Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

kapitel 13 Inkorporering af prismærkningsreglerne i markedsføringsloven

Ifølge kommissoriet skal udvalget overveje, om de generelle prismærkningsregler vil kunne indgå i markedsføringsloven.

Udvalget har på den baggrund drøftet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse om prisoplysninger i markedsføringsloven, som kan suppleres med uddybende bekendtgørelser.

13.1. Gældende ret

I dag findes reglerne om prismærkning som bekendt i en særskilt lov om prismærkning.

13.2. Nordisk ret

I Norge findes de gældende prismærkningsregler i markedsføringsloven. Prismærkningsreglerne består af en enkelt lovbestemmelse suppleret med bemyndigelser til kontrolmyndigheden til at udstede uddybende og supplerende bekendtgørelser.

I Finland findes der en variant af den norske model, hvorefter reglerne om prismærkning findes i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i forbrugerbeskyttelsesloven, som regulerer markedsføring i forhold til forbrugerne.

I Sverige findes der en generel lov om prisinformation.

13.3. Markedsføringsudvalgets overvejelser

Formålet med prismærkningsloven er at sikre forbrugerne korrekte prisoplysninger i en form, der er forståelig, klar, relevant og gennemsigtig. Loven skal endvidere fremme forbrugernes orienterings- og vurderingsmuligheder med hensyn til priser på varer og tjenesteydelser i markedet. Prisinformationen skal gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne forskellige produkter inden for samme produktgruppe og hos forskellige erhvervsdrivende og dermed medvirke til en effektiv priskonkurrence.

Prismærkningsloven omfatter kun forholdet mellem forbruger og erhvervsdrivende i modsætning til markedsføringsloven, der også indeholder regler, som regulerer forholdet mellem erhvervsdrivende. Da prismærkningslovens regler om prisoplysninger er et væsentligt konkurrenceparameter mellem erhvervsdrivende, har lovens regler imidlertid også stor betydning i forholdet mellem konkurrenter.

Prismærkningsloven har på linie med markedsføringsloven karakter af en generel lovgivning på området. På vare- og tjenesteydelsesområder, hvor der stilles specielle lovgivningsmæssige krav til angivelse af prisoplysninger, viger prismærkningsloven til fordel for denne speciallovgivning. Samtidig supplerer prismærkningsloven speciallovgivningen på de områder, hvor denne lovgivning er mindre vidtrækkende.

Det er derfor udvalgets opfattelse, at prismærkningsloven og markedsføringsloven har en lang række lighedspunkter, der taler for en integration af de to love.

Begge love er generelle (horisontale) love, der på hver sit område regulerer prismarkedsføring. Forbrugerombudsmanden har således udarbejdet en vejledning om prismarkedsføring (februar 2002), hvor der opstilles retningslinier for brug af forskellige former for prismarkedsføring, eksempelvis en erhvervsdrivendes sammenligninger af sin egen pris med en førpris eller en normalpris. Disse emner er ikke omfattet af prismærkningsloven, men er dog nært beslægtede med prismærkningslovens regler.

Prismærkningsloven og markedsføringsloven overlapper endvidere hinanden. Hvis en erhvervsdrivende mærker en vare med prisen excl. moms, vil der foreligge en overtrædelse af prismærkningslovens § 1, stk. 1. Der vil endvidere være tale om en vildledende angivelse efter markedsføringslovens § 2, stk. 1, fordi forbrugerne, hvor ikke andet oplyses, forventer at blive oplyst om en vares pris inkl. moms.

Forbrugerstyrelsen har endvidere oplyst, at der på styrelsens telefoniske rådgivning ofte stilles spørgsmål vedrørende angivelse af priser, hvor en besvarelse nødvendiggør en henvisning til både prismærkningslovens og markedsføringslovens regler, hvilket understreger den nære sammenhæng, der er mellem de to regelsæt i praksis.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, at der ved overførsel af prisoplysningsreglerne til markedsføringsloven vil kunne opnås en forenkling og regelsanering ved, at alle regler vedrørende prisoplysninger og prismarkedsføring findes i samme lov. En sådan sammenskrivning vil lette overskueligheden, fordi virksomhederne meget lettere og hurtigere vil være i stand til at danne sig et overblik over retstilstanden.

