Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

Kapitel 12 Tilsyn med prismærkningsloven

Der føres i dag ikke egentligt tilsyn med overtrædelser af prismærkningsloven.

Udvalget skal ifølge kommissoriet overveje, om de generelle prismærkningsregler vil kunne underlægges et offentligt tilsyn af samme karakter som det almindelige tilsyn med markedsføringsloven.

Udvalget har på den baggrund diskuteret, om der er behov for at genindføre et tilsyn og hvilket slags tilsyn, der i givet fald bør anvendes.

12.1. Gældende ret

Som nævnt, er der i dag ikke et egentligt tilsyn med erhvervslivets efterlevelse af prismærkningsloven. Overtrædelser af loven er imidlertid sanktioneret med straf, jf. lovens § 12, hvorfor eventuelle overtrædelser af loven må anmeldes til politiet.

Den første prismærkningslov indeholdt en bestemmelse om, at det daværende Monopoltilsyn førte tilsyn med prismærkningsloven og de i medfør af loven udstedte regler. Monopoltilsynet havde i den forbindelse adgang til at kræve de nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsynet. I tilfælde af, at Monopoltilsynet konstaterede overtrædelser af prismærkningsloven, havde tilsynet ikke yderligere administrative beføjelser, men måtte anmelde forholdet til politiet.

Administrationen af prismærkningsloven blev pr. 1. januar 1991 overført fra Monopoltilsynet til Forbrugerstyrelsen. Som et led i afbureaukratiseringsbestræbelser blev den daværende bestemmelse om tilsyn med lovens overholdelse samtidig ophævet, idet et flertal i Folketinget fandt, at et administrativt tilsyn ikke var nødvendigt på dette område, da overtrædelse af reglerne var strafbelagt. Det forudsattes, at en vis selvjustits inden for brancherne, vågne forbrugere og offentlig information ville være tilstrækkeligt til at sikre overholdelsen af reglerne.

Herudover kan det anføres, at god prisskiltning også er god kundebehandling, og at de forretninger, der ikke lever op til denne service, står svagt i konkurrencen om kunderne.

Modtager Forbrugerstyrelsen en klage fra en forbruger eller anden erhvervsdrivende over, at prismærkningsloven er overtrådt, bliver klageren orienteret om, at overtrædelse af reglerne er strafbelagt, og at forholdet kan anmeldes til politiet. Der foretages derimod som udgangspunkt ingen yderligere sagsbehandling i anledning af en klage. Har klagen drejet sig om fx en landsdækkende kædes massive overtrædelse af reglerne, har Forbrugerstyrelsen orienteret kæden om reglerne med kopi til den relevante brancheforening. I et tilfælde, hvor et luftfartsselskab havde overtrådt prismærkningslovens annonceringsregel, har styrelsen dog set sig nødsaget til at anmelde forholdet til politiet.

I foråret 2003 blev der fremsat et beslutningsforslag til genindførelse af et statsligt tilsyn til kontrol af, at prismærkningslovens regler overholdes. Beslutningsforslaget blev fremsat af Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne). Regeringen ønskede, at beslutningsforslaget skulle forkastes under henvisning til, at der i forbindelse med den forestående revision af prismærkningsloven burde foretages en samlet vurdering af, om der bør indføres et tilsyn med prismærkningsloven, og hvorledes et sådant tilsyn i givet fald skal indrettes.

Under forslagets behandling tilsluttede et flertal af Folketingets partier (V, S, DF, KF og RV) sig regeringens holdning, og forslaget blev dermed forkastet. Drøftelserne under folketingsbehandlingen viste imidlertid, at Folketingets partier er positivt indstillet over for at drøfte indførelsen af et tilsyn med prismærkningsloven. Der var endvidere enighed om, at der ikke skal indføres et bureaukratisk system med prisinspektører. Fra flere partier blev Forbrugerombudsmandens tilsyn efter markedsføringsloven nævnt som en mulig model for et dynamisk tilsyn med prismærkningsloven.

Ved lov nr. 1383 af 20. december 2004 om ændring af lov om finansiel virksomhed mv., er hjemlen til at udstede bekendtgørelser efter prismærkningsloven for tjenesteydelser udbudt af finansielle virksomheder overført fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender til økonomi- og erhvervsministeren. Det fremgår herefter af lov om finansiel virksomhed, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om prisoplysning for finansielle ydelser.

Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med reglernes overholdelse på tilsvarende måde, som der i dag føres tilsyn med overholdelse af reglerne om god skik og redelig forretningspraksis for finansielle virksomheder.

Forbrugerombudsmanden har for så vidt angår sit generelle tilsyn med advokater efter markedsføringsloven oplyst, at han normalt er tilbageholdende med at gribe ind over for erhvervsdrivende på særlovsområder, som fx advokater. Der skal således meget til, før indgriben fra Forbrugerombudsmandens side finder sted. Som udgangspunkt vil Forbrugerombudsmanden altid ved modtagelse af en klage fra en forbruger over en advokat henvise den pågældende til at indgive klage til Advokatnævnet i stedet. Det er kun i ganske få sager forekommet, at Forbrugerombudsmanden er gået ind i sager, hvor advokater har været involveret.

Justitsministeriet har den 6. august 2004 nedsat et sagkyndigt udvalg, som skal foretage en samlet gennemgang af retsplejelovens regler vedrørende advokaters forhold. Udvalget skal bl.a. behandle spørgsmålet om en eventuel ændring af reglerne vedrørende behandlingen af klager over advokater, herunder klager over advokaters salærberegning.9

12.2. Nordisk ret

I både Sverige, Finland og Norge føres der tilsyn med prismærkningsreglerne.

