Forside | | Indhold | | Bund | | <<Forrige | | Næste >> |

1. Beretning

I denne årsrapport redegøres for Forbrugerstyrelsen virksomhed. Årsrapporten tager afsæt i resultaterne fra Resultatkontrakt 2007, som blev indgået mellem Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders departement og Forbrugerstyrelsen. Resultatkontrakten dækker de væsentligste strategiske eksternt rettede aktiviteter og ydelser, som Forbrugerstyrelsen har varetaget i 2007.

Forbrugerstyrelsen blev ved ressortomlægning i november 2007 tilbageført til Økonomi- og Erhvervsministeriet og afrapporteringen sker i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulæreskrivelse herom til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

1.1 Præsentation af virksomheden

Resultatkontrakten for 2007 afspejler, at Forbrugerstyrelsen var en del af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender ved indgåelsen af kontrakten. At Forbrugerstyrelsen efterfølgende er blevet en del af et nyt ministerium har imidlertid ikke haft væsentlige implikationer for styrelsens virksomhed, da Forbrugerstyrelsens har bibeholdt samme idégrundlag,[¹] som var gældende i styrelsen, da den tidligere var en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det betyder, at der fortsat eksisterer en tæt kobling mellem Økonomi- og erhvervsministeriets mission/vision og Forbrugerstyrelsens idégrundlag.

Som en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet er Forbrugerstyrelsen forbrugernes og erhvervslivets fælles indgang til at opnå information om forbrugerområdet. Forbrugerstyrelsen har til opgave at implementere regeringens forbrugerpolitik. Det vil sige:

1.1.1 Styringsgrundlag

Forbrugerstyrelsens styringsgrundlag tager afsæt i Økonomi- og Erhvervsministeriets vision og mission, herunder at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden.

På baggrund heraf har Forbrugerstyrelsen udarbejdet et idégrundlag med følgende hovedmål:

Forbrugerstyrelsens idégrundlag

Forbrugerstyrelsen arbejder for at sikre, at forbrugerforholdene i Danmark er blandt de bedste i Europa. Det skal samtidig gøre det lettere at være forbruger – og skabe vækst og velfærd.


I praksis betyder det:

1.1.2 Opgaver/produkter

For at realisere idégrundlaget tager styrelsen afsæt i fire overordnede opgaver/produkter, som er defineret i finansloven. Disse er:

  1. Forbrugerinformation
  2. Forbrugerbeskyttelse
  3. Forbrugerpolitik
  4. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration

De tre første udgør eksternt rettede opgaver/produkter som er operationaliseret til følgende strategiske udfordringer:

Inden for hver af opgaverne i finansloven knytter sig følgende strategiske udfordringer:

Forbrugerinformation

  • Strategisk udfordring:
    Forbrugerstyrelsen skal sikre, at forbrugerne sikres fleksibel og optimal adgang til brugerbestemt forbrugerinformation. Desuden skal styrelsen være i dialog med interessenterne på rette tid og sted.

Forbrugerbeskyttelse

  • Strategisk udfordring:
    Forbrugerstyrelsen skal levere en hurtig og effektiv service af god kvalitet overfor forbrugerne.

Forbrugerpolitik

  • Strategisk udfordring:
    Forbrugerstyrelsen skal arbejde med nye løsninger og metoder til at forebygge problemer hurtigt og effektivt.

1.2 Årets faglige resultater

I dette afsnit opsummeres Forbrugerstyrelsens faglige resultater. Der tages afsæt i de fra finansloven opstillede hovedformål for Forbrugerstyrelsen. Hovedformålene er efterfølgende operationaliseret i Resultatkontrakt 2007, hvor Forbrugerstyrelsen har opstillet 21 resultatkrav.

