Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Bilag 2 Sø- og Handelsrettens praksis i sager om erhvervshemmeligheder (Udarbejdet af vicepræsident Michael B. Elmer, juni 2004)

Indledning

Siden 1995 har Sø- og Handelsretten afsluttet 41 sager om markedsføringslovens § 10.

I 110 sager blev der afsagt dom. I 12 af sagerne fandt retten, at der forelå en overtrædelse af markedsføringslovens § 10; i 4 af sagerne er sagsøgte blevet frifundet, og i resten er de sagsøgte blevet dømt efter andre bestemmelser end markedsføringslovens § 10, eksempelvis markedsføringslovens § 1.

10 sager blev forligt efter domsforhandling på grundlag af rettens tilkendegivelse. 4 af tilkendegivelserne var mundtlige, 5 var skriftlige. Ud af de 5 skriftlige tilkendegivelser fandt retten i 1 sag, at sagsøgte overtrådt markedsføringslovens § 10. I resten af sagerne blev sagsøgte frifundet.

21 sager blev forligt før domsforhandlingen.

Hvad kan der udledes af Sø- og Handelsrettens praksis?

Godt halvdelen af de sager om markedsføringslovens § 10, som blev anlagt ved Sø- og Handelsretten i den nævnte periode, blev hævet som forligt inden domsforhandlingen. Det er ikke muligt at sige noget generelt om udfaldet af disse sager, idet teksten til forliget langt fra altid er blevet oplyst for retten. Siden 1995 er der dog 4 sager, hvor forligsteksten er blevet ført til retsbogen og dermed blevet registreret. I disse sager har de sagsøgte (tidligere medarbejdere) erkendt, at de oplysninger, de havde fået hos deres tidligere arbejdsgivere (sagsøgerne), var omfattet af markedsføringslovens § 10, og at deres handlinger var i strid hermed.

En gennemgang af de sager vedrørende markedsføringslovens § 10, som har været domsforhandlet i perioden, tyder på, at der navnlig har været to årsager til at domsforhandle sagerne. Den ene årsag har været behovet for at få sagen belyst og handlingsforløbet klarlagt gennem vidneforklaringer og/eller udtalelser fra syns- og skønsmænd. Det, som oftest har skullet klarlægges, har været, om de tidligere medarbejdere havde medtaget oplysningerne til deres nye konkurrerende arbejdsgiver. Dette er som oftest blevet belyst gennem vidneforklaringer under strafansvar og med krydsforhør. Derudover har der i visse tilfælde været tvist om, hvorvidt oplysningerne var erhvervshemmeligheder eller oplysninger af almen karakter, en vurdering, som er foretaget af retten selv, eventuelt bistået af udtalelser fra synsog skønsmænd. Udfaldet af disse sager har således beroet på, hvad der kom frem af oplysninger under selve domsforhandlingen, og rettens efterfølgende vurdering af de fremkomne bevisligheder.

Den anden årsag til, at sagerne er blevet domsforhandlet, synes at have været, at spørgsmålet om reglernes indhold og anvendelse i praksis har skullet efterprøves på nye brancher, f.eks. hjemmeservice og hårplejeprodukter til frisører. En af disse sager er under anke til Højesteret.

Sø- og Handelsrettens praksis

De følgende domme og tilkendegivelser omhandler især oplysninger om kunder og prisfastsættelse, hvor en tidligere ansat har etableret en konkurrerende virksomhed og efterfølgende har overtaget en del af sin tidligere arbejdsgivers kunder. I ingen af sagerne var den ansatte underlagt en konkurrenceklausul.

H 24/02 - Hairmix mod Henning Gram, dom afsagt den 22. marts 2004

Sagen drejede sig om, hvorvidt Henning Gram, der var ansat hos Hairmix som sælger af hårprodukter, under sin ansættelse hos Hairmix havde misbrugt sin viden om kunder (gennem et kundekartotek og register) i forbindelse med egen opstart af konkurrerende virksomhed. Der skulle herunder tages stilling til, om Henning Gram havde tilbudt Hairmix' kunder den konkurrerende virksomheds produkter, og om han havde misrekommanderet Hairmix' produkter over for Haimix kunder. Derudover skulle retten vurdere, hvorvidt Henning Gram havde handlet illoyalt overfor Hairmix ved at have skabt en dårlig stemning blandt de ansatte og ved at søge at få de fleste medarbejdere hos Hairmix ansat i den konkurrerende virksomhed.

Sø- og Handelsretten fandt det efter en del vidneforklaringer godtgjort, at Henning Gram havde udvist illoyal adfærd over for Hairmix, og at han dermed havde overtrådt markedsføringslovens § 1 og § 10.