Sverige har en særskilt lov om prismærkning, som Konsumentombudsmanden fører tilsyn med.

I Finland er prismærkningsreglerne gennemført ved en bekendtgørelse med hjemmel i forbrugerbeskyttelsesloven, som svarer til markedsføringslovens regulering af forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Konsumentombudsmanden fører også tilsyn med prismærkningsreglerne.

I Norge er prismærkningsreglerne indeholdt i markedsføringsloven og dermed undergivet Forbrukerombudets tilsyn.

12.3. Markedsføringsudvalgets overvejelser

Forbrugerstyrelsen har oplyst, at prismærkningsloven jævnligt overtrædes. Der er således i pressen med jævne mellemrum eksempler på overtrædelser af lovens regler. På det seneste har det særligt været reglerne om oplysning om organiseret rabat og reglerne om genstandsbestemt kredit i § 2, der har været fokus på. Herudover har det manglende tilsyn givet anledning til spørgsmål fra Folketinget.

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der er et behov for at indføre et tilsyn med prismærkningslovens regler.

Da udvalget oven for i kapitel 11 har valgt at formulere en række generelle regler om prisoplysninger, er det efter udvalgets opfattelse hensigtsmæssigt, at et tilsyn med prismærkningsreglerne får mulighed for at forhandle, udarbejde vejledninger, forhandle retningslinier og give forhåndsbeskeder samt mulighed for at anlægge retssager mv. på linie med det tilsyn, som Forbrugerombudsmanden udøver efter markedsføringsloven.

Udvalget finder derfor, at der bør indføres et tilsyn med håndhævelsesbeføjelser svarende til, hvad der gælder efter markedsføringsloven.

Udvalget forventer, at forbrugere og erhvervsdrivende vil rette henvendelse til Forbrugerombudsmanden, hvis de bliver opmærksomme på, at reglerne om prisoplysninger overtrædes, hvorefter Forbrugerombudsmanden har mulighed for at tage sagen op.

Under henvisning til at udvalget i kap. 13 foreslår, at prismærkningsreglerne indsættes i markedsføringsloven, finder udvalget, at Forbrugerombudsmanden bør være tilsynsmyndighed for reglerne om prisoplysninger. Herved sikres et sammenhængende og koordineret tilsyn med markedsføringslovens regler og reglerne om prisoplysninger.

Udvalget bemærker endvidere, at man går ud fra, at en udvidelse af Forbrugerombudsmandens tilsyn til også at omfatte reglerne om prisoplysninger, indgår på lige fod med Forbrugerombudsmandens øvrige opgaver i forbindelse med tildelingen af ressourcer til Forbrugerombudsmandens tilsyn.

Lars. M. Banke, Martin Bresson, Jan Schans Christensen, Michael B. Elmer, Sara Gøtske, Benedikte Holberg og Lennart Houmann bemærker imidlertid, at disse medlemmer også af principielle grunde finder det rigtigst ikke at tage stilling til spørgsmålet om fordelingen af ressourcer inden for (andre) ministeriers ressortområde.

Udvalget har noteret sig, at tilsynsfunktionen for det finansielle område vil blive henlagt til Finanstilsynet.

Udvalget forudsætter, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet sikrer den fornødne koordination af fortolkningen af skiltningsbekendtgørelserne for finansiel og ikke-finansiel virksomhed, som har store indholdsmæssige sammenfald, som følge af at Finanstilsynet med lov nr. 1383 af 20. december 2004 om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. skal føre tilsyn med finansielle virksomheders prisoplysninger.


9 »Reglerne om klager over advokater findes i retsplejelovens §§ 134 - 147 f. Advokatnævnet, der er et uafhængigt klagenævn oprettet i henhold til retsplejelovens § 144, har siden ændringen af retsplejeloven i 1982 været sammensat af et formandskab bestående af tre dommere samt 15 andre medlemmer, hvoraf de seks er personer uden advokatbaggrund. Advokatnævnet behandler disciplinær- og salærklager vedrørende advokater. I salærklagesager træffer den stedlige advokatkredsbestyrelse - suppleret med en offentlighedsrepræsentant - dog afgørelse i første instans og parterne kan påklage afgørelsen til Advokatnævnet.

Advokatrådet har - som anført oven for under pkt. 1 - haft indgående overvejelser om en eventuel ændring af ordningen vedrørende behandlingen af klager over advokater. I disse overvejelser er indgået et forslag om at oprette et disciplinærnævn, hvis sammensætning, virke og kompetence skal videreføre det nuværende Advokatnævns aktiviteter i disciplinærsager. Der er endvidere peget på den mulighed, at der herudover oprettes et særligt salærklagenævn med kompetence til at behandle salærklager fra forbrugere, hvis afgørelser af begge parter skal kunne indbringes for byretten. For så vidt angår sammensætningen af salærklagenævnet indebærer forslaget, at nævnet sammensættes af et medlem (og formand), som er dommer og udpeges af Højesterets præsident, et medlem udpeget af Forbrugerrådet og et medlem udpeget af Advokatrådet blandt advokater. Endelig har Advokatrådet peget på behovet for offentliggørelse af alle afgørelser, som pålægger en advokat disciplinært ansvar for tilsidesættelse af god advokatskik i forhold til klienter.

Udvalget anmodes om i sin behandling af klageordningen at inddrage det forslag til struktur for en ny klageordning, som har været overvejet i Advokatrådets regi.«

Top |

Denne side er kapitel 12 af 13 til publikationen "Markedsføring og prisoplysning".
Version nr. 1.0 af 01-03-2005
© Forbrugerstyrelsen 2005