Tabel 1. Oversigt over årets faglige resultater 2007
Produkt/opgave med underliggende strategiske udfordringer Omkostninger
(mio. kr.)
Resultatkrav
Opfyldt Delvist
opfyldt
Ikke
opfyldt
Forbrugerinformation 7,5 6 1 1
Forbrugerbeskyttelse 29,6 1 0 1
Forbrugerpolitik 10,3 11 0 0
Generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner[²] 30,8 - - -
I alt 78,2 18 1 2

Som det fremgår af tabellen, har Forbrugerstyrelsen i 2007 opfyldt 18 resultatkrav, et resultatkrav er blevet delvist opfyldt, mens to resultatkrav ikke er blevet opfyldt. 18 opfyldte resultatkrav ud af 21 svarer til en opfyldelsesgrad på 86 pct. Resultatet for året vurderes at være tilfredsstillende.

Resultatet afspejler dels en tilfredsstillende udvikling i antallet at opfyldte mål i forhold til det foregående år, dels at det har været muligt at opfylde det strategiske vigtige mål vedr. forbrugerklager (relaterer sig til produktet/opgaven ”Forbrugerbeskyttelse”). Forbrugerstyrelsen har med opfyldelsen af dette mål reduceret antallet af klager, der ikke er færdigbehandlet efter 360 dage, betydeligt, samtidig med, at rammerne er skabt for en betydelig forbedret sagsbehandling fremover.

Udover de opfyldte resultatkrav er et resultatkrav blevet delvist opfyldt. Det delvist opfyldte resultatkrav relaterer sig til produktet ”Forbrugerinformation” og lanceringen af kampagnen ”Velkommen til markedet” for nystartede virksomheder. Målet er blevet sat til ”delvist opfyldt”, da kampagnen blev gennemført i 2007, men med ca. to måneders forsinkelse i forhold til aftalt tidsfrist.

Desuden er der tale om to resultatmål, som Forbrugerstyrelsen ikke har kunnet opfylde. Det ene ikke opfyldte delmål relaterer sig til produktet ”Forbrugerbeskyttelse”, herunder digitalisering af klageadgangen for danske forbrugere, som har købt varer eller tjenesteydelser i et andet EU-land. Udgangspunktet for målet var, at Forbruger Europa[³] selv skulle udvikle denne digitaliserede klageadgang. Primo 2007 blev det imidlertid fra Kommissionens side meddelt, at man ville udvikle en klageløsning, som skulle bruges af alle Forbruger Europas centre, og som ville blive tilgængelig i 2007. Løsningen blev imidlertid ikke færdigudviklet af Kommissionen i 2007.

Det sidste resultatkrav vedrører produktet ”Forbrugerinformation”. Resultatkravet relaterer sig til kampagnen ”Velkommen til markedet” og er ikke blevet opfyldt. Forbrugerstyrelsen forpligtede sig til, at 70 pct. af modtagerne af kampagnematerialet skulle svare, at materialet havde øget deres viden om forbrugerlovgivningen. Forbrugerstyrelsen har måttet konstatere, at et kendskabs- og vidensmål på 70 pct. for en direct marketing kampagne har været for optimistisk.

1.3 Årets økonomiske resultater

Forholdet mellem styrelsens indtægter og omkostninger ses af figur 1. Det fremgår heraf, at styrelsen primært finansieres af nettoudgiftsbevillingen og kun i meget begrænset omfang af indtægter. Disse indtægter er faldende i disse år, hvilket alt overvejende skal henføres til, at styrelsen er ophørt med at sælge trykte publikationer og er overgået til gratis web-baseret forbrugerinformation. Det fremgår endvidere, at styrelsen de seneste år har et merforbrug i forhold til årets indtægter. Underskuddet er blevet finansieret af styrelsens videreførselsbeholdning.

