Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

6. Opt-in og opt-out

Debatten omkring behavioral targeting drejer sig ofte om den information, der indsamles om forbrugerne, uden at de har givet tilladelse til det. Den kommende EU-regulering på området stiller krav til, at der indsamles et samtykke fra forbrugerne om, at der må indsamles oplysninger om deres adfærd på internettet. Der er overordnet to forskellige metoder til at give denne tilladelse (samtykke) til, at der må indsamles oplysninger om dem, der kan bruges til målrettede reklamer.

  • Opt-in; en metode hvor forbrugeren selv skal gøre en indsats for at modtage målrettede reklamer, ved aktivt at tilvælge at de vil eksponeres for målrettede reklamer. Hvis forbrugerne ikke tilvælger målrettede reklamer, vil de ikke modtage målrettede reklamer.

  • Opt-out; hvor forbrugeren selv skal gøre en indsats for ikke at modtage målrettede reklamer, ved aktivt at fravælge at de ikke vil eksponeres for målrettede reklamer. Hvis forbrugerne ikke foretager sig noget, vil de blive ved med at modtage målrettede reklamer.

Både opt-in og opt-out har ulemper forbundet med sig og vil blive eksemplificeret herunder.

Generelt er problemerne med begge metoder, at der anvendes cookies til at registrere, at forbrugerne ikke ønsker behavioral targeting. Disse cookies placeres i samme mappe som ”almindelige” cookies og forsvinder, hvis disse slettes. Derudover bliver forbrugeren aktivt nødt til at give samtykke i flere forskellige internetbrowsere, hvis forbrugeren anvender mere end én browser.

Det følger af art. 5, stk. 3, i det reviderede e-databeskyttelsesdirektiv, jf. nærmere herom i afsnit 7.3., at der stilles krav om, at ”lagring af oplysninger eller opnåelse af adgang til oplysninger, der allerede er lagret i abonnentens eller brugerens terminaludstyr, kun er tilladt på betingelse af, at abonnenten eller forbrugeren har givet sit samtykke hertil efter i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF at have modtaget klare og fyldestgørende oplysninger, blandt andet om formålet med behandlingen”.

6.1. Opt-in

Samtykke ville eventuelt kunne finde sted ved hjælp af opt-in modellen. Det ville i så fald betyde, at hver gang forbrugeren besøger en ny hjemmeside, der indsamler oplysninger om forbrugerne ved at bruge cookies, så skal forbrugeren acceptere og give lov til, at der placeres en cookie på enheden. Alt efter hvordan dette implementeres, kan dette betyde, at forbrugeren skal acceptere flere cookies, hver gang vedkommende besøger en ny hjemmeside, fordi flere forskellige annoncenetværk kan have annoncer på hjemmesiden. Forbrugeren skal have mulighed for at vælge målrettede reklamer fra et annoncenetværk men fravælge et andet.

Denne metode, der indeholder en høj grad af forbrugebeskyttelse, gør det samtidigt besværligt for forbrugerne at færdes på nye hjemmesider, fordi vedkommende hele tiden skal tillade, at der gemmes cookies på enheden. For at en hjemmeside kan ”huske”, at forbrugeren på enheden ikke ønsker, at der indsamles oplysninger om forbrugeren, er hjemmesiden nødt til at placere en cookie på enheden, der indeholder denne oplysning. Hvis forbrugeren på et tidspunkt sletter sine cookies, er vedkommende igen nødt til at acceptere, om der ønskes målrettede reklamer eller ej på den enkelte hjemmeside.

En anden opt-in løsning kan være, at internetbrowserne som udgangspunkt er indstillet til at afvise tredjepartcookies. Det er så op til forbrugeren selv at ændre dette i internetbrowserens indstillinger, hvis vedkommende vil tillade cookies på enheden. Hvis forbrugeren selv ændrer sine browserindstillinger, gives der på den baggrund samtykke til, at der må placeres cookies på enheden. Det kræver, at virksomhederne bag internetbrowserne ændrer indstillingerne i internetbrowserne, så de som udgangspunkt afviser tredjepartscookies.

6.2. Opt-out

Ved en opt-out løsning skal forbrugeren selv indstille sin internetbrowser til at afvise tredjepartscookies, hvis disse ikke ønskes. Problemet med denne løsning er, at nogle forbrugere ikke ved, hvordan de ændrer deres internetbrowser til at afvise tredjepartscookies. Forbrugerpanelundersøgelsen viser, at 56 % af forbrugerne ikke ved, hvordan de skal indstille deres internetbrowser. Se nærmere om browserindstillinger og kravet om samtykke i afsnit 7.3.

En anden opt-out løsning leveres af mange af de annoncenetværk, som står for en del af den adfærdsbaserede annoncering på tværs af mange hjemmesider. Disse tilbyder, at forbrugeren på bestemte hjemmesider kan afvise tredjepartscookies fra dette annoncenetværk.[35] Dermed undgår forbrugeren selv at skulle indstille sin internetbrowser. Problemet med denne løsning er, at forbrugeren kan have svært ved at overskue, hvilke annoncenetværk der har informationer om forbrugeren. For at annoncenetværkene skal vide, at forbrugerne ikke ønsker behavioral targeting, er de nødt til at placere en cookie på forbrugerens enhed. Hvis forbrugeren sletter sine cookies, slettes denne opt-out cookie, og forbrugeren bliver igen nødt til aktivt at registrere, at vedkommende ikke ønsker at modtage behavioral targeting.


[35] Se http://www.privacychoice.org.

Top |

Denne side er kapitel 6 af 11 til publikationen "Adfærdsbaseret reklame på internettet".
Version nr. 1.0 af 16-02-2011
© Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2010