Dommen er anket til Højesteret.

V 51/00 - Rentokil Initial A/S mod Kim Laursen og Kiratin, dom afsagt den 24. september 2002 Sagen drejede sig om, hvorvidt Kim Rasmus Laursen, der tidligere havde været ansat som servicechef hos Rentokil, havde anvendt Rentokils kundemateriale og forretningshemmeligheder i sin nye konkurrerende virksomhed, Kiratin, som han opstartede 2 år efter sin fratræden hos Rentokil. Kiratin havde ved direkte henvendelser til Rentokils kunder fremkommet med tilbud, der prismæssigt lå væsentligt under Rentokils og havde haft en standard opsigelsesblanket til opsigelse af kundernes kontrakt med Rentokil. Derudover havde Kiratin ansat medarbejdere, som havde været eller var hos Rentokil, og Kiratin havde lavet et kundekompendium (oplysningsbog om skadedyrsbekæmpelse), som var næsten identisk med Rentokils.

Efter en del vidneforklaringer fandt Sø- og Handelsretten det ikke godtgjort, at Kim Laursen havde taget informationer med fra Rentokils kundedatabase ved sin fratræden, eller at han senere havde modtaget disse. Der blev ved vurderingen lagt til grund, at Kiratins overtagelse af tidligere Rentokil-kunder alene kunne anses for udnyttelse af almindeligt branchekendskab og ikke var en indikation af brug af erhvervshemmeligheder. Endvidere fandt Sø- og Handelsretten, at kundekompendiet og serviceaftalerne var eksterne materialer, som indeholdt almindeligt tilgængelige oplysninger og ikke erhvervshemmeligheder.

De sagsøgte blev dømt for at have handlet i strid med god markedsføringsskik ved at have hjulpet Rentokils kunder med at opsige deres aftaler med Rentokil og ved at have efterlignet Rentokils kundekompendium.

V 57/00 - Mimex A/S mod Jørn Harder - tilkendegivelse af 8. februar 2002

Jørn Harder, der tidligere havde været ansat hos Mimex, havde umiddelbart efter sin fratræden taget kontakt til to af Mimex kunder med den virkning, at to ordre, som Mimex endnu ikke havde fået men havde forberedt, gik til det konkurrerende selskab, som Jørn Hansen nu arbejdede i. Kunderne var nogle, Jørn Hansen gennem personlig kendskab havde skaffet til Mimex. Jørn Hansen havde under sin ansættelse i vidt omfang bearbejdet og forberedt disse to ordrer og havde været i forhandlinger om ordrernes pris og udseende.

Dette forhandlingsforløb blev statueret som en erhvervshemmelighed, og Søog Handelsretten fandt Jørn Harders brug heraf en overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 2.

V 12/99 - Lau Ren mod Michael Thestrup - dom af 27. juli 2000

Sagen drejede sig om, hvorvidt Michael Thestrup, der tidligere havde været ansat hos Lau Ren som vinduespudser, havde overtrådt markedsføringslovens § 1 og § 10, stk. 2 ved at have uddelt reklamesedler til Lau Rens kunder, der misrekommanderede Lau Ren, ved opstart af egen konkurrerende virksomhed. Michael Thestrup havde gennem sin ansættelse hos Lau Ren fået udleveret kundekort og oplysninger om navn og adresse på Lau Rens kunder, om intervallet mellem pudsningerne og om prisen herfor.

Efter en nøjere vurdering af de oplysninger, som Michael Thestrup havde fået, fandt Sø- og Handelsretten ikke, at disse havde karakter af erhvervshemmeligheder, blandt andet under hensyn til at prisfastsættelsen ikke krævede nærmere specialviden, og at der ikke var tale om en speciel kundekreds.

Sø- og Handelsretten fandt, at Michael Thestrup havde overtrådt markedsføringslovens § 1 ved at have misrekommanderet Lau Ren.

V 60/98 - DKS Ejendomsservice A/S mod Claus Corell - dom afsagt den 11. april 2000

Også denne sag drejede sig om en tidligere vinduespudser, som havde startet konkurrerende virksomhed. Oplysninger om kundekreds og prisfastsættelse fandtes ikke at være erhvervshemmeligheder. Begrundelsen var den samme som i den oven for nævnte sag.

Claus Corell havde var ikke blevet fritstillet i forbindelse med opsigelsen. Det fandtes ikke i strid med markedsføringslovens § 1, at Claus CoreII i opsigelsesperioden havde sagt farvel til sine kunder, på deres forespørgsel havde oplyst dem, at han ville påbegynde selvstændig virksomhed, og efter opsigelsesperiodens udløb efter anmodning var fortsat med at arbejde for nogle af disse kunder, nu som selvstændig.