Figur 1: Indtægter og omkostninger

Figur 1: Indtægter og omkostninger

Figur 2 viser sammensætningen af styrelsens balance. Passivsiden dækker, udover egenkapitalen, især over styrelsens kortfristede gældsposter på knap 20 mio. kr. (gæld til leverandører m.m., skyldige feriepenge og reserveret bevilling), langfristet gæld for ca. 7 mio. kr. og hensættelser på ca. 2,3 mio. kr., jf. note 4 til balancen. På aktivsiden udgør omsætningsaktiver den største del på knap 28 mio. kr., heraf de likvide beholdninger godt 23 mio. kr., anlægsaktiverne udgør knap 9 mio. kr., hvoraf de immaterielle anlægsaktiver udgør knap 6 mio. kr., en stigning på ca. 2 mio. kr. i forhold til 2006 bl.a. som konsekvens af styrelsens ibrugtagning af nyt ESDH-system, de materielle anlægsaktiver stiger svagt som følge af it-anskaffelser til samlet ca. 1,7 mio. kr. De sidste ca. 1,4 mio. kr. dækker finansielle anlægsaktiver (styrelsens startkapital).

Figur 2. Balancens sammensætning

Figur 2. Balancens sammensætning

Sammensætningen af styrelsens egenkapital fremgår af figur 3. Faldet i egenkapital fra 2006 til 2007 skyldes udelukkende, at styrelsen i 2007 har et negativt resultat på ca. 4,9 mio. kr., der finansieres af det overførte overskud fra tidligere år. Herudover indgår i styrelsens egenkapital i 2007 en reserveret egenkapital på 0,11 mio. kr. Denne post dækker over en aktie, som det var obligatorisk for styrelsen at erhverve for at kunne deltage i den internationale testorganisation ICRT, jf. uddybende under afsnittet om egenkapitalforklaring. Aktien optrådte i 2006 som et finansielt anlægsaktiv på balancen, men er fra og med 2007 opført som et aktiv under værdipapirer.

Figur 3. Egenkapitalens sammensætning

Figur 3. Egenkapitalens sammensætning

Figur 4 illustrerer udnyttelsesgraden af styrelsens låneramme. Styrelsen har ingen bygge- og IT-kredit. Den langfristede gæld stiger fra 2006 til 2007 primært som følge af indførelse af nyt ESDH-system. Udnyttelsesgraden er i 2007 på ca. 85 pct. og nærmer sig i 2008 grænsen for styrelsens investeringsmuligheder. Styrelsen har derfor særligt fokus på investeringsbudgettet.

Figur 4: Låneramme og SKB-gæld

Figur 4: Låneramme og SKB-gæld

Styrelsen oppebærer, jf. tabel 2, indtægter i form af klagegebyrer fra forbrugere, der indbringer en sag for Forbrugerklagenævnet, og gebyrer fra de erhvervsdrivende i de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold. Herudover oppebærer styrelsen gebyrer fra virksomheder under tilsyn efter betalingsmiddelloven. Disse indtægter opføres på hovedkonto 27.31.05 og tilfalder statskassen. Økonomi- og Erhvervsministeriet støtter Dansk Varefakta Nævn med et årligt tilskud. Tilskuddet administreres af Forbrugerstyrelsen.

Tabel 2. Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter
Art Bevillingstyper Hovedkonti   Bevilling Regnskab
Forskellige indtægter under Forbrugerstyrelsen Driftsbevilling 27.31.05 Udgifter   0,4
  Indtægter 5,2 6,4
Tilskud til Dansk Varefakta Nævn Anden bevilling 27.31.11 Udgifter 0,7 0,7
  Indtægter    

Udgiften på 0,4 mio. kr. under 27.31.05 modsvarer udgifterne til tab på debitorer.

I indtægterne på 6,4 mio. kr. indgår en indtægt på 1.869.892 kr. som vedrører Konkurrencestyrelsens andel af gebyrindtægterne ved administration af betalingsmiddelloven. Denne indtægt er overført til Konkurrencestyrelsen primo 2008.

1.4 Forventninger til det kommende år

Forbrugerstyrelsen blev i november 2007 en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som en del af dette ministerium har Forbrugerstyrelsen kunnet bibeholde det oprindelige idégrundlag. Der vil derfor også i den kommende periode blive arbejdet målrettet på at sikre idégrundlaget:

Forbrugerstyrelsen arbejder for at sikre, at forbrugerforholdene i Danmark er blandt de bedste i Europa. Det skal samtidig gøre det lettere at være forbruger – og skabe vækst og velfærd.

