Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

4. Cookies

Som nævnt er de fleste former for behavioral targeting baseret på brugen af cookies. En cookie er en lille tekstfil, som afsættes på forbrugerens enhed, når denne besøger en hjemmeside og bevæger sig rundt på hjemmesiden. Der vil typisk blive afsat en cookie fra hjemmesidens forside samt fra de af hjemmesidens øvrige undersider, som forbrugeren klikker sig ind på. Cookien kan kun læses af den, der har afsat den og gør således denne i stand til at registrere brugerens trafik på siden. Det kan eksempelvis være hvilke artikler, forbrugeren har læst på en netavis, hvor lang tid forbrugeren har opholdt sig på hver side, hvilke links forbrugeren har fulgt osv. Cookies er ikke egentlige programmer, hvilket betyder, at de ikke kan inficere enheden med virus eller trojanske heste. Cookies er en central del af interaktionen mellem forbrugeren og hjemmesiden: Ved besøg på en større dansk hjemmeside afsættes der typisk 5-10 cookies, på brugerens enhed – alene fra hjemmesidens forside. I forbindelse med behavioral targeting skelnes der typisk mellem to typer af cookies.

4.1. Første- og tredjeparts cookies

Førsteparts cookies: Den hjemmeside, som forbrugeren besøger, afsætter en cookie, som i en del tilfælde vil være en hjælp for forbrugeren, idet oplysningerne kan forbedre funktionaliteten på hjemmesiden. Dette kommer typisk til udtryk ved, at man undgår at skulle gentage de samme handlinger, fx at indtaste brugernavn og kode, hver gang man klikker på en ny side, eller ved at en webshop ”husker”, hvad man har i indkøbskurven, mens man browser videre på siden. Funktioner som ”andre brugere, der har søgt på X, har også søgt på Y” er ligeledes baseret på informationer indsamlet via cookies. Det er kun hjemmesiden, som har afsat cookien, der kan aflæse den, og oplysningerne må ikke deles med andre ifølge persondataloven.

Tredjeparts cookies: Cookien afsættes ikke af hjemmesiden, som forbrugeren besøger, men af en tredjepart, der har elementer på siden. Dette kan typisk være en bannerreklame, der administreres af et annoncenetværk eller af en leverandør af et funktionalitetselement på siden, fx søgefunktion eller afstemningsfunktion. Denne type cookies gør det således uigennemskueligt for forbrugeren, hvem der indsamler oplysninger om dennes internetadfærd. Store annoncenetværk har reklamer på en lang række populære hjemmesider og kan dermed opbygge en detaljeret anonym profil af den enkelte forbrugers netadfærd på tværs af de forskellige hjemmesider. Førsteparts cookies og tredjeparts cookies gør det samme – nemlig at registrere brugerens adfærd og bruge denne viden. Derudover varetages en del af funktionaliteten på mange hjemmesider af eksterne leverandører, hvilket betyder, at en blokering af tredjepartscookies også vil ramme hjemmesidens funktionalitet. Det estimeres af et annoncenetværk er 9 ud af 10 cookies er tredjepartscookies. Det er ikke muligt at slette tredjepart cookies uden på samme tid at slette førsteparts cookies.


Både første- og tredjeparts cookies kan have en funktion på hjemmesiden udover muligvis at registrere forbrugerens adfærd på nettet. Indstilling af browseren til at blokere cookies kan resultere i, at visse elementer på en given hjemmeside ikke fungerer. Løsningen på de problemstillinger der er i forbindelse med behavioral targeting, er dermed ikke at forbyde brugen af cookies, fordi det vil have indflydelse på hjemmesidens funktionalitet. I stedet er det hjemmesidernes og annoncenetværkenes indhentning af data, forbrugernes samtykke og håndteringen af oplysningerne i forbindelse med cookies, som er vigtigt i beskyttelsen af forbrugernes private informationer.

Forbrugernes private oplysninger i form af interesser, køn, alder etc. er værdifulde for annoncørerne, og er forbrugerne villige til at videregive disse informationer, kan de få et indhold og materiale på hjemmesiderne, der ellers vil koste penge. I dag bruges annoncer på internettet til at finansiere indhold på internettet, der ellers ikke ville eksistere eller kræve betaling af forbrugerne. Fx er en stor del af netavisers finansieringsgrundlag annoncer på hjemmesiden. Ved at anvende behavioral targeting kan ejeren af netavisen tjene flere penge på annoncer og allokere endnu flere ressourcer til netavisen og give forbrugerne adgang til indhold, der ellers ikke vil være tilgængeligt.

For forbrugerne er brugen af cookies og dermed potentiel udsættelse for behavioral targeting derfor til en vis grad en afvejning mellem at få mere gratis indhold på nettet, mere målrettede reklamer på internettet samt at forbrugernes ageren på nettet lettes mod, at der registreres oplysninger om forbrugerne.

Selvom annoncer og målrettede reklamer er med til at vise forbrugerne indhold på internettet, der ellers ikke ville være tilgængeligt, er det ikke sikkert, at forbrugerne mener, at det er grund nok til, at deres adfærd på nettet skal registreres, for at de kan få målrettede reklamer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i den forbindelse gennemført en forbrugerpanelundersøgelse, der viser forbrugernes holdning og bevidsthed om målrettede og adfærdsbaserede reklamer, jf. nedenfor.

Top |

Denne side er kapitel 4 af 11 til publikationen "Adfærdsbaseret reklame på internettet".
Version nr. 1.0 af 16-02-2011
© Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2010