V 106i97 - In Vitro A/S mod Carsten Madsen - dom afsagt den 5. december 1997.

Sagen drejede sig om, hvorvidt Carsten Madsen havde misbrugt erhvervshemmeligheder i form af kunderegister og indkøbspriser, som han havde fået kendskab til under sin ansættelse som sælger hos In Vitro, der sælger laboratorieudstyr til forskningsbrug. I forbindelse med opstart af egen konkurrerende virksomhed og i forlængelse af Carsten Madsens egen opsigelse rettede han uopfordret henvendelse til flere af In Vitros kunder med udgangspunkt i In Vitros kunderegister.

I sin vurdering af, om de oplysninger, som Carsten Madsen under sin ansættelse hos Invitro havde fået, var erhvervshemmeligheder, havde retten afvejet Carsten Madsens udtalelse om, at han havde fået informationerne om kunderne fra frit tilgængelige oplysninger fra vejvisere og offentlige registre samt almindeligt oparbejdet branchekendskab med det faktum, at de uopfordrede henvendelser fra Carsten Madsen indeholdt samme fejlregistreringer som In Vitros kunderegister.

Sø- og Handelsretten fandt det godtgjort, at In Vitros kunderegister og oplysningerne In Vitros indkøbspriser havde karakter af erhvervshemmeligheder, og at Carsten Madsen ved at have rettet direkte henvendelse til disse kunder havde overtrådt markedsføringslo vens § 10. stk. 2. Derimod fandt retten ikke, at In Vitro havde lidt et tab, og Carsten Madsen blev herefter frifundet for In Vitros krav om erstatning.

V 96/00 - Biosol ApS mod Scan Fresh - tilkendegivelse af 19. november 2001

Scan Fresh varetog regnskabs- og distributionsfunktioner for Biosol og fik i den anledning fakturaer fra Biosol til bogføring. Med udgangspunkt i disse fakturaer henvendte Scen Fresh sig til Biosols kunder.

Eftersom Biosol selv havde udleveret navn og adresse på sine kunder til Scan Fresh, fandt SØ og Handelsretten ikke, at disse oplysninger var erhvervshemmeligheder beskyttet efter markedsføringslovens § 10. Til gengæld havde Scan Fresh handlet i strid med god markedsføringsskik.

V 90/95 - Fyns Lufttryk ApS mod Ardua ApS og B.S. Trykluft - tilkendegivelse fra den 2. november 199

Sagen drejede sig især om, hvorvidt Ardua og B.S. Trykluft havde handlet i strid med god markedsføringsskik. Fyns Lufttryk var eneforhandler af produkter, som Ardua importerede, og i forbindelse med en indbyrdes garantiordning fik Ardua navn og adresse på de kunder, som købte de importerede varer gennem Fyns Lufttryk. Efter at Ardua havde ophævet eneforhandleraftalen på grund af Fyns Lufttryks misligholdelse, sendte Ardua en meddelelse herom til kunderne i deres garantikartotek.

Dette kundekartotek, som Fyns Lufttryk selv havde udleveret til Ardua, blev ikke anset for at indeholde erhvervshemmeligheder.

De følgende domme og tilkendegivelser omhandler blandt andet tekniske tegninger og beskrivelser mm.

V 129/02 - Just/Kidde E-nterprise ApS mod Egmont International Holding A/S - dom afsagt den 17. november 2003

Just/Kidde havde udviklet et koncept til internettet, der hed styleguide.dk. Just/Kidde og Egmont lå i forhandlinger om Egmonts køb af konceptet, og Egmont underskrev i forbindelse med forhandlingerne en hemmeligholdelseserklæring om det materiale og de oplysninger, som de havde modtaget. Styleguide.dk blev senere offentliggjort på Alt for Damernes messe. Efter offentliggørelsen og efter forhandlingerne med Egmont var ophørt introducerede et svensk koncernforbundet selskab til Egmont et koncept, stilguide, som var næsten identisk med styleguide-konceptet.

Sø- og Handelsretten konstaterede, at en erhvervshemmelighed ikke længere kan være en sådan, efter den er blevet offentliggjort, og at det derudover ikke var dokumenteret, at Egmont havde videregivet materiale og oplysninger til det svenske selskab, hvorfor Egmont blev frifundet. Sø- og Handelsretten bemærkede, at det svenske selskab, der ikke var part i sagen, havde handlet i strid med god markedsføringsskik.

