med en konkurrentanalyse er at etablere nogle funktionelle betingelser og formmæssige konkurrenceparametre.

11.4 Guidelines til designproces

Fundamentet for en brugercentreret designproces består af viden om brugernes adfærd og behov samt viden om forretningsmuligheder. En systematisk tilgang til design af emballage kan med fordel indeholde følgende guidelines, som hver især kan understøttes af en eller flere af ovennævnte metoder^[18]:

Forstå

Forud for designprocessen skal der skabes et videngrundlag om brugeren på det potentielle marked, om produktets placering i forhold til omgivelser og brug, om relevante teknologier, konkurrenceforhold, potentielle markedssegmenter osv.
Observer

For at opnå en detaljeret viden om brugeren og brugssituationen kan man observere konkrete aktiviteter, der knytter sig til brug af produktet. Observation kan også bruges til at få indblik i den bredere forbrugskontekst – det vil sige de fysiske, kognitive, sociale, emotionelle og kulturelle aspekter, der er forbundet med køb og anvendelse
Visualiser

Når videngrundlaget om brugeren er skabt kan designere og ingeniører gå i gang med den konkrete visualisering af produktet og bestemme en basisstruktur for designet.
Evaluer og juster

Når der er skabt en basisstruktur for designet gennemgås alle detaljer af produktet, og der kan fx gennemføres nye observationer og brugertests for, at designere kan få relevante input til forbedringer.
Implementer

I implementeringsfasen er det vigtigt at fokusere på de pragmatiske aspekter af produktdesignet og tage højde for omkostninger, produktion, holdbarhed, materialevalg osv.

[14] Metodebeskrivelsen i dette afsnit er baseret på resultater fra en desk research og en række kvalitative interview. Der er ikke tale om en udtømmende videnskabelig beskrivelse

[15] IDEO er en af verdens største designvirksomheder med 8 kontorer fordelt på 4 lande. IDEO hjælper virksomheder med at lave innovative løsninger inden for industrielt design, services, miljøer og digitale oplevelser. De har en selvstændig afdeling, der beskæftiger sig med emballageinnovation.

[16] Jørgensen, Stine: ”Brugercentreret design”, kapitel 3

[17] Metodekatalog er baseret på desk research, input fra workshop og telefoninterview med Nina Sm ith, IDEO i London. Beskrivelsen af guidelines er baseret på desk research, input fra workshop og telefoninterview med IDEO i Californien

[18] Baseret på input fra IDEO, California