Af hensyn til at sikre, at reglerne om prisoplysninger kan overføres til markedsføringsloven uden at blive systemfremmede, er det efter udvalgets opfattelse væsentligt, at disse regler bliver gjort så generelle som muligt for bedre at passe til markedsføringslovens generelle karakter.

Udvalget foreslår derfor, at der indsættes en enkelt bestemmelse om prisoplysninger i markedsføringsloven suppleret med en række bemyndigelser til ministeren med henblik på udstedelse af uddybende bestemmelser.

Peter Andersen, Robert Jønsson, og Malou Kragh Halling forudsætter, at en ny bestemmelse om prisoplysninger i markedsføringsloven ikke medfører en ny fortolkning af markedsføringslovens øvrige bestemmelser. Disse medlemmer understreger, at det ikke bør være muligt med hjemmel i vildledningsbestemmelsen at kræve oplyst, ved fx skiltning, at der ydes en organiseret og systematisk rabat til bestemte kundegrupper, eller at den forretningsdrivende sælger sine varer i et prisspænd. Dette forhold bør beskrives i lovforslagets bemærkninger.

Michael B. Elmer er enig med de nævnte medlemmer i, at der ikke ved bekendtgørelse udstedt efter de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser kan fastsættes regler, som genindfører lovbestemmelser, som lovgiveren i overensstemmelse med udvalgets forslag foran har ophævet, fordi de ikke (længere) findes hensigtsmæssige. Dette medlem finder det dog unødvendigt at nævne dette udtrykkeligt i lovforslagets bemærkninger, idet det følger af almindelige juridiske fortolkningsprincipper, at en minister ikke ved bekendtgørelse kan fastsætte regler, der svarer til lovregler, som Folketinget har ophævet, fordi de ikke (længere) findes henhensigtsmæssige.

Udvalget foreslår følgende bestemmelse til indsættelse i markedsføringsloven:

»Prisoplysninger«

§ X. Ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugere, skal der ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris for varen inkl. gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Afgifter eller omkostninger, der ikke betales af den erhvervsdrivende eller pålægges af denne, er ikke omfattet af 1. pkt., men skal oplyses særskilt. Hvor varer udbydes elektronisk til forbrugere med mulighed for umiddelbar bestilling finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud af tjenesteydelser til forbrugere. Hvor det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for beregningen af prisen oplyses, såfremt dette vil gøre det muligt for forbrugeren selv at beregne den endelige pris. Er det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke muligt at angive prisen eller beregningsgrundlaget for dem alle, skal prisen eller beregningsgrundlaget anføres for et relevant og repræsentativt udvalg.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder. Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for salg af varer ved auktionssalg. Stk. 5. Når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal oplysningerne opfylde kravene i stk. 1, og stk. 2 samt de i medfør af loven fastsatte regler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for mundtlige prisoplysninger.

Stk. 6. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der på forbrugerens begæring tilstilles denne en specificeret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.

Stk. 7. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og vedkommende erhvervsorganisationer fastsætte regler om 1) præcisering af og undtagelser fra stk. 1-6, 2) enhedsprismærkning og kreditoplysninger og 3) at færdigpakkede varer af fabrikanter, importører, grossister eller lignende skal forsynes med oplysning om pakningens netto mængde, herunder til opfyldelse af forpligtelser i henhold til EU-retten.

Bestemmelsen afspejler udvalgets drøftelser og flertallets indstillinger oven for under kapitel 11 og 12. Det bemærkes dog, at bestemmelsen om oplysninger i forbindelse med udbud af genstandsbestemt kredit vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Der vil endvidere være behov for at præcisere annonceringsreglen i bekendtgørelsesform i forhold til fabrikanter, importører eller grossister, således at det skal oplyses, at prisoplysninger fra disse erhvervsdrivende er vejledende. Dette svarer til den gældende regel i prismærkningsloven.

Udvalget er opmærksom på, at der med bestemmelsen gives ministeren en vid hjemmel til fastsættelse af administrative regler om prisoplysninger. Bemyndigelsen svarer imidlertid som udgangspunkt til bemyndigelserne efter den gældende prismærkningslov med de præciseringer, der er behandlet i kapitlerne ovenfor.

Top |

Denne side er kapitel 13 af 13 til publikationen "Markedsføring og prisoplysning".
Version nr. 1.0 af 01-03-2005
© Forbrugerstyrelsen 2005