Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige |

5. Færch

Virksomhed

Færch Plast i Holstebro er en af Danmarks største producenter af plastemballage. Færch Plast arbejder strategisk med at implementere viden om forbrugertrends i deres produktudvikling.

Færch Plast har haft et stærkt fokus på miljøvenlighed og bruger bl.a. en ny type plastmateriale udvundet af majskorn, PLA. Virksomheden vil nemt kunne implementere Design for Alle som et led i de nuværende design faser.

Udfordring

Færch Plast undersøger kontinuerligt nye forbrugssituationer, og det er virksomhedens ambition, at skabe emballageløsninger, der matcher disse.

For at kunne tilpasse emballage til forbrugernes skiftende livsstil arbejder virksomheden med visionsdrevne projekter sideløbende med de specifikke opgaver fra kunderne.

Færch Plast ved, at emballagen er fødevareproducenternes ansigt udadtil og ønsker at fremstille produkter, der kommunikerer optimalt til forskellige målgrupper, men samtidig er tilgængelige og funktionelle.

Løsning

Færch Plast har i AMPET® materialet skabt, et nyt sortiment af innovative emballageprodukter til den næste generations forbrugere. AMPET afløser traditionelle glas- og konservesløsninger og er op til 40% billigere. Samtidig giver plastemballage en klar logistisk fordel. Derudover er der store muligheder indenfor design, funktionalitet og grafik. Emballagetyperne anvendes til langtidsholdbare fødevare og giver fødevareproducenterne optimale muligheder for at tilføre deres produkter designmæssig værdi.

AMPET serien har en række forskellige funktionelle features, som matcher kundernes specifikke behov og ønsker.

Forretningsmæssige fordele

Færch Plast oplever en stigende efterspørgsel på deres produkter på de internationale vækstmarkeder. Færch Plast forventer øget omsætning på deres AMPET-serie over de næste år.

Fordele for forbruger

  • Miljøvenlighed

  • Nem at åbne og genlukke

  • Funktionelle features

Fordele for producent

  • Brud med traditionel konservesemballage + Bedre muligheder for at skabe unik emballage mht. form og grafik

  • Mulighed for at kommunikere mere målrettet til specifikke forbrugersegmenter

  • Kan anvendes til mange forskellige typer af fødevarer

  • Optimering af emballagens muligheder for at markedsføre produkter

Top |

Denne side er kapitel 5 af 5 til publikationen "Design for alle".
Version nr. 1.0 af 01-02-2008
© Forbrugerstyrelsen 2008