For at sikre at forbrugerforholdene i Danmark er blandt de bedste i Europa, har styrelsen valgt at fokusere på dimensionen ”effekt” i 2008. Dette betyder, at fokus for årets indsatsmål i endnu højere grad end tidligere bliver lagt på at dokumentere effekten af den udøvede indsats og dermed også iværksætte korrigerende initiativer, hvis dette er nødvendigt.

Følgende områder er valgt i 2008:

Forbrugerinformation

Forbrugerbeskyttelse

Forbrugerpolitik

Koncernfælles mål

De oplistede områder udgør det totale antal mål, som indgår i Forbrugerstyrelsen Resultatkontrakt 2008. Forbrugerstyrelsen har i samarbejde med departementet imidlertid også foretaget en prioritering af områderne, hvorefter sagsbehandlingen i Forbrugerklagenævnet; markedsovervågning og administrative lettelser har fået den højeste prioritering i 2008.

Administrative lettelser:

Styrelsen bidrager til, at regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for erhvervslivet med op mod 25 pct. frem til 2010 realiseres. Styrelsen skal dermed medvirke til, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i hvert af årene frem mod 2010 kan vise en nedgang i virksomhedernes administrative byrder.

Markedsovervågning:

For at sikre, at Forbrugerstyrelsens kan bidrage med viden og prioriteringsmuligheder til det forbrugerpolitiske arbejde hen mod at skabe mere velfungerende og gennemskuelige markeder, iværksættes også en betydelig indsats med markedsovervågningstiltag i 2008. Markedsovervågningen vil tage form af markedstjek, test af produkter og tjenesteydelser samt markedsanalyser.

Sagsbehandling i Forbrugerklagenævnet:

Forbrugerstyrelsen har i 2007 fokuseret betydeligt på at nedbringe antallet af sager med en sagsbehandlingstid på mere end 360 dage. Dette er lykkedes. Styrelsen vil i 2008 videreføre denne indsats, således at der indføres en maksimumsgrænse for, hvor mange sager der må være mere end 360 dage gamle. Derudover vil fokus i 2008 være rettet mod at reducere sagsbehandlingstiden i Forbrugerklagenævnet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal i 2008 være reduceret til makismalt 7 måneder, hvilket er en reduktion på mere end 4 måneder i forhold til resultatet i 2007.

De økonomiske rammer udgør en særlig udfordring for styrelsen i 2008, og resultatkontrakt 2008 er udarbejdet i lyset heraf. Som det fremgår af bl.a. figur 1 og kommentarerne hertil, har styrelsen de seneste år for at kunne opretholde det nuværende aktivitetsniveau finansieret en del af sine aktiviteter ved brug af styrelsens opsparing fra tidligere år. Denne mulighed foreligger ikke i 2008, og dette stiller ekstraordinære store krav til prioriteringen af initiativer og aktiviteter og en effektiv gennemførelse heraf.


[1] Forbrugerstyrelsen har valgt at slå mission og vision sammen til ét samlet idégrundlag.

[2] Der knytter sig ingen resultatkrav direkte til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner.

[3] Forbruger Europa er det danske center i et europæisk netværk af forbrugercentre, der hjælper forbrugerne ved køb over grænserne i EU. Netværket består af et forbrugercenter i hvert EU-land samt Norge og Island. Forbruger Europa er organisatorisk en uafhængig enhed, idet enheden er et samarbejde mellem Forbrugerstyrelsen og EU Kommissionen. Forbruger Europa er finansieret af EU-Kommissionen og Forbrugerstyrelsen.

Top |

Denne side er kapitel 1 af 4 til publikationen "Årsrapport 2007".
Version nr. 1.0 af 01-04-2007
© Forbrugerstyrelsen 2007