V 16/00 - HMS Møbelfabrik ApS mod Surcfurn A/S og Lotte Karlsen - dom afsagt den 28. august 2002

HMS Møbelfabrik havde to møbelserier af fyrretræsmøbler til hjemmekontorer. Efter Lotte Frederiksen havde opsagt sit job hos HMS Møbelfabrik og startet hos Sunfurn A/S, introducerede Sunfurn A/S en lignende møbelserie. Sagen drejede sig om, hvorvidt Lotte Frederiksen havde videregivet oplysninger i form af salgsmateriale og billeder af HMS Møbelfabriks serie til Sunfurn, således at Sunfurn blev i stand til at producere en lignende serie.

Efter en del vidneforklaringer, fandt Sø- og Handelsretten det ikke bevist, at Lotte Karlsen ikke skulle have leveret materialet tilbage til HMS Møbelfabrik ved ansættelsesforholdets ophør. Derudover fandt Sø- og Handelsretten ikke, at et fotografiaf en almindelig møbelopsætning kunne være omfattet af markedsføringslovens § 10, stk. 3.

H 157/94 - Forskningscenter Risø mod Jørgen Jensen og Patrick Brain - dom afsagt den 23. juni 1998

Jørgen Jensen og Patrick Brain havde på forskningscenteret Risø deltaget i udvikling af en speciel vådoxidationsproces. Efter sagsøger nærmere havde præciseret sine påstande, tog de sagsøgte til bekræftende genmæle og erkendte derved, at den viden de havde fået vedrørende en nærmere angivet vådoxidationsproces var omfattet af markedsføringslovens § 10. Sagens fokus var af mere processuelle karakter.

V 78/96 - Farstrup Møbler A/S mod 3-R Teknik A/S og Skippers Møbler A/S - dom afsagt den 8. januar 1998

Farstrup Møbler havde udviklet et beslag til sæder med en katapultmekanisme. 3-R Teknik fik af Farstrup Møbler til opgave at lave et bedre og billigere beslag og fik i den anledning udleveret eksemplarer af beslag fra Farstrup Møbler. Beslaget, som 3-R Teknik havde lavet, solgte de til Skippers Møbler, og sagen drejede sig om, hvorvidt dette var i strid med markedsføringslovens § 1 og § 10, stk. 3.

Sø- og Handelsretten fandt det godtgjort, at 3-R Teknik selvstændigt havde videreudviktet et beslag med udgangspunkt i det, som de havde fået af Farstrup Møbler. 3-R Teknik og Skippers Møbler blev frifundet.

V 42/02 - Invensys Process Systems A/S mod Carlisle Proces Systems A/S, Ole Kragh og Per Rønø Clausen - tilkendegivelse af 16. januar 2004

Sagen drejede sig om, hvorvidt Ole Kragh og Per Rønø Clausen i forbindelse med deres fratræden hos Invensys havde medbragt nogle af Invensys› tekniske tegninger af spraytørringsanlæg (et anlæg, der forvandler væske til pulver) til deres nye arbejdsplads Carlisle, som er konkurrent til Invensys.

Sø- og Handelsretten fandt det ikke godtgjort, at Ole Kragh og Per Rønø Clausen havde medbragt tegningerne til Carlisle. Endvidere fandt Sø- og Handelsretten, at tegningerne taget deres alder og syns- og skønsmændenes erklæring i betragtning ikke i 2001 var udtryk for andet en almindelig faglig viden for ingeniører indenfor branchen, hvorfor de ikke var omfattet af markedsføringslovens § 10.

V 86/98 - Pablo 21.287 ApS mod Elle-Mie Ejdrup Hansen og Martin Danmark A/S - tilkendegivelse af 25. juni 1999

Elle-Mie havde en kunsterisk ide, som Pablo skulle udføre som pilotprojektet, herunder skulle Pablo levere en teknisk optisk løsning. Det var ikke blandt parterne aftalt, at Pablo, hvis projektet blev til noget, skulle have overladt opgaven med den tekniske optiske løsning. Elle-Mie gennemførte projektet og fik Martin Danmark til at udføre den tekniske optiske løsning, som var en simplificeret udgave af sagsøgers tekniske beskrivelse af det endelige projekt, hvilket for en fagmand nok var minimumsløsningen.

Sø- og Handelsretten fandt ikke, at den tekniske beskrivelse var beskyttet efter markedsføringslovens § 1 eller § 10.

Top |

Denne side er bilag 2 til publikationen "Markedsføring og prisoplysning".
Version nr. 1.0 af 01-03-2005
© Forbrugerstyrelsen 2005