8. Brugercentreret design og Design for Alle
Hver dag omgiver vi os med ting, som er formgivet af designere og ingeniører. Design er en central del af det moderne liv og opfylder mange funktioner i hverdagen. Design for Alle har mange ligheder med brugercentreret design. I dette afsnit forsøger vi at redegøre for de to betegnelser og identificere, hvordan de adskiller sig fra hinanden og supplerer hinanden.[²]
8.1 Brugercentreret design
Brugercentreret design er en relativ ny orientering inden for design, som har udviklet sig over de seneste 25 år, men som først nu er ved at blive formaliseret.
Mange virksomheder kan have glæde af at kortlægge sine forbrugere og vide, hvad det er for nogle mekanismer, der sker inde i deres hoveder, når de køber og anvender produkter. Hvis virksomhederne ved det, så ved de også, hvilke priser de kan tage, hvordan markedet er, hvordan de skal reklamere, og hvordan de skal brande. Brugercentrerede udviklingsprocesser fokuserer på at opnå et fuldendt billede af brugeren og brugskonteksten som grundlag for meningsfuldt design og kan primært karakteriseres ved, at det er viden om bruger og brugskontekst, der udgør fundamentet for produktudviklingen.
I brugercentreret design anvendes forskellige traditionelle etnografiske metoder til at undersøge og inddrage brugere i processen. Styrken i denne metodiske tilgang er, at den går bag om brugssituationen og på den måde kan skabe større målrettethed og relevans i produktløsningerne, hvilket er særligt interessant i tilgængelighedsperspektiv.
”Brugercentreret design er design, som i særlig høj grad tager hensyn til brugernes behov, ønsker og værdier. Det brugercentrerede designperspektiv er relevant, fordi moderne forbrugere i stigende grad forlanger produkter, der er designet, så de passer til en individuel livsstil. Denne udvikling betyder, at det er nødvendigt for producenter at identificere deres brugeres behov og skabe produkter, der er tilpasset disse.”[³]
8.2 Design for Alle
Design for Alle[4] tager på samme måde som den brugercentrerede designproces udgangspunkt i brugerens verden og perspektiv. Design for Alle adskiller sig dog fra den brugercentrerede tilgang ved at fokusere på særgruppernes perspektiv og eksklusivt på tilgængelighedsaspektet. Tilgængelighed drejer sig om menneskelig mangfoldighed, social deltagelse og lighed, hvilket tilfører designprocessen helt særlige kreative og etiske udfordringer. Udgangspunktet for Design for Alle er en demokratisk tankegang og en bestræbelse på, at give personer lige mulighed for at tage del i alle aspekter af samfundslivet. For at nå dette mål, skal de fysiske omgivelser – det vil sige hverdagsgenstande, services, kultur og information være tilgængeligt og anvendeligt for alle i samfundet og modsvare en øget menneskelig mangfoldighed.
I Norge taler man om, at designprocessen bør struktureres med udgangspunkt i elitebrugeres perspektiv.[5] Kategorien ’elitebrugere’ omfatter en række mennesker, som af en eller anden årsag er funktionshæmmede i forhold til gennemsnitsbrugeren. Ved at arbejde med design, som målrettes disse såkaldte elitebrugere er det muligt at opnå indsigt i nuværende og fremtidige brugerværdier og skabe nye modeller for produktinnovation, der er en forudsætning for kommerciel succes og samtidig kommer det brede brugersegment til gode. Design for Alle er barrierefrit design, som er udviklet med udgangspunkt i specielle brugergrupper, men som samtidig kommer gennemsnitsborgeren til gode.
[2] Redegørelserne for termerne Design for Alle og Brugercentreret Design er baseret på en kontekstuel forståelse af emballageudvikling i fødevarebranchen. Der er ikke tale om en udtømmende videnskabelig beskrivelse.
[3] Jørgensen, Stine, p.18 in: ”Brugercentreret design”, EBST 2003
[4] Design for Alle er et dansk ord for det, der i den engelske fagterminologi hedder inklusive designog i den amerikanske fagterminologi universal design.
[5] Berg, Marianne Støren, p.33 In: ”Befria din produkt – en konferens om förpackningar som konkurrensmedel”, Reumatikerfôrbundets 2006
